Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12144Visninger
AA

27. Fuck you!

Lia O’Conners synsvinkel

Det var dejligt at være hjemme igen efter en skøn uge i Irland. Niall og jeg havde nydt hinanden, og det havde været hyggeligt at bo hos hans far. De sidste par dage havde gået med at være sammen med Nialls familie og venner. Han havde godt nok klaget, da han syntes vi skulle lave flere ting sammen, men jeg havde overtalt ham til at være sammen med sin familie og ikke mindst hans venner, det var jo trods alt dem, han ikke så i flere uger og ikke mig.

Jeg smilede ved tanken om vores uge. Den havde stort set været perfekt, hvis ikke det var for vores skænderi, og de mange sms’er jeg havde modtaget fra Liam og Harry. Det var jo ikke fordi, jeg havde noget imod at hjælpe dem, men mere fordi, jeg gerne ville bruge min tid på Niall. Dog synes jeg heller ikke, jeg kunne tillade mig at lade være med at hjælpe Harry, da han jo havde haft det svært. Det hele endte dog i at Harry og Liza slog op. Det havde heldigvis også lagt en dæmper på alle sms’erne, som blev kortet ned til langt færre.

”Det er nu alligevel dejligt at være hjemme i London igen,” sagde jeg, da jeg åbnede døren ind til min lejlighed. Det hele lignede sig selv, men det kærestepar, der var på vej ind i lejligheden havde ændret sig en hel del. Niall fulgte med ind i lejligheden og smed sig opgivende på sofaen.

”Jeg kunne godt bruge et bad,” sagde han højt og kiggede glad på mig.

”Det kunne da være vi skulle tage et,” svarede jeg, mens jeg tog min taske ind på sengen og gik tilbage til stuen.

”Det lyder dejligt,” svarede han og kløede sig i øjnene.

”Kom lige herhen først.”

Det havde efterhånden været en lang dag. Først at sige farvel til alle mulige Niall kendte, med et tog i en time og så med fly til London. Jeg gik stille, smilende hen imod ham og satte mig ved siden af ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg næsten kunne gætte mig til hans næste skridt. Stille lænede han sig mod mig og gav mig et dejligt langt kys, som stoppede brat, da min roomservicetelefon ringede. Jeg sukkede, da det sidste jeg havde lyst til, var at rejse mig fra Niall.

 

”Hvem var det?” spurgte Niall, da jeg lagde røret på.

”Harry kommer op,” svarede jeg og kunne se, at Niall blev mindst ligeså overrasket som jeg. Han skulle tydeligvis lige til at sige noget, men jeg kom ham i forkøbet.

”Niall, jeg ved ikke, hvad han laver her,” sagde jeg og gik over mod døren, så Harry ikke skulle vente udenfor døren.

”Jeg håber ikke, det er så vigtigt, for jeg kunne altså virkelig godt bruge et bad snart,” svarede han grinende inde i stuen.

Jeg åbnede døren og kiggede kort på mit ur. Det undrede mig virkeligt, at Harry var her. Det var halvt sent, og så vidt jeg vidste, havde jeg ingen aftale med ham. Men på den anden side, måtte det jo være vigtigt.

 

Harry Styles’ synsvinkel

”Hej Lia,” sagde jeg glad, da jeg så hende stå og vente på mig i døren.

Jeg havde glædet mig helt vildt til at se hende igen. Alt det skriveri med hende, havde fået mig til at savne hende, så jeg havde slet ikke lavet andet i dag end at vente på at få en sms fra enten Lia eller Niall om, at de endelig var landet i London, for så kunne jeg se hende igen.

”Hej Harry,” svarede hun og sendte mig et smil. Hun så træt ud, men på den anden side lignede hun også en, der var glad for at se mig, hvilket gjorde mig glad. Jeg gav hende et hurtigt kram og indåndede hendes duft. Hvor var den skøn at dufte igen.

”HEEEEJ HARRY!” lød det fra stuen. Lia grinede kort af Niall, som var personen, der havde skreget.

En tung sten lagde sig i min mave. Det var ikke det, jeg havde håbet på. Jeg vidste jo godt, de var kærester, men jeg havde jo brug for at snakke med Lia alene, og nu var jeg tvunget til at bruge aftenen sammen med Niall og Lia.

”Kom ind,” sagde Lia, mens hun gik til siden, så jeg kunne komme forbi hende ind i stuen. Jeg smed hurtigt min jakke og sko, mens Lia lukkede døren bag mig og fulgte mig ind i stuen.

”Hvad så Harry?” spurgte Niall glad.

”Ikke så meget, tror jeg,” svarede jeg og sendte ham et svagt smil.

”Havde I en god tur til Irland?” spurgte jeg, mens jeg slog mig ned i sofaen  overfor den, som Niall sad i, og studerede hendes lejlighed. Den lignede sjovt nok en hotelsuite, som bare var meget mere personliggjort og på en eller anden måde elskede jeg stedet.

”Det havde vi i hvert fald,” svarede Niall, mens han og Lia kiggede forelsket på hinanden. Jeg sukkede for mig selv. Hvis Lia bare vidste det, ville hun måske kigge på mig på den måde.

”Hvad lavede I?” spurgte jeg for at få samtalen til at køre lidt.

”Vil du have en kop kaffe? Eller te?” spurgte Lia sødt, mens hun bevægede sig mod køkkenet.

”Te, tak!” svarede jeg og sendte hende et oprigtigt smil.

”Det samme til mig,” svarede Niall og begyndte at fortælle om, hvad de havde lavet.

Det irriterede mig voldsomt at se de to sammen. Selvfølgelig burde jeg være glad på Nialls vegne – min bedste vens vegne, men jeg var jo vild med Lia, så hvordan var det muligt? Hun var jo alt, jeg havde brug for, og så var hun absolut heller ikke grim. Enhver dreng ville lyve, hvis de ikke syntes, hun var attraktiv. Hvorfor var det ikke mig, der havde mødt hende på hotellet i Spanien? Hvorfor var det ikke mig, der kunne få hendes nummer?

Det var typisk. De piger, som jeg gerne ville have, kunne jeg ikke få, mens de piger, som var latterlige, ligesom Liza, kunne jeg altid få. Jeg gøs ved tanken om Liza. Det hele var endt forfærdeligt, og jeg regnede faktisk ikke med, vi nogensinde kom til at snakke sammen igen.

Jeg havde brugt Lia til at snakke om Liza, og hun havde hjulpet mig. Hun havde været over for mig, som jeg syntes en kæreste skulle være. En, der vidste alt om mig og en, som altid sagde det rigtige. Mit problem var bare, at hun var kærester med Niall. Der gik lidt tid, hvor vi bare sad og snakkede i sofaen, indtil vi besluttede os for at se en film.

 

”Venner, jeg smutter altså i bad nu,” sagde Niall efter at have set halvdelen af filmen. Lia nikkede sødt, men sad stadig fordybet i fjernsynet. Niall rejste sig og gik ud på badeværelset.

”Lia?” spurgte jeg efter kort tid, hvor jeg bare havde siddet og overvejet, hvordan jeg skulle sige det til hende.

”Jae, Harry?” svarede hun og rettede halvt sin opmærksomhed mod mig, mens hun stadig holdte et øje på tv’et.

Jeg kiggede lidt ned i gulvet, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle sige, men jeg ville bare voldsomt gerne fortælle hende det.

”Hvad så?” spurgte hun og kiggede opmuntrende på mig.

”Er der noget galt, Harry?” Hun kiggede meget spørgende på mig.

”Det er bare… Jeg har det lidt svært for tiden,” svarede jeg og rettede kort mit blik mod hende.

”Er det noget vi skal snakke om?” spurgte hun og lagde en hånd på min, der sagde jeg-er-her-for-dig. Den pige var da helt fantastisk.

”Jamen jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det…” svarede jeg og besluttede mig for, at det nok egentlig var en dårlig idé at fortælle det til hende. Lia kiggede bare opmuntrende på mig.

”…jeg savner bar Liza” løg jeg og håbede, jeg havde solgt den, eller på en eller anden måde håbede jeg, at jeg ikke havde. Tænk hvis Lia havde det helt på samme måde som mig, så ville det jo gøre det så meget lettere, at jeg bare havde sagt det direkte.

”Harry, jeg tror altså det er godt for dig, at I ikke er sammen mere. Hun gjorde dig så ked af det hele tiden, og I havde det jo heller ikke særlig godt sammen til sidst. Du kan sagtens finde en, som du vil have det meget bedre sammen med,” svarede hun og snakkede lidt videre, men jeg kunne ikke koncentrere mig om at lytte længere. Liza interesserede mig jo ikke mere, så alt det hun sagde var til ingen nytte. Min hjerne holdte op med at tænke og mit hjerte tog over.

”Lia…” udbrød jeg og kunne ikke holde det inde længere. Hun måtte vide det.

”Jeg elsker dig!” sagde jeg hurtigt, tog hendes ansigt i hænderne og kyssede hende med passion og alle mine følelser, uden at tænke over, hvad jeg havde gang i.

”HVAD LAVER I?” udbrød en stemme, som helt sikkert kom fra en meget overrasket Niall.

”Lia… Harry…” sagde Niall og så meget vred ud.

”Fuck jer!” udbrød han og gik mod entreen.

”Niall, vent!” halvråbte Lia og slog mine hænder væk.

”For helvede Harry!” sagde hun lavt, men vredt, mens hun rejste sig og skyndte sig efter Niall, der for længst var ude af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...