Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12153Visninger
AA

32. The plan - part 2

Niall Horans synsvinkel

Jeg stod foran Liams dør og glædede mig egentlig til, at skulle bruge min aften med drengene igen. Det føltes som evigheder siden sidst, og jeg savnede dem i grunden. Jeg var blevet helt glad af Liams telefonopkald og havde besluttet mig for at gøre, som han havde foreslået, og droppe problemerne for en enkelt aften, og bare nyde samværet.

Hurtigt ringede jeg på og kunne høre, at der allerede var godt gang i den.

”Hej Nialler,” sagde Louis, da han åbnede døren. Hurtigt gav han mig et venskabeligt kram og trak mig ind i stuen.

”NIALL!" skreg Zayn og hoppede nærmest op på mig.

”Jamen, hej Zayn. Har du savnet mig så meget?” spurgte jeg grinende og nød den gode stemning i stuen.

”Endelig kunne du være her Niall, hvad siger du til kylling?” spurgte Liam glad, men jeg kunne se, at der var et eller andet, der gik ham på.

”Jo tak, jeg er simpelthen så sulten. Jeg har nærmest ikke spist noget den sidste uges tid,” svarede jeg og sendte ham et stort smil.

Liam grinede, men da han fangede Louis’ blik forsvandt hans smil et kort øjeblik. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvad hunden der skete lige nu. Liam kiggede igen over på mig og sendte mig et smil.

”Kunne du ikke lige hente mig den skjorte, der ligger inde på sengen? Så kan jeg jo lige gøre maden klar,” spurgte han glad, mens jeg nikkede.

Jo hurtigere jeg kunne få mad, desto bedre. Hurtigt gik jeg ind i Liams soveværelse. Jeg havde helt glemt, hvor sjovt man havde det med drengene, og det hjalp virkelig på humøret. Jeg havde kun lige nået at tage fat i skjorten, da jeg opdagede Harry.

Vreden spredtes i min krop, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Hurtigt vendte jeg mig om og ville gå ud af døren, men kunne ikke komme forbi, da Louis stod i vejen.

”Nu finder I to ud af det her, og I kommer ikke ud, før I er gode venner igen,” sagde Louis skarpt, lukkede døren i og låste så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at reagere.

Jeg blev hurtigt klar over situationen. Mine bedste venner havde lokket mig i en fælde. De tvang mig til at være sammen med den person, som jeg ikke kunne udstå. Den person i verden jeg havde allermindst tilovers for. Ikke nok med at han havde prøvet på at ringe til mig utallige gange i den forløbne uge, han havde også været forbi i håbet om, at jeg ville snakke med ham, hvis han stod i min dør, for ikke at nævne at have kysset med min kæreste.

Jeg kunne ikke undgå at se Lia for mig. Jeg savnede hende, ja, men hvor havde hun altså bare været en nar. Tænk hun forlod mig, fordi hun syntes, jeg var latterlig. Al min vrede pumpede rundt i mit blod, og endnu en gang fik jeg lyst til at smadre et eller andet.

”Niall,” sagde Harry forsigtigt.

Det var nok det dummeste øjeblik, han kunne åbne munden på. Jeg var ikke kun sur, jeg var direkte rasende. Uden at tænke mig om, gik jeg med hastige skridt over mod Harry og gav ham en knytnæve lige i ansigtet. Han sprang op af stolen, han havde siddet på.

”For helvede Niall, hvad fuck har du gang i?”

Et smil gled over mit ansigt. Det slag havde givet mig glæde. Jeg havde ventet på det slag så længe, at det føltes direkte godt.

”Åårh det var godt,” svarede jeg og satte mig tilfreds i sengen.

Harry kiggede bare tilbage på mig med store øjne, og det var tydeligt at se, han ikke havde forventet, at jeg ville reagere sådan. Men igen, det havde jeg egentligt hellere ikke.

”Du er sgu da sindssyg,” sagde Harry og kiggede på mig.

”Jeg er ikke en skid sindssyg. Det er du Harry. Tænk at du kan være så sindssyg, at du kyssede med min kæreste,” svarede jeg hårdt og nød at se ham lide.

Det var så dejligt at få al min aggression og vrede ud, og han var lige præcis personen, der havde fortjent at blive behandlet sådan.

”Ekskæreste,” irettesatte Harry med et koldt blik.

Før jeg nåede at tænke mig om, havde min knytnæve igen ramt Harrys ansigt. Jeg havde ikke længere kontrol over min krop, men var egentlig meget tilfreds med mig selv.

”Fuck dig, Harry!” udbrød jeg hårdt.

Var det virkelig det eneste, han havde at sige til mig? Jeg rejste mig hurtigt op, gik over mod døren og trak hårdt i dørhåndtaget, men det gik op for mig at den stadig var låst. Jeg kunne ikke lade være og gav døren et hårdt slag. Jeg nærmest rystede af vrede, og derfor jeg besluttede mig for at sætte mig på sengen igen.

Tænk at Liam, den eneste jeg havde snakket med, havde narret mig. Jeg var faktisk ret ked af, at drengene bare sådan havde gjort det her. De vidste da godt, at jeg var ked af det og ikke gad at se på personen, der havde ødelagt min glæde.

”Lad os nu snakke om det,” lød det stille og forsigtigt fra Harry.

Det var tydeligt at se, at han fortrød, hvad der var sket, men det kunne ikke ændre på det. Jeg rystede på hovedet. Han var ikke engang ord værd.

”Niall, jeg dummede mig! Jeg ved sgu godt, at det jeg har gjort, ikke er fair overfor dig eller Lia, men jeg kan ikke lave om på det,” begyndte Harry, mens jeg bare kiggede koldt på ham.

”Præcis Harry og DERFOR er vi ikke venner,” svarede jeg og mente virkelig, hvad jeg sagde.

Harry, som sad på stolen ved siden af sengen, lagde sit hoved i sine hænder. Stilheden dominerede værelset i et godt stykke tid, og jeg begyndte så småt at håbe på, at han gav op, og at jeg kunne forsvinde ud af den her lejlighed.

”Undskyld. Rigtig mange gange undskyld. Jeg var vel bare et eller andet sted misundelig på dig og Lia, så jeg bildte mig ind, at jeg var vild med hende,” sagde Harry stille, men lagde tryk på hvert et ord.

Endnu engang rystede jeg afvisende på hovedet. Det var ikke godt nok for mig. Han havde da for helvede ødelagt det, jeg var gladest ved.

”Jeg ved, at du vil have svært ved at tilgive mig, og det forstår jeg godt. Det jeg gjorde, er der ikke nogen god undskyldning for. Tro mig, det er faktisk ikke kun det, at jeg har ødelagt mit og dit forhold, der gør mig så ked af det. Det er hundrede gange mere irriterende, at jeg er grunden til, du ikke længere er kæreste med Lia. I passede så godt sammen, og nu, ja, alt der er tilbage er din vrede og min dårlige samvittighed. Jeg er altså virkelig, virkelig ked af det. Kan vi i det mindste ikke bare få One Direction til at fungere igen?” spurgte Harry og kiggede nervøst på mig.

Det var tydeligt at se, at han havde fået sagt det han ville, men at det stadig gik ham på, at han havde været sådan en nar. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. At se Harry så nedtrykt, gav mig dårlig samvittighed, især nu hvor han indrømmede, at det han havde haft gang i var så dumt, men på den anden side, så var han jo et direkte røvhul. Jeg trak ubevidst på mine skuldre. Jeg kunne ikke tilgive ham for det, det kunne jeg simpelthen ikke.

”Hvorfor skrev og ringede I så meget sammen under vores tur til Irland?” spurgte jeg til sidst.

Jeg blev nødt til at vide, at der ikke lå andet i det end det kys, jeg havde været vidne til, og som havde gjort mig så sur og ked af det.

”Lia, den fantastiske pige hun er, hjalp mig igennem det med Liza. Niall, jeg ville stadig have været sammen med Liza i dag, hvis ikke det var for Lia,” svarede han usikkert.

Jeg iagttog grundigt hans ansigtstræk, da jeg ville være sikker på, at han talte sandt. Jeg nikkede bekræftende, da det egentligt virkede som om, det var sandheden.

”Hvis du vil se de sms’er vi skrev sammen, så må du gerne læse dem,” sagde Harry uroligt, da jeg ikke rigtig gjorde tiltag til at svare igen.

Han kastede sin telefon over på sengen, så jeg kunne nå den, mens han virkede halvbange for at nærme sig mig. På den anden side var han nok også godt på vej til at få et blåt øje, hvis jeg ikke tog helt fejl.

Stille tog jeg mobilen op og gik ind i beskeder. Jeg vidste ikke, om jeg rent faktisk havde lyst til at vide, hvad de havde haft skrevet til hinanden. Jeg skimtede kort de fleste beskeder og kunne tydeligt se, at det han havde fortalt stemte meget godt overens med det, der stod i telefonen. Det værste ved det hele var bare alle de gange, Harry havde skrevet søde, smukke eller skat til hende. Godt nok havde hun aldrig skrevet det tilbage igen, men tanken om, at der lå flere følelser i det, gjorde mig bange.

”Harry, var det kun det kys eller ligger der mere i det?” spurgte jeg til sidst og ødelagde den stilhed, der før dominerede rummet.

”Det kys var det eneste, der var mellem os. Lia anede ikke, at jeg var vild med hende. Det her er alene min skyld,” svarede han og rettede sit fokus mod gulvet. Flovhed og nervøsitet lyste ud af ham.

Jeg fik virkelig dårlig samvittighed, jo mere han fortalte mig, desto dårligere fik jeg det, da det jo lige præcis var det Lia havde fortalt mig. Jeg burde jo have stolet på hende. Brikkerne begyndte selvfølgelig at falde på plads, men det gjorde ikke det, han havde gjort mere okay. Jeg sukkede kort og tiltræk mig Harrys opmærksomhed.

”Harry, ligger du stadig følelser i det?” spurgte jeg forsigtigt og var direkte bange for svaret. Harry rystede på hovedet.

”Niall, jeg har ingen følelser for Lia, og det har jeg vel egentligt aldrig haft. Jeg var bare dum, naiv og misundelig. Undskyld!” Han kiggede mig så dybt i øjnene, at det ville være umuligt for ham at lyve.

Jeg vidste, at det var min tur til at tage et valg. Jeg var snart ved at blive helt klaustrofobisk af at være inde i det her rum, og jeg var efterhånden ret sulten. Jeg anede ikke hvor lang tid, vi havde brugt herinde, men en ting var sikkert, jeg vidste alt nu.

”Harry, jeg kan ikke tilgive dig. Selvom jeg gerne vil, kan jeg ikke. Det du gjorde, det var så forfærdeligt. Jeg elskede Lia. Jeg har for helvede haft sex med hende,” fortalte jeg og lod mig selv rive lidt med.

”Det er ikke godt nok for mig, Harry. Jeg beklager, men det er det ikke.” Harry sænkede sit hoved kort, men kiggede efterfølgende op på mig igen.

”Niall, jeg forstår dig godt. Jeg lover dig mit hår på, at jeg aldrig vil gøre det igen. Men kan vi ikke godt bare kunne omgås hinanden igen, så One Direction kan fungere? Det betyder for meget for os begge to til, at vi vil have det til at slutte. Tænk på de andre drenge,” sagde Harry og kiggede ivrigt op på mig.

Jeg overvejede det han havde sagt. Han havde jo ret. One Direction betød alt for os begge to. At give det op pga. en pige, det var sgu da for langt ude, men dermed ikke sagt, at han ville blive tilgivet.

Mine tanker røg kort tilbage til x-factor, og da jeg mødte drengene for første gang. De havde givet mig så meget, og nu sad jeg, og skabte så meget splid man overhovedet kunne i vores band. Vi havde gået så meget igennem, og jeg vidst jeg ikke ville have, at det skulle slutte nu.

”Hør her. Jeg vil rigtig gerne tilgive dig for, hvad du har gjort, men det kommer til at tage noget tid,” begyndte jeg og så, hvordan Harry langsommere blev gladere i takt med, at han opdagede, hvad jeg lige havde sagt.

“Dog vil jeg give One Direction en chance. Vi skal ikke lade en pige ødelægge vores band, men giv mig tid.” Harry nikkede og rejste sig op.

”Gode venner?” spurgte han med et lille smil, jeg gengældte kort smilet og nikkede.

”Så synes jeg vi skal havde noget at spise,” svarede han og gik over til døren, hev en nøgle op af lommen og låste døren op. Drengen havde hundme haft nøglen på sig hele tiden.

”Tak Niall, og undskyld,” sagde han, mens jeg rejste mig op og gik over mod ham. Jeg gav ham hurtigt et kort kram, selvom det føltes stadig forkert.

”Fandt I ud af det?” spurgte Liam smilende, da han så vi kom ind i stuen igen.

”Hvor er de andre?” spurgte jeg, da det ikke virkede som om, at de var i lejligheden.

”De er taget hjem, klokken er halv tolv,” svarede han. Jeg måbede. Havde vi brugt ca. fire timer på at blive gode venner igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...