Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12197Visninger
AA

12. Going home

Niall Horans synsvinkel

”Lia, er du sikker på, jeg ikke skal give dig et lift?” spurgte jeg igen og håbede inderligt på, at hun ville sige nej. Jeg havde tilbudt at køre hende hjem efter daten, men hun havde sagt, hun hellere ville gå.

”Ja, Niall. Jeg kunne godt bruge noget frisk luft. Men hvis du virkelig gerne vil følge mig hjem, må du gerne følge mig hjem, gående.”

Jeg havde ikke lyst til at sige farvel allerede nu, så jeg nikkede og gik hen til hende. Forsigtigt lagde jeg min arm ned på hendes lænd og førte hende ud af restauranten.

”Tak for en dejlig middag,” sagde hun, da vi var kommet udenfor. Jeg tog hendes hånd og sendte hende et smil.

”Jeg er faktisk overrasket over, at du ikke tog mig med på en eller anden irsk pub og bestilte en fadøl,” sagde hun grinende.

”Det kan vi da nå endnu, hvis du virkelig gerne vil?” svarede jeg og grinede.

”Hey, hvad er det egentligt for nogle fordomme, du har om irere?” Hun grinede og flettede vores fingre sammen.

”Man ved aldrig med irere,” konstaterede hun og kiggede mig i øjnene, mens vi bevægede os hjemad. Vi kom forbi en lille park, som lå mellem de høje, hvide huse, der prægede området, hun boede i. Den lille park havde store grønne træer og en lille hyggelig legeplads, hvor nogle få små børn legede. Lia kiggede på mig med et drillende blik. Hun slap hurtigt min hånd og løb over mod legepladsen.

”Lia!” råbte jeg efter hende, men hun grinede bare og smed sine høje hæle, så hun kunne løbe hurtigere. Jeg stod og grinede lidt af hende, men endte med at følge efter hende. Hun så vildt kær ud, og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende.

”Undskyld, kunne du hjælpe mig med at binde mine snørebånd?” spurgte en lille pige mig og trak mig ud af mine tanker.

”Jo, selvfølgelig,” svarede jeg og satte mig ned på knæ. Hurtigt fik jeg bundet den lille piges snørebånd og rejste mig igen.

”Sådan,” sagde jeg og sendte hende et smil. Jeg så over mod Lia, som kiggede smilende på mig.

”Er det din kæreste?” spurgte pigen og smilede.

Jeg rødmede. Der var ikke noget jeg hellere ville end at svare et kæmpe ja. At være kærester med Lia var mit allerstørste ønske lige nu.

”Nej, vi er kun venner,” svarede jeg pigen, mens jeg i mit hoved tilføjede, “desværre.”

Lia kom over til os og stod og smågrinede ved siden af mig. Den lille pige kiggede lidt på mig med store øjne.

”Vil du så ikke være min?” spurgte hun med en utrolig stor glæde i stemmen. Lia kunne for alvor ikke holde latteren inde og grinte højlydt. Den lille pige kiggede skræmt på hende og løb væk.

”Lia, nu blev hun jo helt ked af det,” sagde jeg, mens jeg prøvede på at lyde sur. Hun tog min hånd og trak mig over mod gyngerne.

”Jeg må jo sørge for, at du ikke finder en anden pige,” svarede hun og smilte.

”Er du frisk på at gynge?” Jeg skulle lige til at sætte mig på gyngen, da det begyndte at regne.

”Måske vi bare skulle tage at komme hjemad i stedet?” Regnen begyndte at tage til. Hun nikkede bekræftende, mens hun grinede stort. Jeg kunne ikke lade være med at grine af Lia. Hun så helt fantastisk ud, og hendes dejlige humør smittede af. Hurtigt tog jeg hendes hånd og trak hende mod hendes hotel. Regnen silede ned, og jeg satte farten op.

”Niall, jeg har altså ikke så travlt,” sagde hun og fik mig til at slappe af. Regnen havde allerede gjort hende helt gennemblødt, og hendes hår lå vådt og uglet ned af hovedet. Stille tog jeg min jakke af og lagde den over hendes skuldre.

”Tak Niall,” sagde hun og trak mig ind i et kram. Jeg smilte, men trak mig fra hende igen. Hun gjorde et eller andet ved mig, når vi stod så tæt op ad hinanden. Det var som om, hun gjorde mig usikker, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi sagde næsten ingenting, før vi stod foran hotellet i regnen.

”Tak fordi du fulgte mig hjem. Jeg ked af du skal gå alene tilbage i det her vejr,” sagde hun og kiggede op i luften. Jeg smilede og svarede:

”Jeg er nu glad for, jeg gjorde det.” Jeg lagde forsigtigt armene om hende og trak hende ind til mig. Sommerfuglene fløj rundt i maven, og jeg strammede grebet om hende.

”Hvad skal du i morgen?” spurgte jeg og kunne mærke, at hun gjorde mig helt varm indeni. ”Ikke noget… Tror jeg… Hvad har du i tankerne?” Hun kiggede op på mig og så lidt forvirret men nysgerrig ud. Jeg tog mod til mig:

”Jeg tænkte lidt… eller det er bare fordi… at så ville jeg præsentere min nye kæreste for drengene?” Hun så undrende på mig.

”Ja, altså hvis du har lyst til at være min kæreste?” spurgte jeg og kunne mærke nervøsiteten strømme ind over mig. Havde jeg lige spurgt, om hun ville være min? Jeg frygtede inderligt, at hun ville sige nej. Jeg kiggede væk et kort øjeblik, for jeg ville ikke se hende i øjnene, hvis hun sagde nej.

”Niall, jeg vil rigtig gerne være din kæreste.” Hun kiggede mig i øjnene og fangede mit blik. Jeg smilede og kunne ikke helt forstå, at hun lige havde sagt ja. Hun var virkelig min kæreste nu. Den pige som jeg ikke havde kunnet få ud af hovedet var min.

”Må jeg så godt få et kys nu?” sagde hun og smilede stort.

Jeg trak hende helt tæt på, så jeg kunne mærke hendes varme ånde mod mine kolde kinder. Hun kiggede intenst på mig, og det kildede i min mave. Jeg lagde mine hænder på hendes hofter og kunne mærke hele situationen gjorde mig ekstra varm indeni. Hun var helt fantastisk, og jeg glædede mig så inderligt til at kysse hende. Jeg lænede mig frem og lagde blidt mine læber mod hendes. Hun udviklede kysset, og jeg fulgte med. Jeg havde ikke lyst til at slippe hende igen. Det var det her, jeg havde ventet på. Hun var så dejlig, og jeg kunne virkelig godt lide hende. Lige nu var alt bare helt perfekt. Hun var fantastisk og hold op, hvor kyssede hun altså godt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...