Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12113Visninger
AA

40. Epilog (5 years later) part 2

Niall Horans synsvinkel

“Hvornår kommer hende Gina?” spurgte jeg Harry, som kiggede på sit ur. “Hun skulle gerne lande om tyve minutter, så er hun her om halvanden time,” svarede han med et smil for første gang. Gina var Harrys nye kæreste. De havde datet hinanden i 3 måneder og i dag var dagen, hvor vi skulle møde hende for første gang. Hun havde lige været i Spanien, hvor hun havde arbejdet. “Det er da træls, at hun ikke kunne nå et tidligere fly,” sagde jeg og mente det faktisk. “Ja, men bedre sent end aldrig,” svarede han, mens vi stillede os op ved alteret, så vi var klar til brylluppet.

“Tror du Louis er meget nervøs?” spurgte Harry mig, mens vi stod og ventede på at Louis kom op til os, sammen med både Zayn og Liam. Louis havde valgt, at vi alle skulle være best-men. “Egentligt ikke. Eleanor og ham er jo meant to be, så jeg tror nærmere han er lykkelig,” svarede jeg og forestillede mig små Louis’er og Eleanor’er løbe rundt på en græsplæne og spille fodbold. “Det har du nok ret i,” svarede Harry, og sendte mig et skævt smil.

“Hey drenge,” lød det fra Louis, som lige var kommet op til os. “Hej Lou. Er du nervøs?” spurgte Harry ham, mens han endnu en gang lod en nervøs hånd føre igennem håret. “Lidt, men mest for at dagen ikke bliver mindst ligeså god som Eleanor har håbet på,” svarede han og lignede faktisk en, der blev mere og mere bange, jo flere ting han fik sagt. “Aww,” svarede jeg, da jeg ikke kunne holde det tilbage og modtog et klask på armen fra Harry. Louis var tydeligvis under tøflen.

Liam og Zayn kom gående op ad gangen. “Så er vi vist ved at være klar. Vi mangler kun bruden,” fortalte Zayn. “Tænk nu, hvis hun ikke kommer,” begyndte Louis for sig selv. “Ej, selvfølgelig kommer hun. Hun elsker dig,” sagde Liam og fik endnu engang ro omkring ham. “Jeg tror, jeg skal brække mig,” svarede Louis i takt med, at han blev blegere og blegere. “Hey, slap nu lige af,” sagde Liam, mens han tog fat i begge Louis’ skuldre. “Ja mand! Om en time er hun ikke bare Eleanor. Hun er Eleanor Tomlinson,” samtykkede Zayn ved siden af Liam.

“Faaaaaaaar!” lød det pludseligt fra Lucy. Liam kiggede hurtigt rundt, for at se sin lille pige komme løbende op af gangen. “Hey skat, du skal da ud til mor nu. Kan du ikke gå derud?” spurgte han, velvidende at samtlige gæster havde fundet sig til rette, og at Lucy lige om lidt skulle gå op af kirkegulvet som en lille brudepige. I stedet for at lystre sin far, gik hun direkte op til ham. “Åårh Lucy, kom nu. Du skal ud til mor nu,” prøvede han igen, men lille Lucy rystede på hovedet og sendte ham to store hundeøjne, som alle vidste han ikke kunne stå for.

“Altså!” sagde Liam blot, da han tog hende op i hænderne og gik ned gennem kirken, for at få Lucy ud til sin mor. Der gik ikke særlig lang tid før, at han var tilbage. “Louis, hun er her nu. Nyd det nu i stedet for at se så nervøs ud,” fortalte han og stillede sig op ved siden af Zayn og jeg, så vi nu alle stod på en lang række. Louis først, efterfulgt af Harry, Zayn, Liam og til sidst mig selv. Der gik ikke lang tid, før der var helt ro i kirken og musikken gik i gang. Jeg lod stille mit blik hvile kort på Louis, som tydeligvis var nervøs, i det at man kunne se han allerede nu havde svært ved at mestre sin vejrtrækning.

Lucy kom ligeså stille gående op af gangen, med et lille smil. Man kunne se, at det var overvældende for hende, at gå op igennem en fyldt kirke. I stedet for at gøre som hun havde lovet sin far, gik hun direkte op til ham, som prøvede på at få hende til at sætte sig over ved siden af Paul, der sad og ventede på at hun kom over. Der gik dog ikke lang tid, før det gik op for ham, at hans smukke kæreste kom gående op af kirkegangen. Hun var iført en flot rød kjole, som gik til lige over knæene. Den var ganske simpel, men med blomsterne og hendes store krøller lignede hun en superstjerne. Hvis ikke at jeg allerede vidste at det var Louis, der skulle giftes, kunne man nemt tro at det var Liam. Det blik han sendte hende, da hun kom gående, fortalte alle hvilken kærlighed de delte.

Lucy, som den rebel hun nu engang havde valgt at være i dag, løb ned til sin mor. Danielle smilede og tog sødt Lucy’s hånd i sin, for at føre hende over til Paul. Danielle var en fantastisk mor, som forstod Lucy meget bedre end nogen af os andre. Smilende stillede hun sig i den anden side af kirken, for at kigge på den næste, der kom ind. Liam stod stadig helt betaget af Danielle og flyttede ikke sit blik fra hende.

Jeg vidste allerede nu, at det var Lias tur til at komme ind. Fortvivlet stod jeg nu her og ikke anede, hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Hele det her bryllupshalløj havde fået mig til at sætte tingene i perspektiv. Jeg kunne derfor ikke helt finde ud af, om jeg skulle lukke øjnene for at vente med, at se hende komme gående op gennem en kirke til den dag, hvor det var mig, som stod i Louis’ sko og skulle gifte mig med hende. Ligeså meget som jeg var overbevist om at lade være med at kigge på hende, før hun stod oppe ved alteret med os andre, ligeså meget fejlede jeg.

Da hun kom gående ind i kirken, kunne jeg ikke andet end at have mine øjne klistret på hende. Hun havde den samme røde kjole på som Danielle. Lia var dog slet ikke så tynd som Danielle, hvilket ifølge mig, gjorde hende endnu flottere i den kjole. Jeg kunne mærke en klump samle sig i min hals, men stille jeg fik fremtvunget et smil. Hendes øjne fangede mine og førte mig tilbage til første gang jeg så hende. Den dag hvor vi havde banket på den forkerte dør, og jeg havde været mere optaget af hendes guitar, til dengang, hvor jeg hjalp hende med at gøre rent, men mest af alt, den nat jeg havde tilbragt med hende, og vi kyssede for første gang.

Jeg kunne ikke undgå at lade følelserne overvælde mig. Den flotte og fantastiske kvinde, der kom gående, gjorde mig stolt. Hun havde klaret vores fans, det at jeg var i et band og ikke mindst mig over alt forventning. Der kom hun så gående op ad gangen, smilende som en prinsesse. Ikke bare en hvilken som helst prinsesse. Min prinsesse. Lia gik over og stillede sig ved siden af Danielle.

Jeg havde været så besat af Lia, at jeg slet ikke havde opdaget at Eleanors søster allerede var halvt oppe ad gangen, og at Eleanor nu var på vej ind. Jeg kiggede over på Louis, og kunne se, at han ikke kunne klare det. Det store smil, som kendetegner ham alt for godt, sad plastret på hans ansigt, og et par tårer faldt stille ned af kinderne, fra de smårøde øjne. “Gosh, hun er flot,” mumlede han stille for sig selv.

 

Jeg rettede fokus på Eleanor, som nu kom gående op ad kirkegulvet. Kjolen var hvid, stropløs og ved hoften i den ene side sad der en blomst af stof, og holdte på kjolen. Derudover havde kjolen et lille slæb og klædte Eleanor ganske flot. Hendes lange brune hår var sat op i dagens anledning og over hende, lå der et fint slør. Ved hendes side gik hendes far. Louis stod bare forstenet og så på sin kommende kone. Inden længe gik han ned for at lade Eleanors far give ham hendes hånd, således at Louis kunne tage hende med op til alteret.

Eleanor var altid en stor hjælp for Lia, i det at Lia altid snakkede med enten hende eller Danielle, om de ting, der kunne være svære, når man havde en kæreste i One Direction. Nu stod hun her, som en af mine bedste venner og skulle giftes med Louis. Det gjorde mig lykkelig at se, hvordan deres øjne talte sammen, og hvordan hendes smil fortalte Louis, at det her var det rigtige, og at de nok skulle klare det her sammen. Et eller andet sted vidste jeg, at ingen kunne vise, hvordan kærlighed ser ud bedre end dem.

 

Lia kunne heller ikke helt lade være med at blive rørt, da Louis og Eleanor stod overfor hinanden og sagde ‘I do’, for bagefter at give det første kys, som ægtepar. Hele ceremonien tog ikke særlig lang tid, eller også var det fordi, jeg ikke lagde mærke til, at tiden gik. Jeg glædede mig dog helt vildt meget til at komme ud og give Lia et kys og et kram, når ceremonien var færdig. Selvom det virkede åndsvagt havde jeg bare et eller andet behov for at fortælle hende, hvor fantastisk flot og smuk hun så ud i dag.

Musikken begyndte at spille igen. Først tog Zayn Lucys hånd for at tage hende med ud af kirken, hvorefter Harry tog Eleanors søsters hånd, for at guide hende ud af kirken. Det hele blev efterfulgt af Liam og Danielle, som gik ud af kirken. Jeg smilede til Lia, da jeg tog hendes hånd og gav den et kort kys, for bagefter at lægge hendes hånd på min arm, så jeg kunne eskortere hende ud af kirken. Folkene i kirken kiggede på os med glade blikke, og jeg håbede et eller andet sted, at de kunne se, hvor fantastisk Lia var.

Vi var kun lige kommet ud af kirken, da jeg trak Lia til mig og gav hende et stort kys. “Jeg glemte vist at fortælle dig, at du er den smukkeste kvinde på hele jorden,” sagde jeg, da vi havde trukket os væk fra hinanden. “Mange tak, skat,” svarede hun grinende, for bagefter at trække mig med over til Eleanor og Louis, som lige var kommet ud af kirken.

 

***

 

Vi var ankommet til den bygning, hvor brylluppet skulle være. Bygningen lå lige ned til Regents Canal ved Camden Market og havde dermed også en helt fantastisk udsigt. Hele stedet var pyntet med hvidt stof, som lå på bordene og over stolene. På hvert bord stod en stor dekoration med hvide og røde roser. Det røde og hvide gik igen på servietterne og selvfølgelig brudebuketten og vores knaphulsblomster. “Hvem har talen?” spurgte Liam diskret, mens vi stod med champagne i hånden og kiggede ud på kanalen. “Harry, tror jeg. Men der er styr på den, ikk?” spurgte jeg forsigtigt og kiggede mig over skulderen for at være sikker på, at hverken Louis eller Eleanor kunne høre, hvad jeg sagde, selvom jeg egentligt godt vidste, de var ude at få taget billeder.

“Det skulle der gerne være. Hvornår kommer Gina egentligt?” spurgte Liam mig, mens han smilede til Danielle, der kom gående med Lucy i hånden. Da jeg ikke vidste det, trak jeg bare på skuldrene. “Gina er kommet, så vil I ikke med ud og sige hej, så hun kan føle sig velkommen?” spurgte Danielle. “Jo selvfølgelig,” svarede jeg, mens Liam samtykkede. Det var underligt med hende Gina, men jeg håbede virkelig, at hun var perfekt for Harry. Det fortjente han i hvert fald. For en gangs skyld anede pressen intet om Gina, da hun jo lige havde været i Spanien, og forhåbentligt betød det, at forholdet mellem Gina og Harry ville blive godt inden alle rygterne kom, for det ville de.

Vi gik over til Lia og Zayn, som stod og snakkede henne ved døren. Jeg tog mig selv i endnu engang at stirre på Lia. Hun var virkelig smuk, og jeg var inderligt glad for, hun var min. Der var sket så meget, siden vi startede med at date. Vi havde efterhånden lavet tæt på de 15 nr. 1 singler og Lia var endelig blevet færdig med at studere.

“Hey alle sammen. Det her er Gina,” lød det bag min ryg, fra en meget nervøs Harry. Jeg blev mødt af nogle store brune øjne. “Hej, jeg hedder Niall,” svarede jeg og rakte hende hånden. “Det ved jeg. Harry har så tit snakket om dig. Og selvfølgelig også jer andre,” svarede hun og sendte mig et stort flot smil. Hendes hår så velplejet ud og hang løst ned til hendes tynde krop. Det var faktisk ret tydelig at se, at hun var model, da hun manglede de mere normale kvindelige former. Dermed ikke sagt at hun ikke var flot. Hun havde helt sikkert en fantastisk udstråling.

“Det er min kæreste Lia,” fortalte jeg, mens jeg lagde min hånd om Lias lænd. “Hej. Dejligt endelig at møde dig. Hvordan var Spanien?” spurgte Lia udadvendt. “Skønt, jeg er vild med Spanien,” svarede Gina. Bagefter gik Gina rundt og sagde hej til alle sammen, mens Harry gik trofast ved hendes side, og jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv. Vi havde nok stået her i 10 minutter og snakket med Gina, som i grunden virkede som rigtig sød pige, da Louis og Eleanor ankom, og vi fik sat os ned ved bordene.

Jeg sad selvfølgelig ved siden af Lia og Zayn, mens Liam, Danielle, Harry og Gina sad overfor os. Zayn og jeg var lige begyndt at snakke om det nye FIFA spil, da Louis rejste sig op. “Hej alle sammen. Venner og familie. Tak fordi I ville være med til at fejre vores store dag sammen med os. Det betyder rigtig meget for mig og... min kone,” Eleanor kunne ikke helt lade være med at smile endnu større, da hun fangede Louis’ øjne, imens han lagde tryk på kone, “Det bliver sådan, at vi starter med en forret, hvorefter I alle lige skal et smut forbi fotografen, da vi gerne vil have et billede af jer alle sammen. Bagefter er der noget mere mad, og så kommer der nok noget underholdning, og så er der dessert. Men altså alt det kan I læse i den her menukort-overblik-ting,” sagde han, mens han holdte et kort op magen til det, der lå foran os alle. “Endnu en gang tak, og lad os så få noget at spise,” sagde han og satte sig ned ved siden af Mrs. Tomlinson og gav hende et kys.

 

Maden var mere end fantastisk, og det var helt sikkert ikke fordi, at der var gået flere timer siden, jeg havde fået noget mad sidst. Eller det tror jeg ikke. Vi skulle lige til at sætte os ned ved bordet igen efter at have fået taget billeder, da jeg modtog et lille puf i siden. “Ved du, hvem det der er?” spurgte Zayn, og lavede et diskret nik over mod en høj pige, der kom gående igennem lokalet. Efter Zayn var stoppet med at date Perrie, var han blevet vild. Enhver lækker pige var god nok, og Zayn udnyttede hans charme, som ingen kunne stå for.

“Nope, aner det ikke. Spørg Louis,” svarede jeg. “Du er sjov. Han vil da gå helt amok.” Jeg satte mig ned og tog Lias hånd under bordet. “Hey, Harry. Kunne jeg måske lige låne talen, så jeg lige kan få et sidste kig på den?” spurgte jeg. “Jo, selvfølgelig.” Harry fik hurtigt fisket talen op fra jakkelommen og indledte en samtale med Lia. Der gik ikke specielt lang tid, før den næste ret var serveret og spist.

Nervøsiteten for den kommende tale begyndte at sprede sig i min krop, og jeg kunne mærke sommerfuglene sværme rundt i maven på mig. Det var længe siden sidst, jeg havde været så nervøs. Lia tog min hånd og kiggede mig i øjnene. Hendes blik og kærtegn mod min hånd, fortalte mig, at jeg ikke skulle være nervøs, og at det hele nok skulle gå godt. Liam fangede mit blik, gjorde tegn til at nu var det tid og slog så sin gaffel mod glasset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...