Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12201Visninger
AA

30. I have no idea

Harry Styles’ synsvinkel

Louis’ øjne kiggede intenst på mig, og jeg kunne ikke undgå at ryste forvirret på hovedet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare til det. Havde han virkelig ret? Var det hele bare noget jeg bildte mig ind, fordi Liza var en nar, og jeg var ked af det?

Endnu engang rystede jeg på hovedet af mig selv. Det kunne ikke passe. Jeg havde følelser for Lia. Det havde jeg jo, ellers ville jeg jo ikke have kysset hende, ville jeg? Det MÅTTE ikke være rigtigt. I så fald havde jeg smadret mit og Nialls forhold. For ikke at nævne Lia og Nialls forhold.

”Kom nu, Harry. Du ved jeg har ret,” sagde Louis med et skævt smil. Endnu en gang svarede jeg med en rysten på hovedet.

”Du kender hende jo ikke engang. Jeg ved faktisk slet ikke, hvorfor du overhovedet kan få den ide, at du er vild med hende, for selvfølgelig er du ikke det,” sagde Louis forsigtigt, mens flere og flere brikker faldt på plads.

Han havde jo et eller andet sted ret. Lia og jeg passer jo ikke sammen. Hun var en skøn pige, ja. Men hun gav mig jo ikke sommerfugle i maven, og vores kys havde langt fra været godt. Om det så havde skyldtes en hvis Niall Horan, var jo en anden side af sagen, men den magi man normalt oplever ved en forelskelse, var der overhovedet ikke.

Jeg sukkede. ”Hvad fuck skal jeg nu gøre?” spurgte jeg forsigtigt.

”Se, der er jeg jo så heldig, at det ikke er mig, der har dummet mig, så du må selv rode dig ud af den her, Haz,” svarede Louis, mens han hoppede ud af sengen og gik ud mod stuen i vores lejlighed.

”Men hvis du har brug for hjælp, kommer du bare.”

Jeg nikkede, satte mig ned i sengen og begravede mit hoved i mine hænder.

Jeg havde dummet mig så meget, at det var helt forkert. Niall, den mest glade dreng på denne jord, havde sikkert fået sit hjerte revet ud pga. et dumt kys fra min side. De var så perfekte sammen. De er så perfekte sammen.

Det hele gjorde mig inderligt ked af det, og nu kunne jeg så sidde her som verdens dårligste ven.

”Fuck, jeg hader dig, dårlige samvittighed!” råbte jeg og modtog kun et kort grin fra Louis.

 

Liam Paynes synsvinkel

Det havde været en rigtig god dag i dag. Danielle var lige smuttet og skulle på arbejde, mens jeg bare havde sat mig ned for at se, om der var noget godt i fjernsynet og evt. smide et par indlæg på twitter og facebook. Jeg havde lige lagt min mobil fra mig, da den begyndte at ringe. Hurtigt kiggede jeg på skærmen og så Eleanors navn lyse op. Kunne hun nu ikke finde Louis igen? Jeg skulle lige til at trykke på den grønne knap, da det bankede på døren.

”Hej El. Jeg bliver nødt til at løbe igen, det har lige banket på døren, men jeg skal nok ringe tilbage igen om 10 minutter,” sagde jeg, mens jeg bevægede mig ud mod hoveddøren.

”Fair nok, men husk det nu. Det er vigtigt og om Niall,” forklarede hun kort.

Jeg lagde hurtigt på og lod mig ikke forvirre mere af, at det omhandlede Niall. Forsigtig lagde jeg min mobil fra mig på skænken i entreen og åbnede døren. Udenfor stod Niall med et kæmpe smil på læben, som han altid havde.

”Hej Niall, kom ind!” sagde jeg, gik ind i stuen og smed mig sofaen. Niall havde jo været her masser af gange, og vidste derfor, at han bare skulle smide sit overtøj og komme med ind. Der gik lidt længere tid end normalt, før Niall stod i døren ind til stuen.

”Jeg ville egentligt bare høre, om jeg kunne låne ekstranøglen til min lejlighed,” sagde han og kiggede opmuntrende på mig.

”Har du glemt din nøgle igen?” spurgte jeg grinende.

”To gange på halvanden måned. Flot Niall, rigtig flot!” Jeg rejste mig for at finde hans nøgle ude i skænken.

”Hvor har du glemt den denne her gang?” spurgte jeg og sendte ham et skævt smil.

”Eh, hos Lia” svarede Niall og smilede kort.

Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over det. Lia boede tættere på Niall end jeg gjorde, hvorfor var han så ikke bare gået over til hende? Jeg fandt hurtigt nøglen og kiggede skeptisk på Niall, som bare sendte mig et smil. Et smil som lignede det, han altid sendte os, når han var glad, men hans øjne viste overhovedet ikke den glæde, som de altid havde.

”Niall, er der noget i vejen?” spurgte jeg forsigtigt og iagttog ham, mens han stille svarede ”ingenting”. Det var tydeligt at se, at han ikke var glad. Tværtimod. Man kunne se, at det blev sværere for ham at holde smilet, og hans blik blev mere trist.

”Hvad er der sket mellem dig og Lia?” spurgte jeg, da det tydeligvis måtte have noget med hende at gøre.

”Der er ikke sket noget. Hvorfor spørger du om det?” svarede han lidt surt og kiggede ned i gulvet. Man kunne se, han virkelig prøvede at finde den muntre facade frem igen, men også at det ikke rigtig lykkedes for ham.

”Fordi du henter ekstranøglen hos mig, i stedet for at hente din nøgle hos hende,” sagde jeg og forventede lidt, han snart ville fortælle mig, hvad der var sket. Han kiggede op fra gulvet, og jeg kunne se, der var tårer, men også vrede i hans øjne. Han var arrig og ked af det, så det måtte virkelig være noget lort, der var sket.

”Niall, vil du ikke nok fortælle mig, hvad der er sket?” spurgte jeg og hentydede til, at han skulle sætte sig hen i sofaen. Han tog en dyb indånding.

”Lia og jeg er ikke sammen mere,” fortalte han, mens han langsomt bevægede sig hen mod sofaen og satte sig i den.

Det virkede som om han vidste, at der vil komme til at gå noget tid, før han fik lov til at gå, og han kunne jo ikke rigtig forlade min lejlighed, før han havde fået nøglen.

”Ej, det er jeg sgu ked af at høre. I virkede ellers så glade for hinanden. Hvad er der sket?” spurgte jeg og satte mig ned. Jeg kunne se han tog mod til sig.

”Lia kyssede med Harry…” sagde han, og pludselig forsvandt sorgen i hans øjne, og vreden tog over.

”Hvad?!” Jeg blev overrasket over hans svar. Det kunne da ikke passe. Lia havde set så forelsket ud, hver gang hun så på Niall, og de gange jeg spurgte ind til hendes forhold til Niall, virkede det også til, at hun syntes, han var helt fantastisk. Det gav ingen mening.

”… Eller det vil sige, hun påstår, at det var ham, der kyssede hende, og at hun ikke havde noget med det at gøre. Jeg har bare meget svært ved at tro på, at det er sandheden, når de skrev og ringede sammen under hele vores tur til Irland, og jeg nu har taget dem i at kysse hinanden,” fortsatte han og kiggede ud i luften med et meget vredt blik.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare eller sige. Det hele kom som et kæmpe chok. Nialls nedtrykte ansigt gjorde ondt at se. Tænk Harry havde været så dum. Niall var der sgu da altid for ham, og han var jo hans bedste ven.

”Det er jeg sgu ked af at høre,” svarede jeg og kløede mig i nakken, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Niall rystede stille på sit hoved.

”Det er jeg også,” svarede han og fortsatte, ”men sket er sket. Jeg kan ikke være sammen med en pige, som har gået bag min ryg med min bedste ven.”

Jeg sukkede og prøvede forgæves at fange hans øjne, som bare flakkede rundt i rummet. Han var virkelig ked af det og ikke mindst sur. Det var heller ikke i orden, men jeg kunne jo ikke gøre så meget andet end at bakke ham op, indtil jeg fik den anden side af historien.

”Er der noget jeg kan gøre?” spurgte jeg forsigtigt, men kunne gætte mig til svaret.

”Jeg vil egentligt bare gerne hjem og samle mine tanker,” svarede han, mens jeg bare nikkede.

”Jeg kan sgu ikke helt finde ud af det. Skal jeg være sur eller ked af det?” spurgte han og rejste sig. Han lignede ikke en, der ville have et svar, så jeg gav ham bare nøglen og sagde farvel. Niall forsvandt hurtigt ud af døren.

Det tog lidt tid for mig at fatte, hvad der lige var sket. Harry havde åbenbart kysset på Lia, og Niall havde taget dem i det. Jeg kunne ikke helt lade være med at hade Harry for det, men jeg vidste, jeg ikke kunne tillade mig det, før jeg havde hørt hans side af historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...