Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12153Visninger
AA

6. Up all night

Lia O’Conners synsvinkel

”Er du sikker på, det ikke vil være træls for dig?” spurgte han, og virkede egentlig meget positiv overfor idéen.

”Ja, selvfølgelig. Det er ikke noget problem,” svarede jeg, og smilede til ham, ”skal vi gå ind?” Jeg åbnede døren, og han gik efter mig ind i stuen.

”Du kan sove herinde,” sagde jeg og skubbede til døren ind til gæsteværelset. Han nikkede og satte sig i sofaen.

”Hvordan endte du egentligt derude?” spurgte jeg og kunne ikke helt lade være med at smile.

Han rødmede en smule. ”Jeg var sulten efter koncerten og lod drengene gå op på værelset uden mig. Jeg var så sulten, jeg helt glemte, at jeg skulle bruge en nøgle for at komme ind”. Jeg kunne ikke holde grinet tilbage, da jeg kunne se situationen for mig. Det lettede stemningen, og han lyste op.

”Bor du i Spanien?” spurgte han og lignede en, der havde tænkt over det i længere tid.

”Nej, jeg bor i London, men på grund af jer, er jeg blevet kaldt herned for at arbejde i to ugers tid. Normalt arbejder jeg på hotellet i London, men jeg kunne ikke sige nej, da min onkel spurgte efter min hjælp,” fortalte jeg og fortsatte, ”han er ejer af hotelkæden.”

”Fedt.” Han smilede, og hans øjne fangede mine. De lyste af glæde og var ligeså blå, som havet ved Valencias kyst.

”Din accent?” spurgte jeg.

”Hvad med den?” svarede han og smilede. Jeg skulle lige til at spørge, hvor han var fra, men han kom mig i forkøbet.

”Jeg er fra Irland.”

”Seriøst?” spurgte jeg overrasket.

”Ja, er der noget galt med det?” sagde han og kiggede på mig, hvis jeg ikke vidste bedre, ville jo tro, at han var lidt nervøs.

”Nej, overhovedet ikke. Det må da bare være træls at være så langt væk fra sin familie hele tiden.” Hans smil forsvandt et kort øjeblik.

”Ja, men selvom jeg havde været tæt på dem, vil jeg nok ikke have tid til at se dem så meget alligevel.” Jeg kiggede på ham, han så lidt trist ud.

”Du savner dem?” konstaterede jeg, men det kom nok mere ud som et spørgsmål. Jeg  kiggede ham i øjnene og kunne se mange forskellige følelser. Selvom man kunne tro det, så virkede det ikke som om, at One Direction altid var fedt at være en del af.

”Ja, meget. Vi har altid været en meget tæt familie, så det er lidt mærkeligt ikke at se dem hele tiden. Men der sker bare så meget, at man ikke rigtig har tid til at tænke over, hvor meget man egentlig savner dem.”

”Hvornår skal du se dem igen?” spurgte jeg forsigtigt. På en eller anden måde kunne jeg ikke helt lade være med at være ked af det på hans vegne. Niall virkede så oprigtig og ikke mindst som en meget positiv og glad person, så det skar næsten i mit hjerte at vide, at han savnede sin familie så meget.

”Om ca. 4 uger. Jeg glæder mig,” sagde han. Der gik lidt tid, hvor ingen af os rigtig sagde noget. Til sidst kiggede han dog op igen og sendte mig et lille smil.

”Nok om mig. Fortæl mig om dig,” udfordrede han mig.

”Hvad vil du gerne vide?”

 

Niall Horans synsvinkel

Jeg kiggede på hende og overvejede, hvad jeg egentligt gerne ville vide om hende. Mine øjne bevægede sig rundt i rummet for at finde inspiration, da mit blik landede på hendes guitar.

”Hvorfor har du en Martin & Co. guitar?” Jeg løftede mine øjenbryn og nikkede mod guitaren, da jeg sagde Martin & Co. Det var imponerende, at hun havde råd til at købe en sådan guitar. Det betød hun enten var hårdtarbejdende eller født ind i en rig familie. Selvom hendes onkel var ejer af en hotelkæde, virkede det dog ikke som om, at hun var vildt forkælet.

Jeg kunne tydelig se, at hun blev helt glad for spørgsmålet og sikkert også tanken om at købe guitaren, da hun smilede for sig selv.

”Det er jo den bedste guitar der findes, og da jeg endelig havde fået sparet nok sammen til at købe en, kunne jeg ikke lade være.”

Hun bed sig læben, og hendes øjne lyste op. Jeg smilede skævt. Der var ikke noget at sige til, at Louis havde fundet hende så attraktiv.

”Hvor gammel er du?” sagde jeg og afbrød hendes tanker. Det var egentligt ikke fordi, det var et stort behov for mig at vide, hvor gammel hun var, men mere fordi jeg godt kunne lide hendes stemme. Hun lod hendes hånd fjerne hendes hår fra hendes kønne ansigt.

”Det må man da ikke spørge en kvinde om,” jokede hun smilende og lod mig sidde uden at vide, hvad jeg skulle sige.

”Jeg er 19 år, y tú?” sagde hun til sidst. Jeg kiggede mærkeligt på hende. Hun måtte da have set Liams og mit ansigt, da hun snakkede spansk til os i går. Hendes store brune øjne fangede mine, og hun måtte have set, hvor blank jeg så ud.

”Hvor gammel er du?” spurgte hun til sidst. Hun var imponerede god til spansk. Jeg kunne ikke helt lade være med at finde det enormt attraktivt. Den smule spansk jeg kunne, var ingenting i forhold til hende. Jeg ignorerede hende derfor og prøvede at køre samtalen over til noget spansk.

”Hvordan er du blevet så god til spansk?” Hun smilede over mit komplimenterende spørgsmål. Jeg iagttog hende, mens hun satte sit lyse lange hår op i en knold.

”Min familie og jeg boede i Spanien et år, da min onkel startede hotellet her op.” Hun kiggede rundt og hentydede til hotellet vi boede på.

”Det lyder ikke dårligt,” svarede jeg og prøvede på at fange hendes øjne, men hun kiggede bare ud af det store vindue med udsigt over havet.

”Kan du lære mig noget?” sagde jeg og rykkede lidt tættere på hende, men kun for at få hendes opmærksomhed.

“Lære dig hvad?”

“Noget spansk,” forklarede jeg og sendte hende et svagt smil. Hun sad lidt, før et smil bredte sig over hendes ansigt.

“Skal jeg lære Niall Horan fra One Direction noget spansk?” spurgte hun med et stort smil.

Jeg grinede. “Bare fordi jeg er i One Direction, betyder det ikke, at jeg kan snakke spansk.” Nu var det hendes tur til at grine.

”Jeg kan godt lære dig lidt. Hvad vil du gerne lære at sige?” spurgte hun. Jeg overvejede det lidt.

”Hvor er den nærmeste restaurant, måske?”

Hun tænkte sig lidt om og smilede igen. ”Gentag efter mig. Dondé está el restaurante más cercano, tal vez?”

Vi sad og grinte lidt, da hun lærte mig flere ting på spansk. Jeg nød hendes nærvær, hendes gode humør, den måde hun kiggede på mig, og den måde hun sagde mit navn på. Der var bare et eller andet over hende, som fortalte mig, at hun gennemskuede mig, men at det kun var positivt. Hun fik mig til smile, og jeg var på en måde rigtig glad for, at jeg havde låst mig selv ude.

”Er du ikke ved at være træt, klokken er ved at være to?” spurgte hun. Jeg skulle lige til at svare, da min mave knurrede. Ikke igen, tænkte jeg for mig selv.

”Der er vist en, der er sulten,” grinede hun. Jeg smilede akavet og følte mig halv dum, da jeg havde spist for to timer siden.

”Nu skal jeg finde noget at spise,” sagde hun og rejste sig op, inden jeg kunne nå at nægte det.

”Hvad siger du til is?” spurgte hun fra køkkenet.

”Jo tak, det lyder godt,” svarede jeg og kløede mig i håret. Hold op hvor var hun i grunden sød. Jeg smilte for mig selv og kiggede rundt i hendes værelse. Hun var egentlig fantastisk. Ikke nok med at hun var den heldige ejer af en Martin & Co., men hun var også en af de personer, der ligesom mig, spiste is om natten. Mine øjne landede på en bunke dvd’er, som lå på sofabordet foran os.

”Hvad siger du til en film?” spurgte jeg hende og tog dvd’erne op i hånden.

”Jeg er frisk. Sætter du ikke en på?” spurgte hun som svar på mit spørgsmål.

”Jo, hvad har du lyst til at se?” Jeg overvejede, hvad jeg selv havde lyst til at se. Jeg kiggede op på hende og fangede hendes øjne.

”Overrask mig,” svarede hun smilende. Nervøsiteten spredte sig, og jeg blev pludselig nervøs over at skulle vælge en film. Jeg tænkte mig lidt om og valgte til sidst National Treasure, en klassiker.

”Her er din is,” sagde hun og satte sig ned ved siden af mig. Hun rakte mig isen.

”Tak,” sagde jeg smilende og fangede hendes øjne. Jeg havde egentlig mere lyst til at se på hende end filmen.

”Nå, vi skal se National Treasure?” sagde hun som om, hun havde set den hundrede gange.

”Ja, hvis du har lyst?” spurgte jeg forsigtigt. Af alle film var det lige præcis National Treasure, jeg havde valgt, en film hun ikke var synderlig begejstret for at se.

”Det vil jeg gerne. Jeg har set den en del, men den er jo god!” svarede hun og smilte til mig.

”Fedt. Så synes jeg vi skal se den.” Jeg trykkede på play.

Da jeg var færdig med min is, tog hun tallerknerne og gik hen til køkkenet med dem. Jeg kiggede på uret og så at klokken var halv 3 og overvejede kort, om jeg måske skulle gå i seng, men blev afbrudt af Lia, som satte sig ned lige ved siden af mig.

”Gør det noget, hvis jeg sidder her?”

”Nej. Overhovedet ikke.” Jeg smilede for mig selv, da hun forsigtigt lagde sit hoved på min skulder. Hendes hår duftede dejligt, og jeg kunne mærke, jeg blev helt varm indeni ved at tænke på hende og mærke hende så tæt på mig. Jeg lagde forsigtigt min arm omkring hende, så hun kunne komme til at ligge lidt bedre, men også for at få hende tættere på mig. Samtidig kunne jeg mærke, jeg var ved at blive træt, og jeg lukkede øjnene i et kort øjeblik. Jeg følte mig så godt tilpas, at jeg nemt kunne falde i søvn her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...