Brusnop 2 [fanfic]

Sidst Ben så sin elskede Danny, var da han var på vej ud af hans liv.
Han havde ikke set ham i et år nu.
Han havde ventet på ham så længe, men det var gået op for ham nu, at Danny havde fået et nyt liv uden Ben.
Han havde troet at kærestesorger gik væk med tiden. At de en dag ville forsvinde.
Men der var nu gået så lang tid, og han forstod ikke hvorfor han stadig savnede Danny så meget, og stadig havde så ondt.
Ben begynder så at kæreste rundt med Sam for at prøve at glemme Danny. Noget som får ham til at åbne øjnene.
Ben drager ud i verden for at prøve at finde hans Danny igen.
Men om han finder ham igen? Det ved han ikke engang selv.

11Likes
15Kommentarer
2143Visninger
AA

1. Kapitel 1/ Paranoid?

Han satte sig i strandkanten, kun iført sine knæ lange shorts

Han mærkede vandet under hans føder, og sukkede så dybt.

Han følte sig stadig ked af det. Han følte sig tom. 

 

Den var 2 om natten, og søvnen var ikke hans bedste ven.

For hver nat, skulle han dukke op i hans drømme.

Få ham til at fortryde hvad han havde gjort, og hvad han havde forladt.

Hvem han havde overladt det hele til.

En gut ved navn Sam. 

Og hvis Sam ikke passede på alt han havde givet ham, så ville han smadre hans fjæs fuldkommen.

 

Han havde været to dage i Chania, og skulle hjem i morgen.

Danny var begyndt at blive lidt træt af at bruge alle de penge på forskellige hoteller, og transport til alle de steder. 

Men alle de penge han brugte på alkohol, var et meget højere tal.

Han gik fra sted til sted, for at opleve nye ting og for at glemme andre.

Men noget han aldrig glemte, var Ben.

Han havde været fra ham i et år.

Kun skrevet ham et enkelt brev.

Han tænkte tit på at kontakte ham igen. 

Spørge ham hvordan det gik, og hvordan han havde det.

Men han var bange for at høre svaret.

Han ville blive sønderknust hvis han vidste at ham og Sam faktisk var sammen.

Han ville hade sig selv, for at have forladt ham.

Jalousien ville have givet ham lysten til at tage livet af ham selv.

 

Han kiggede op i stjerne himlen, og sukkede så igen.

Den var smuk og klar. Men så fandens langt væk.

Ligesom Ben var.

Tårene pressede sig ud af hans øjne, selvom han ikke havde lyst til at græde de tårer.

Han søgte trøst i sine egne arme.

Tårene trillede ned ad hans arme, dryppede ned i sandet, og forsvandt.

Små hulk kom ud fra hans læber. 

Nu kunne han ikke holde det inde i sig meget længere. 

"Ben.. Ben.. Min elskede Ben.. Hvor er du?" hulkede han højt for sig selv.

Stranden var heldigvis tom. 

Så ingen ville kunne høre hans hulken.

Han hørte kun stemmer oppe fra strandbaren, som var meget længere oppe.

 

"Jeg er lige her.. Hvad er der galt elskede?" 

Danny hørte en velkendt stemme. 

Bens stemme.

Han mærkede Ben sætte sig bag ved ham og holdte Danny stramt ind til sig.

Han mærkede et kys på hans bare skulder.

Danny gik i chok og vendte sig straks om.

Men Ben var væk.

"De fucking hallucinationer!" skreg Danny og slog ned i jorden med sin knytnæve.

Han slog den anden op ned i jorden og så op i himlen igen.

"HVORFOR KAN DU IKKE BARE LADE MIG VÆRE?!" skreg han, og tårene racede nu om kap ned ad hans kinder.

Han mærkede sit hjerte briste en gang til.

Noget det hele tiden gjorde når han tænkte på Ben.

Han så ud langs vandet.

"Jeg kan ikke mere.." hviskede han, imens han kørte sin finger over alle de ar på hans venstre arm.

Arene som han selv havde lavet, i forsøg på at få smerten væk.

Han havde endda lavet et digt, som han hviskede hver gang han gjorde det. 

 

Something is wrong with me
I don't know what it is
I don't know where it even developed, 
Could it be from the essence of my heart
Or the dark corners of my brain?
Something is wrong with me
I think i need to cut, 
Yes, that will clear everything up
Let's just find razer or something sharp and slick
And drag it across my wrist..
Something is wrong with me
I don't think I'll be alright,
Kiss my loved ones for me for
I might be going away tonight..

 

"Nej.. Danny.. Tænk dig nu om.." sagde han til sig selv. "Er døden virkelig en udvej?" 

Han rejste sig, og gik langs strandkanten.

Han hørte nogle mennesker, et stykke væk, grine.

"Gid det var mig der kunne grine." sagde han, og sukkede lavt.

Han gik helt ud til den anden ende af stranden.

Han hulkede og snøftede hele vejen, og hans gråd stoppede ikke.

Han var glad for at han var alene nede ved vandkanten.

At han ikke var blevet hørt eller set af nogen.

Men på vejen tilbage, så han to børn sidde i hver sin strandstol, som stirrede på ham. 

Han lod som om han ikke havde set dem og gik videre.

Til sidst endte han samme sted som før, og han smed sig ned i sandet igen.

 

"Jeg er gået fuldkommen fra forstanden.." hviskede han til sig selv. "Jeg kan ikke mere.." 

Han rejste sig roligt op og gik ud i vandet.

Da vandet nåede hans bryst, stoppede han op.

Vandet var lunkent, efter at solen havde varmet det hele dagen.

"Jeg kan bare ikke mere.." hviskede han endnu engang.

Tårene ville ikke stoppe nu, men han prøvede at stoppe sine hulk.

Til sidst var det bare tårene der løb, og ingen lyd blev lavet nu.

Han foldede sine hænder, og hviskede til sig selv.

En bøn til hvor herre, for at få en plads ved hans side.

For helvede var for folk der gik frivilligt i døden. 

Helvede var for folk, som tog deres eget liv.

Men helvede havde fulgt ham i over et år nu. 

Hvor end han gik, var helvede hos ham og pinde ham.

Han ville bare gerne op til himlen nu.. Side ved guds side og ingen smerte føle længere.

 

Han tog en dyb indånding, og gik ned i vandet.

Han slap alt luften, og lod ham flyde med hovedet under vandet.

"1, 2, 3, 4, 5, 6.." han talte i hovedet på sig selv, og ventede på at alt skulle sortne, og at han ville forsvinde fra hans levende helvede.

"14, 15, 16, 17.." Han lagde mærke til at tårene stadig trillede ud af hans øjenkrog, selv under vand. 

Han mærkede det dunke i hans hoved og i hans lunger.

Men han havde lært at det bare var en refleks for at få dig op igen.

Til sidst kunne han ikke mere. Skæbnen var bare ikke med ham, så han rejste sig op igen.

Skæbnen hadede ham. Den ville bare ikke lade ham dø.

Overdosiser, stoffer, alkohol, cut og nu også under vand kunne han overleve.

Han følte sig pludselig udødelig.

Han rystede på hovedet, og gik op ad vandet igen.

Det var svært, for han havde ingen kræfter tilbage.

Han følte sig så svag, specielt i benene.

Og bølgerne var lige ved at vælte ham.

 

 

Han følte et besvær ved at gå i sandet.

For det første havde han ingen kræfter efter sit selvmordsforsøg, og for det andet var strandsand bare svært at gå i.

Man sank altid ned i det. 

Han måtte stoppe op ved trappen op til strandhusene, for at få luft.

Han blev let forpustet.

Alt det han havde gjort ved sig selv, havde også i den grad ødelagt ham.

Specielt hans kondition. 

 

Han nåede sin strandlejlighed og smed nøglerne på bordet der stod lige ved døren.

Han orkede ikke engang at vaske alt sandvandet af sig, eller tørre sig.

Han smed alt sit tøj, og lagde sig i sengen som stod inde i stuen.

Han lå længe og kiggede op i loftet.

Han følte sig træt, men han kunne ikke sove for alle tankerne om Ben.

Han kunne ikke forstå hvordan han stadig kun kunne tænke på Ben hele tiden.

Han havde troet, at han ville have haft glemt ham efter en måneds tid eller to.

Han sukkede højt, og mærkede smerten gå igennem hans krop igen.

En gab undslap hans læber, og den dybe vejtrækning der skulle til, fik ham til at kunne mærke den stikken i brystet på ham.

"Hvis du plager mig i mine drømme igen i nat, så tager jeg snart mit liv, så min døde og triste sjæl kan hjemsøge dig hver nat. Ligesom du hjemsøger mine drømme hver nat.." snærrede han til sig selv, før han endelig faldt helt ud som en sten.

 

________________________________________________________________________

 

Håber I kunne lide starten på Brusnop 2..

Handlingen var inspireret fra min egen dag i dag. 

Og I skal nok regne med flere af sådan nogle sørgelige kapitler i et stykke tid.

For jeg skriver normalt efter hvordan mit eget humør er, og nogle gange tager jeg ting der er sket i virkeligheden, med i min novelle.

 

Det skal lige siges at jeg ikke ville pege ud at der kun findes én gud osv.

Det var kun for historiens skyld.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...