Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12155Visninger
AA

10. I should have kissed you

Liam Paynes synsvinkel

”Har du noget med Lia? Receptionisten?” spurgte jeg og så forvirret på Niall. Jeg havde tilbragt de sidste par dage med Danielle, og da jeg i dag vendte tilbage til drengene, blev jeg overfaldet af en meget hyper og munter Louis, som havde noget stort at fortælle.

”Ja, det tror jeg nok,” svarede Niall og så lidt genert ud.

”Hvor er det godt! Hvornår må vi møde hende, sådan helt officielt?” spurgte jeg og var inderligt glad på hans vegne.

”Øhm, det ved jeg ikke,” svarede Niall og kiggede ned.

”Er der noget galt Niall?” spurgte jeg og så bekymret på ham.

”Nej, det er bare fordi… Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal…” svarede Niall, kløede sig i håret og kiggede væk.

”Skal hvad?” spurgte jeg forsigtigt og kiggede på Louis for at se, om han havde en ide om, hvad Niall mente.

”Drenge, jeg er bare rigtig glad for Lia og jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det til hende og,” sagde Niall stille og tog mod til sig, ”jeg ved ikke, hvordan jeg skal spørge hende, om hun vil være min kæreste.”

Han tog en dyb indånding og kiggede op på mig. Jeg skjulte min overraskelse. Niall var virkelig faldet for den kønne Lia, som han havde mødt i Spanien. Det var der heller ikke noget at sige til. Hun var flot, udadvendt og virkede rigtig sød. Hun var faktisk sådan en person, Niall kunne falde for, hvilket han tydeligvis også havde gjort. Jeg smilte, da det gjorde mig glad at se ham sådan, men han misforstod det og ville rejse sig op.

”Niall,” skyndte jeg mig at sige, ”hvornår skal du se hende igen?” Niall lyste op, nok fordi han tænkte på hende.

”Om to dage. Jeg skal hente hende i Heathrow,” sagde han og smilte stort.

”Hvis det var mig, så ville jeg bare lave noget med hende, som jeg selv kan lide at lave,” sagde jeg for at hjælpe ham.

”Så du siger, Niall skal spise hende?” afbrød Louis og grinede af sin joke. Normalt ville Harry også havde grint, men han var ude med Liza.

”Nej, men han kan jo tage hende med ud at spise?” sagde Zayn, sendte Niall et smil og puffede Louis i siden.

”Jae, men hvordan skal jeg sige det til hende?” sagde Niall og kiggede ned i gulvet.

”Jeg tror det kommer helt af sig selv, når du er sammen med hende. Tidspunktet og stemningen skal bare være til det,” opmuntrede jeg i håbet om at gøre ham i bedre humør. Men det havde nærmest den modsatte virkning. Niall blev næsten grøn i hovedet.

”Niall, hvis hun kan lide dig, så skal det nok gå. Det er jeg sikker på,” sagde jeg og prøvede på at redde den.

”Hvordan gjorde du med Danielle?” spurgte han til sidst.

”Tja, jeg hentede hende efter hendes træning og tog hende med ud til stranden, hvor jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at være min, og så var den ikke så meget længere,” fortalte jeg og smilte ved tanken om det. Jeg undlod med vilje den del, hvor jeg havde været så nervøs, og hvor hun direkte spurgte mig, om jeg var ved at blive syg, fordi jeg lignede en, der havde det halvdårligt. Det så ud som om, at Niall fandt en lille smule trøst i det.

”Men drenge, noget andet. Må jeg låne en af jeres biler?” spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede. Det var det mindste, jeg kunne gøre for at hjælpe ham.

”Selvfølgelig. Hvornår var det du skulle bruge den?”

 

Niall Horans synsvinkel

Jeg kiggede mig nervøst i bakspejlet og rettede mit hår. Lia landede for tre minutter siden, så jeg måtte skynde mig lidt. Jeg havde heldigvis fået lov til at låne Liams bil, så vi ikke skulle tage toget. Det ville have været ret irriterende, da der ville have været fans, og vi ikke kunne snakke for os selv.

Jeg glædede mig helt vildt til at se hende igen. Vi havde stort set skrevet sammen hele tiden, siden jeg havde fået hendes nummer, på nær når hun skulle gøre rent på arbejdet, og når hun sov.

Jeg hoppede ud af bilen og tog mine solbriller på. Det sidste jeg havde brug for var paparazzier. Da jeg kom hen til ankomsthallen, var hun ikke til se, og jeg kunne mærke sommerfuglene flyve rundt i maven. Jeg skimtede ankomsttavlen og kunne se at hendes fly var 10 minutter forsinket. Jeg kløede mig i håret. 10 minutter burde jeg kunne klare, tænkte jeg og satte mig ned på en bænk.

Der ville nok gå et kvarter før hun stod ved mig. Jeg sukkede for mig selv, det ville blive værre end jeg regnede med. Efter 10 minutter var jeg ved at dø af nervøsitet. Tænk nu, hvis hun ikke havde helt de samme følelser for mig, og tænk hvis hun slet ikke kunne kende mig. Det værste, der kunne ske var dog, hvis der blev en akavet stilhed på vej hjem i bilen, og at vi slet ikke kunne finde ud af at tale sammen.

Jeg nåede ikke at tænke mere. før et par flotte brune øjne fangede mine, og et smil strøg over mine læber.

”Lia!” var det eneste jeg nåede at sige, før hun stod i mine arme og krammede mig.

”Niall, hvor har jeg savnet dig!” hviskede hun, så jeg var den eneste, der kunne høre det. Hendes parfume fyldte min næse, og hvor havde jeg dog savnet den. Selvom jeg ikke havde kendt duften særlig længe, var den allerede den bedste duft i verden - hvis man spurgte mig.

Jeg trak hende lidt væk fra mig, så jeg kunne se hendes øjne.

”Og jeg har savnet dig! Havde du en god flyvetur?” spurgte jeg og sendte hende et smil. Hendes lange blonde hår sad samlet i en hestehale, og hun var dejlig solbrun. Hun så endnu smukkere ud, end hun gjorde da jeg mødte hende i Spanien men måske det var fordi, jeg ikke havde set hende i lang tid.

”Ja. Men det føltes som om, den tog en evighed,” svarede hun og fangede mine øjne.

“Jeg har virkelig glædet mig til at se dig igen, så tiden i flyveren føltes bare uendelig.” Jeg smilede og følte mig helt varm indeni.

“Jeg har også glædet mig til at se dig!”

Det var helt fantastisk dejligt endeligt at se hende igen. Det var ikke fordi, vi ikke havde snakket sammen, for det havde vi. Vi havde skrevet mange beskeder, ringet i mange timer og skypet en hel del, men dette var første gang, vi så hinanden rigtigt igen.

Mine øjne faldt på hendes læber, som jeg havde stor lyst til at kysse. Det virkede som om hun lænede sig stille mod mig, og jeg mod hende. Nervøsiteten tog overhånd, og jeg træk mig væk fra hende.

”Skal jeg tage din kuffert?” spurgte jeg nervøst. Skuffelsen var plantet i hendes øjne, og jeg hadede mig selv for det. Hun nikkede og sendte mig et svagt smil.

”Er der sket noget nyt i London?” spurgte hun for at skifte emne, mens vi bevægede os ud mod bilen. Jeg smilede skævt. Det eneste, der var sket, var at drengene havde gennemskuet mig og set hvor vild, jeg var med pigen, som gik ved min side.

”Ikke det helt store,” svarede jeg og tog hendes hånd. Hun kiggede kort på mig, og jeg sendte hende et smil.

”Nu skal jeg,” sagde jeg, da vi nåede bilen. Jeg satte farten op og åbnede døren for hende. Jeg kunne vel ligeså godt være en gentleman, med det jeg havde i tankerne. Hvis jeg var heldig, gik der ikke særlig lang tid, før hun var min kæreste. Hun smilede og satte sig ind i bilen, mens jeg lagde hendes kuffert og guitar ind i bagagerummet. Jeg satte mig ind ved siden af hende og kiggede kort på hende.

”Jeg vidste ikke, du havde en bil,” sagde hun og kiggede imponeret på mig. Jeg tændte bilen og trak på skulrderne.

”Det har jeg heller ikke. Det er Liams.” Jeg sendte hende et smil. Hun grinede, og hendes flotte brune øjne lyste op. Dem havde jeg savnet.

”Lia, jeg tænkte på noget,” sagde jeg efter lidt tid, hvor vi havde siddet og snakket.

”Okay?” svarede Lia lidt usikkert. Jeg kiggede hurtigt på hende og lagde min hånd på hendes lår.

”Har du lyst til at tage på date med mig?” svarede jeg genert og kunne mærke jeg rødmede en smule. Hun lagde sin hånd ovenpå min, og jeg blev helt varm indeni.

”Ja, det har jeg da,” svarede hun. Jeg havde lyst til at give hende et kæmpe kram og fortrød inderligt, at jeg havde spurgt hende, mens jeg kørte bil.

”Jeg kunne hente dig i morgen kl. 18.00, hvis du har lyst?” Jeg drejede ind foran hendes onkels hotel, som hun boede på i London.

”Det passer helt fint,” svarede hun og gav mig et kys på kinden, hvorefter hun hoppede ud af bilen.

Jeg rødmede og sad lidt forstenet i et par sekunder, før jeg kom tilbage til mig selv igen.

”Skal jeg hjælpe dig med at bære tingene ind?” spurgte jeg, men før jeg vidste af det, havde en piccolo allerede båret hendes ting indenfor.

”Det behøver du ikke, der er ikke flere ting tilbage,” svarede hun og smilede til mig.

”Vi ses i morgen, Niall.” Hun vinkede og gik mod hotellet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...