Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12149Visninger
AA

4. With or without trousers?

Zayn Maliks synsvinkel

”Hvor i al verden har I været?” spurgte Louis meget bestemt, da Liam og Niall havde fundet det rigtige hotelværelse.

”Er der ikk’ fodbold i TV’et?” Niall ignorerede ham fuldstændig og begyndte at zappe rundt på de forskellige tv-kanaler.

”Øhh, vi gik vist lidt forkert,” forklarede Liam og kløede sig i håret.

”Lidt forkert? I har været væk i en halv time. Det kan da umuligt være lidt forkert,” svarede Louis, der ikke længere kunne skjule sin ærgrelse over den prank, der var gået i vasken.

“Vi var bare overbevist om, at du havde sagt 255E og ikke 254E.”

“Og så valgte I bare at gå rundt og banke på samtlige døre til I fandt os?” forhørte Louis. Hvis jeg havde været Liam, ville jeg måske være en anelse bange for Louis, som var gået i et eller andet “det-kan-bare-ikke-passe”-mode.

”Jamen, vi mødte bare en pige, og så var vi lidt der, indtil vi kunne få fat på jer,” svarede Liam lidt forvirret over situationen og ikke mindst Louis’ opførsel.

”Uhh, hvilken pige?” spurgte Harry med et stort smil.

”Og var hun flot?” tilføjede jeg kækt, mens jeg kiggede indtrængende på Liam, for måske at kunne få lidt gossip.

”Øhh.. Hun var vel meget fin.” Liam lignede efterhånden en, der begyndte at føle sig utilpas.

”Fik I hendes nummer?” spurgte Harry.

”Nej,” svarede Liam med et overrasket ansigtsudtryk. Han havde jo Danielle, så hvorfor skulle han få hendes nummer.

Louis kiggede måbende og nærmest råbte: ”Hvordan kunne I ikk’ spørge efter det, når hun var så flot?!”

Jeg så på Harry og kunne tydeligt se, hvordan det nu gik for Harry, at deres harmløse joke var afsløret.

Ud af øjenkrogen kunne jeg, se Nialls ansigtsudtryk ændre sig. Både ham og Liam var ved at tabe underkæben, og det var tydeligt at se, at det gik op for dem, hvad de var blevet udsat for.

”Hvad?” udbrød Niall og Liam i munden på hinanden.

”Øhh... Okay. Vi lavede en lille joke med jer, og vi holdt øje med jer gennem kikhullet, i tilfælde af der skulle gå noget galt,” begyndte Louis. Jeg kunne tydeligt høre, at det var hans forsøg på at redde den og gøre det hele til noget positivt.

”Hvordan kom I ind?” spurgte Harry imponeret.

”Niall blev forelsket i guitaren,” fortalte Liam, mens vi alle vendte os mod Niall.

”Det var en Martin & Co., okay?” forsvarede han sig, mens han kløede sig i håret.

Harry og Louis fortsatte med at udspørge Liam om pigen, mens jeg opgav at følge med og sluttede mig til Niall, som så fodbold.

 

Efter 1 time eller to sad vi stadig i sofaen. Eller det vil sige Harry var for længst faldet i søvn i sin seng, mens Louis sad og fulgte med i fodboldkampen, mens han ind imellem udvekslede kommentarer med Niall. Liam sad ved siden af Louis og skrev på hans mobil, mens jeg selv også fik skrevet lidt med Perrie, som endelig var landet i USA. Efterhånden kedede jeg mig lidt og besluttede mig for at finde på noget at lave.

”Nu hvor vi har fundet ud af, at Liam og Niall ik’ kan score damer, skal vi så ik’ gå en tur i baren og drikke en øl?” spurgte jeg.

”Jo, jeg er så frisk,” svarede Louis og hev Harry op af sofaen.

”Guys, kampen er ikke slut endnu. Kan I ik’ gå i forvejen, for jeg vil egentlig også gerne lige nå et bad? – Solen i Spanien er ulidelig,” spurgte Niall uden at flytte øjnene fra TV’et.

”Jo selvfølgelig. Vi ses,” svarede Louis, som dog så skuffet ud. Det var selvfølgelig også klart, når Niall som den irer han er, aldrig vil sige nej til en øl. Pånær hvis der var en fodboldkamp i fjernsynet - åbenbart...

 

Lia O’Conners synsvinkel

”Lia kan du ikke give Javier og Claudia en hånd med rengøringen? Ifølge det program vi har fået fra One Directions manager, er de ude og spise nu, så vi kan lige nå at få skiftet sengetøjet,” spurgte min onkel glad. Det var normalt ikke mit job at gøre rent på værelserne, men på grund af at hele verden vidste, One Direction boede på vores hotel, var der enormt mange gæster, så det krævede, at vi måtte hjælpe til, hvor vi nu end kunne.

“De er lige kommet. Hvorfor skal de have nyt sengetøj på?” spurgte jeg.

“Vi havde ikke mere af det helt nye sengetøj, så vi skyndte os bare at tage noget af vores lidt ældre på, så det ikke lignede, at vi var bagud. Men vi kan selvfølgelig ikke have, at de ikke får det helt nye, så hvis vi kan nå at få det skiftet inden de kommer tilbage, ville det være fantastisk,” forklarede min onke

“Åh, det kan jeg godt se. Det skal jeg nok lige klare,” svarede jeg og sendte ham et smil. Jeg gik hurtig hen til elevatoren og trykkede 5. Det tog sin tid at komme op på femte sal, men jeg kunne ikke helt lade være at smågrine for mig selv, da jeg huskede Nialls muntre ansigt, da han havde set min guitar. Efter Liam og Nialls besøg i dag, kunne jeg næsten ikke vente med at se, hvordan drengene boede, når de var på tour.

Døren indtil værelse 254E lignede døren til de andre værelser, men alligevel fik jeg en smule sommerfugle i maven over, at skulle gå ind af denne.

”Vi går lige ned og henter håndklæder og sengetøj” sagde Javier, og rev mig ud af mine tanker.

”Super, jeg går ind og finder alt det, der skal til vask, så vi bare lige skal smide det rene på, når I kommer igen,” svarede jeg og åbnede døren.

Værelset var tomt, og jeg nægtede at tro på, at der normalt var så stille, når drengene var på værelset. Udover fjernsynet, der kørte, var der intet liv. Typisk, tænkte jeg for mig selv, da jeg slukkede det. De var åbenbart så ligeglade med verden omkring dem, at de lod fjernsynet køre.  

En dør gik op bag ved mig, og jeg vendte mig om. Jeg stivnede med et sæt. Det havde jeg overhovedet ikke set komme. Foran mig stod en halvnøgen Niall, kun iført håndklæde. Hans hår hang vådt ned i hovedet og bar præg af, at han lige havde rystet håret i håndklædet. Han så måbende på mig, og i sin overraskelse spændte han mavemusklerne, således en sixpack kom til syne. Han så bedre ud end jeg ville have troet. Jeg vendte mig pinligt om.

”Undskyld, jeg troede I var nede og spise. Jeg skal nok gå nu.” Flovt lagde jeg fjernbetjeningen fra mig og kiggede ned i gulvet, mens jeg bevægede mig mod døren.

”Nej, vent!” afbrød Niall og lød som om, han ikke helt vidste, hvad han skulle sige. Jeg kiggede op på ham, og hans blå øjne fangede kort mine.

”Jeg tager lige et par bukser på, og så hjælper jeg dig,” sagde han med en glad stemme, mens jeg forsøgte at afholde mig fra at kigge på hans overkrop. Det var dog helt umuligt. Enhver pige vil kigge på en flot dreng uden trøje på, hvis han stod lige foran dem, og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at One Direction er rimelig fit.

”Det behøves du virkelig ikke” svarede jeg, mens mine øjne sank ned på hans overkrop. Jeg stod kun en meter fra ham, og jeg kunne mærke, hvordan jeg blev mere tiltrukket af ham, ved at se ham så tæt på.

”Jeg vil nu gerne,” svarede han, mens jeg kunne mærke at jeg rømmede lidt. Niall Horan ville gerne hjælpe mig med at gøre rent. Velvidende at det selvfølgelig var mod vores politik her på hotellet, kunne jeg ikke helt få mig selv til at protestere. Det var nok hans flotte blå øjne. Inden jeg kunne nå at sige noget, var han gået ind i rummet ved siden af og kom tilbage i et par blå jeans.

”Tak,” sagde jeg smilende og tog mig selv i endnu engang at stirre på hans krop. Den var kun blevet flottere med et par jeans. Jeg løsrev mig og gik ind i det rum, han lige var kommet ud af. Jeg fortalte, at håndklæderne og sengetøjet skulle samles, og at vi skulle have luftet ud.

 

Niall Horans synsvinkel

Hun startede med Harrys seng og begyndte at tage sengetøjet af. Jeg gjorde det samme ved min seng, men blev afbrudt af en kær latter fra den anden side.

”Hvad?” spurgte jeg friskt.

”Øhm...” svarede hun kort, som om hun ikke vidste om, hun skulle fortælle mig det. Jeg gik over til hende for at opdage, at der lå et par underbukser under dynen.

”Det er Harrys. Han sover nøgen,” sagde jeg og fortrød derefter mit ordvalg. Jeg skar en grimasse, som jeg lynhurtigt lavede til et smil, da hun så forskrækket på mig og grinte stille. Jeg frygtede en akavet stilhed og skyndte mig tilbage til min egen seng.

”Hvad hedder du egentlig?” spurgte jeg, velvidende at jeg havde fået det at vide i dag, men jeg havde været så opslugt af guitaren, at jeg ikke havde fanget det.

”Du kan bare kalde mig Lia,” svarede hun og kiggede op på mig. Var brune øjne altid så flotte?

”Er det en forkortelse for et eller andet, måske Lianna?” spurgte jeg forsigtigt dog mest for at holde samtalen i gang.

Hun grinede kort. ”Nej, desværre.”

Lidt flov over hendes svar, sendte jeg hende bare et smil.

”Jeg hedder forresten Niall.” Hun sendte mig et smil, og gik forbi mig ind i det andet værelse.

”Det ved jeg jo godt,” mumlede hun for sig selv, så lavt at det var tydeligt, jeg ikke skulle have hørt det. Jeg kiggede forvirret på hende, da hun fangede mine øjne og det gik op for hende, at jeg havde hørt, hvad hun havde sagt.

”Ja, jeg ser også x-factor og hører radio,” fortalte hun som svar på mine indre spørgsmål.

Da vi havde ordnet alle sengene, kom to af hendes kollegaer op med rent sengetøj, og vi lagde det på.

”Tak for hjælpen,” sagde hun med hendes søde smil ”men jeg bliver nødt til at gå nu.”

”Det var da så lidt. Ha’ en dejlig aften,” sagde jeg og gengældte hendes smil, mens jeg lukkede døren efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...