Brusnop 2 [fanfic]

Sidst Ben så sin elskede Danny, var da han var på vej ud af hans liv.
Han havde ikke set ham i et år nu.
Han havde ventet på ham så længe, men det var gået op for ham nu, at Danny havde fået et nyt liv uden Ben.
Han havde troet at kærestesorger gik væk med tiden. At de en dag ville forsvinde.
Men der var nu gået så lang tid, og han forstod ikke hvorfor han stadig savnede Danny så meget, og stadig havde så ondt.
Ben begynder så at kæreste rundt med Sam for at prøve at glemme Danny. Noget som får ham til at åbne øjnene.
Ben drager ud i verden for at prøve at finde hans Danny igen.
Men om han finder ham igen? Det ved han ikke engang selv.

11Likes
15Kommentarer
2148Visninger
AA

5. Kapitel 5/

Danny sad bare og stirrede på sin telefon.

Mon Ben var blevet ked af at han ikke havde ringet endnu?

Eller var han lettet?

Danny var i tvivl om hvad han skulle gøre.

Han havde lyst til at ringe Ben op og få alt på skinner igen.

Men var det ikke lidt sent at komme tilbage nu, efter så lang tid?

"Forfanden. Hvis han er utilfreds må han bare ligge på eller ignorere telefonen." mumlede Danny.

Men lige da han tog ud efter telefonen, begyndte den at ringe.

Nummeret genkendte han udemærket godt. Det var Bens.

Hans hjerte slog pludselig hurtigere og hårdere, og han måtte synke en klump.

"D-Det Danny," stammede Danny.

Der var helt stille fra den anden side af linjen. Havde han fortrudt?

"Er det virkelig Danny?" spurgte Ben ligeså bange for det opkald som Danny var.

"Ja?" svarede Danny og fnes. 

"Mother of god. Hvordan har du det?" 

"Jeg har det fint.. Helt fint.." løg Danny og så ned på sin arm med de mange ar. 

"Det lyder godt.."

Der blev stille igen.

"Well.. This is awkward." sagde Ben.

"Indeed. Kommunikation er lettere ansigt til ansigt. Og billigere." svarede Danny. 

Han blev i et sekund bange for, at han lød som en der gerne ville ses med Ben.

Noget han gerne ville, men dog stadig ikke.

"Du.. Må godt komme på besøg, hvis det er det du mener?" Ben blev fyldt med håb om at se Danny igen.

"Jeg kunne vel godt komme over en dag.. Så tager jeg bare hjem til mine forældre bagefter." svarede Danny.

"Kommer du så ikke bare over senere?" svarede Ben, som blev helt fyldt op med håb om at se hans Danny igen.

"Jeg er på Kreta lige nu? Men jeg kunne vel godt komme hjem og så tage over til dig i aften.. Den er kun 11 nu.." mumlede Danny.

"Du kan bare overnatte hos mig i nat. Jeg bor stadig i vores lejlighed lige ved siden af stationen, så du kender vel vejen,"

"Okay.. Men så ses vi vel i aften?" 

"I den grad." 

"Godt nok.. Ses Benji." Danny følte måske at det var gået lidt for hurtigt at gå fra Ben til Benji. Men Ben sagde intet til det.

Efter de lagde på, sad Danny stille i to sekunder.

Så fløj han op og proppede alt ned i kufferten, rev sig i alt hast i noget tøj, og kastede sig ud af døren for så at løbe op til lobbyen.

"Jeg vil gerne checke ud. Og kan jeg få en taxa til lufthavnen?" 

 

 

 

Ben var helt oppe at køre. Han fløj rundt i hele sin lejlighed for at rydde lidt op alle vejne.

"Fuck.." mumlede han, da han kom i tanke om Sam, som højst sandsynligt ville komme over efter skole.

Og så ville der virkelig intet godt ske i den lejlighed.

Han gik over til sin mobil for at finde Sams nummer.

"Jeg tager hjem til mine forældre i nogle dage, så du behøver ikke at komme over i dag." 

Ben trykkede send, men fik stor skyldfølelse. 

"Stakkels Sam.." mumlede Ben, før han hoppede ud i badet.

 

 

 

På den anden side af kloden sad Danny i et fly.

Han var nervøs for hvad der skulle ske.

Jeg kan ikke tillade mig at kysse ham.. Han vil nok heller ikke. Han er nok også blevet kærester med Sam. Hvad nu hvis Sam er der?

En masse tanker fløj gennem hovedet på ham.

Han kiggede ud af vinduet og så ud på skyerne. 

De så, så bløde ud. De måtte være voldsomt rare at ligge på.

Hans øjne faldt stille sammen, og før han vidste af det blev han vækket af en stewardesse.

"Herre.. Vi er landet."

"Oh. Tak." svarede Danny og smilede venligt til hende.

 

Hans kufferter var de første der kom ud, så han løb videre ned til tog stationen hvor han lige nåede sit tog.

Da han satte sig ind i toget blev han nervøs. 

Han rystede voldsomt meget og det samme gjorde hans vejtrækning.

Men det blev fint igen efter noget tid. Lige indtil de sagde hans stop.

"Stop nu.." mumlede han til sin nervøsitet.

 

Nu gik turen bare langsomt.

Han gik langsomt imod Bens lejlighed. 

Han kunne virkelig ikke tro det var ved at ske. Han kunne ikke tro, at han skulle se sin Benjamin Bruce igen, kun efter få minutter.

Solen var begyndt at gå ned, og han stoppede op i et øjeblik for at se på den.

Han rystede stadig voldsomt meget. Han havde aldrig i hele sit liv været så nervøs.

Han åndede ud, og begyndte så at gå hurtigt imod sin gamle lejlighed.

Efter de mange trapper, nåede han endelig Bens dør.

Han åndede ud, og lod sin rystende hånd ringe på dørklokken. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...