Brusnop 2 [fanfic]

Sidst Ben så sin elskede Danny, var da han var på vej ud af hans liv.
Han havde ikke set ham i et år nu.
Han havde ventet på ham så længe, men det var gået op for ham nu, at Danny havde fået et nyt liv uden Ben.
Han havde troet at kærestesorger gik væk med tiden. At de en dag ville forsvinde.
Men der var nu gået så lang tid, og han forstod ikke hvorfor han stadig savnede Danny så meget, og stadig havde så ondt.
Ben begynder så at kæreste rundt med Sam for at prøve at glemme Danny. Noget som får ham til at åbne øjnene.
Ben drager ud i verden for at prøve at finde hans Danny igen.
Men om han finder ham igen? Det ved han ikke engang selv.

11Likes
15Kommentarer
2252Visninger
AA

2. Kapitel 2/Hey Ben!

Han vågnede fuldkommen gennemsvedt.

Det var sindssygt lyst udenfor, og selvom han havde trukket for, kom solen stadig ind. 

Men han havde jo også først været faldet i søvn ved solopgangen. 

Han følte sig sindssyg træt, men kunne ikke forstå det.

Han kiggede på sit ur.

"08:10?" spurgte han, og sukkede dybt.

Han havde kun fået 3 timers søvn.

"Jeg kan godt sove noget mere.. Til en 14-15 tiden måske."

Det gjorde han alligevel hver dag.

Sent i seng og sent op.

Det plejede han aldrig at gøre før. 

Men nu havde han jo heller intet specielt at vågne op til.

 

Han følte sig så træt.. Og han lå så længe med lukkede øjne og klare tanker.

Alt han koncentrerede sig om lige nu, var cikaderne udenfor.

Han lå sådan længe, før han kiggede på sit ur igen.

"Org!" han brølede af vrede. "09:10?!"

Han ville bare gerne sove.

Han var så træt, og at stå op var det sidste han orkede lige nu.

En halv time mere prøvede han at sove.

Men så stod han op, for at hente en vandflaske.

Han bældede det hele i sig.

Men vandet gjorde kun skade ved ham lige nu.

Det var ligesom mel der kørte ned i halsen på ham.

Det så ikke ud til at gøre ham mindre tørstig.

 

Det var blevet alt for varmt i lejligheden.

Den varme sol stod og bagte på lejlighedens mur.

Han var både svedig i nakken og alle andre steder på kroppen. 

Han følte at han var i en ovn.

"Vi lader bare banditten hænge fremme.." grinede han af sig selv og så ned på hans penis.

Han tog den i hånden og nussede den blidt på toppen.

"Stakkels ven.. Undskyld at du ikke har fået noget i meget, meget lang tid." han smilede af sig selv, men slap den så.

"Hvad fanden laver jeg?" spurgte han og smilede af sig selv,

Ja. Han smilede.

Han kunne godt få sig selv til at smile, men det var ikke tit.

Han lagde sig ned på sengen igen.

Han overvejede at tage et bad.

Både for at skylle saltvandet og svedet af.

Men han orkede ikke.

Han syntes selv at han lå så godt.

"Måske skulle jeg ringe til Ben senere, og spørge hvordan det går hjemme?" 

Danny bekræftede det.

Han ville godt kunne føre en voksen samtale med sin eks.

Han tog sin midlertidige telefon, og tastede hans nummer ind.

Men den gik direkte til telefon svaren.

"Det er Benjamin Bruce. Jeg er ikke til stede lige nu, men læg en besked så vi kan snakke senere." *biip*

Han mærkede sommerfuglene i hans mave, som kildede bare det at han hørte Bens stemme.

Det fik ham til at ville ringe op senere.

Og det ville han også gøre.

"Hey Ben. Det er Danny. Jeg ville bare snakke lidt. Ringer senere.." og så lagde han på.

Han følte en ro og en selvtillid. 

Han var sikker på at han nu ville få Ben tilbage med lethed.

Og før han vidste af det, så var han faldet i søvn igen.

Og han sov trygt i en times tid, lige til drømmene tog over..

 

"Ben! Ben!" skreg Danny imens han løb efter Ben.  Man hans skridt var så tunge, langsomme og han følte ikke at han kunne løbe mere.

Ben vendte sig om, og klaskede ham hårdt i ansigtet.

"Du skulle aldrig have haft ringet. Aldrig. Du fortjener mig ikke." 

Danny begyndte at græde, og faldt sammen i et nytteløst forsøg på at hoppe hen i armene på Ben.

"Danny.. Hvis du ringer til mig én gang til, så sørger jeg for at du får så mange tæsk, at du skal indlægges."  "Ben! Ben!" Danny så hvordan Ben gik fra ham, ligesom at han havde gået fra Ben tidligere.

Han gik væk, imod solnedgangen, og til sidst forsvandt han.. Og Danny skulle aldrig se ham igen..

 

Danny vågnede, og satte sig brat op.

Tårene trillede allerede ned ad hans kinder som et vandfald.

"Hvad sagde jeg med at forstyrre mine drømme?!"

han rejste sig brat op, og gik ind imod bruseren for at vaske sin krop.

Han hørte hele tiden én sang.. Og han havde hørt den sang lige siden at han gik fra Ben.

Bring Me The Horizon - Memorial

Han tørrede sit ansigt, og så sig i spejlet.

Han begyndte igen at græde. 

 

I dag orkede han ikke engang at gå ned på stranden.

Han ville bare blive indenfor, hvor han kunne tude i fred, imens alle var udenfor.

Så når alle gik indenfor, kunne han tude udenfor.

Sådan var det altid.

"Hvornår var det jeg skulle afsted?" spurgte han sig selv, efter han var kommet ud af badet.

Han tog papirene frem, og kiggede på sit ur.

"Okay lige nu er den.. 14:16 og jeg skal afsted.." han bladrede igennem papirene. "Bussen vil komme og afhente klokken 14:00. Bliver bussen ikke nået, må man yderligere vente et døgn mere." 

han smed papirene fra sig og sukkede.

"Are you fucking kidding me?"

Han tog sin bluse og shorts på og smed sig ned i sin seng.

"Hvad fuck skal jeg lave i et døgn mere?" sagde han til sig selv og så, så over på sin bærbar.

Han tog den frem, og startede den op.

 

Danny havde skrevet dagbog, igennem hele året.

Lukket alle sine følelser ud og grædt i den.

Og hvis han læste den igennem, havde der aldrig været nogle gode dage.. Han ødelagde sit eget liv, da han gik fra Ben.

Og det vidste han godt.

Og han vidste godt at der aldrig ville være en chance mere for ham, og det gjorde så ondt. 

Aldrig..

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...