24 hours (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 19 dec. 2012
  • Status: Færdig
Johanne har rygtet som player i byen Doncaster, da hun kan få enhver til at forelske sig i hende, både drenge og piger. Normalt ville man se hende som luder, men da hun kan sno alle om sin lille finger, er hun blevet en player. Hun har en mærkelig regel i livet, når en flirter med hende, går hun i seng med hans eller hendes bedste ven. Dette prøvede Louis, da han som 17 år flirtede med den 15 årige Johanne. Så da Harry udfrotre ham, til et lille 'spil,' der går ud på at finde en lækreste pige, der kan holde ud at være sammen med dem i 24 timer og gøre alt hvad den anden siger, tænker han straks på hende. Selvom præmien ikke er noget specielt vil Louis næsten gøre alt for at vinde dette 'spil.' Men når alt kommer til alt, hvem er det så, der spiller med hvem? *Der er stødene scener og 'beskidt' sprogbrug* *Louis har ingen kæreste*

258Likes
414Kommentarer
66701Visninger
AA

13. Let's go crazy, crazy, crazy!

Johannes synsvinkel

Hun smagte af Louis.

Og hvordan jeg kan huske at Louis smager sådan, aner jeg ikke.

Men det er sku sjovt nok.

Jeg trak ned i hendes BH stroppe og trak mig ud af vores heftige kys.

Jeg begyndte at kysse hende hele vejen ned af hendes skuldre og ned til kavalergang.

Hendes høje støn blandede sig med fløjtende fra drengene og et kort fnis fra min side af.

Hun begyndte at trække i min kjole så den kom højere og højere op, så min g-streng kom til syne.

Den var ret så fræk med alle blonderne på og skriften på 'forsiden' af dem.

Der stod: Fuck me one more time..

Jeg elskede når der stod noget på min trusser.

Det var sjovt.

Susan fik kjolen over hovedet på mig og man hørte vilde pift i bagruden.

Jeg forstår det nu godt, da min BH er gennemsigtig.

Altså rigtig gennemsigtig.

Som glas.

Jeg fik lukket Susan's BH op og trukket hendes (grimme) normale trusser af.

Normalt er grimt.

Normalt er kedeligt.

Derfor er jeg ikke normal og gå ikke i normalt tøj.

Basta!

Bum!

Susan trak lidt i mig så hendes mund var lige uden for mit øre.

"Skal vi ikke give dem et show de kan for boner over, alle sammen?" spurgte hun med meget stille stemme.

"Hvad har du i tankerne?" spurgte jeg.

"Jo jeg kan stadig sige 'men' til en ting, så hvis vi nu siger stop nu, de har jo ikke sagt vi skulle, så kunne vi få dem til at 'være' sammen efter vi har 'været' sammen." sagde hun.

Jeg ELSKER hendes tankegang!

"Let's do it!" sagde jeg glad.

Vi trak os fra hinanden lidt efter vi havde fået dem lidt længere op.

"Hey Susan, det er fordi du ikke er lækker, men..." sagde jeg og blinkede til hende.

Hun blinkede tilbage og forsatte så.

"Jeg ved godt hvad det er du vil sige, jeg har det på samme måde. Den der gnist der var der før, den er der bare ikke mere... Måske skulle vi sige, at vi stopper her?" sagde hun dybt seriøst.

Vi hørte utilfredse udbrud bag os, men vi forsatte vores lille skuespil.

"Ja, det er nok bedst" sagde jeg og vi lod som om vi ikke vidste drengene var bag os.

Vi gik hen til henhold vis hendes og mit tøj og tog det langsomt på.

"Men vi kan altid være veninder ikke?" sagde hun med svag glad stemme.

"Jo selvfølelig" sagde jeg stille. "Bare ikke sengepartner" sluttede jeg.

Et suk kunne høres i baggrunden, og Susan og jeg vente os forskrækket om.

Eller vi lod som om, men i ved hvad jeg mener.

De kiggede bare forvirret på os, men så ændrede Harry's blik sig.

Han havde fået en idé, ligesom vi havde forudset.

Muhaha!

De var bare for nemme!

"Men Louis og jeg siger i skal" sagde han med et lumsk smil på læben.

Jeg kiggede håbløst på Susan, som kiggede tilbage med samme blik.

Måske kunne vi blive skuespiller?

Susan's ansigt lyste op, som om hun fik en idé.

Harry's ansigt lyste kun med selvsikkerhed.

"Men jeg har mit men tilbage og jeg skal kun være her i.." hun kiggede op på et ur. "15 minutter i nu" sagde hun glad.

Harrys ansigt ændrede sig og han så næsten helt bange ud.

"Vi laver det der show for jer, men så skal i lave et show for os først" sagde hun sukkersødt, så sødt at man kunne brække sig.

"Det kan du godt glemme!" sagde Zayn. "Jeg er smuttet" så gik han og vinkede sødt til mig.

Han havde jo også mit mobil nummer.

Han regnede sikkert med han kunne få noget senere eller måske blive min kæreste.

Som om!

"Hvad siger i så?" spurgte jeg og gik over til Susan og lagde armen om hende, bare så de kunne se vi havde snøret dem.

"Skal det kendte Larry Stylinson blive til virkelighed?" spurgte Susan.

Hva' fuuck?

Larry Stylinson?

Jeg er en smule forvirret.

Jeg er begyndte at blive forvirret lidt for meget.

Jeg kan ikke tåle at være sammen med Louis og hans venner.

"Har jeg ikke noget at skulle havde sagt til det her?" spurgte han.

"Jo, vi har jo lige spurgte dig og Harry, hvad i vil" svarede jeg med blid og uskyldig stemme.

Han kiggede på mig som om jeg var dum.

"Tik tak tik tak" sagde Susan stille.

"Nu har i fået et valg, så mig og Susan går ind i stuen og ser fjersyn, så kan i snakke om hvad I vil gøre" sagde jeg og trak Susan med ud af værelset.

"Hvorfor gjorde du det?" sagde hun muggent.

"For så ligger jeg et hvis pres på dem, ved at sige at jeg er ligeglad med hvad de vælger" sagde jeg med et lumsk smil på læben.

"Og at hvis det ikke snart går hurtigt med beslutningen begynder jeg at kede mig" sagde jeg med et stort smil på løben.

"Og det vil ingen dreng gøre" sagde Susan som endelig forstod det hele.

Jeg smed mig i en af sofaerne, som sikkert var dyrere end mine forældres hus.

jeg kiggede lidt rundt, men jeg kunne ikke finde fjernbetjeningen.

Susan satte sig en en rød lænestole.

Rød?

Med fjernbetjeningen og tændte på en tilfældig kanal.

Vi begyndte at se et eller andet program, som jeg gætter på er beregnet til mænd, for det var ikke noget for mig.

Og jeg er ikke kræsen!

Susan så ellers ud til at nyde det i stor stil.

Hun var en mærkelig type.

Meget endda.

Hvis ikke jeg vidste bedre ville jeg tror at hun var en mand i en kvinde krop.

Jeg har aldrig set en transseksuel, men hun kunne muligvis være sådan en.

Eller ikke.

Det tror jeg ikke, men hun opførte sig bare som en.

Eller sådan som jeg tror de opfører sig.

Kan i følge mig?

Eller er jeg helt alene her?

Jeg er aldrig alene!

Jeg kan altid finde en der holder med mig.

Eller få en til at holde med mig.

I ved hvad jeg mener.

Med lidt flirt og sådan.

Muhaha.

Jeg elsker onde latter!

Muhahahahahahaha.

Det program er kedeligere end kedelig selv.

Jeg dør, hvis de dreng ikke få besluttets lidt hurtigere.

Okay, nu døde jeg.

Kom til min begravelse.

Eller lade være.

Nej lad være, jeg kender jer ikke.

Et grynt vækkede mig fra mine tanker.

Jeg kiggede over på Susan, der sad og gryntede.

Det var hvis et forsøg på at stoppe med at grine.

Det gik bar lidt (meget) elendigt.

En dør knirkede bag os.

De skulle tag at smører den dør.

Men det skal jeg jo ikke bestemme.

Susan stoppede sine grynt og vente sig om.

Lidt efter vente jeg mig også om.

Harry kom ud fra værelset med Louis bag sig.

Begge deres ansigter var HELT hvide.

Det her tegnede godt!

Muhahaha!!!

Susan fik slukket fjernsynet, da Harry og Louis stillede sig overfor os.

"Vi har besluttet os" sagde Harry og tog en dyb indånding.

Han havde helt sikkert svært ved at sige, det der skulle siges nu.

Sveden drev ned Louis ansigt, og det så ganske komisk ud.

Hvorfor det så komisk, ved jeg ikke, men det så bare så unaturligt ud.

Bare lige nu.

 

-------------------------------

 

Hvad kommer der til at ske nu?

Vil Louis og Harry lave 'showet' for Susan og Johanne?

Eller nægter de og lader Susan gå?

 

Kom med et bud :-)

Husk at like :-D

 

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...