24 hours (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 19 dec. 2012
  • Status: Færdig
Johanne har rygtet som player i byen Doncaster, da hun kan få enhver til at forelske sig i hende, både drenge og piger. Normalt ville man se hende som luder, men da hun kan sno alle om sin lille finger, er hun blevet en player. Hun har en mærkelig regel i livet, når en flirter med hende, går hun i seng med hans eller hendes bedste ven. Dette prøvede Louis, da han som 17 år flirtede med den 15 årige Johanne. Så da Harry udfrotre ham, til et lille 'spil,' der går ud på at finde en lækreste pige, der kan holde ud at være sammen med dem i 24 timer og gøre alt hvad den anden siger, tænker han straks på hende. Selvom præmien ikke er noget specielt vil Louis næsten gøre alt for at vinde dette 'spil.' Men når alt kommer til alt, hvem er det så, der spiller med hvem? *Der er stødene scener og 'beskidt' sprogbrug* *Louis har ingen kæreste*

258Likes
414Kommentarer
68092Visninger
AA

16. Not an angel

Johannes synsvinkel

Jeg lagde mobilen fra mig og satte mig normalt op, som om intet var hent.

Jeg havde endelig meget 'træning' - hvis m,an kan kalde det det - i sådan situationer, så jeg så entet hlt kold ud lige nu, som om det kunne rende mig eller så, så jeg ud som jeg gjorde før som en smuk isprinsesse.

Jeg håbede mest på det sidste, da jeg kunne få alle til at tø op, når jeg var sådan.

Det har i nok opdaget allerede, men jeg kan ligeså godt pointere det.

Jeg kiggede over på Louis som var ved at blive rød i hovedet.

Han så sku ret skræmmende ud.

Men han havde da vidst det i forvejen, havde han ikke?

Jeg er lidt forvirret nu.

Nej, vent det er jeg ikke.

Han er blevet forelsket i mig på ny, så det at han bliver husket på jeg har været i seng med en anden en ham, gør ham rigtig vred.

Ha...

Han lærer det aldrig.

"Hey Louis, se på mig" sagde jeg langsomt og køligt.

Louis vente hovedet helt hen mod mig og kiggede mig dybt ind i øjnene.

Han ledte efter bare en smule kærlighed i mine øjne, men kærlighed eksisterede ikke i min verden.

"Du vidste det jo godt i forvejen, så lad vær med at hidse dig op igen" sagde jeg roligt.

Hans blik gled ned og nu kiggede han ned på hans føder.

Hvad forgik der i hans hoved?

Jeg tog fat i hans hage og løftede hans hoved op.

Jeg kiggede blidt på ham, bare for at få ham tilbage til hans gamle jeg.

Eller i hvert fald tilbage til hans gamle humør.

Jeg begyndte at nusse hans kind, og da jeg så kunne se han var tilbage slap jeg ham.

Jeg vente mig om, så jeg sad normalt og kiggede ud på drengene, der sad med et forvirret blik i øjnene.

I mine øjne kunne jeg ikke forstå hvorfor de var så forvirret, da jg synes det var nemt at se jeg manipulerede med dem, men alle drenge og alle de piger jeg manipulere med er åbentbart meget dumme, når det kommer til det punkt.

Jeg trak et kort op.

Sandhed: Sig hvem de 2 lækreste i dette rum er og hvorfor.

Konsekvent: Giv alle i værelset et nummer - udover ham/hende der skal havde konskventen - og læg dem i en hat træk et nummer og ham/hende der er blvet valgt skal gå så langt de overhovedet kan på 6 minutter og 32 sekunder i et soveværelse.

Det skulle nok blive sjovt.

Hmm...

Hvad med vi spørg 'uskyldige' Niall.

Muhahaha.

"Niall... Sandhed eller konsekvent?" spurgte jeg sødt om.

Drengenes øjne landede hurtigt på Niall, som kiggede nervøst ud i rummet.

"Kom nu Niall, tag en chance" sagde Harry og smilede svagt til Naill.

Havde han gennemskuet mit ansigt.

Kunne han læse mig?

Neej...

Han kendte sikkert bare spillet.

Niall kiggede opgivende på Harry.

"Okay... konsekvent så" sagde han og krydsede sine finger.

Han kunne ligeså godt lade være, da det ikke hjap noget som helst.

"Okay, her kommer den så... Giv alle i værelset et nummer - udover ham/hende der skal havde konskventen - og læg dem i en hat træk et nummer og ham/hende der er blvet valgt skal gå så langt de overhovedet kan på 6 minutter og 32 sekunder i et soveværelse" sagde jeg i en ret så lang snørre.

Niall's øjne blev større end tekopper og de andre drenge og mig begyndte at skrald grine, men drengene stoppede så bragt.

Det var nok gået op for dem at det måske var dem der skulle med.

"Okay, Niall tag noget papir og skriv vores numre ned." sagd jeg sødt til Niall der næsten stivnet.

"Jeg er 1, Louis er 2, Zayn er 3, Liam er 4 og Harry er 5. Fik du det?" spurgte jeg og kiggede hen på Niall, som skrev noget på nogle stykker papir.

Han nikkede svagt til mig.

Han lignede en der snart ville dø med det blege ansigt han havde.

Lidt synd var det da også, men jeg ville bare bevise at han ikke var så uskyld, som han udgav sig for at være.

Eller forsøge...

Liam rejste sig op og gik ud i gangen, nok for at finde en hat eller hue.

Jeg smilede skøvt til Niall og prøvede at berolige ham lidt.

Vi kunne jo ikke havde han besvimede, når han fandt ud af hvem han skulle i seng med på lidt over 6 minutter.

Og hvorfor var det lige 6 minutter og 32 sekunder?

Det gav overhovedet ikke mening.

Vidste dem der havde lavet de her kort noget jeg ikke gjorde?

Liam kom ind i rummet igen med en grim grå hue.

Havde han overhoved stil?

Åbenbart ikke...

Han lagde huen foran Niall, som bare kiggede fortabt på den.

Jeg sukkede højt og dybt, inden jeg selv tog den op og lagde de 5 stykker papir i huen.

Jeg rystede den lidt og gav den så til Niall.

"Træk så en" sagde jeg bestemt. "Jeg vil gerne videre"

Han tog sin rystende hånd ned i huen og rodet lidt rundt, inden han tog et lille stykke papir op.

Han kiggede skælvende og bange på det.

Han lagde papiret i mit skød.

Han var nok bange for at se hvad der stod på det.

Jeg tog det op og foldede det ud.

7

Hvad?!

Der var kun op til 5.

"Hvad står der så?" sagde Harry nervøst.

"7?" sagde jeg bare og nær studeret papiret.

"Hvad?!" sagde de alle i munden på hinanden.

"Det ved jeg ikke, det er Niall der har skrevet det" sagde jeg og kiggede over på Niall.

Han tog papiret ud af min hånd og kiggede på det.

Han kiggede en anelse irriteret på mig.

"Der står 1, din blondine" sagde han spydigt.

"Hey ingen kalder mig blondine! Du skulle være glad, nu skal du ikke være sammen med en af drengene, men i stedet bliver du syr.... Er du bøsse eller sådan noget!" udbrød jeg vredt.

De andre kiggede bange på mig og var rykket helt tilbage på deres plads.

"Undskyld" sagde Niall og kiggede ned på hans sko.

Undskyld...?

Undskyld?!

Undskyld?!!!!

Troede han virkelig det var nok????

Slap af Johanne, du for din hævn i sengen...

Jeg rejste mig op og trak Niall op at stå.

"Du er undskyldt, hvis du er god nok..." sagde jeg svagt ind i hans øre.

"Start tiden, når vi har lukket døren" sagde jeg.

"Brug gæste værelset" sagde Louis hurtig.

Niall nikkede og trak mig hen i den modsatte ende af huset.

Han åbnede en dør og jeg trak mig fri fra hans greb om mit håndled.

Jeg gik med ind på værelset og ventede på Niall ville lukke døren bag os.

Jeg håbede virkelig at han ikke var så uskyld, som han havde givet udtryk for, den sidste tid.

"Lad 6 minutter og 30 sekunder begynde!" sagde jeg energisk.

 

------------------------------------

Hvad sker der nu?

Kom med jeres bud :-)

 

Jeg er ked af at det først kom nu, men mit computer skal til reparation og den jeg låner i mellem tiden er vildt langsom :-D

 

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...