Brusnop 2 [fanfic]

Sidst Ben så sin elskede Danny, var da han var på vej ud af hans liv.
Han havde ikke set ham i et år nu.
Han havde ventet på ham så længe, men det var gået op for ham nu, at Danny havde fået et nyt liv uden Ben.
Han havde troet at kærestesorger gik væk med tiden. At de en dag ville forsvinde.
Men der var nu gået så lang tid, og han forstod ikke hvorfor han stadig savnede Danny så meget, og stadig havde så ondt.
Ben begynder så at kæreste rundt med Sam for at prøve at glemme Danny. Noget som får ham til at åbne øjnene.
Ben drager ud i verden for at prøve at finde hans Danny igen.
Men om han finder ham igen? Det ved han ikke engang selv.

11Likes
15Kommentarer
2147Visninger
AA

10. Kapitel 10/En dårlig plan er bedre end slet ingen.

Danny var nysgerrig hele morgenen. Han ville så gerne vide, hvem der havde været på besøg.
Men han stoppede med at spekulere over det ved en et tiden, og tog sig et bad i stedet for. 
Mens tog Ben et par rene underbukser på, og smed sig endnu engang det sted, hvor han følte sig mest tilpas, nemlig i den store sofa foran det større fjernsyn. 
Danny var ved at tørre sig, og han fik så en idé. 
"Baby?" råbte han efter Ben.
Han hørte en svag mumlen, og langsomt kom der tunge skridt mod den ulåste badeværelses dør.
"Hvad er der?" sagde Ben søvnigt, og han fik nærmest et chok, da Danny smed sine hænder om hans skuldre, og trak ham tæt ind til sig. 
"Skal vi ikke tage ud og spise sammen i aften? Ligesom gamle dage?" 
Ben så glad op på Danny, og kyssede så hans læber helt blidt. 
"Med glæde.."
Ben gav Danny et af sine forelskede blikke, og slog ham så i røven, noget, der gav et lille spjæt i Danny.
"Bliv så færdig, så jeg også kan komme i bad." sagde han og gik stille ind til sofaen igen. "Men du betaler." råbte han inde fra stuen, og Danny sukkede over sin nærige kæreste. 
Da Ben var færdig i bad og så at Danny havde taget sin fine lyseblå skjorte med opsmurte ærmer, blev han flov og ville straks skifte til noget pænere selv. 
Da Ben tog skjorten op ad skuffen, sammen med de fine bukser, røg der et armbånd ned foran hans fødder. Det var det knyttede armbånd med de trælignende perler. Armbåndet som Ben havde fået fra Danny da de først var begyndt at blive kærester. Han smilede stort, og tog armbåndet på. 
Han fik et forfærdeligt flash back om den dag. Det var den dag, hvor Sam gerne ville i seng med ham, mens Danny havde været ude at køre. Han havde aldrig fortalt det til Danny, men skyldfølelsen ramte ham ikke mere. 
Da han kom ud fra soveværelset, spredte han armene ud og nød det blik fra Danny. Blikket, der bare sagde, at han var tilfreds med, hvad han så.
"Hvorfor skal du altid være så lækker?" spurgte Danny og smilede til sin sødeste Ben. 
"Fuck off.. Du smigrer mig for meget." sagde han, og krøb sig roligt ind i favnen på Danny.
Danny krammede ham stramt, og kyssede så Bens smukke læber.
"Vi kunne altså også bare blive hjemme i aften.. Se nogle film.. Putte.." Ben nærmede sig Dannys øre, "Kneppe?"
Det løb koldt ned ad ryggen på Danny, og han stivnede i et kort øjeblik.
Ben håbede på den reaktion og smilede et frækt smil.
Danny rystede på hovedet,
"Nej! I aften skal det være specielt." Han kyssede endnu engang Bens læber og nev ham i røven, 
"Men når vi kommer hjem, så får du måske en omgang.. Horny bastard." 
Ben flækkede af grin og gik roligt efter Danny.

De gik roligt hånd i hånd gennem byen. 
De fik både underlige blikke, blikke, der bare ikke brød sig om hvad de så. 
Så var der selvfølgelig også de normale blikke, og de kærlige blikke. 
Det åndssvage ved at være kendt var solbrillerne. Du skulle hele tiden have dem på. 
Dag eller nat. Ude eller inde.
Men Ben syntes alligevel at Danny var ret lækker iført sine solbriller. Han kunne ikke lade med at strække sig ind over Danny, og kysse ham mens de gik. 

"Det er her vi skal ind.." sagde Danny blidt og pegede mod en flot, gammeldags restaurante. 
Ben kunne ikke lade være med at smile og fulgte roligt efter sin kæreste. 
Det var sidste gang de ville gå ind som kærester på den rasteurante. 

Danny tog solbrillerne af, og Ben efterlignede. Danny smilede venligt til tjeneren, 
"Kan jeg hjælpe Dem?" spurgte en sød, ung dreng, med lyse krøller og brune øjne, og på det fine lille navneskilt stod der "Chuck".
"Jeg har bestilt bord.. Woresnop" 
Chuck så ned i den kæmpe bog, og mumlede Dannys efternavn igen og igen. 
Ben kunne ikke lade være med at smile. Han kendte tydeligvis ikke til AA og Danny. Men det at han læste det igen og igen, irriterede ham ikke. Ben elskede Dannys efternavn.
"Her har vi det! Hr. Woresnop. Det er bord nummer 28, helt nede i enden. Nu skal jeg vise Dem vej."
Chuck gik roligt gennem alle bordene, mens Danny og Ben gik klodset bag ham.
Det var det fineste bord, hvor der næsten ingen mennesker var.
 
Da de havde bestilt noget at drikke, og var ved at spise hovedretten færdig, skiftede Danny pludselig emne fra flotte biler til noget helt andet. 
"Kan du huske, da den eneste forhindring for dig var, at jeg ikke var en kvinde, for så kunne du ikke få dine børn?"
Ben nikkede og så underligt på Danny.
"Men det er jeg sådan ret ligeglad med nu.. Bare jeg har dig." Ben smilede til Danny, og håbede at han havde beroliget ham lidt.
"Vi kunne altid få adoptivbørn.. Eller få nogen til at bære vores sæd." Danny så ikke den mindste smule nervøs eller useriøs ud, og det skræmte Ben lidt.
Chuck kom forbi og tog tallerknerne. 
"Smagte det fint?" spurgte han høfligt. 
"Det smagte rigtig fint. Kan vi bede om regningen?" spurgte Danny, og Chuck nikkede roligt. 
"Hvor vil du hen med det, Danny?" spurgte Ben urolig. 
"Jo.. Ser du Ben. Det er ikke ægteskabet, som mislykkes, men menneskene." Danny holdte en kort pause. Det var et ordsprog Ben tit havde hørt. 
"Hvor vil du hen med det?" spurgte Ben med et let smil. 
"Ben.. Jeg vil ikke gøre noget stort ud af det og ligge pres på dig. Men da jeg mistede dig, følte jeg mig umulig og hjælpeløs. Jeg havde det bare ikke godt. Og jeg vil aldrig miste dig på den måde igen. Du er en del af mit liv nu, og jeg lader dig ikke bare gå." Danny holdte en kort pause og trak den sølvring op ad jakkelommen. "Jeg købte den her til dig, før vi blev uvenner og jeg flygtede. Jeg har længe ville give dig den." 
Ben smilede kæmpe stort af den flotte, sølvfarvede, rå ring. 
"Vil du ikke nok blive i mit liv? For altid?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...