Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12122Visninger
AA

38. The birthday party - part 3

Louis Tomlinsons synsvinkel

”Kys mig igen” sagde Eleanor blidt, mens jeg fjernede hendes hår fra hendes ansigt.

Jeg lænede mig frem for at kysse hende, men bankede i stedet min pande ind i hendes næse.

”Av!” Udbrød hun, men brød hurtigt ud i et grineanfald.

”Så elegant du er, når du er fuld,” sagde hun og løftede grinende mit ansigt.

”Er du OK?” spurgte hun lettere bekymret og kiggede mig i øjnene.

”Helt okay,” hviskede jeg stille og fokuserede inderligt på at ramme hendes mund, i et forsøg på at give hende et godt kys. Hun lagde sine hænder om min hals og gengælde kysset. Det var meget intenst og det gjorde mig meget liderlig.

Vi blev pludselig afbrudt af en utrolig hypper trommeslager, der trommede i bordet foran os.

”Hey Louis, er du ik’ med på at drikke om kap? 10 shots. Den der taber skal give Liam et ordentligt fødselsdagskys,” udfordrede han og satte en flaske vodka på bordet.

”Ik’ lige nu Josh,” svarede jeg lidt irriteret over hans afbrydelse. Det var ikke lige shots jeg havde lyst til lige nu.

”Kom nu din kylling. Jeg troede du altid var frisk på en udfordring,” grinede han og satte sig ned ved siden af mig. Han kendte mig for godt. Nu kunne jeg jo ikke sige nej, selvom jeg havde mere lyst til Eleanor.  

”Altså, for det første så skal det da i hvert fald ikke være vodka shots,” startede jeg og nikkede mod flasken, han havde sat på bordet.

”For det andet, så har jeg altså lige gang i noget andet,” sagde jeg og kiggede på Elanor.

”Hun er her også senere, det er jeg ik’,” sagde han grinende.

”Du vælger shotsene og så kan du komme tilbage til Elanor, når du har givet Liam hans fødselsdagskys, okay?” sagde Josh og sendte mig et stort smil.

”Så skal det altså også være lakridsshots!” svarede jeg grinende, rejste mig fra sofaen og glemte alt om den dejlige Eleanor, jeg var på vej til at efterlade alene.

”Challenge accepted,” grinede han.

 

”20 lakridsshots,” sagde Josh, da vi kom hen til baren.

”Er du klar på at tabe?” spurgte han og smilede stort.

”Det er da dig, der skal gøre dig klar på at kysse Liam,” grinede jeg tilbage.

Jeg vidste, han hadede lakrisshots, og jeg følte sejren var tæt på.

”Her er de 20,” sagde bartenderen og satte de sidste 2 shots foran os.

”Er du klar?” sagde Josh.

”Ja mand!” svarede jeg og kiggede på de 10 shots, der om lidt skulle ned. Måske jeg var ved at nå min grænse, men Josh skulle ikke have æren af at vinde nu.

”3…, 2…, 1…, GO!” råbte han, og vi begyndte.

Den første shot smagte ikke af så meget, og den gled nemt ned. Den næste gik lige til hovedet, og jeg kunne mærke, jeg fik lyst til at kaste op. Jeg kørte endnu en shot ned, og et kort øjeblik efter kunne jeg mærke, jeg mistede mit fodfæste. Mine ben forsvandt under mig, og jeg kunne pludselig mærke det hårde gulv under min krop. Alt blev sort, og det eneste jeg kunne høre var Joshs glade grin, der sagde han havde vundet.

 

Niall Horans synsvinkel

Liams fødselsdag havde været fantastisk. Lia var endelig min igen, og alle andre var glade. Alle drengene havde fået en smule at drikke, og selv jeg havde formået at blive en lille smule beruset. Jeg kunne ikke tage øjnene fra Lia. Hendes lange lyse hår og flotte brune øjne, for ikke at glemme hendes fantastiske krop i kjolen. Tænk hun var min.

“Jeg henter drinks,” sagde Zayn, mens han rejste sig fra sofagruppen, hvor vi alle sad. Bag ved ham kunne jeg se Eleanor komme over mod os.

”Mangler du nogen?” spurgte jeg Eleanor, som lignede en, der ledte efter en eller anden.

”Ja, Louis. Har nogen af jer set ham?” spurgte hun og kiggede skiftevis rundt på os. Det undrede mig lidt, da Louis var gået væk med hende, for det der føltes som kort tid siden.

”Synes jeg så ham ved baren,” svarede Zayn, som netop lige var kommet tilbage fra baren med drinks til os alle.

”Cool, tak!” svarede hun og sendte ham et smil.

”Jeg tror nok, han drak om kap med Devine,” tilføjede han, mens Eleanor bevægede sig hurtigt op mod baren.

”Skal vi ikke snart danse?” spurgte Lia, mens hun lagde sin hånd på mit lår, for at få min opmærksomhed og sendte mig et af hendes fantastiske smil.

”Tjo, men først skal vi lige…” svarede jeg og lænede mig mod hende for at give hende et kys.

Stille lukkede hun øjnene, hvorefter jeg gjorde det samme. Vores læber var lige mødtes, da en pige råbte. Forbavset trak jeg mig fra Lia og søgte personen, der lige havde råbt.

”En eller anden, få fat i en ambulance!” råbte pigen igen, og det gik op for mig, at det var Eleanor. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt, og jeg nåede kun lige at få øjenkontakt med Harry, før jeg løb over mod hende.

Eleanor sad foroverbøjet over en person, som jeg kendte alt for godt, og som var min bedste ven.

”Hvad sker der?”, lød det fra Liam bag mig.

”Det er Louis,” var det eneste jeg kunne sige.

Jeg stod forstenet og kiggede ned på min bevidstløse bedste ven. Lia satte sig hurtigt ned ved siden af Eleanor og lagde forsigtigt en arm omkring hende. Harry smed sig ned på den anden side af Louis.

”Vågn nu op, Louis! Kom nu! Boo Bear, please!” sagde han hårdt, mens han ruskede i Louis.

”Han er helt væk!” råbte han, og jeg kunne mærke panikken i min krop.

”Ambulancen er på vej,” fortalte en eller anden og rev mig ud af mine tanker.

”Hvad er der sket?” spurgte jeg højt og kiggede rundt på de mennesker, som stod samlet rundt omkring ham.

”Vi stod bare og drak om kap, hvorefter han faldt om,” fortalte Josh, som virkede sindssyg fuld, idet han ikke rigtig kunne holde balancen.

”Han havde sgu da fået nok!” svarede jeg hårdt, og lod min vrede gå udover ham. Josh kiggede forbavset og fuldt tilbage på mig.

Zayn og Liam var begyndt at få folkene lidt væk, mens jeg stadig ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved mig selv.

”Kom nu, Louis. Vågn!” gentog Harry igen og igen som om, at hvis han sagde det nok, ville det ske.

”Du må ikke dø,” hulkede Eleanor fortvivlet, mens Lia blev ved med at prøve at trøste hende.

Det virkede helt underligt. Min altid glade og livlige ven lå der helt hjælpeløs på gulvet. Liam blev ved med at finde noget at gøre, idet at han tydeligvis heller ikke vidste, hvad han skulle gøre ved sig selv. Zayn og Perrie holdt om hinanden, mens de begge stod med tårer i øjnene. Eleanor græd, og Harry havde tårer ned af kinderne.

”Herinde,” lød det fra Liam, som havde hentet ambulancefolkene. De lagde hurtigt båren ved siden af Louis. Lia rejste sig op og gik over til mig.

”Er du okay?” spurgte hun forsigtigt, mens hun lagde sine arme omkring mig.

Jeg rystede stille mit hoved. Jeg var langt fra okay. Louis var en af mine bedste venner, og han skulle ikke dø. Alt det vi havde oplevet sammen. Alle de minder. Louis Tomlinson måtte ikke dø. Han var alt for ung til det. Hvordan kunne det dog komme så vidt? Tænkte han sig slet ikke om?

Hurtigt fik de Louis op på båren og begyndte at gå ud med ham. Eleanor løb grædende efter, og før jeg vidste af det, stod vi udenfor ved ambulancen. Harry gik hen til Eleanor for at give hende et kram. Et eller andet sted vidste jeg allerede nu, at de ville blive tætte. Louis og Harry havde altid haft det her bånd, og Eleanor var hans kæreste. Det var ligesom selvskrevet. Ingen af os andre ville kunne forstå det.

”Skal en af jer med?” spurgte en af ambulancemændene. Eleanor nikkede og tog fat i hans hånd. Hurtigt blev ambulancen sat i gang. Før jeg vidste af det, stod vi her, uden Louis. Min ven. Min bedste ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...