Runaway [1D]

Sophie Andersons far er voldelig, og derfor er hun flygtet fra sit hjem og har ladt sin mor, sine venner og sin elskede lillebror bag sig. Hun løber længe, uden at vide hvorhen, indtil hun løber ind i Louis Tomlinson (bogstaveligt talt). Louis tager hende med hjem til sin lejlighed, hvor hun møder resten af One Direction. Hun bliver hurtigt venner med dem, men er der mere end venskab mellem hende og en af drengene? Ser hun nogensinde sin lillebror igen?

3Likes
12Kommentarer
971Visninger
AA

3. What the hell are you doing?!

Sophies synsvinkel:

 

Der var helt stille og helt mørkt. Jeg så mig omkring, men kunne ikke se noget. Pludselig tændtes en lyskegle midt i det hele. Jeg gik tøvende nærmere, men ikke for tæt på, for jeg havde på fornemmelsen at det var farligt. Måske et instinkt, jeg ved det ikke. Jeg tog et skridt tættere på og stod nu helt tæt på den. Jeg kunne høre et svagt bifald. Jeg strakte min arm ud som i trance og lod en finger komme ind i lyskeglen. Jeg trak den dog hurtigt til mig igen, da et stød gik igennem min krop. Bifaldet lød stadig svagt i baggrunden. Gad vide hvor jeg var? Jeg gik rundt om lyset og opdagede, at der stod en mikrofon inde i keglen.

Jeg gik lidt tilbage, hvor min ene fod pludselig faldt ud over en kant. Jeg greb hurtigt fat i kanten og holdt godt fast. Mit hjerte bankede uregelmæssigt og min vejrtrækning blev hurtigere. Jeg trak mig op på platformen og rettede på mit tøj. Jeg havde en hvid tunika og et par hvide sandaler på. Underligt, tænkte jeg. Det tøj havde jeg da ikke på da jeg faldt i søvn? Og jeg kunne ikke huske at jeg havde taget noget andet på. Jeg trak på skuldrene og rettede blikket mod lyskeglen.

 Jeg gik lidt tættere på og hørte bifaldet blive en smule højere. Jeg kunne mærke en kraft strømme ud fra lyset. Den fyldte mig og gjorde mig varm. Jeg lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene. Kraften trak mig nærmere, ville have mig ud i lyset. Jeg trådte forsigtigt ud i det og stod nu halvt ude i lyset. Bifaldet blev højere og stærkere, ligesom kraften, der stadig trak mig længere og længere ind i lyskeglen. Jeg tog langsomt det sidste skridt og var helt oplyst. Bifaldet var øredøvende, og jeg var bange for at det ville sprænge mine trommehinder. Jeg så ud forbi mikrofonen foran mig og kunne nu se et publikum der var helt oppe at køre. Jeg rynkede brynene. Hvad var de så begejstrede over? Jeg så mig omkring, og kunne nu se det hele. Jeg stod på en scene, men helt alene. Ude i kanten stod der en stol og en guitar. Jeg fik en idé og gik ud for at hente det.

Jeg stillede stolen foran mikrofonen, satte mig op på den, tog guitaren på skødet og smilede til publikum. De gik helt amok, da jeg begyndte at tjekke om guitaren var stemt rigtigt. Det var den, så jeg satte mig til rette og stillede på mikrofon stativet, så det passede til min højde. Jeg så ud over publikum og fik øje på et velkendt ansigt. Matt! Jeg fangede hans blik og smilede, men hans ansigt forblev tomt. Jeg forsøgte desperat at få ham til at smile ved at vinke, så jeg var ved at tabe guitaren, men det hjalp ikke. Jeg opgav og så rundt på resten af publikum.

Jeg så pludselig en helt lys hårtop. Jeg strakte mig og fandt Nialls ellers så glade ansigt blandt alle de ukendte ansigter. Men denne gang var det lige så tomt som Matts. Jeg så slukøret på ham og ledte med blikket efter de andre drenge. De stod helt oppe ved scenekanten og så op på mig. Jeg smilede glad og vinkede til dem. De reagerede ikke, men så lige så tomt op på mig som Niall og Matt havde gjort. Jeg lænede mig frem, så jeg kunne nå mikrofonen. ”Louis?” sagde jeg ind i den. Han så ud til at vågne op og han så op på mig. Hans blik var ikke længere tomt, men fuldt af følelser og han smilede til mig, men blev stående, selvom han så ud som om han gerne ville op til mig. Jeg lod blikket glide hen over drengene ved siden af ham. Liam og Zayn. Deres blikke var tomme, de lignede zombier, som de stod der og så op på mig. Jeg gøs og lod mit blik falde på Harry. Også han så på mig, men hans blik var ikke tomt, tværtimod, det var fuldt af følelser, ligesom Louis’. Publikum skreg rundt omkring ham, men ikke på grund af ham, jeg havde på fornemmelsen at det var på grund af mig. Jeg smilede svagt til Harry, som straks gengældte det. Han gik langsomt helt hen til scenekanten og fulgte den, til han om til en trappe, som han gik op ad, uden at slippe mit blik. Jeg rejste mig fra stolen og lagde guitaren på gulvet.

Harry kom gående imod mig oppe på scenen og jeg gik ham i møde.  En stemme begyndte at snakke inde i mig og advarede mig mod ham. Vi stod helt tæt og han strøg mig over håret. Jeg smilede og kiggede ned, men han placerede to fingre under min hage og tvang mig til at se på ham. Hans duft strømmede ind i mine næsebor og gjorde mig tryg. Han smilede kort og nærmede sig så mit ansigt langsomt. Han fjernede sine fingre fra min hage og lagde sine arme på mine hofter. Jeg lukkede øjnene, og mærkede hans ånde varme mit ansigt op. Stemmen råbte nu ad mig og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Hans ansigt var nu mindre end 10 centimeter fra mit, det kom langsomt tættere og tættere på og pludselig skete det.

Jeg mærkede hans læber presset mod mine, bløde og ivrige. Det var dejligt, min krop blev nærmest løftet op til taget. Jeg foldede mine hænder bag hans nakke og skilte mine læber ad. Han stak straks sin tunge ind i min mund og begyndte at lege med min tunge. Stemmen skreg ad mig at jeg skulle holde op, ellers ville jeg fortryde det. Jeg prøvede at ignorere den, men den ødelagde mig indefra. Den hev og sled i mig og gjorde mine ben følelsesløse. Jeg klamrede mig til Harrys nakke, mens han stadig blev ivrigere og ivrigere. Jeg trak mig en smule væk, men han hev mig insisterende ind til sig og fortsatte. Han holdt fast i mig og jeg følte ikke at jeg kunne slippe fri igen. Hans tunge voksede i min mund og jeg kæmpede for at komme væk. Jeg begyndte at blive bange. Jeg afbrød kysset og stemmen forsvandt. Jeg så forsigtigt op på Harry, der så på mig med et blik der lyste af vrede.

Han slap mig som om jeg var giftig og trådte et skridt væk. Væmmelsen var tegnet i hans ansigt. Jeg så undrende på ham og så ned ad mig selv, men jeg så ud som jeg altid havde gjort. Jeg vendte mit blik ud mod publikum og fandt med blikket Matt, Louis, Niall, Zayn og Liam. Jeg gispede og trådte et skridt længere ind på scenen. Deres ansigter havde fået et ondskabsfuldt grin på og det skræmte mig. Jeg kiggede hen på Harry, der stod og så på mig med væmmelse og vrede. Pludselig forsvandt scenegulvet under mig og jeg faldt og faldt og faldt og…

***

Jeg vågnede ved at jeg skreg og satte mig op med et ryk. Jeg var badet i sved og mit hjerte pumpede af sted og min vejrtrækning var uregelmæssig. Jeg så mig om og åndede lettet op. Det havde bare været en drøm og jeg var i sikkerhed her hos… Jah, hvor fanden var jeg egentlig?! Jeg kunne ikke kende noget som helst og jeg havde kun en T-shirt på. Jeg følte efter på min kind, der var fugtig af tårer. En duft fandt vej op til mine næsebor og jeg snusede ind. Jeg gispede, da jeg genkendte den og kunne pludselig huske, hvor jeg var. Jeg lå på sofaen i Louis Tomlinson og Harry Styles’ stue og havde en af Harrys T-shirts på! En larm lød ude fra gangen, der fik mig til at spænde i alle mine muskler. Fire drenge i intet andet end pyjamasbukser kom brasende ind, fire drenge som jeg var så glad for, på trods af at jeg kun lige havde mødt dem alle sammen i går. ”Callie, hvad sker der?!” spurgte Louis forskrækket. Jeg strakte min krop og så hen på ham. ”Mareridt,” sagde jeg og smilede svagt. Han skyndte sig hen til sofaen jeg sad i og satte sig ved siden af mig. Niall forsvandt ud i køkkenet. Louis trak mig ind til sig og jeg lagde mit hoved på hans skulder. Zayn satte sig på min anden side og Liam satte sig på sine knæ foran mig. Han smilede beroligende til mig og jeg gengældte hans smil. Jeg lagde min arm rundt om Louis og knugede ham ind til mig. Han strøg mig over håret og nynnede en sang, jeg havde hørt før. Det var den sang han havde nynnet for mig i bilen i går! Jeg smilede tilfreds og sukkede af velvære.

Niall kom ind i stuen med et krus et eller andet. Zayn gjorde plads ved siden af mig, og Niall satte sig der hvor Zayn havde siddet før. Louis slap mig og jeg så interesseret på kruset, som Niall opfordrende rakte mig. ”Hvad er det, Niall?” spurgte jeg, tog imod kruset og så ned i det. ”Vaniljete med honning,” svarede han og smilede. Jeg smagte på den varme te og mærkede varmen brede sig i min mave. ”Det er godt,” sagde jeg og tog en tår mere. ”Har du lyst til at fortælle om dit mareridt, Callie” spurgte Louis. Jeg så hen på ham og rystede på hovedet. ”Helst ikke, Louis, hvis det er okay,” sagde jeg. Han nikkede forstående og jeg smilede. Den dreng forstod mig så godt. ”Nå, hvad skal vi så lave i dag?” spurgte Zayn og stak hovedet op bag Nialls skulder. ”Ved ikke,” sagde Liam og trak på skuldrene. ”Hvad har du lyst til, Louis?” spurgte Niall og lænede sig tilbage. ”Jeg skal være sammen med Eleanor i dag,” sagde han. ”Hvem er Eleanor?” spurgte jeg og så på ham. ”Min kæreste,” mumlede han og skævede til mig for at se min reaktion. Jeg smilede glad. ”Jeg håber at jeg kommer til at møde hende,” sagde jeg muntert.  ”Det gør du, hun kommer for at hente mig om cirka tre timer,” sagde han og smilede lettet. Jeg gengældte smilet.

 ”Hvad med dig Niall, hvad har du lyst til?” spurgte jeg og så hen på ham. ”Morgenmad,” svarede han kort og smilede. De andre drenge nikkede bifaldende.  Jeg smilede og rejste mig op og begyndte at gå hen mod køkkenet. ”Hvor skal du hen, Callie?” spurgte Zayn. Jeg vendte mig, krydsede armene og lagde vægten over på den anden fod. ”Jeg skal lave noget morgenmad til jer,” sagde jeg og smilede skævt. ”Jeg går med!” sagde Niall begejstret og gik hurtigt efter mig. Harry kom ind i stuen. ”Morning, people,” sagde han søvnigt. ”Morgen,” sagde de andre i munden på hinanden. ”Godmorgen Harry,” smilede jeg provokerende. Han så morgensurt hen på mig, men gik så hen til sofaen og smed sig mellem Louis og Zayn. ”Vil du have noget morgenmad?” spurgte jeg lidt venligere. Harry nikkede, men så ikke på mig, hvilket irriterede mig lidt. Jeg vendte mig om og gik ud i køkkenet.

Ude i køkkenet fandt jeg noget toast og æg frem. Niall satte sig på en af barstolene og betragtede mig. Jeg hældte en smule margarine på en pande, men ventede med at tænde for varmen. Jeg fandt en lille kniv og et spækbræt og lagde det på bordet. ”Hvor meget kan du spise, Niall?” spurgte jeg og vendte mig mod ham. ”Hvad er det du laver?” spurgte han og prøvede at se hen over min skulder. ”Æggetoast,” svarede jeg og lænede mig ind over bordet. ”Mener du ikke french toast?” spurgte han. ”Nej, æggetoast,” svarede jeg og smilede. ”Hmm, tre tror jeg,” sagde han og kløede sig i håret. ”Okay, er du sød at spørge de andre drenge?” bad jeg. Han nikkede og forsvandt. Jeg stod og lyttede til drengenes snakken, der egentlig bare lød som mumlen ude i køkkenet. Niall kom tilbage. ”To styks til hver,” sagde han og satte sig på en stol igen. Det var altså otte plus fem… ”Så skal jeg vel lave 13 toasts, ikke?” sagde jeg og så på Niall, der nikkede eftertænksomt. ”Ja, det skal du jo så,” smilede han. Jeg nikkede og vendte mig om. Jeg tog 13 stykker toast ud af posen og gav mig til at skære et rundt hul i dem alle sammen. Da det var gjort tændte jeg for varmen under panden og ventede på at det begyndte at syde. Jeg tog 13 æg frem og lagde dem klar ved panden. Niall fulgte nøje med i hvad jeg lavede. Jeg lagde tre toast på panden og slog hurtigt et æg ud i hvert hul. Jeg tog en træspatel og flyttede lidt på dem. Niall var kommet helt hen og så over min skulder hvad jeg havde gang i. Jeg så op på ham og smilede. Han smilede tilbage og rettede blikket mod panden, hvilket og også gjorde. Jeg vendte toastene, da æggene begyndte at blive faste, og frydede mig over den gyldne farve, brødet havde fået. ”Niall, tager du ikke lige seks tallerkener og sætter dem der?” spurgte jeg og pegede ned ved siden af panden. Han nikkede og satte seks tallerkener på række, hvor jeg havde peget. Jeg lagde de tre toasts ned på den ene tallerken og satte dem til side. Niall fandt lidt frugt og begyndte at skære det ud. Han lagde den udskårne i en skål.

***

Vi blev hurtigt færdige og hjalp hinanden med at sætte glas og juice på bordet. ”Drenge, der er morgenmad,” sagde jeg. ”Gå ud i køkkenet og tag en tallerken hver.” Snart sad vi rundt om bordet og spiste. ”Det er superlækkert, Callie,” sagde Niall begejstret. De andre drenge nikkede med mundene fulde af æggetoast. ”Det er godt I kan lide det,” smilede jeg. Jeg skævede hen til Harry for at se om han ville spise noget, som jeg havde lavet. Han spiste med stor appetit, så jeg smilede for mig selv og tog en bid af min toast. ”Hvem har lært dig at lave det?” spurgte Louis og drak lidt juice. ”Jeg har lært mig selv det,” svarede jeg. ”Er der andet du kan lave?” spurgte Niall. ”Jeg kan lave det meste,” sagde jeg. ”Nogen var jo nødt til at lave mad til Matt og jeg, da mor og far var syge.” Harry så mistænksomt på mig, han troede ikke på mig. Not my problem.

 ”Jeg har en idé til hvad vi skal lave i dag,” sagde Niall. Vi så alle opmærksomt på ham. ”Vi kunne spille fodbold. Det er godt nok november, men vejret er da okay?” foreslog han. Jeg kneb øjnene sammen. Hvis der var noget jeg ikke kunne finde ud af, var det at spille fodbold. ”Har du ikke lyst, Callie?” spurgte Liam. ”Nej, men jeg kan bare kigge på,” svarede jeg. ”Godt, så er det det vi gør,” sagde Liam. De andre nikkede. ”Men Callie har jo ikke noget tøj at tage på,” påpegede Harry. ”Jeg tager med hende ud for at købe noget,” sagde Zayn og så på mig. Harry sukkede og lænede sig tilbage i stolen. Jeg smilede til Zayn, der blinkede til mig.

***

Vi blev færdige med at spise og begyndte at rydde ud af bordet. Vi grinede og fjollede og selv Harry glemte sit had til mig og fjollede sammen med os andre. Da vi var tre til at vaske op og tre til at tørre af gik det meget hurtigt. Vi hjalp hinanden med at sætte på plads og da vi var færdige gik jeg ind i stuen og tog mit tøj. Jeg fulgte efter Zayn ind på hans værelse, han havde sagt at jeg måtte låne hans badværelse. Jeg gik derind og låste døren.  Jeg tog T-shirten og mit undertøj af og åbnede for vandet i bruseren. Jeg fandt en elastik i min bukselomme og satte mit hår op i en knold. Jeg gik ind i brusekabinen og trak forhænget for. Jeg lod vandet vaske mig og gøre mig ren. Da jeg var færdig, tog jeg håndklædet, Zayn havde givet mig og begyndte at tørre mig. Jeg trak i mit tøj og lavede en skrå, løs fletning af mit hår, som jeg hev nogle tilfældige totter ud af. Jeg gik ud til Zayn, der sad på sengen og ventede. Han løftede et øjenbryn da han så mig og smilede charmerende. Jeg så ned ad mig selv. Jeg havde et par jeans og en varmt gul tanktop under en hvid oversize T-shirt med cool leopardprint på. ”Du ser godt ud,” sagde han smilende. Jeg smilede tilbage. ”Tark. Du ser sikkert også godt ud med tøj på,” svarede jeg og tog mig til hovedet, da det overhovedet ikke gav nogen mening. Zayn grinede og gik ud på badeværelset. Jeg satte mig hen på sengen og så mig om. Her så hyggeligt ud.

 Niall kom ind og satte sig ved siden af mig. Han havde taget en stribet T-shirt og et par jeans på. Han så på mig og smilede, hvilket jeg gengældte. Han gav mig et stort kram og knugede mig ind til sig, så jeg næsten ikke kunne få luft. ”Niall…” stønnede jeg. ”Ja, Callie,” sagde han. ”Luft!” gispede jeg. Han slap mig straks og så på mig. Jeg hev efter vejret og tog dybe indåndinger, og snart var min vejrtrækning normal.  ”Undskyld,” mumlede han. Jeg svarede ved at lægge min arm om hans skulder og placere mit hoved på hans skulder. Ja, jeg binder mig hurtigt til folk.

Zayn kom ud fra badeværelset. Han havde en sort T-shirt med V-udskæring og et par beige bukser på og han havde sat sit hår, så det så ret så godt ud. Jeg smilede til ham og han satte sig ned ved siden af mig. ”Hvad snakker I om?” spurgte han nysgerrigt. ”Ikke noget specielt,” svarede Niall. De smilede til hinanden og Zayn rettede sin opmærksomhed mod mig. ”Ser jeg godt ud nu?” spurgte han, bredte armene ud og drejede rundt, hvorefter han blinkede til mig. Jeg grinede. ”Ja, det gør du,” smilede jeg. ”Goodt,” svarede han og smilede. Jeg rejste mig op og gik hen til døren. ”Skal vi gå?” spurgte jeg og så på Zayn. Han nikkede og fulgte med mig ud i entréen. ”Callie!” Niall kom løbende. ”Ja?” jeg vendte mig mod ham. ”Må jeg ikke komme med?” spurgte han. Jeg smilede til ham. ”Jov, selvfølgelig,” svarede jeg. ”Fedt, jeg spørger lige Harry og Liam om de vil med,” sagde han begejstret og forsvandt. Jeg nikkede og så på Zayn. Han smilede til mig og jeg smilede tilbage. Jeg begyndte at tage sko på og jeg havde fået dem på, da Niall kom ud til os sammen med Liam. ”Liam vil gerne, men Harry bliver hjemme,” sagde han. Jeg sukkede og gik ind i stuen.

Harrys synsvinkel:

 

Jeg kunne høre fodtrin, der kom nærmere, så jeg vendte mig om i sofaen og så på Callie. Da jeg så hende, rejste jeg mig op og skulle til at gå. ”Harry vent,” bad hun. Jeg ignorerede hende og fortsatte hen mod mit værelse. ”Harry vent nu lige,” sagde hun irriteret. Jeg gik videre og lagde min hånd på dørhåndtaget. ”Harry! Please vent,” sagde hun og greb fat i min arm. Min hud stod i flammer. Det var en fantastisk følelse, og jeg fik pludselig lyst til bare at trække hende ind til mig og kysse hende. Jeg vendte mit blik mod hende og så at hun kiggede afventende på mig. ”Hvad er der?” snerrede jeg. Hun så ud til at blive overrasket over at jeg snerrede ad hende, men hun holdt stadig fast i min arm. ”Hvorfor vil du ikke med ind til London?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Jeg sukkede opgivende. Hun så så sød ud, når hun gjorde det. ”Tror du virkelig at jeg vil tilbringe en dag derinde med dig?” vrissede jeg. ”Det ved jeg ikke, Harry. Men jeg har tænkt mig ikke at være vred på dig mere,” sagde hun fornuftigt og smilede. Jeg blev pludselig usikker, for hun var jo sød nok og hun havde jo sådan set ikke gjort det med vilje.

Hun rakte en hånd frem, og smilede opfordrende til mig. Jeg tøvede lidt, men tog så hendes fremstrakte hånd og rystede den. Hun så glad på mig og det fik mig til at trække hende ind til mig og lægge armene om hende. Hendes dejlige duft trængte op i mine næsebor og det var rart at have hende så tæt på. Hun lagde sit hoved mod mit bryst og sukkede. ”Vil du med?” spurgte hun mumlende og så op på mig. Jeg smilede og nikkede. Hun trak sig væk fra mig, smilede fornøjet og gik ud i entréen. Jeg fulgte efter hende og blev mødt af de andre. ”Hazza!” udbrød de. ”Vil du med alligevel?” spurgte Niall. ”Ja,” sagde jeg og tog mine sko. ”Hvad med Callie?” spurgte Zayn og tog en hue på. Hun så op fra sine sko og smilede til mig. ”Vi er blevet venner,” sagde jeg og smilede tilbage. De andre så måbende på os. ”Hvad?” sagde hun. ”Undskyld, det troede vi bare aldrig at I blev,” sagde Liam. Jeg trak på skuldrene og fik bundet det andet snørebånd. ”Så,” sagde jeg og rettede mig op. ”Skal vi gå?” smilede Niall. ”Vent lige,” Callie gik ind i stuen og ind på Louis’ værelse.

Louis’ synsvinkel:

 

Jeg havde lige fået mine bukser på og havde stadig nøgen overkrop, da døren ind til værelset gik op og Callie stak sit hoved ind. ”Må jeg komme ind?” spurgte hun. Jeg nikkede og hun åbnede døren helt og trådte ind. ”Er du sikker på at du ikke vil med, Lou?” spurgte hun og satte sig på min seng efter hun havde lukke døren. Jeg nikkede. ”Ja, jeg skal gøre mig klar til at Eleanor kommer,” svarede jeg og lod mig dumpe ned ved siden af hende. Jeg så hen på hende og tog hende i at stirre på min mave.  Jeg grinede og hun rødmede og så væk. ”Hey,” sagde jeg og fik hende til at se mig i øjnene. ”Det er okay, så længe du ikke gør mere end det, hvis du forstår,” sagde jeg og grinede. ”Ej, jeg kunne dig ellers godt lige nu,” sagde hun opgivende, tog sine sko af og trak sine knæ op under sin hage. Jeg stirrede på hende. Mente hun det der?! Jeg havde aldrig tænkt på hende på den måde, men tanken var ret rar. ”Nå…” sagde jeg og så ned på mine fødder. Hun begyndte at grine. ”Jeg driller dig, Lou, jeg ved godt du har en kæreste,” grinede hun og så på mig. Jeg åndede lettet op og begyndte at grine sammen med hende. Hun var så sød når hun grinede. Hendes øjne blev helt smalle og hun fik dybe smilerynker lige ved siden af mundvigene. ”Jeg er blevet venner med Harry,” sagde hun. Jeg smilede. ”Det var da godt,” sagde jeg glad. Hun nikkede og smilede tilbage.

 ”Nå, jeg må hellere få en skjorte på,” sagde jeg og rejste mig. Jeg gik hen til mit skab og begyndte at kigge på nogle af de skjorter, jeg havde. ”Hvad skal I?” spurgte hun nysgerrigt. Jeg så på hen på hende. Hun havde trukket sine ben op under sig. ”Jeg tager hende med på picnic,” svarede jeg og smilede. Hun nikkede. ”God idé, ” svarede hun. Jeg tog to skjorter frem og holdt dem op foran Callie på skift. ”Hvilken én?” spurgte jeg og holdt dem begge op. Hun kløede sig i håret og så eftertænksomt på skjorterne. ”Den dér,” sagde hun og pegede på den blå. ”Den passer til dine sorte bukser,” smilede hun. Jeg nikkede og lagde den anden skjorte på sengen. Jeg tog den blå på og gik hen til spejlet. Callie havde ret, det passede godt sammen. Hun havde sneget sig ind bag mig. ”Skal jeg hjælpe med din krave?” spurgte hun. Jeg nikkede og hun gav sig til at bukke kraven. ”Du ser godt ud,” sagde hun lavt da hun var færdig og lagde sit hoved på min skulder. Jeg smilede til hende i spejlet. ”I lige måde,” sagde jeg. Hun lagde armene om min mave og flettede sine fingre ind i hinanden.

”Callie, kom nu,” råbte Harry. ”Jeg må hellere gå ud til dem,” smilede hun til mig, slap mig og gik hen til døren. ”Ja, vi ses Callie,” sagde jeg og gengældte hendes smil. ”Hyg jer,” sagde hun og gik ud. Jeg sukkede, for jeg vidste ikke rigtig om jeg følte noget for Callie. Hun var super sød og meget smuk, men hun var 4 år yngre end mig og desuden havde jeg en kæreste. Jeg gik lidt rundt og hørte hoveddøren blive lukket. Jeg gik ud i stuen og satte mig i sofaen. Jeg lænede mig tilbage og ventede på Eleanor.

Sophies synsvinkel:

 

Vi kom ud på gaden og fandt hurtigt frem til bilerne. ”Tager vi én bil, eller?” spurgte Liam. ”Skal vi ikke tage én bil, det er bedst for miljøet,” påpegede jeg. De andre nikkede og gik hen til en af bilerne. ”Vi tager min,” sagde Zayn og satte sig ind på førersædet. Jeg satte mig ind ved siden af ham, og Liam, Niall og Harry klemte sig ind på bagsædet. Vi tog seler på og Zayn startede bilen og kørte ud på vejen.

***

Vi havde kørt et stykke tid. Drengene havde snakket lidt om alt muligt, mens jeg bare havde siddet og kigget ud ad vinduet og lyttet til samtalen. ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg. ”Vi tager ind til Oxford Street,” sagde Zayn. ”Det hjælper ikke så meget,” sagde jeg. De vendte alle sammen deres opmærksomhed mod mig. ”Hey, jeg har verdens dårligste stedsans,” forsvarede jeg mig grinende. ”Der er butikker i Oxford Street,” hjalp Harry mig. ”Nåååh,” sagde jeg og kløede mig uintelligent i håret. ”Jaaah,” sagde Niall og efterlignede mig. Vi begyndte alle sammen at grine. Zayn drejede ind på en parkeringsplads og slukkede for motoren. Vi steg ud og begyndte at gå hen mod Oxford Street.

Jeg gik og kiggede rundt på alle butikkerne. Der var ret så mange, men nogle af dem så ud til at have ret dyrt tøj. Jeg kom i tanke om at jeg egentlig ikke havde nogen penge med. ”Jeg har altså ikke nogle penge med,” sagde jeg. ”Bare rolig Callie vi skal nok betale,” sagde Liam. ”Ej, det er jo mig der skal gå med tøjet, jeg synes ikke at I skal betale,” sagde jeg og stoppede op. De stoppede også. ”Callie, kom nu, du kan ikke rende rundt i det samme tøj hver dag,” påpegede Harry. ”Nej, så må jeg få et job,” sagde jeg fast. ”Kom nu, Callie,” sagde Zayn. ”Nej,” sagde jeg hårdt og lagde mine arme over kors. ”Callie,” sagde Niall. ”Nej har jeg jo sagt,” sagde jeg stædigt. Drengene vekslede blikke, inden Liam og Zayn gik om foran mig og Harry og Niall gik tættere på mig bagfra.

 ”Så må vi jo tvinge dig,” sagde Zayn og tog fat i mit ene ben. Liam tog fat i det andet så jeg væltede, men jeg blev grebet bagfra i armene af Harry og Niall. ”NEEJ,” skreg jeg grinende, men drengene grinede bare ad mig og begav sig ned mod H&M. Jeg skreg igen, grinede og hev og sled for at få dem til at give slip. De bar mig indenfor og Liam, Niall og Zayn slap mig, mens Harry trak mig længere ind i butikken. ”Harry, slip mig så,” bad jeg og ruskede i den arm, han havde fat i. Han ignorerede mig og trak mig hen til nogle T-shirts. ”Så,” sagde han og slap mig. Jeg så med en falsk vrede på ham og lagde armene over kors. Han lagde hovedet på skrå og så sød og uskyldig ud. Jeg forsøgte at holde masken, men kunne ikke holde det tilbage. Jeg grinede og gav ham et langt kram. De andre drenge kom væltende midt i vores kram og fik vidst det forkerte indtryk, for jeg kunne pludselig høre en mumlen og en lav piften. Vi trak os væk fra hinanden og så hen på Zayn, Niall og Liam. ”Hvad lavede I?” spurgte Zayn og smilede sjovt. ”Come on, Zayn, vi lavede ikke noget, vi ikke burde,” sagde Harry lidt irriteret. ”Haha, så siger vi det, Hazza,” fnes Zayn. Harry himlede med øjnene. Jeg smilede, trak en T-shirt med print ned fra en hylde og bredte den ud. ”Hvad synes I?” spurgte jeg og holdt den op. ”Hmmm, den er da meget pæn, men ærligt talt ikke noget jeg ville gå med,” sagde Niall. Jeg grinede kort og lagde den tilbage. Jeg gik over mod nogle tanktops, der lå pænt foldet sammen på en hylde. Typisk. Når jeg først havde været derhenne, ville bunken være helt rodet til. Jeg trak på skuldrene og begyndte at kigge.  Jeg fandt en hvid, en sort og en bordeauxfarvet top, som jeg lagde over min arm. Jeg fortsatte hen til afdelingen med oversize T-shirts. Harry indhentede mig og jeg viste ham hvad jeg havde fundet indtil videre. Vi gik hen til de andre drenge og fulgtes med dem resten af tiden, vi var derinde. Jeg gik og kiggede på nogle oversizes og fandt et par, jeg kunne bruge. Jeg gik sammen med de andre hen mod hættetrøjerne og tog en grøn, en blå og en bordeaux ned fra hylden og lagde dem over min arm, der efterhånden var godt læsset. Harry tog nogle af mine ting og jeg kunne fortsætte. Jeg fik også fat i to par skinny jeans, et par denimshorts og et par leggins, samt nogle skovmandsskjorter, et par joggingbukser og en lang T-shirt til at sove i. Jeg slæbte det hele med op til drengene, der tog lidt af det hver især og sammen gik vi op til kassen for at betale.

Da vi kom ud igen, var det begyndt at regne. Jeg var faktisk begyndt at fryse lidt, og jeg misundte drengene deres varme jakker. Det var jo trods alt november og vi var i London. Jeg slog mig lidt på armene for at få varmen, det hjalp bare ikke. ”Vil du låne min jakke?” spurgte Liam venligt. ”Skal du ikke bruge den?” spurgte jeg. ”Jeg har en cardigan på indenunder,” svarede han. Jeg nikkede og han tog sin jakke af og lagde den på mine skuldre.  Jeg kunne mærke varmen med de samme og jeg smilede taknemmeligt til Liam. Han gengældte mit smil, men pludselig kunne jeg ikke se ham mere. Det var blevet helt mørkt. Jeg kaldte først på Liam, men da han ikke svarede begyndte jeg at kalde på Harry. En hånd lagde sig på min skulder og vendte mig om.

Der blev trukket lidt op i huen og jeg så lige ind i Zayns brune øjne. ”Jamen halløj Callie, rart at se dig igen,” grinede han og smilede glad. Jeg grinede kort og fik foldet kanten på Zayns hue, så jeg kunne se noget. ”Tak for huen, Malik,” sagde jeg og smilede kækt. Han nikkede og blinkede til mig. ”Hvad skal vi nu?” spurgte jeg. ”Skal du ikke have mascara, et glattejern og alle de der andre tøseting?” drillede Niall. ”Det er altså ikke noget jeg behøver,” sagde jeg. ”Arh, kom nu Callie, der ligger en The Body Shop lidt længere henne ad gaden,” sagde Harry. ”Fint,” stønnede jeg opgivende og lod som om jeg ikke gad mere. Vi begav os hen mod The Body Shop og fjollede på vejen.

Det var så hyggeligt og vi nåede et par butikker mere, inden Niall pludselig udbrød: ”Jeg er træt, skal vi ikke holde en pause?” Vi blev enige om at holde en pause og fandt en café, hvor vi satte os. Drengene bestilte en kop kaffe, mens jeg ville have en kop te. ”Drikker du ikke kaffe?” spurgte Liam. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, jeg bryder mig ikke så meget om det. Jeg har prøvet det, men kan ikke lide smagen,” svarede jeg. ”Men du drikker alkohol, gør du ikke?” spurgte Zayn. Igen rystede jeg på hovedet. ”Nej, min far drak inden han blev syg, så jeg har altid holdt mig fra alkohol,” sagde jeg. Egentlig var det meget rigtigt, det var bare min mor der drak på grund af James, der slog mig og Matt. Jeg holdt mig desuden kun ædru på grund af Matt. ”Det er jeg ked af,” sagde Liam. Jeg smilede svagt og trak på skulderen, da tjeneren kom med vores drikkevarer. Jeg dumpede tebrevet ned i det varme vand og nød duften af frugtteen, der langsomt steg op mod mig. Jeg drak lidt og mærkede varmen fylde min kolde krop.

”Kan I ikke fortælle mig om jer selv?” spurgte jeg og så på drengene. De nikkede og Niall begyndte at fortælle. ”Jeg hedder Niall Horan og er 18 år,” sagde han. ”Jeg kommer fra Irland og jeg elsker mad!” Jeg grinede kort. ”Ja, det havde jeg regnet ud,” smilede jeg. ”Jeg hedder Liam Payne og er 19 år,” begyndte Liam, så jeg rettede min opmærksomhed mod ham. ”Jeg kommer fra Wolverhampton og jeg har en kæreste, Danielle.” Jeg nikkede og smilede. ”Liam er bange for skeer,” sagde Harry og grinede. Jeg grinede lidt med og ventede på, at han begyndte at præsentere sig. ”Jeg hedder Harry Styles og er 18 år,” fortalte han. ”Jeg kommer fra Cheshire og jeg er single,” Han blinkede og smilede til mig. ”Harry sover nøgen,” tilføjede Liam og han og de andre flækkede af grin. Jeg så på Harry, der rødmede og stak Liam, der sad ved siden af ham, en i siden. Jeg grinede lidt med, men valgte for Harrys skyld at bringe samtalen videre. ”Hvad med dig, Zayn?” sagde jeg og så på Zayn. ”Jeg hedder Zayn Malik og er 19 år. Jeg er fra Bradford og jeg er single, ligesom Hazza,” sagde han og lagde armen om Harrys skulder. ”Men kommer din familie et andet sted fra?” spurgte jeg. Han så i hvert fald ikke helt engelsk ud. ”Min far kommer fra Pakistan, men min mor kommer fra England,” svarede han. ”Så du er…?” begyndte jeg men blev afbrudt. ”Muslim, ja,” nikkede han og skævede til mig. ”Fedt nok,” sagde jeg og smilede. ”Du har ikke noget imod det?” spurgte han. Jeg så på ham og rynkede mine øjenbryn. ”Næh, skulle jeg det?” spurgte jeg forvirret. Han rystede smilende på hovedet og tog en slurk kaffe. ”Så mangler jeg bare Louis,” sagde jeg. ”Men det får jeg vel med på et andet tidspunkt.” De andre nikkede og vi begyndte at smalltalke.

***

Vi blev så småt færdige med kaffen/teen og jeg og Harry gik op for at betale. Da vi havde betalt gik vi hen til de andre og begav os videre. Vi kom forbi en butik, hvor der udelukkende hang kjoler i vinduerne og jeg gik hen til dem for at kigge. Drengene fulgte efter mig stod og så på kjolerne i vinduet. ”Skal du ikke have én?” spurgte Zayn. ”Neej, hvad skulle jeg bruge den til?” spurgte jeg og så på ham. ”Fest eller en date, måske,” svarede han og rettede sit blik mod mig. ”Jeg har ikke været til en fest i fem år. Og jeg har aldrig været på en date,” sagde jeg. De andre drenge rettede deres blikke mod mig og jeg krympede lidt på grund af alt opmærksomheden. ”Så er det da også på tide at du kommer til en fest,” sagde Niall og blinkede til mig. De hev mig med ind i butikken og fandt en masse kjoler, som jeg blev sendt ind i et prøverum med. Drengene satte sig til rette i nogle sofaer udenfor prøverummene. Jeg tog den første kjole op, en perlelyserød, stropløs en, der sad stramt om den øverste del af kroppen, men sad løst i den underste del i store, løse flæser. Gad vide hvem af dem, der havde valgt den? Jeg opdagede at den skulle lynes, så jeg stak hovedet ud. ”Er der én, der gider hjælpe mig med lynlåsen?” spurgte jeg. De så på hinanden, men til sidst rejste Harry sig. Han kom ind i prøverummet og tog fat i lynlåsen. Han trak den langsomt opad og jeg blev lige pludselig bange for at den var for lille. Harry fik hevet lynlåsen det sidste stykke op og drejede mig rundt, så jeg så ham i øjnene. ”Godt valg, hvad?” sagde han og smilede skævt. ”Har du valgt den?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet. ”Liam,” sagde han kort. Jeg smilede, vendte mig om så jeg stod med ryggen til ham og lænede mig op ad ham. ”Den er superflot,” sagde jeg smilende og lagde mit hoved op ad hans bryst. ”Du er smuk i den,” sagde han og lagde sine hænder på mine hofter. Jeg vendte mig om igen og så op på ham. Han smilede og lod langsomt sit ansigt komme nærmere.

Harry holdt fast i mig og jeg følte ikke at jeg kunne slippe fri igen. Hans tunge voksede i min mund og jeg kæmpede for at komme væk.

Jeg gispede rædselsslagent, trak mig væk fra Harry og bakkede tre eller fire skridt væk fra ham. Han så forvirret på mig. Jeg begyndte at slappe af i mine muskler og smilede svagt til ham. ”Hvad skete der lige der?” spurgte han og trådte et skridt tættere på. ”Øhm, ikke noget,” sagde jeg og strøg lidt pandehår om bag øret. ”Fortæl mig det, Callie,” sagde han og strøg sin hånd ned ad min arm. ”Hvad laver I derinde?” spurgte Zayn højt ude fra sofagruppen. ”Bagefter, okay?” smilede jeg. Han nikkede og gik ud og jeg fulgte efter ham. ”Wauw,” udbrød de alle sammen på samme tid, da jeg trådte ud af prøverummet og gik op på en lille platform ude midt i rummet. Jeg grinede, bredte mine arme ud og drejede langsomt rundt. ”Den sidder rigtig flot på dig, Callie,” sagde Niall. De andre nikkede enige. ”Tak, drenge,” sagde jeg og smilede. Jeg gik ind igen og tog kjolen af. Jeg lagde den på stolen, der stod i et hjørne og tog den næste kjole op. Den var stropløs, sort med små, hvide sten ned ad siderne, lårkort og ryggen gik ned i et dybt og blødt formet V. Jeg sukkede, fik mig kæmpet ned i den og så på mig selv i spejlet. Jeg drejede mig rundt og trak prøvende forhænget fra. Zayn og Harry stirrede måbende på mig, mens Niall og Liam bare sad med et stort smil på læberne. Jeg smilede og skubbede genert lidt hår væk fra mit ansigt. ”Hvad synes I?” spurgte jeg. Zayn rejste sig, gik hen til mig og så nøje på mig. Han slog med armene og sukkede opgivende. ”Jeg giver op! Du er lækker,” sagde han med et charmerende smil. Jeg grinede og krammede ham. ”I lige måde, Malik,” sagde jeg og blinkede til ham. Han satte sig grinende ned igen og jeg så på dem alle sammen. ”Hvem har valgt denne her?” spurgte jeg og pegede på kjolen. Zayn rakte hånden op og smilede. ”Det er den perfekte festkjole,” konstaterede han. De andre erklærede sig enige og jeg smuttede ind i prøverummet igen.

Seks kjoler senere manglede jeg kun to, og jeg holdt den ene op. Den var sort med et sødt blomstermønster og havde et smalt, lyserødt bælte lige under brystet. Brystet var draperet, den havde spaghettistropper og var knælang. Jeg tog den på og følte mig straks godt tilpas i den. Jeg gik smilende ud og stillede mig på platformen. Jeg drejede mig rundt og så på dem. ”Du ser super sød ud i den kjole,” sagde Liam. ”Ja, hvis vi nogensinde skal på date, så tag den på,” sagde Zayn og blinkede til mig. Jeg grinede og så på Harry. ”Enig med Zayn og Liam, du ser virkelig smuk ud,” sagde han og smilede. Jeg gengældte hans smil og vendte mig mod Niall. ”Du er mega flot,” sagde han. ”Tak, alle sammen,” sagde jeg og smilede stort. ”Hvem har valgt den?” spurgte Liam. ”Miiig!” sagde Niall og viftede med armene. ”Godt valg Nialler,” sagde Harry. Jeg smuttede ind i prøverummet igen og tog kjolen af. Jeg holdt den sidste op foran mig. Den var hvid med et blåt sommerfuglemønster, der snoede sig rundt om kjole, der var stropløs. Jeg fik den på, og det silkebløde stof smøg sig om min krop, ikke stramt, men som om at kjolen var syet til mig. Den hang løst i hele kjolen, hvilket jeg godt kunne lide, da jeg følte at jeg kunne bevæge mig frit. Jeg gik ud og op på platformen. ”Hold da op,” mumlede Harry, da han så mig. ”Kan du lide den, Harry?” spurgte Niall drillende. Harry nikkede uden at tage blikket fra mig. Jeg begyndte at grine og så på drengene. ”Hvad synes I?” smilede jeg. ”Du er som altid meget smuk,” sagde Niall og gengældte mit smil. Jeg gik hen og gav ham et kram. Han knugede mig ind til sig og slap mig, så jeg kunne gå videre. ”Den sidder rigtig godt på dig,” sagde Liam. Jeg gav også ham et kram og gik hen foran Zayn, der lænede sig tilbage og så eftertænksomt på mig. ”Du er bare lækker, Callie. Andet kan jeg ikke sige,” sagde han. Jeg grinede og trak ham ind i et kram. Jeg fortsatte og stoppede foran Harry. Han rejste sig og trak mig ind i et kram. ”Du er den smukkeste jeg har set,” hviskede han ind i mit øre. Jeg krammede ham lidt hårdere og kyssede ham på kinden. ”Heey, jeg vil også have!” surmulede Zayn. Jeg trak mig ud fra Harrys favn og gik hen og gav Zayn et kys på kinden. Niall og Liam så afventende på mig, så jeg gjorde det samme med dem. Jeg satte mig forsigtigt ned ved siden af Harry, for kjolen var jo ikke min. ”Hvilke kjoler kunne du tænke dig?” spurgte Harry og så mig i øjnene. ”Hvilke vil I se mig i?” spurgte jeg og smilede til dem alle sammen. De stak hovederne sammen og hviskede, inden de så på mig igen. ”Den du har på, den sorte med blomsterne, den sorte med stenene og den lyserøde med flæserne,” sagde Zayn og så ind i mine øjne. ”Jeg har stadig ikke nogen penge,” påpegede jeg. ”Vi betaler dem, Callie,” sagde Harry og de andre nikkede. ”Ej, det synes jeg ikke at I skal,” sagde jeg og vred mine hænder. ”Bebe, Callie?” sagde Niall og så bedende på mig. De andre drenge var straks med på den og sad med foldede hænder og bedende blikke oppe i mit hoved. ”Hold op,” sagde jeg og gemte mit ansigt i hænderne, men kiggede frem mellem mine fingre. ”Hvis vi skal holde op, skal du lade os betale,” sagde Zayn og kom endnu tættere på mig. ”Fint,” sukkede jeg opgivende. Jeg rejste mig og gik ind i prøverummet for at tage kjolen af.

Da jeg havde fået oversize blusen over mit hoved, samlet de kjoler jeg skulle have op og gik ud, hørte jeg et skrig udenfor butikken. Jeg drejede hurtigt mit hoved og så ud på en masse piger, der var gået totalt amok og var på vej ind i butikken. De kom væltende ind i rummet med sofagrupperne, hvor drengene og jeg var og gik om muligt endnu mere amok, da de så drengene. Zayn og Harry forsøgte at berolige dem, hvilket lykkedes og de gik i gang med at skrive autografer, give kram og få taget billeder. Nogle piger bemærkede mig og begyndte at spørge om en masse. ”Hvem er det?”, ”Er hun en af jeres kærester?” og ”Har hun gjort jer noget?”. Drengene svarede så godt de kunne og jeg ville ikke blande mig, da det jo ikke var mine fans. Da de var gået, så drengene på mig og smilede. ”Hvordan var det så?” spurgte Harry. Jeg trak på skuldrene. ”Det var da okay,” svarede jeg og smilede. ”Skulle vi ikke gå op og betale og smutte hjemad?” foreslog Liam. Vi andre nikkede og vi gik op for at betale. Vi kom udenfor butikken og skyndte os hen til bilen, da det var begyndt at regne igen, kraftigt. Da vi nåede bilen, var vi alle sammen mere eller mindre drivvåde. Jeg var i hvert fald. Zayn fandt et tæppe i bagagerummet, som jeg slyngede om mig selv inde i bilen. Vi tog seler på, Zayn startede bilen og vi begyndte hjemturen.

***

Vi nåede bygningen, hvor Louis og Harry boede. Det regnede stadig kraftigt, så vi løb hen til hovedindgangen og skyndte os ind i varmen. Vi hilste på manden bag skranken i lobbyen og besluttede at Zayn, Niall og Liam skulle tage elevatoren sammen og Harry og jeg skulle tage den bagefter sammen. Elevatoren kom og de trådte ind i den. Dørene lukkedes og Harry og jeg var alene. Harry trykkede på knappen og så på elevatoren. ”Jeg er glad for at vi blev venner,” sagde jeg og så på ham. ”Helt enig,” sagde han, men holdt sit blik på elevatoren. Jeg så undrende på ham, var der noget galt? ”Noget galt, Harry?” spurgte jeg og rynkede brynene. Endelig så han på mig. ”Hvorfor reagerede du sådan inde i prøverummet?” spurgte han. Jeg tøvede, men besluttede at jeg godt kunne fortælle ham det. Jeg begyndte at forklare og stoppede først, da elevatoren holdt oppe ved etagen, hvor vi skulle af.

Louis’ synsvinkel:

 

”Louis? Er du der?” spurgte Eleanor og viftede med hånden foran mit ansigt. Det gav et sæt i mig og jeg så på hende. ”Undskyld søde,” sagde jeg og tog et jordbær fra skålen. ”Hvor er du henne i dag?” spurgte hun og smilede svagt. For at være helt ærlig, var jeg ikke sikker. Men jeg var sikker på én ting: Det havde noget med Callie at gøre. Jeg trak på skuldrene og tog en bid af jordbærret. Jeg tyggede det eftertænksomt og sank det. Jeg havde haft det sådan under hele picnicen og det var ærligt talt lidt pinligt. ”Der er ikke noget galt, vel søde?” spurgte Eleanor bekymret. Jeg besluttede at fortælle hende om Callie.

***

”Hun lyder da sød,” sagde Eleanor glad, da jeg sluttede min fortælling cirka 20 minutter senere. Jeg nikkede. ”Hun er meget sød og jeg håber at I kommer til at møde hinanden en dag,” sagde jeg og smilede til hende. Hun nikkede ivrigt. ”Det vil jeg rigtig gerne,” sagde hun. En brummen lød og Eleanors mobil begyndte at spille en ringetone. ”Jeg tager den lige, okay?” sagde hun. Jeg nikkede og hun gik lidt væk. Jeg kunne ikke få Callie ud af hovedet, men jeg ville ikke tænke på hende nu. Jeg var på picnic med min kæreste… ”Louis?” sagde hun sukkersødt, gik hen til mig, satte sig ned på tæppet og krammede mig bagfra ”Jaa?” sagde jeg og gav hende et kys på tindingen. Hun lagde sit hoved på min skulder. ”Jeg er nødt til at smutte, en af mine veninder er kommet til skade,” sagde hun og kyssede min kind. ”Åh nej, gå du bare, og hils din veninde,” sagde jeg. Hun gav mig et klem og gik i gang med at lægge ting ned i madkurven. Da hun var færdig gik hun hen og kyssede mig på munden. ”Vi ses, søde,” sagde hun og gik. Jeg rejste mig og lagde tæppet sammen. Jeg gik hen til bilen og kørte hjemad.

Sophies synsvinkel:

 

Jeg stod udenfor lejligheden sammen med Harry. ”Det mareridt lyder underligt,” sagde han og så på mig. Jeg nikkede. ”Men jeg ville altså aldrig tvinge dig til at kysse mig,” fortsatte han, vendte sig mod mig og tog mine hænder. ”Sikker?” spurgte jeg. Han nikkede og begyndte at stryge sin tommelfinger hen ad min håndryg. Jeg slap hans hænder og krammede ham. Han lagde armene om mig og knugede mig ind til sig. Hans duft ramte mit ansigt og jeg lagde mit hoved på hans bryst. Vi stod sådan et stykke tid. Han skubbede mig lidt ud, så jeg så ind i hans smukke grønne øjne. ”Må jeg?” hviskede han og smilede skævt. Jeg nikkede tøvende og betragtede hans ansigt komme tættere og tættere på. Jeg lukkede øjnene og mærkede hans læber mod mine, bløde og ivrige. Jeg foldede mine hænder om hans nakke og han lagde sine hænder om mine hofter. Jeg skilte mine læber lidt ad og lod hans tunge lege med min.

”Hvad fanden er det I laver?!” råbte en vred stemme, som både Harry og jeg kunne kende. Louis. Vi blev skilt ad og jeg så op i Louis’ hårde øjne. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hvorfor reagerede han sådan? ”Louis, slap af,” sagde Harry og forsøgte at berolige ham. ”Svar på mit spørgsmål,” snerrede han. ”Louis,” sagde jeg og lagde en hånd på hans arm. Han så på mig med lynende øjne, men stormede så ind i lejligheden. Jeg så kort på Harry og gik ind sammen med ham. Jeg tog mine sko, Liams jakke og Zayns hue af og lagde det på plads. Jeg gik ind i stuen med Harry i hælene og nåede lige at se Louis smække døren ind til sit værelse. Jeg sukkede og så hen på Niall, Zayn og Liam, der sad og så forvirrede ud. ”Hvad er der med Louis?” spurgte Liam. Jeg så hen på Harry, der kiggede ned i jorden. Jeg sukkede. ”Han tog mig og Harry i at kysse,” sagde jeg og så på dem. ”Okaay,” sagde Niall. Jeg nikkede langsomt. ”Jeg må hellere se om han er okay,” sagde jeg og gik ind på hans værelse.

”Louis?” sagde jeg da jeg åbnede døren. Han stod med ryggen til. Jeg sukkede, trådte ind og lukkede døren efter mig. ”Louis, hvorfor reagerede du sådan?” spurgte jeg og gik lidt tættere på ham. ”Hvorfor kyssede I, Callie?” spurgte han og vendte sig om. ”Hvis du svarer på mit spørgsmål, svarer jeg på dit,” sagde jeg. Han knyttede hænderne og gik et skridt tættere på mig. ”Jeg ved det ikke, okay? Jeg ved det ikke,” han hviskede den sidste del og lod sig dumpe ned på gulvet. Jeg gik hurtigt hen og satte mig ned ved siden af ham. ”Louis, fortæl mig hvad der er galt,” bad jeg og lagde mine arme om ham. ”Du vil ikke vide det,” mumlede han. ”Hvad mener du?” spurgte jeg overrasket. ”Det jeg siger,” svarede han og så mig øjnene. De øjne kunne få mig til at føle mig tryg, men nu gav de mig en underlig følelse. De var så sørgmodige og det kunne jeg ikke lide. ”Louis vil du ikke nok?” hviskede jeg bedende. ”Jeg lover at jeg ikke bliver vred, ked af det eller at jeg begynder at grine ad dig.” ”Jeg vil bare ikke have at du er sammen med Harry,” sagde han og så ned på sine arme. ”Hvem må jeg så være sammen med?” spurgte jeg lavt og strøg hans skulder med min pegefinger. ”Ingen,” sagde han alvorligt. ”Louis, du er nødt til at være lidt realistisk,” sagde jeg hårdt. Han så på mig og jeg smilede svagt til ham. ”Du har ret,” sagde han og gengældte mit smil. Jeg rejste mig og rakte en hånd ned til ham, som han greb. Jeg trak ham op og krammede ham. ”Undskyld Callie,” sagde han og knugede mig ind til sig. ”Er du okay med mig og Harry?” spurgte jeg og så op på ham. ”Bare du er lykkelig,” nikkede han og smilede til mig. Jeg smilede tilbage, trak mig væk, tog hans hånd og gik ind i stuen.

”Hej med jer,” sagde Zayn og smilede. ”Hejsa,” smilede jeg og satte mig i sofaen ved siden af Harry. Louis satte sig på min anden side og de sad begge to ret tæt på mig. ”Kan vi nå at spille fodbold i dag?” spurgte Niall og så på uret på TV’et, der viste 17:48. ”Det tror jeg ikke,” sagde Liam. Niall sukkede og lænede sig tilbage i sofaen. ”Hey, Callie du lovede at synge for os, gjorde du ikke?” spurgte Zayn og så på mig. Jeg nikkede langsomt. Jo, det gjorde jeg vel. ”Vil du låne min guitar?” spurgte Niall og smilede. ”Hvis jeg må, vil jeg gerne,” svarede jeg og gengældte hans smil. Han nikkede, rejste sig og forsvandt ind på sit værelse. ”Hvad skal jeg synge?” spurgte jeg. ”Syng den du sang for mig i bilen i går,” foreslog Louis ivrigt. ”Hvad hedder den?” spurgte Liam. ”Dream,” svarede jeg og smilede. ”Dreeaam,” sagde Harry langsomt. Niall kom gående ind med sin guitar. Han rakte mig den, jeg tog imod den og satte den rigtigt.

 

De gik helt amok, da jeg begyndte at tjekke om guitaren var stemt rigtigt. Det var den, så jeg satte mig til rette og stillede på mikrofon stativet, så det passede til min højde. Jeg så ud over publikum og fik øje på et velkendt ansigt. Matt! Jeg fangede hans blik og smilede, men hans ansigt forblev tomt. Jeg forsøgte desperat at få ham til at smile ved at vinke, så jeg var ved at tabe guitaren, men det hjalp ikke.

Jeg gispede og var lige ved at smide guitaren fra mig, men holdt mig selv fra det. ”Hvad sker der, Callie?” spurgte Louis bekymret. Jeg så hurtigt hen på ham og opdagede at jeg hyperventilerede. ”Ikke noget,” sagde jeg og forsøgte at smile. Jeg fik styr på min vejrtrækning og rømmede mig. Jeg strøg fingrene hen ad strengene på guitaren og en bølge af varme gik igennem mig. Jeg elskede at sidde med en guitar og synge. Jeg begyndte at spille introen til sangen og bevægede forsigtigt mit hoved i takt til musikken.

I was a little girl, alone in my little world, who dreamed of a little home for me,” sang jeg med min lyse stemme. Drengene så betagede på mig, men jeg så det ikke. Jeg var for optaget af at spille og synge. ”I played pretend between the trees, and fed my houseguests bark and leaves, and laughed in my pretty bed of greens,” sang jeg videre og kom til omkvædet. ”I had a dream, that I could fly, from the highest swing, I had a dream,  Jeg lod glad min stemme hæve og sænke sig og lege med akkorderne. Jeg fortsatte indtil jeg var færdig med sangen og afsluttede ved at lade mine fingre stryge elegant ned ad strengene. Jeg så forventningsfuldt på drengene, der vågnede op og gav mig et bifald. Jeg smilede og bukkede mit hoved. ”Hvad sagde jeg? Fantastisk!” konstaterede Louis. ”Tak Lou,” sagde jeg og rakte Niall guitaren. Han forsvandt ind på sit værelse og kom hurtigt tilbage. ”Louis har ret, du er virkelig god,” sagde Harry og smilede til mig. Jeg grinede kort og lænede mig op ad ham. Han lagde en arm om min skulder. ”Jeg er sulten,” sagde Niall. ”Skulle vi ikke bestille en pizza?” foreslog Zayn. Niall tog en brochure frem og kiggede. Vi bestemte os og ringede til pizzeriaet.

Efter en times tid havde vi spist op og var i gang med at rydde af bordet. Liam, Zayn og Niall tog opvasken, så Louis, Harry og jeg gik ind i stuen. ”Så, jeg fik ikke svar på hvorfor I kyssede?” påpegede Louis, da vi havde sat os, med mig i midten. Harry og jeg så på hinanden. ”Vi havde vel lyst. Og se på hende. Hun er jo gudesmuk,” sagde Harry og smilede til mig. Jeg gengældte hans smil og så på Louis, der så underligt irriteret ud. ”Er du jaloux, Louis?” spurgte jeg for sjov og skubbede blidt til ham. Han tøvede. God, han tøvede! ”Er der noget, du ikke fortæller mig?” spurgte jeg og løftede et øjenbryn. Han så på mig med det samme sørgmodige blik som inde på hans værelse. ”Harry, er du sød at gå ud til de andre i køkkenet?” spurgte jeg og så på ham. Han nikkede og gik. ”Louis, fortæl mig det så,” sagde jeg, da Harry var væk. ”Jeg kan ikke, Callie,” sagde han. Jeg så chokeret på ham. ”Jeg troede at vi kunne fortælle hinanden alting,” sagde jeg lavt. ”Undskyld,” hviskede han. Jeg blev vred. ”Du skal ikke fucking undskylde. Du skal fortælle mig hvad der foregår!” råbte jeg og rejste mig. Han rejste sig også og gik helt tæt på mig. ”Vil du virkeligt gerne vide hvad der foregår?” spurgte han lavt. Jeg nikkede ivrigt. Han lænede sig ind mod mig og ikke før det var for sent, opdagede jeg, hvad han havde gang i. Jeg prøvede at trække mig væk, men hans læber fangede mine i et kys.

Nialls synsvinkel:

 

”Hey, hvor mon Callie og Louis bliver af?” sagde Zayn. Jeg trak på skuldrene og så hen på Harry. Han så ret bekymret ud. ”Tag det roligt, Hazza,” sagde jeg og gik hen til ham. ”Callie har råbt ad ham,” sagde han, hans stemme dryppede at bekymring.  ”Louis ville aldrig gøre hende noget ondt, det ved du. Hun er som en lillesøster for ham,” sagde Liam for at berolige ham. ”Skal vi ikke gå derind og se om de er okay?” foreslog jeg. De andre nikkede og vi gik ind i stuen.

Jeg var den sidste, så jeg kunne ikke se hvad der foregik. Men jeg kunne høre hvad der blev sagt. ”Louis!” råbte Harry. Jeg kom ind i stuen og blev mødt af Callie og Louis, der kyssede. Jeg måbede. Hvad skete der lige?! Hvad med Eleanor? Harry gik hen til dem og skubbede Louis væk fra Callie. Liam tog fat i hende og trak hende væk fra dem. ”Hvad fanden har du gang i?!” råbte Harry. ”Slap dog af, Harry. Hun er jo ikke din kæreste,” vrissede Louis. ”Hvad med Eleanor?” Harry råbte stadig, bare ikke så højt. ”Hun får ikke noget at vide,” sagde Louis. ”Skal vi vædde?” spurgte Harry provokerende og holdt sin iPhone op. ”Det gør du bare ikke!” snerrede Louis. Harry nikkede og gav sig til at trykke Eleanors nummer ind. Louis greb ud efter den, men Liam tog den. ”Giv mig den!” sagde Harry hårdt. ”Nej, Liam, lad være!” bad Louis desperat. ”Callie får den,” sagde han og gav hende den. ”Hun bestemmer.” Alles opmærksomhed vendtes mod hende. Hun tøvede, men tog så mobilen i lommen. Louis åndede lettet op. ”Hun får det at vide på et andet tidspunkt, Louis,” advarede Callie ham, hendes stemme knækkede. ”Nej, Callie, jeg beder dig! Gør det ikke,” bad Louis. Han vendte sig om og så på Harry, der så triumferende på ham. ”Din idiot!” hvæsede Louis. De kom op at slås. ”Drenge, hold op!” bad Callie desperat. Hun kæmpede sig ud af Liams greb og gik hen til dem. Og så skete det. Louis’ hoved slog op i hendes ansigt. Hun gispede kort, men sank så sammen på gulvet. Liam løb hen til hende, mens Zayn og jeg fik skilt Harry og Louis ad. Hendes næse blødte kraftigt og hendes læbe var flænget. Harry og Louis så forfærdede på hende. ”CALLIE!” skreg de på samme tid og løb hen til hende. Liam havde fået hende halvt op at sidde, men hun reagerede ikke, når han prøvede at komme i kontakt med hende. Louis knælede ned ved siden af hende og tog hende ud fra Liams favn. Han græd mens han vuggede hende stille frem og tilbage. Harry satte sig på den anden side af hende og strøg hendes hår blidt. ”Hvad gør vi?” hviskede jeg. ”Liam, gå ud i køkkenet og vrid en klud op med koldt vand. Niall, hent et glas vand til hende,” kommanderede Zayn. Han gik hen og tog Callie fra Louis og Harry. ”I to slapper af, lige nu! Harry, du kommer med mig, Louis bliver her,” sagde han. Jeg løb ud i køkkenet efter et glas vand. Liam var i gang med at vride en klud op. Jeg løb ind i stuen igen. Louis sad på sofaen og stirrede lige ud i luften. ”Hvor gik de hen?” spurgte jeg. Han pegede hen mod Zayns værelse, men så ikke på mig. Jeg skyndte mig ind på værelset og lukkede døren.

 Callie lå på sengen. Det gjorde ondt at se hende se så skrøbelig og sårbar ud, som hun gjorde. Liam sad og tørrede blod forsigtigt af hendes ansigt. Hun var stadig bevidstløs. Harry sad og græd henne i et hjørne. Jeg satte glasset på bordet ved siden af sengen og gik hen til ham. ”Niall, hvad nu hvis hun ikke klarer den?” spurgte han med rystende stemme. ”Harry, det er hendes næse og læbe. Hun kan ikke dø af det,” forsikrede jeg. Han så op på mig. ”Er du sikker? Kan hun ikke forbløde?” spurgte han lavt. Jeg rystede på hovedet og smilede fortrøstningsfuldt. Han smilede svagt og løftede hovedet og så hen mod sengen. Hun hostede, da Liam prøvede at hælde noget vand i hende. Harry løb hen til sengen, satte sig ved siden af den og greb hendes hånd.

Sophies synsvinkel:

 

Min mund var fuld af vand og min næse og min læbe dunkede. Jeg åbnede øjnene og stønnede, da lyset skar mig i øjnene. ”Callie!” en stemme lød i mit højre øre, så jeg drejede hovedet og så ind i Harrys grønne øjne. Han havde fat i min hånd og jeg så smilende på ham. Pludselig kom det tilbage til mig. Louis, der kyssede mig, Harry der skubbede os væk fra hinanden, deres slåskamp og det sidste jeg kunne huske var da Louis’ hoved slog op i mit ansigt. Louis! ”Hvor er Louis?” spurgte jeg panisk og satte mig op, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Mit hoved snurrede og Zayn skubbede mig blidt ned i sengen igen. Min læbe dunkede endnu kraftigere, så jeg følte på den og gispede. Den var flænget! ”Hvor er Louis?” gentog jeg og så på Zayn, der sad nede ved mine fødder. ”Han er inde i stuen, men…” længere nåede han ikke, før jeg svang benene ud over kanten, rejste mig forsigtigt og gik ind i stuen.

”Louis?” sagde jeg forsigtigt. Han vendte sig hurtigt om og hans blik strålede. Han kom hen og knugede mig ind til sig. ”Gudskelov,” mumlede han. Han skubbede mig lidt væk, så han kunne se på mig. Han gispede. ”Har jeg gjort det der?” spurgte han med rystende stemme. ”Det var jo ikke med vilje, Louis,” sagde jeg og smilede beroligende. ”Undskyld at jeg kyssede dig. Det skulle jeg ikke have gjort,” sagde han lavt. ”Louis, det er okay. Bare du ikke gør det igen,” sagde jeg. ”Nå, var jeg dårlig?” spurgte han med et glimt i øjet. Jeg grinede. ”Neej, du var faktisk ikke så tosset. Men jeg kan desværre ikke lide dig på den måde, Lou. Jeg er ked af det,” sagde jeg. Han så hurtigt ned, men jeg nåede lige at se skuffelsen i hans blik. Jeg satte to fingre ind under hans hage og tvang ham til at se mig i øjnene. ”Du er min næsten-storebror. Du er den jeg stoler allermest på, undtagen Matt,” sagde jeg blidt. ”Jeg ville ønske at jeg var mere,” hans stemme var trist og det gjorde ondt. ”Louis, jeg elsker dig…” begyndte jeg, men blev afbrudt af Harry.

”Elsker du ham?” udbrød han vredt og lagde tryk på ham. Jeg vendte mit blik mod ham. Han stod i døråbningen, hans blik sagde alt. Han var fuldstændig knust. Louis skulle til at gå hen imod ham, men jeg stoppede ham. ”Bliv her,” bad jeg blidt og lavt og så op på ham. Han nikkede og jeg vendte atter mit blik mod Harry og gik et par skridt hen mod ham. ”Harry, jeg…” begyndte jeg, men blev afbrudt igen. ”Nej, jeg vil ikke høre det. Jeg snakker aldrig til dig igen,” sagde jeg, drejede om på hælen og stormede ind på sit værelse. Jeg så efter ham og mærkede tårerne glide ned ad mine kinder. Jeg vendte mig om og så på Louis med et vredt blik. ”Det her er din skyld!” råbte jeg ad ham med øjnene fulde af tårer. ”Callie, tag det roligt,” prøvede han, men jeg hørte ikke efter. Jeg gik med hastige skridt hen med ham og begyndte at slå ham på brystet mens jeg græd. ”Hvad sker der?” spurgte Zayns stemme, men jeg reagerede ikke. En person kom og holdt mine arm bagfra og jeg kæmpede imod så godt jeg kunne. ”Callie slap af,” sagde Niall. Han vendte mig om og trykkede mig ind til sig. Jeg græd min smerte over alt, der var sket ud ved hans bryst. ”Louis, hvad skete der?” spurgte Zayn igen. ”Callie var ved at fortælle mig noget, men Harry kom ind og misforstod det vidst, så nu vil han ikke tale med hende,” forklarede Louis. Jeg hulkede voldsomt og min krop rystede. Niall strøg min ryg og hviskede noget usammenhængende i mit øre. ”Få ham til at snakke med mig, jeg har brug for ham,” sagde jeg mellem hulkene. ”Kom, vi går ind til ham sammen,” sagde Niall lavt. Jeg nikkede og vi gik. Niall slap mig først da vi var inde på Harrys værelse

Niall lukkede døren og jeg så mig om. Harry sad i et af hjørnerne med ryggen til os. ”Harry?” Nialls stemme var prøvende og forsigtig. ”Hvad vil du?” vrissede Harry. Jeg sukkede og gik hen og satte mig på afstand af ham. ”Harry, snak med mig,” bad jeg og vred mine hænder. Han svarede mig ikke. Jeg gik et skridt tættere på ham. ”Hvis du ikke snakker til mig, krammer jeg dig,” sagde jeg for sjovt. ”Hvad vil du, Callie?” spurgte han vredt. Lyden af hans stemme gjorde mig varm indeni, også selvom den var vred. ”Se på mig,” sagde jeg. Han vendte sig om og så mig i øjnene. De lyste af sorg og vrede. ”Du misforstod det, Harry. Jeg elsker Louis som min bror,” forklarede jeg. ”Som om. Det siger du kun fordi du har ondt af mig,” mumlede han usikkert og så ned. Jeg kravlede hen til ham og løftede hans ansigt. ”Hvis jeg ikke elskede dig, hvorfor skulle jeg så have kysset tilbage udenfor døren?” spurgte jeg hviskende. Jeg hørte lyden af en dør, der blev lukket og jeg vidste at jeg var alene med Harry. ”Come on, det gjorde du også med Louis,” sagde han lavt og fjernede mine fingre fra sin hage. ”Harry, hvorfor stoler du ikke bare på mig?” spurgte jeg opgivende. ”Jeg vil også gerne stole på dig, tro mig der er intet jeg hellere vil, men jeg ved bare ikke om jeg kan,” svarede han trist. ”Stol nu på mig,” bad jeg og var lige ved at græde. Han så kort på mig, lænede sig så frem og kyssede mig på munden. ”Den bedste måde at få en pige til at holde mund på,” sagde han og smilede skævt. Jeg gengældte hans smil og kyssede ham.

Han skilte sine læber ad og jeg lod min tunge lege med hans. Han lagde sine arme om mig og jeg sneg mine hænder om bag hans nakke, hvor de greb fat i hans nakkehår. ”Jeg elsker dig Callie,” hviskede han mellem kyssene. Jeg stoppede et af dem og så ham i øjnene. ”Jeg elsker også dig Harry,” sagde jeg. Han smilede, rejste sig og rakte en hånd ned, som jeg tog. Han holdt mig tæt ind til sig og begyndte at kysse min hals. Jeg lod mine hænder glide op under hans T-shirt. Pludselig forsvandt gulvet under mig, og jeg klamrede mig til hans hals. Jeg så på ham og opdagede, at jeg lå i hans arme. Han smilede og bar mig hen til sengen, hvor han lagde mig forsigtigt ned. Hans varme hænder tog min oversize T-shirt af og gled op under toppen. Han nussede mit maveskind og kyssede mig igen. Hans kys var ivrige og fulde af lyst. Jeg trak hans T-shirt af ham og han lagde sig på sengen. Jeg begyndte at kysse hans mave, nede fra og op. Han trak min top af mig imens og lod en finger glide ned ad min mave. Min mund fandt vej op til hans igen, men han stoppede mig. ”Du er kun 16, Callie. Er du sikker på at du vil det her?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Nej, det var jeg ikke. Jeg havde faktisk lovet mig selv at beholde min mødom indtil jeg blev 18, men det var før jeg mødte Harry. Han rejste sig og gik lidt væk. Han samlede min oversize op og rakte mig den. ”Gå ud og hent dit nattøj. Hvis du vil, må du godt sove herinde,” sagde han. Jeg tog imod den og trak den over mit hoved, inden jeg gik hen mod døren. Jeg smilede til ham, åbnede døren og gik ud.

Louis’ synsvinkel:

 

Jeg sad alene inde i stuen og følte mig tom. Hvorfor kyssede jeg hende? Det var så dumt, og jeg fortrød det rigtig meget. Ikke at jeg ikke ville gøre det igen, men hun følte bare ikke sådan for mig. Og hvad skulle jeg sige til Eleanor? Jeg sukkede og hørte lette fodtrin, der kun kunne tilhøre én bestemt person. Jeg rejste mig og vendte mig om. Callie dukkede op i døråbningen. Hendes hår var uglet og hendes top var væk. Jeg ville ikke tænke på, hvad hun havde lavet sammen med Harry. Jeg stirrede vidst lidt for meget på hende, for hun så underligt på mig. ”Er der noget galt, Louis?” spurgte hun. Jeg elskede lyden af hendes stemme. Jeg rystede på hovedet og så forsigtigt på hende. ”Er du stadig vred på mig?” spurgte jeg prøvende. ”Nej, jeg har fundet ud af det med ham,” sagde hun og strøg en tot hår væk fra ansigtet. ”Ja, det kan jeg se,” sagde jeg og så op og ned ad hende. Hun rynkede brynene. ”Og hvad skal det så betyde?” spurgte hun forurettet. Jeg trak på skuldrene. ”Du er bare lidt rodet,” svarede jeg. Jeg gik hen til hende og begyndte at rette på hendes tøj og hendes hår. Duften af hendes hud gjorde mig mere munter. ”Sådan. Nu er du smuk,” sagde jeg og smilede til hende. ”Tak,” smilede hun. Vi stod og så på hinanden i et stykke tid, da vi hørte fodtrin og Harry dukkede op i døråbningen. Hun smilede til ham, gik hen til nogle poser og trak en T-shirt op. Harry så på mig med et blik jeg ikke kunne tyde.

”Godnat Louis,” sagde Callie og gav mig et kram. Jeg knugede hende ind til mig og lod hendes duft fylde mine næsebor. Harry rømmede sig og vi trak os væk fra hinanden. ”Godnat Callie,” mumlede jeg. De forsvandt ind på Harrys værelse. Det kan ikke beskrives hvor svært det var for mig at se hende gå derind sammen med ham, hvor meget jeg ville ønske at det var mig der gik med hende. Hvordan kunne jeg være blevet så forelsket i hende på to dage? Men Harry var lige så væk i hende som jeg var, så jeg var ikke alene om det. Desværre. Jeg gik ind på mit værelse og tog mit tøj af. Jeg hoppede i et par joggingbusker og lagde mig ind under dynen. Jeg så hurtigt på uret, der viste 22:18 og lå derefter og stirrede ud i mørket. Det her ville blive en lang nat.

Sophies synsvinkel:

Jeg trak T-shirten over hovedet og gik hen til sengen, hvor Harry lå. Jeg kravlede ind under dynen og lagde mig tæt ind til ham. Han så mig i øjnene og smilede til mig. Jeg smilede svagt, men havde alligevel lidt dårlig samvittighed. ”Hvad er der, Callie?” spurgte han. ”Jeg er bange for at jeg har såret Louis,” sagde jeg lavt. ”Det har du, tro mig. Jeg kan se det på ham,” sagde Harry. ”Men jeg vil ikke såre ham. Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg fortvivlet. ”Har du følelser for ham?” spurgte han alvorligt. ”Det-det ved jeg ikke,” sagde jeg tøvende.  Jeg kunne høre at han blev en smule skuffet over svaret.  ”Har du for mig?” spurgte han. ”Ja, jeg elsker dig,” sagde jeg hurtigt, måske for hurtigt. Han så kort på mig inden han sukkede og vendte sig. ”Godnat Callie,” mumlede han og slukkede lyset. ”Godnat,” mumlede jeg.

                                                                                                                  

Tredje kapitel! Hvad synes I? Kan I lide det, eller er det lidt for underligt? Går det for hurtigt, eller noget? Skriv jeres mening i en kommentar. Tusind tusind tak til jer, der gider at læse min movella, jeg bliver glad for hver gang jeg ser at der er flere der har læst den siden sidst! Og alle dem der beder om mere er da bare super!

Og endnu en gang, husk at like hvis I kan lide min movella <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...