Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12206Visninger
AA

14. It really hurts

Niall Horans synsvinkel

Solen lyste rummet op, og stille åbnede jeg mine øjne. Jeg smilede, da jeg opdagede at Lia lå opad mig og holdte om mig. Jeg havde præsenteret hende for drengene og Eleanor i går. Hun havde smilet og virket oprigtig glad. Drengene havde været søde og meget imødekommende overfor hende, så jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Hele dagen endte med, at vi så en film sammen, og Lia faldt i søvn op af mig, så vi blev der natten over. Jeg studerede hendes ansigt, da hun lå og sov, hvilket gjorde mig helt varm indeni. Lia var min og jeg hendes.

”Niall, lad være med at stirre,” sagde Lia og slog mig i hovedet.

Jeg grinede for mig selv. ”Godmorgen Lia.”

Hun sukkede og trak hovedpuden over sit hoved, så jeg ikke kunne se hende. Jeg smilede og fjernede puden igen bare for at irritere hende en lille smule. Hun sendte mig et blik, der kunne dræbe, men lagde sit hoved på mit bryst. Jeg lagde min arm om hende og nussede hende stille på ryggen. Zayn vendte sig og udstødte et lille suk.

Jeg havde helt glemt at han og Liam var her. Det var en lille smule irriterende, da jeg havde mest lyst til at være alene med Lia.

”Niall, jeg går lige ud og tisser,” sagde Lia og kiggede på mig, inden hun gav mig et hurtigt kys på panden. Hun rejste sig og gik mod toilettet. Jeg fulgte hende med øjnene, indtil jeg fik et slag i baghovedet.

”Du er da vist helt væk,” sagde Zayn og sendte mig et skævt smil. Jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet for at lave morgenmad.

 

Zayn Maliks synsvinkel

Jeg gabte og kløede mig i øjnene for at vågne helt. Niall var lige gået ud i køkkenet, sikkert for at lave lidt morgenmad.

”Godmorgen Zayn, jeg troede ikke, du var oppe,” sagde Lia, da hun kom ind i stuen igen.

”Godmorgen Lia,” svarede jeg og sendte hende et smil.

”Lia og Zayn vil I have en kop te med?” spurgte Niall fra køkkenet.

”En halv kop vil jeg gerne have,” svarede Lia hurtigt og sendte mig et smil.

”Ja tak Niall,” svarede jeg. Man var jo ikke englænder for ingenting. Lia satte sig ned og kiggede efter sin mobil.

”Hvad sker der så i dag?” spurgte jeg og kiggede forventningsfuldt på hende.

”Jeg ved det ikke helt. Jeg har ferie, så jeg tager det lidt, som det kommer,” svarede hun og satte sig op i sofaen ved siden af mig.

”Vi skal ud til en signing i Birmingham. Det kan være, du kan komme med?” spurgte jeg og håbede faktisk på hun sagde ja. Det ville være dejligt, at der ville ske lidt mere. Desuden skulle Eleanor alligevel med, så det kunne kun være sjovt. Hun nikkede og sendte mig et smil.

 

”Zayn må jeg ikke godt plukke dine øjenbryn?” spurgte hun friskt. Jeg måbede. Havde hun lige hentydet til, at jeg havde store øjenbryn? Pigen havde ikke engang kendt mig i et døgn.

”Synes du jeg har store øjenbryn?” spurgte jeg, da det nagede mig en smule. Jeg gik ret meget op i mit udseende, og en sådan kommentar ødelagde virkelig min selvtillid.

”Nej, Zayn. Det er ikke så meget det, men du har bare lidt her,” sagde hun og pegede oven over hendes næse til venstre i forlængelse af øjenbrynet.

”Please Zayn, så ondt gør jeg det altså heller ikke.” Jeg skar en grimasse. Hvor var det altså bare en typisk tøseting, at spille det kort med at man ikke turde.

”Er det meget slemt?” spurgte jeg til sidst, mens hun nikkede og rynkede på næsen.

”Må jeg ikke godt?” spurgte hun igen, og jeg kunne jo ikke andet end at sige ja. Hvis nu jeg lignede en lort med det øjenbryn, og hun ligefrem tilbød at plukke dem, måtte jeg jo sige ja.

Hun grinede. ”Hvor er det fedt!”

Hun hoppede op af sofaen og løb ud på toilettet for at finde en pincet. Jeg satte mig ordentligt op i sofaen. Så ondt gjorde det jo nok heller ikke. Hun kom tilbage og satte sig i mit skød og lagde sit lange lyse hår om på den ene side af sit hoved. Jeg kunne ikke helt tage det seriøst, da Niall kom ind med teen og kiggede underligt på os.

”Hvad laver I?” spurgte han og satte teen fra sig på sofabordet.

”Jeg har fået lov til at plukke Zayns øjenbryn,” sagde hun smilende og bøjede sig ind over mig, for at fokusere på mit øjenbryn.

”Jeg tager lidt her,” forklarede hun og prikkede mig over næsen.

”Det er i orden,” svarede jeg og begyndte lidt at frygte, det ville gøre ondt. Hun satte pincetten mod min næse og skulle lige til at hive, men sad stille i et øjeblik.

”Er du sikker på, du er helt klar?” spurgte hun og så mig i øjnene.

”Jae, det tror jeg da,” svarede jeg med en lidt forvirret stemme.

”Fint,” sagde hun og hev til. AV FOR SATAN! Tænkte jeg for mig selv. Det gjorde virkelig overraskende ondt. Jeg forstår ikke, hvordan kvinder kan gøre det så ofte.

”Gjorde det ondt?” spurgte hun og kiggede på mine knyttede næver. Jeg havde ikke lagt mærke til, at jeg havde knyttet næverne for at holde smerten inde.

”Nej, det var ikke så slemt,” svarede jeg og prøvede på at smile.

 

”Zayn kom nu! Lad mig nu ta’ den sidste,” sagde hun og prøvede at få mig til at sidde stille.

”Nej, det gør altså pisse ondt!” Hvis jeg kunne var jeg flygtet for længst, men det var bare ret svært, når nu hun sad på mig.

”Hvad har I gang i?” spurgte en stemme pludseligt fra den anden sofa. Jeg vendte mig om og så Liam sidde med meget store øjne og kigge underligt på os.

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg og forstod ikke helt, hvad der var vejen.

”I kan da ikke bar sidde og flirte sådan. Lia du er da vild med Niall?... og Zayn… Niall er din ven og… du har Perrie og… Lia… og Niall!” nærmest råbte Liam og så meget skuffet på mig.

”Hvad sker der?” spurgte Niall, som havde skyndt sig ind til os.

”Jamen, det…” begyndte Liam, men jeg afbrød ham og sagde med en kæk stemme:

”Det er bare Liam, der tror at jeg lægger an på Lia, og at vi sidder og snaver,” Liam kiggede forvirret på mig.

”Jamen, plukker I ikke bare øjenbryn?” spurgte Niall og smilede.

”Jo, det er jo derfor, det er lidt sjovt” svarede jeg og grinede lidt af Liam. Liam rejste sig og var på vej til at gå, da Niall stoppede ham.

”Skal du ikke have en bid mad med?”

Liam nikkede og rødmede stort, hvilket jeg egentligt også havde gjort, hvis jeg havde dummet mig så grumt.

”Jeg går ind og vækker Harry,” sagde jeg og daskede Liam i hovedet, da jeg gik forbi ham.

 

”Harry, stå nu op!” sagde jeg i mit sidste forsøg på at få ham til at stå ud af sengen.

”Zayn, fat nu, at jeg vil sove!” svarede han surt.

Jeg sukkede for mig selv. Det var da værst for ham selv, hvis han ikke gad at stå op. Jeg rejste mig fra hans seng og gik ind i stuen og blev mødt af 6 glade øjne.

”Fik du ham op?” spurgte Niall smilende, mens han lagde sin hånd på Lias lår.

”Nej… Fat nu jeg vil sove!” svarede jeg og prøvede på at efterligne Harrys stemme. Det endte ud med, at vi alle sad og grinede, da en meget træt Harry kom ind.

”Hvad er det, der er så sjovt?” spurgte han og satte sig dovent ned ved siden af Liam.

”Godmorgen Harry,” sagde Lia og sendte ham et stort smil. Som sædvanligt reagerede han ikke på det, men begyndte at spise sin mad. Harry havde ødelagt den muntre stemning ved bordet, og en stilhed begyndte.

”Hey, hvor er Louis?” spurgte Harry endeligt, mens samtlige mennesker trak vejret, som om de havde holdt det inde under stilheden.

”Han er sammen med Eleanor, går jeg ud fra. Jeg har i hvert fald ikke set ham siden de tog af sted i går,” svarede Liam og sendte et smil.

”Det har jeg heller ikke,” samtykkede Niall og begyndte at smile igen.

”Det er jo nok fordi, du ikke har lavet andet end at kigge på Lia,” svarede jeg og sendte ham et skævt smil. Lia, Niall og Liam begyndte at grine. De vidste jo alle, at det var rigtigt, men måske ikke helt det rigtige tidspunkt at sige det på. Dog var det da altid noget, at de ikke sad med tungen i hinandens halse hele tiden.

Min mobil vibrerede, og jeg rettede min opmærksomhed på den. Det var Perrie, der havde skrevet, om jeg ikke kom forbi.

”Hey drenge, jeg smutter over til Perrie, hyg jer!” sagde jeg hurtigt og hoppede ud i gangen, med et kæmpe smil plastret i ansigtet. Jeg savnede Perrie efter at have tilbragt et helt døgn med de to turtelduer. Jeg kunne høre, at de snakkede om mig, men jeg var ligeglad. Nu skulle jeg se min kæreste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...