Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12147Visninger
AA

31. The plan – part 1

Liam Paynes synsvinkel

Der var gået et par dage, siden Niall havde været her efter sin nøgle. Jeg havde haft ringet til ham et par gange i løbet af de sidste dage, men han havde ikke rigtig haft ”tid”, også kaldet lyst, til at snakke.

Harry ringede til mig i går. Han fortalte hans side af historien, og at han også havde prøvet at komme i kontakt med Niall, men hver gang han havde ringet, havde Niall ikke taget telefonen, og da han besøgte ham, havde Niall ikke åbnet døren. Så hatten af for at Harry havde forsøgt, at gøre det godt igen, men jeg forstod egentlig godt, at Niall ikke havde lyst til at snakke med ham.

Harry havde virkelig dummet sig. At kysse Lia, var virkelig noget af det dummeste han kunne gøre. I det mindste var det nu gået op for ham, at han ikke var vild med Lia, men at det kun var noget han forestillede sig, fordi hun havde været så flink og hjælpsom over for ham.

Nu ville han egentlig bare gerne undskylde til Niall, så de kunne komme videre, men det virkede ikke som en mulighed. Så jeg havde inviteret Louis og Zayn over i dag, for at vi sammen kunne prøve at finde en løsning på problemet.

 

”Giver du ikke en kop te?” spurgte Louis og satte sig i sofaen.

”Jeg tror en øl vil være mere passende?” spurgte jeg og gik mod køkkenet.

”Det er helt fint,” svarede Louis og Zayn i munden på hinanden.

Jeg kunne høre, der var helt stille inde i stuen, mens jeg hentede øllene i køleskabet. Der var ikke rigtig nogen af os, der vidste, hvad vi skulle gøre i denne situation, men noget skulle gøres, hvis bandet skulle blive det samme igen.

”Er der nogen af jer, der har snakket med Niall, efter i søndags?” spurgte Zayn, da jeg kom tilbage til stuen. ”Jeg har ikke selv kunnet få fat på ham, de gange jeg har prøvet.” Han åbnede øllen og tog en slurk.

”Jeg har ringet til ham et par gange, men han ville ikke rigtig snakke. Han virker til at være ret langt nede,” svarede jeg.

”Det synes jeg også han har god grund til at være,” samtykkede  Louis.

”Jeg ved godt, at vi alle er gode venner med Harry, og at vi også burde bakke ham op, men det han gjorde var virkelig dumt,” sagde han, lænede sig tilbage i sofaen og kløede sig i håret.

”Det har du ret i. Men det er ikke rigtigt det, vi skal fokusere på nu. Vi skal have fundet en løsning til, hvordan vi får Niall til at snakke med Harry,” sagde jeg og drak noget af min øl.

”Hmm, kunne vi ikke bare få Harry til at ringe op fra en af vores telefoner og så håbe på at han tager den?” spurgte Zayn, der lignede en, der godt vidste, det ikke var en særlig god idé.

”Jeg tror desværre ikke det er så nemt,” svarede Louis.

”Jeg tror vi skal have dem til at møde hinanden face-to-face, så Niall ikke bare kan lægge på… og gerne så han heller ikke kan forlade rummet, når han ser Harry,” tænkte jeg højt, rejste mig og gik lidt rundt i stuen for at komme af med noget af min frustration.

”Hvad nu hvis vi tager hjem til ham og overrasker ham?” spurgte Zayn, og smilede.

”Ikke for at være lyseslukker, men tror ikke rigtig han vil lukke os ind, hvis han kan se vi alle kommer på en gang.”

Hans smil falmede. ”Du har nok ret,” sagde han, og vi gik alle tilbage i tænkeboksen.

Efter lidt tid sprang Louis op af sofaen.

”Jeg tror, jeg har den!” halvråbte han, mens han gik rundt i stuen og begyndte at mumle for sig selv.

”Hvad er din plan Louis?” spurgte jeg og satte mig ned.

”Nu skal I høre…” startede han, mens Zayn, og jeg kiggede meget interesseret på ham.

”Liam, du inviterer Niall over til noget aftensmad/hyggenoget/filmaften - whatever, noget der kan få ham overtalt til at komme hjem til dig. Imens har vi aftalt med Harry, at han også skal komme. Så gemmer vi Harry på dit værelse, og Niall kommer. Derefter skal vi bare have dem låst inde i samme rum, Harry skal få talt ud og undskylde til Niall,” sagde han og så meget stolt ud.

”Det er da, det vi gør,” sagde Zayn efter lidt tid og smilede.

”Okay, skal vi så invitere dem i aften, så de kommer i morgen og får det overstået?” spurgte jeg og tænkte lidt over situationen.

”Ja, det kan vi vel lige så godt. Jeg tror bare, jeg smutter hjem nu, så kan jeg jo bare overtale Harry der,” sagde Louis og sendte os et skævt smil.

”Det lyder fint. Så snakkes vi. Liam hvad skal du have at spise i aften?” spurgte Zayn og kiggede over på mig, mens jeg fik sagt farvel til Louis.

”Jeg tror, jeg vil lave lasagne, vil du spise med?” spurgte jeg og modtog et kæmpe smil.

”Det håbede jeg på, du ville spørge om,” svarede Zayn, mens han tændte for fjernsynet og slet ikke gjorde tegn til at hjælpe mig med at lave mad. Jeg rystede bare på hovedet.

 

”Det er Niall,” sagde Niall i den anden ende af telefonen. Hans stemme var intetsigende og monoton, hvilket bare betød, at han stadig var ked af det.

Zayn var smuttet hjem, og jeg havde taget mig sammen til at ringe til Niall.

”Hej Niall! Det er Liam. Hvordan har du det?” spurgte jeg friskt og glad i forsøget på at opmuntre ham lidt.

”Fint,” svarede han bare.

”Jeg har det skam også helt fint,” svarede jeg lidt efter, da han ikke rigtig sagde mere.

”Godt. Liam, jeg bliver nødt til at gå nu, jeg skal… erm, i bad,” sagde han og skulle lige til at ligge på, da jeg skyndte mig at råbe “vent!” ned i telefonen.

”Hvad nu?” spurgte han og sukkede for sig selv.

”Jeg tænkte bare på, om du havde lyst til at komme herover og spise i morgen?” spurgte jeg forsigtigt, og håbede på at Niall stadig var lige så madglad, som han plejede at være.

”Kommer der andre?” spurgte han lidt efter. Det var hurtigt at fornemme, at han ikke havde lyst til, at en vis Hr. Styles skulle komme.

”Harry kommer ikke, hvis det er det du hentyder til?” spurgte jeg og håbede inderligt på, at han troede på den løgn, jeg lige havde fortalt.

Den dårlige samvittighed nagede mig allerede sindssygt meget. Især fordi at hvis det gik galt i morgen, så havde jeg ødelagt vores tillid. Desuden lød det som om, jeg havde været den person, Niall havde snakket mest med, siden alt var gået galt, så kunne jeg andet end at føle som mig som en RIGTIG dårlig ven?

”Men Louis og Zayn kommer?” spurgte han og fik min dårlige samvittighed lidt på afstand.

”Ja, de savner dig, mate!” svarede jeg og kunne nærmest fornemme hans smil igennem telefonen.

”Hvilken side er de på?” spurgte han, efter han havde stået og overvejet situationen.

”Niall, vi er her for dig. Please glem dine problemer lidt og kom herover og spis med os i morgen. Det bliver en god aften, det lover jeg,” sagde jeg og skar tænder af mig selv. Hvorfor hunden lovede jeg også noget, som jeg vidste ikke blev tilfældet? Flot Liam Payne. Rigtig flot. Men det var det eller uvenner.

”Okay, så kommer jeg. Men kun hvis det ikke skal omhandle Lia eller Harry?” sagde han til sidst.

”Det lover jeg,” svarede jeg smilende, for at få det til at lyde så rigtigt som muligt. Der gik lidt tid, hvor vi bare sad og snakkede.

”Jamen så tror jeg, at jeg smutter igen,” sagde Niall til sidst.

”Vi ses i morgen, Niall. Det var dejligt at høre fra dig igen,” svarede jeg og mente rent faktisk, hvad jeg sagde. Jeg lagde hurtigt på og gik i bad.

***

Jeg havde lige taget tøj på og sat mig på sengen. Det havde været dejligt med et bad, og jeg glædede mig lidt til at skulle i seng, så jeg kunne være klar på i morgen og vores plan om at få Harry og Niall til at blive venner igen. Jeg kunne ikke lade være med at blive helt ked af, at Niall og Lia ikke længere var kærester. Lia fyldte mit hoved, og jeg kunne ikke helt undgå med at tænke på, hvordan hun gik og havde det.

Vi havde været så fokuserede på Harry og Niall, at ingen af os havde hørt, hvordan det stod til med Lia. Hun måtte vel have det ligeså slemt som Niall. Vi havde jo faktisk skrevet og snakket en del sammen. Jeg nåede ikke at tænke så meget mere over det, før jeg fik ringet hende op.

”Liam?” spurgte hun bare, da hun endelig tog telefonen.

”Hvordan har du det Lia?” spurgte jeg og håbede på, at hun ikke ville smække røret på, bare fordi to af mine bedste venner var nogle værre røvhuller over for hende i øjeblikket.

”Jeg har det, som man nu har det…” sagde hun stille, og jeg kunne ikke undgå at blive en smule trist. Niall og Lia burde jo være sammen. Hvad var det for noget møg, de havde lavet?

”Jeg ringede egentligt bare fordi jeg syntes, det var så lang tid siden, jeg havde snakket med dig, og jeg ikke vidste, hvordan du havde det,” sagde jeg og grinede lidt af mig selv.

”Hvordan har han det?” spurgte hun, selvom jeg vidste, hun kendte ham godt nok til at vide, at han ikke havde bevæget sig udenfor en dør de sidste par dage.

”Som nu engang Niall ville have det, hvis hans bedste ven kyssede på hans kæreste…” svarede jeg og blev afbrudt af Lia.

”Det var altså Harry, der kyssede på mig, og jeg nåede ikke at skubbe ham væk…”

”Rolig Lia. Jeg tror på dig. Desuden har Harry også fortalt det,” sagde jeg hurtigt og kunne mærke, at hun slappede lidt mere af.

”Hvad har du ellers gået og lavet?” spurgte jeg for at skifte emne.

”For at være helt ærlig, så har jeg ikke rigtig lavet noget, men min bror kommer ned og besøger mig de næste par dage, så det bliver rart,” fortalte hun, mens hun lød gladere og gladere.

”Det lyder godt,” svarede jeg, mens jeg kløede mig i håret.

”Hvad med dig Liam?” spurgte hun, mens jeg hurtigt besluttede mig for ikke at fortælle hende om vores plan i morgen.

”Der er en koncert i weekenden og ellers vil jeg lige nå at se lidt mere til Danielle,” svarede jeg.

”Lia, jeg går i seng nu,” lød en pigestemme i baggrunden hos Lia, sikkert fra en veninde.

”Jeg bør nok også smutte i seng nu,” svarede jeg glad og modtog et farvel fra Lia. Hurtigt fik jeg lagt mig ned i sengen. Det havde været helt godt lige at få hørt fra hende. Hun lød dog stadig meget ked af det, men hvem ville ikke også have været det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...