Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12222Visninger
AA

9. Okay, I admit it!

Harry Styles’ synsvinkel

Det var omkring to uger siden, vi var kommet hjem fra Spanien, og der havde været en del at se til. Der havde været interviews, signings og rehearsels. I det mindste var vi hjemme i England igen, og vi havde tid til at se noget familie og nogle venner ind i mellem. Vi havde lige været til møde om vores USA tour, som vi skulle på til vinter. Hele crewet havde været samlet, og vi glædede os alle til at komme derover.  

Drengene og jeg havde besluttet os for at spise frokost sammen efter mødet, og vi var derfor taget hjem til Louis og jeg. Liam havde årsdag med Danielle og ville gerne bruge dagen sammen med hende. Det var rigtig fedt, at de stadig var så glade for hinanden i modsætning til mig og Liza.

Liza var min kæreste i 6 måneder. Da vi startede med at date, havde hun været utrolig forstående og enormt sød. Det var nok også primært derfor, jeg havde valgt at blive kærester med hende, da hun var så anderledes end alle andre piger, jeg havde mødt. Det var selvfølgelig også fordi, jeg på daværende tidspunkt fandt hende enormt tiltrækkende.

Det var måske også et eller andet sted min egen skyld, at hun var blevet så overbeskyttende. Jeg havde jo, som den forelskede dreng jeg nu engang var, skrevet til hende hele tiden den første måned. Efterhånden var der kommet mere arbejde til, og jeg havde ikke den samme mulighed for at skrive til hende, hvilket resulterede i, at hun var begyndt at blive mistroisk og satte krav om, hvor meget jeg skulle skrive og kontakte hende. Det var helt vildt irriterende, men vel også et eller andet sted forståeligt.

Det dejlige ved det var dog, at når vi så endelig så hinanden, var det som den første måned. Vi smilede, havde det sjovt og elskede hinanden igen. Det var dog kun gået ned af bakke siden jeg kom hjem fra Spanien. Liza var især blevet sur over, at jeg ikke havde nok tid til hende og frygtede, at jeg havde noget med andre piger.

”Drenge, hvad vil I have at spise?” spurgte Louis og satte sig ved siden af Niall i sofaen.

”Så længe det er dig, der laver maden Louis, så er det mig lige meget?” svarede jeg og kiggede på Louis, som bare sukkede.

”Harry, du er jo langt bedre til at lave mad, end jeg er,” sagde Louis, mens resten af drengene nikkede bekræftende.

”Tja, kan vi ikke bare lave en omelet?” spurgte Zayn og kiggede afventende rundt.

”Omelet?” afbrød Niall, ”hvem snakker om mad?”

”Niall er du helt rask? Vi har snakket om mad de sidste par minutter, og du har ikke opdaget det før nu,” jokede Louis, dog med en smule alvor i stemmen, mens han kiggede intenst på ham.

”Jeg sad lige og skrev,” mumlede han for sig selv, før han rejste sig.

”Jeg kunne også godt spise en omelet.” Zayn rejste sig og fulgte efter Niall ud i køkkenet. Louis og jeg sad og kiggede lidt på hinanden med hævede øjenbryn og delte en eller form for samtale om, hvor mærkelig Niall var blevet.

”Helt ærlig Harry. Jeg kan slet ikke kende ham længere. Hvem er det, han skriver med?” spurgte Louis.

”Aner det ikke,” svarede jeg, mens jeg smilede skævt, ”men vi kan jo finde ud af det…” Louis grinede, da han forstod min hentydning. Hvis der var noget han syntes var sjovt, var det disse jokes og drillerier.

Der gik ikke længe, før Niall sad i sofaen igen med sit ansigt begravet i sin telefon og spiste omeletten.

”Niall?” spurgte Louis, da Zayn havde sat sig ned ved siden af ham. Niall svarede ikke, men smilte stille og skrev videre på sin mobil.

”NIALL?” råbte Louis igen og hoppede næsten over på Niall. Niall så forskrækket op.

”Hvad sker der?” spurgte han, mens Zayn og jeg sad flade af grin. Louis kiggede på mig, og lavede et svagt nik mod Niall.

“Skal vi spørge ham nu?” mimede ham til mig. Jeg rystede på hovedet. Det ville nok være bedre at vente til, vi kunne stjæle hans telefon, så vi i det mindste kunne få et navn på den person, og dermed fik endnu mere viden og sladder. Louis så ikke ud til at være enig med mig, men lagde dog sine arme omkring Nialls nakke i et kram.

”Hvorfor lavede du ikke en til mig, søde?” spurgte Louis grinende og kiggede ham i øjnene, som om de var forelsket kærestepar. Niall kiggede bare irriterende på ham og skubbede ham væk fra sig, så Louis nærmest endte på gulvet.

”Fordi du ikke bad mig om det?” svarede Niall flabet og kiggede igen ned i sin telefon. Louis rejste sig og satte sig ved siden af ham igen, mens han mimede til mig endnu engang.

“Jeg gør det altså nu!” Jeg nåede ikke at protestere, og den lille smule jeg måske nåede, ignorerede Louis bare.

”Niall?” spurgte Louis igen og kiggede på ham.

”Ja, Louis,” svarede han og sendte Louis et irriteret blik.

”Hvem skriver du med?” Niall kiggede forvirret op på Louis, der bare lod som om han var jaloux på ham.

”Hvad snakker du om? sagde han til sidst og kiggede afvisende væk. Niall var god til rigtig mange ting, men han var en ufattelig dårlig løgner.

”Come on, Niall. Du har ikke lavet andet end at sidde og skrive på din mobil, siden vi kom hjem fra Spanien. Hvem er hun?” indskød jeg for at tage Louis’ parti. Niall skævede over til mig.

”Jeg aner ikke, hvad I snakker om? Har jeg nu ikke lov til at skrive på mobil?” sagde han næsten surt til mig. Zayn måbede. Det var meget sjældent, man hørte Niall snakke sådan. Jeg fangede Louis’ øjne og signalerede, at vi skulle overfalde ham. Niall sad bare og kiggede med store øjne skiftevis på Louis og jeg.

”Louis? HARRY?” råbte han, da vi endelig hoppede over og trak ham ned på gulvet, så han ikke kunne bevæge sig.

”Zayn, tager du ikke lige hans telefon,” spurgte Louis og fortsatte, ”når han nu ikke vil fortælle os, hvem han skriver med, så må vi jo selv kigge.” Zayn gik grinende hen i sofaen og tog mobilen op.

”Hvem er Lia?” spurgte han med et stort grin.

”Receptionisten?” spurgte jeg og kiggede ned på Niall, som bare kiggede opgivende op på mig. Det var måske også en anelse mærkeligt, at jeg kunne huske hende, men det var altså ikke, hvem som helst, der afviste mig. Jeg sprang hurtigt over til Zayn og tog mobilen. Zayn kiggede underligt på mig.

”Hende som du ikke kunne få nummeret på?” spurgte han grinende, hvorefter jeg sendte ham et ondt blik.

”Ja, hende.” Vi blev afbrudt af Niall, der var ved at rive sig løs. Zayn sprang over for at hjælpe Louis.

”Hold nu op drenge. Fint, jeg skriver med Lia. Hvad er problemet?” sagde Niall nede fra gulvet. Zayn og Louis udstødte et stort grin.

”Harry, hvad skriver de om?” spurgte Louis, mens han stadig kæmpede for, at holde en urolig Niall nede. Jeg smilede for mig selv og kiggede ned i telefonen.

 

#Hvornår kommer du hjem fra Spanien, søde?

#Lander i lufthavnen på torsdag kl. 15.13. Glæder mig til at se dig igen :) <3

#Glæder mig også til at se dig <3 Jeg henter dig i lufthavnen :)

#Ej, Niall. Det skal du ikk. <3

#Jamen jeg vil jo gerne søde :)  Please lad mig hente dig. Kan ikk vente med at se dig! <33’

 

Jeg rømmede mig. Det var kun to uger siden, vi havde været i spanien, og de var åbenlyst fuld i gang med at kalde hinanden kælenavne og sende hinanden hjerter. Måske Niall slet ikke var så uskyldig, som vi går og tror.

”Niall, enten fortæller du det, ellers gør jeg det. Hvad vil du helst?” spurgte jeg, mens Zayn og Louis kiggede spændt på mig. Langsomt begyndte Niall at rødme.

”Okay, jeg skal nok. Men kun hvis I flytter jer, så jeg kan komme op herfra.” Drengene rejste sig og satte sig i sofaen. Selvom Louis og Zayn var rimelig hurtige til at give slip på Niall, tog det evigheder før, han endelig kom op og sidde på sofaen. Det var tydeligt at se, at han ikke helt vidste, hvad han skulle gøre for at undgå denne samtale, eller hvad han overhovedet skulle svare. Louis blev efterhånden utålmodig og lignede en, der ikke kunne holde spændingen inde.

”Fortæl Niall.”

”Jamen, hvad skal jeg fortælle?” sagde Niall og så lidt forvirret ud. Han kløede sig på sin arm, mens hans hoved stadig blev en lille smule mere rødt.

”Du kan jo starte med at fortælle, du skal hente hende i lufthavnen på torsdag,” svarede jeg og smågrinte af Zayn og Louis’ ansigter. Det var tydeligt, at Niall skulle presses lidt til at tale. Ingen af os havde regnet med, at det var så seriøst.

”Hvad?! Er det så seriøst? Og vi ved ikke noget?” spurgte Zayn og så en smule skuffet ud.

”Drenge. Hun er bare anderledes,” sagde Niall til sidst og smilede.

”Tell me about it, jeg plejer altid at kunne få et nummer på...” begyndte jeg men blev afbrudt af Louis’ blik, som hentydede til, at det var nu vi skulle udspørge ham, hvis vi ville vide noget.

”Hvordan fik du hendes nummer?” spurgte jeg for at få Niall til at snakke, men også af stor interesse for, hvordan han kunne, når jeg nu ikke kunne.

”Det var nemt nok. Jeg sagde bare, at jeg havde lyst til at se hende igen, og så gav jeg hende mit nummer,” svarede han og smilte stolt. Vi andre kunne ikke lade være med at gengælde smilet, og der gik lidt tid, hvor vi hver især sad og tænkte lidt.

”Men der er bare stadig noget jeg ikk fatter. Hvordan kan det være muligt, at du kan få hendes nummer så let, når det eneste du lavede inde hos hende, var at være helt optaget af hendes guitar?” Louis afbrød vores tanker og så helt forvirret ud. Liam havde jo fortalt at Niall ikke havde lavet andet inde ved hende end at stå med hendes guitar i hånden, og Liam blev nødt til at føre hele samtalen.

Niall kiggede væk og sad lidt, inden han svarede.

”Øhm, kan I huske den morgen, hvor I ikke kunne finde mig?” Vi kiggede alle interesserede på ham og nikkede.

”Ej Niall, du har bare ikke haft sex med hende?” spurgte Zayn og så meget overrasket ud.

”Nej nej drenge. I ved da godt, jeg ikke vil ha’ sex, før jeg bliver gift,” svarede Niall og grinede for sig selv. Zayn så helt trist og skuffet ud.

”Hvad lavede I så?” spurgte Louis og kiggede intenst på Niall.

“Hvem siger overhovedet, jeg var sammen med hende?” spurgte Niall som svar på Louis’ spørgsmål.

”Det kan vi gætte os til! Niall fortæl det nu!” sagde jeg bestemt, da jeg syntes, han trak tiden ud.  

”Okay,” sagde Niall til sidst og smilte lidt for sig selv.

”Efter koncerten var jeg sulten, og så fandt jeg noget at spise, og da jeg så var færdig, så gik jeg op til værelset, og så opdagede jeg, at jeg havde glemt en nøgle, og så ville jeg gå ned i receptionen…” fortalte Niall så hurtigt, at vi knap nok opfattede halvdelen af, hvad han fortalte.

”Niall, rolig! Vi har ikke travlt,” afbrød Louis, som heller ikke kunne følge med.  Niall rødmede og fortsatte i et lidt mere normalt tempo.

”Nå, men jeg gik ned mod receptionen for at hente en nøgle, da jeg mødte Lia i elevatoren. Vi snakkede lidt, og det endte med, at hun tilbød mig, at jeg kunne sove i hendes gæsteværelse. Jeg takkede ja og gik med hende ind.” Han stoppede og kiggede rundt for at se vores ansigtsudtryk, som var meget forventningsfulde.

”Niall, ik’ stop her!” sagde Zayn og grinede. Niall smilte større og lignede en, der havde fået lidt mere selvtillid.

”Vi sad og spiste lidt is og så en film, og så faldt vi i søvn… op ad hinanden,” forklarede han og blev afbrudt af Louis, der piftede, hvilket fik Niall til at smile stort.

"Og ja, så næste dag stod vi for sent op, og ja, kyssede hinanden.” Niall rødmede helt vildt og kiggede væk.

”Så du har kysset hende? Det er virkelig seriøst?” spurgte jeg og kiggede på Zayn og Louis, som ikke kunne lade være med at smile. Lia gjorde Niall glad, og det var skønt at se. Men han var ikke helt tilgivet for ikke at sige noget.

”Det håber jeg i hvert fald, at hun tror.” svarede han, ”hey, hvor er Liam forresten?”

Vi flækkede alle sammen af grin. Det var et par timer siden, Liam var smuttet med Danielle, og Niall havde først opdaget det nu.

”Liam og Danielle har årsdag, og de er vist taget i Sea Life. Kan du slet ikke huske de gik?” svarede Zayn og grinede. Niall rystede bare på hovedet og fordybede sig i sin telefon igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...