Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12140Visninger
AA

36. The birthday party – part 1

Lia O’conners synsvinkel

Jeg stod og betragtede mig selv en sidste gang i spejlet i entreen. Min røde kjole sad godt, og de høje hæle fik mine ben til at se længere ud, der med lidt held ikke ville ryste så meget til selve festen, som de gjorde lige nu. Mit hår hængte løst ned over skuldrene, og min make-up var simpel.

Jeg var helt vildt nervøs for at se Niall igen og ikke mindst alle de andre fra bandet. De var jo praktisk talt de eneste, jeg kendte til festen. Men jeg havde jo lovet Liam at komme. Selve festen blev holdt hos Liam, og jeg havde overhovedet ingen ide om, hvor stor festen ville blive, og hvem der ville komme, udover One Direction.

Hurtigt fik jeg taget min jakke på og gik ud af lejligheden med Liams gave i hånden. Jeg var allerede en smule sent på den, så jeg skulle egentligt skynde mig lidt.

***

Musikken lød højt fra Liams hus, da jeg ankom til festen. Udenfor stod der mennesker og røg, mens et par enkelte allerede lignede nogen, der var gået død. Udadtil lignede det en vildt fed fest, men tanken om Niall i huset gav mig lyst til at vende om og droppe det hele.

Jeg skulle lige til at fuldføre mine tanker, da et kendt ansigt kom frem mellem rygerne. ”Hej Lia!” råbte Zayn og vinkede til mig.

”Oh, hej Zayn,” svarede jeg, lettere træt af at blive opdaget og sendte ham et smil, mens han hurtigt kom over for at give mig et kram. Han stank af røg, alkohol og hans parfume.

”Jeg vidste ikke, du kom,” sagde han og smilte skævt.

”Jo da, Liam inviterede mig,” svarede jeg og lod ham trække mig indenfor i huset. Der var sindssyg mange mennesker og stemningen pumpede vildt rundt i rummet.

”Jeg har en du skal møøøøde,” sagde han fjoget. Jeg nikkede bare og prøvede forgæves at komme frem i menneskemængden med øjnene klisteret til fødderne.

”Perrie, det her er Nialls Lia,” fortalte Zayn en køn blondine, som stod sammen et par andre piger. Jeg var lige ved at kaste op af bare nervøsitet, da han kaldte mig “Nialls”.

Hun så virkelig ud som om, hun hørte til her, da hun havde en flot make-up og fedt tøj på, ligesom alle andre personer i dette rum. Her gik jeg så med min lille røde kjole og simpel make-up. Jeg sendte hende et stort smil, som hun hurtigt gengældte.

”Det er dejligt endelig at…” sagde hun højt, men blev afbrudt af en endnu højere råbende Louis.

”Lia, min skat! Dejligt at se dig,” sagde han, mens han tog min hånd og førte mig op mod det, der lignede baren.

”Alkohol?” spurgte han kort og modtog et kort nik fra mig. Det irriterede mig, at jeg var så nervøs at jeg slet ikke havde kontrol over mig selv.

”Har du set Liam?” spurgte jeg, mens jeg modtog den drink, som Louis lige havde bestilt.

”Jeg tror, han er i køkkenet. Vi kan gå ud og kigge, hvis det er?” svarede han og endnu engang svarede jeg med et nik. Vi vendte os væk fra baren og gik mod køkkenet, men jeg blev pludselig stoppet af en hånd, der tog fat om min skulder.

”Hej Lia,” sagde en bekendt stemme, mens jeg vendte mig rundt. Der stod en meget glad Liam og kiggede smilende på mig.

”Jeg troede faktisk ikke, du ville komme,” sagde han overrasket og trak mig ind i et kram.

”Det sagde jeg jo, jeg ville,” svarede jeg, mens han smilede stort til mig. Hans smil smittede, og jeg kunne allerede mærke, at han fik mig til at slappe lidt af.

”Her er din gave,” sagde jeg og rakte ham en pose med pakken i. Jeg havde købt ham et stilet sort armbåndsur og en pæn lyseblå skjorte.

”Jeg elsker uret Lia, tak for gaven” sagde han ærligt.

”Jeg håber, du kan lide det,” sagde jeg og sendte ham et skævt smil.

”Det kan jeg,” svarede Liam, tog uret på hans håndled og trak mig ind i et kram igen, denne gang som tak.

”Har du haft en god dag?” spurgte jeg, mens jeg lige så stille lod mit blik køre rundt i rummet. Det var jo ikke fordi, jeg ledte efter Niall, mere fordi jeg bare gerne ville vide, hvor han var henne i rummet.

”Bestemt. Hvad med dig?” svarede han. Jeg skulle lige til at svare, da en køn brunette afbrød og trak Liam ud på dansegulvet. Han sendte mig et opmuntrende smil som undskyld.

Jeg fik sådan rimelig hurtigt bevæget mig tilbage til baren, sat mig ned og bestilt endnu en drink. Efterhånden var der gået noget tid, og jeg var så småt begyndt at tænke på at tage hjem igen. Jeg havde jo slet ikke lyst til at drikke mig fuld, og jeg kendte kun en lille brøkdel af de mennesker, som var inviteret til Liams enorme fødselsdagsfest.

Sukkende tog jeg fat i min pung på bordet og rejste mig, for at finde Liam, sige farvel og tage hjem.

”Bliver du lidt endnu, hvis jeg giver dig en drink?” spurgte en mørkhåret fyr, der lige havde sat sig ved siden af mig.

“Nej, jeg tror egentligt bare…” begyndte jeg, mens jeg rystede på hovedet og sendte ham et svagt smil.

”Bare en enkelt,” afbrød han mig smilende, og hans blå øjne fangede mine.

”Jeg hedder for resten Lucas.”

Uden rigtigt at give ham et svar, satte jeg mig ned på barstolen igen og betragtede ham lige så stille. Hans brune hår sad tjavset, og hans kindben var tydelige. Han var iklædt en hvid T-shirt med noget sort og gråt print på, samt et par mørke jeans.

Lucas så sit snit til at få fat i en bartender og bestilte en drink til mig.

”Jeg fik ikke rigtig fat i dit navn,” sagde han og lod igen sin opmærksomhed hvile på mig.

Endnu engang fangede vores øjne hinanden, og han rykkede en smule tættere på mig. Smigret, men alligevel nervøs, over situation kiggede jeg kort ned i bordet, før jeg svarede, at jeg hed Lia.

”Lia, som i en forkortelse af et eller andet?” spurgte han og virkede faktisk ret interesseret i det, dog føltes det som en mavepuster.

Tanken om Niall og jeg i Spanien. Den måde Niall troede jeg hed Lianna. Jeg savnede Niall. Lucas lod mærke til mit ændrende ansigtsudtryk, og lagde forsigtigt en hånd på mit lår.

”Hey… hey, er du okay?” spurgte han omsorgsfuldt. Jeg kiggede dybt ind i de blå øjne. De var næsten lige så blå som Nialls, men alligevel betød det ikke noget, fordi det var jo ikke hans, jeg sad og kiggede ind i.

Impulsivt besluttede jeg mig for at glemme Niall lidt og rent faktisk nyde festen og den gode feststemning, som dominerede rummet.

”Ja, selvfølgelig,” svarede jeg derfor og sendte ham et smil.

”Hvordan kender du så Liam?” spurgte jeg og slappede lidt af. Lucas lagde kort sit hoved på skrå, som om han sad og tænkte over om, han skulle gøre noget mere ud af at snakke med mig om det, men besluttede dog til sidst at tage hånden til sig og svare mig.

“Jeg kender ham faktisk slet ikke.” Jeg kunne ikke lade være med at grine.

“Hvad laver du så her?” Lucas gengældte mit grin, hvorefter han sad og smilede charmende.

“Jeg kender Danielle. Hun er vildt god veninde og ikke mindst kollega.”

“Nåår, så du er danser?” Grinede nikkede han og tog en slurk af sit glas.

”Hvad med dig? Hvordan kender du Liam, og hvad laver du til hverdag?

”Jeg læser design og arbejder. Liam er min x-kærestes bedste ven,” svarede jeg oprigtigt og rettede mit hår.

Lucas sad bare og betragtede mig lidt, før han rejste sig livligt op.

”Hey, måske du har lyst til at danse?” spurgte han.

”Tjo, hvorfor ikke? Så må du lære mig at blive lidt bedre,” svarede jeg og hoppede ned fra barstolen.

Grinende tog vi hinandens hænder, og han trak mig ud på dansegulvet. Forsigtigt lagde jeg mine arme omkring hans hals, mens han lagde sine omkring mine hofter. Der gik ikke specielt lang tid, før jeg havde fået varmen og begyndte at danse vildere. Ligeså gjorde Lucas. Det var faktisk vildt rart at få lettet stemningen til denne fest, som jeg egentligt ikke havde lyst til at tage til.

”Og du siger du ikke kan danse?” råbte han, for at kunne overdøve musikken. Jeg sendte ham bare et stort smil, som tak for komplimentet og dansede videre.

Lige pludselig lagde der sig en arm om min hofte, og jeg blev trukket ud af menneskemængden.

”Whoooah, hvad sker der?” spurgte jeg Louis, som var personen, der havde trukket mig ud.

”Du kommer lige med mig,” svarede han kort og tog min hånd. Han fulgte mig ud i entreen, for derefter at trække mig op af trapperne.

”Vent her,” sagde han og forsvandt ned af trapperne igen.

Jeg stod kort og overvejede, hvad der lige skete her. Efter det som føltes som 10 minutter, besluttede jeg mig for at gå ned igen for at se, om jeg kunne finde nogle mennesker jeg kendte. Jeg bevægede mig derfor ind i stuen igen og mod baren.

”Hey Lia, kom herover!” lød en stemme, mens jeg vendte mig om for at se, hvem der råbte.

I samme sekund kom jeg til at gå ind i personen foran mig, og jeg kunne mærke noget koldt løbe ned af min krop.

”Hvad sker der?” råbte jeg og kiggede ned af mig selv, for bagefter at opdage at personen havde smidt en drink nedover mig.

”Undskyld, undskyld… Lia?” lød stemmen meget forvirret.

Forvirret fjernede jeg mit hår fra mit hoved og kiggede op.

”Darren, hvad laver du her?” spurgte jeg og gav ham et kort, men vådt kram.

Darren var en af Nialls bedste venner. Jeg havde kun fået lov til at møde ham en enkelt gang i Irland.

”Jeg bor hos Niall lige pt. og man går ikke glip af sådan en fest! Hvordan har du det?” spurgte han og trak mig over mod sofaerne.

”Jamen jeg har det skam fint,” svarede jeg og kunne mærke, hvordan kjolen klistrede sig til min krop. ”Hvad med dig?”

”Jeg har det helt godt, eller jeg beklager det med din kjole, og hey forresten, du så godt ud, indtil jeg spildte på dig.”

”Tak. Hygger du dig?” spurgte jeg og sendte ham et smil.

”Ja, eller… jeg kan ikke finde Niall, men ellers ja,” svarede han.

Vi sad i et stykke tid og snakkede. Det var super dejligt. Darren mindede mig på en måde om Niall. Han var mindst ligeså social, vellidt og i godt humør. Man kunne stole på ham, og på trods af at jeg ikke havde kendt ham særlig længe, så føltes det som om, jeg havde kendt ham i evigheder.

Efter at Darren havde fortalt om diverse ting, der var sket i hans liv på det seneste, fik jeg øjenkontakt med ham. Ham som fik mit blod til at pumpe tre gange så hurtigt som normalt. Ham som kunne få mig til at græde. Ham som kunne få mig til at smile igen. Ham som engang var min kæreste.

 

Niall Horans synsvinkel

Forstenet og midt i en samtale stod jeg og betragtede Lia. Jeg havde forgæves flygtet fra hende, siden jeg havde set hende første gang siddende i baren smilende og flirtede med en mørkhåret fyr. For at være helt ærlig, vidste jeg ikke, hvad der gik af mig. Jeg var jo overbevist om, at jeg skulle få hende tilbage, men det havde været som en mavepumper at se hende med ham.

Selvom drengene havde fået mig overtalt til at snakke med hende, hvis Louis kunne få hende væk fra mængden, kunne jeg ikke få mig selv til det. Jeg havde bare stået og betragtet hende stå og se forvirret ud over, at Louis havde slæbt hende med ovenpå og bare var gået fra hende igen. Det havde endt i at jeg havde fået et lille slag for at være latterlig, men jeg var påvirket af alkoholen, og det var bare ikke i dag, jeg skulle tage den snak med hende.

Nu stod jeg så her, velvidende at Lia havde set mig og velvidende om, at vi nu havde brugt et minut på at kigge hinanden i øjnene. Forsigtig løftede jeg min hånd og vinkede akavet til hende. Der var ingen vej tilbage nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...