Finally i met you! [1D]

Molly Horan er navnet på en 19-årig pige som er Niall Horan's kusine. Molly er lige blevet færdig med skolen og overvejer nu hvad hun skal lave. Hun har sin kæreste Christopher med overalt (selvom hun dog er træt af ham..) de har været sammen i lidt over et år.. Christopher er typen der siger sin mening og er lidt ligeglad med andres følelser. Molly har tit prøvet at slå op med ham, men hver gang hun prøver laver han noget stort så hun bliver forelsket igen.... Molly og Niall har mødt hinanden mange gange før da han ikke var kendt.. Men efter han er blevet kendt har de ikke rigtig kontakt længere. Hvad sker der når Holly og hendes familie bliver inviteret til familie angement sammen med Nialls familie? Hvordan reagere Molly når hun ser de andre fra bandet? Hvordan reagere hun når hun møder ham hun har et lille idol crush på? Hvad siger de til at møde Christopher? Slå Molly og Christopher op? Hvis i vil vil vide mere så læs med! :-)

13Likes
11Kommentarer
1403Visninger
AA

4. Kapitel 4. - LÆSES PÅ EGET ANSVAR!

 

Greg holdte stadig om mig, der var rart. Det var så rart at jeg næsten glemte at græde. "Så Molly, hvad sker der?" Jeg løftede hoved lidt og så ind i min mors øjne, "ikke noget," mumlede jeg. Hun sukkede, "nej, tydeligvis ikke når du græder sådan!" Snerrede hun, jeg kiggede op på hende igen og løftede det ene øjnebryn. "Undskyld, Molly. Men vil du ikke fortælle mig hvad der er sket?" Spurgte hun, jeg nikkede og tog en dyb indånding; "Ser du, jeg synes Christopher har været mega irriterende her på det sidste og jeg har mange gange prøvet at slå op med ham, men hver gang han har kunne fornemme det har han gjort noget ekstremt så han har fået en chance til. Jeg har snakket med Trish om det et par gange og hver gang sagde hun bare; drop ham. Idag, gjorde jeg det uventet, uden nogen vidste det. Jeg tog hjemme fra med en bevidsthed om at det var idag det skulle ske. Og jeg gjorde det, jeg slog op med ham uden han kunne gøre noget for at stoppe mig. Også fortalte han mig at ham og Trish har været sammen bag min ryg..."  Jeg stoppede da min stemme begyndte at ryste lidt, men ikke fordi jeg ville græde men fordi min mor lige skulle blande sig i dette, men sådan er forældre vel bare? Min mor kiggede på mig, "Hvorfor har du ikke fortalt mig det?" Spurgte hun, jeg trak på skuldrene og så på de andre der kom ud til os. Jeg kunne pludselig mærke at jeg ikke var ked længere, jeg var ovre det. Ovre Christopher, ovre af at have droppet ham, det føltes rart at  komme af med noget der har irriteret en i så lang tid. Hvor i mod Trish... Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre? Hun var min eneste rigtige veninde jeg kunne fortælle alt til også vælger hun at gøre dette?  

Jeg så op på de andre der udvekslede blikke med hinanden, det så ret fjollet ud. Eller lille grin kom fra mine læber og jeg tog hurtigt hånden op for munden, "er du okay?" Spurgte en stemme, jeg kiggede op og så Trine, jeg nikkede og sendte hende et stort smil. "Tak," mumlede jeg, hun sendte mit et smil jeg gengældte. Jeg rejste mig fra Greg og gik ind i huset igen. Jeg satte mig ved bordet og begyndte at spise noget mad, eftersom mig og Christopher lavede noget andet da de spiste. Lidt efter kom Niall ind til mig og satte sig ned ved bordet, med hans appetit var han sikkert sulten igen.. Jeg ved ikke om det er mig eller noget jeg forestiller mig, men der var en massen hvisken inde i stuen, og Niall sad og smillede til mig hele tiden, "hvad har i nu gang i?" Spurgte jeg, som svar trak Niall bare på skuldrene og fortsatte med at smile til mig. 

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad ved bordet, jeg havde flere gang prøvet at gå ind i stuen men var var bare blevet smidt ud hver gang. "Molly og Niall kom lige," blev der sagt, "endelig!" Mumlede jeg, og gik med Niall ind i stuen. Vi kom ind i stuen og der blev gjort tegn til at vi skulle sætte os. Jeg gik med langsomme skridt over til den sofa Harry og Louis sad i. Louis rykkede sig så jeg sad imellem dem. Da jeg havde sat mig ned sendte han mig et kæmpe smil og jeg måtte virklig anstrenge mig for ikke at rødme.

Pokker tag dig rødmen!

"Molly?" Startede min mor, åh nej. Hvad sker der nu? Kan denne dag blive værre?! "Hmmm?" Mumlede jeg, "tag en dyb indånding," sagde min moster Maura til min mor, hun gjorde som der blev sagt og fortsatte; "Vi har snakket om at du tager hjem til Niall, Greg, Trine og drengene," sagde hun stille, "hvad?!" Udbrød jeg, uden at tænke mig om, "rolig Molly, eftersom at de personer du har været tættest med at været sådan, besluttede vi os for at du skal være hjemme hos dem sommeren ud," svarede min mor, jeg rystede på hovedet, "jeg skal under ingen omstændigheder der hjem!" Sagde jeg, men på den anden side så kunne det jo være mig  og Trine ville komme godt ud af det sammen? "Jo, det skal du," svarede min mor. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene og håbede og bedte til dette bare var en drøm. 

Men det var det ikke!

Min mor blev ved med at kigge irriteret over hvor jeg sad, fordi jeg havde det sådan, fordi jeg ikke ville 'bo' hjemme hos dem, men kunne hun ikke være ligeglad? "Mor, jeg..." "Det var ikke et spørgsmål, du skal!"

Hvad sker der for hende? Hun er pludselig så sur? Hun.... "Vi har et ekstra værelse til dig," afbrød Harry, mine tanker mig fra. Skulle han absolut lige sige det? Nu har jeg jo ingen grund til at slippe? Jeg sendte ham et lettere irriteret smil, "perfekt," sagde min mor og sendte ham et kærlig smil, så jeg gøs. "det kun 9 uger Molly," prøvede onkel Bobby, "pff, 9 uger for meget!" Snerrede jeg, "unge dame, vil du godt pakke den tone væk?" Udbrød min mor, jeg nikkede og gemte den så langt væk den kunne komme. Zayn, Harry og Liam, udvekslede blikke og jeg kunne mærke de diskuterede noget men turde ikke tage den højt, "så hvornår kommer hun?" Spurgte Greg, "så hurtig som muligt," svarede min mor, "hvad med imorgen ved en 14.00?" Spurgte Liam, min mor nikkede. Nu ventede de bare på mit svar, skulle jeg ryste på hoved? Eller skal jeg gi' mig og gøre min mor glad?   

***

Vi satte os med et suk ind i bilen, eller nok mere mig. Jeg gad virkelig ikke! "Kom nu Molly, op med humøret," sagde min mor, jeg rystede på hovedet, "mor, jeg kan ikke," svarede jeg, hvilket fik min mor til at sukke, "du skal nok komme godt ud af det med dem, skat!" Svarede hun, "jeg skal gøre mit bedste," mumlede jeg. Jah som i nok kan regne ud endte det med at jeg nikkede, imorgen 'flytter' jeg hjem til mine fætre og deres venner i et hus hvor vi allesammen kan være.. Lige nu er det det jeg aller mindst vil, men har jeg noget valg? "Ja, det lyder bedre," sagde min mor, jeg sendte hende et smil, "men på én betingelse!" Sagde jeg, hun nikkede, "jeg VIL have min mobil og oplader med!" Sagde jeg, "i orden, men så skal du også opføre dig ordenligt!" Svarede hun, jeg nikkede som i et 'ja'. Men  tro nej, jeg skal ikke 'bo' derhenne fordi jeg har kæreste og veninde sorger. Jeg er en stærk pige... også alligevel ikke.. Men det skal i ikke bekymre jer om..

 

Vi steg ud af bilen og gik over mod huset. Klokken var blevet ret mange og jeg skulle pakke til 9 uger, så lidt travlt har jeg da! Min mor nåede knap nok at låse døren op til huset inden jeg var inde. Jeg løb op på mit værelse hvor jeg fandt den største kuffert af dem alle også begyndte jeg ellers bare at fylde tøj og diverse ting i, så som; bind, makeup, børste, nips ting, billeder osv. Da jeg blev færdig lagde jeg mig med et suk i sengen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke glædede mig, for ærlig talt glædede jeg mig ret meget. Som et lille barn til juleaften. Men det måske en lille overdrivelse, men det skulle min mor ikke finde ud af, så ville hun bare begynde på alt muligt pis! Det bankede stille på døren. "Har du fået pakket færdig?" Spurgte min mor, der kom ind af døren, "hmmm" svarede jeg og pegede over mod kufferten, "godt, godt," sagde hun og forsvandt ud af døren igen. Inderst inde tror jeg også min mor glæder sig lidt til at kunne være sammen med sine veninder og lave ting hun kan lide og ikke skal tænke på mig hele tiden.. 

 

Jeg rejste mig dovent op fra sengen  og gik ud og børstede mine tænder, fjernede min makeup og børstede min hår. "Godnat mor!" Råbte jeg, "godnat skat!" Råbte hun tilbage, jeg lukkede min dør i, satte en film på og lagde mig i sengen, hvor jeg puttede mig godt under min dyne. Hvor jeg inde længe sov, med nogle tanker om at det bare er 9 uger der skal overståes.. Jeg hørte døren gå op og min mor kom stille ind og slukkede TV'et, jeg havde mit øje på klem og smilte for mig selv, da jeg fulgte hendes bevægelser. Da hun forlod værelset blev der pludseligt helt stille, men jeg nød at være alene.   

 

***

"Mor, jeg kan godt selv," Sagde jeg, "er du sikker på jeg ikke skal gå med op?" Spurgte hun for 178 gang, jeg rystede igen på hoved, "jamen okay så, ses vi.." mumlede hun, "Jeps, om 9 uger," svarede jeg, og kyssede kort hendes pande og sendte hende et smil. Hun gik ned i sin bil og kørte hjem igen med et lidt trist ansigt, hun havde sikkert håbet at hun kunne komme ind de næste par timer, men sådan leger vi ikke her! 

Jeg tog en dyb indånding, gik op til døren og ringede på, der gik ikke lang tid så gik døren op, "hej, Molly," sagde hun, "hej Trine," mumlede jeg, "kom dog ind," sagde hun og gjorde tegn til at jeg skulle komme ind, jeg trådte ind i huset gang, eller entré og kunne godt mærke jeg var ret træt, det havde taget noget tid og køre herhen, fordi de boede i udkanten af byen, så der ikke var nogen der ville opdage hvor de boede henne. Jeg tog mit overtøj af og hang det pænt op, jeg havde trosalt lovet min mor at være en sød pige. "Så, hvor er mit værelse henne?" Spurgte jeg efter lidt tavshed, "kom med, så skal jeg vise dig det," svarede Trine, jeg blev ført igennem stuen, forbi køkkenet og op af en trappe, hvor der var en masse døre, "sidste dør til venstre," sagde hun, jeg nikkede og tøffede derned med min kuffert, jeg åbnede døren stille og roligt og til min store overraskelse så her perfekt ud; en dobbelt seng, et lille natbord, et kæmpe klædeskab og en komode. "Kan du lide det?" Spurgte Trine, "jeg... jeg elsker det!" Svarede jeg og trak hende ind i et lidt uventet og akavet kram. Men hun gengældte det.  Lidt efter gik hun ned så jeg kunne få noget fred, så jeg gik straks igang med at fylde klædeskabet sætte lidt nips i komoden og skiftede sengetøjet til mit eget. "sådan," mumlede jeg for mig selv, "det ser pænt ud," sagde en stemme bag mig, jeg vente mig om og så Niall stå i døren, jeg nikkede hurtigt, og svarede; "hmmm."

Drenge havde været ude og handle mens mig og Trine var hjemme tidligere, og de gik nu igang med at lave mad, vi skulle have tacos, noget jeg ikke havde fået i laaaaaang tid! Da drengene endelig havde lavet det og vi satte os til bords, smagte det overraskende godt! Og jeg kunne ikke lade vær med at smile, indtil Harry åbnede sin mund, igen.. "Så, Molly, hvor lang tid var dig og Christopher sammen?" Spurgte Han, jeg stoppede med at spise, hvorfor skulle han lige bringe ham op? "helvandetår," svarede jeg koldt, han nikkede og skule til at åbne munden igen men jeg stoppede ham, jeg smed tacossen ned i tallerkenen, trak stolen ud og satte kurs mod mit værelse. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at hade den dreng mere og mere.. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...