Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12222Visninger
AA

39. Epilog (5 years later) part 1

5 years later...

Niall Horans synsvinkel

Der var sket meget siden den dag, hvor vi stod hjemme ved Liam og så ambulancen køre afsted med Louis. Nu stod vi så herhjemme ved Harry for at gøre os klar til at tage hen til kirken. Jeg stod stille og betragtede mit jakkesæt i spejlet. Et simpelt sort jakkesæt og et rødt slips. “Nialler, skal jeg hjælpe dig med dit slips?” lød det fra Harry, som var iført et lignende jakkesæt og slips. “Jo tak, det må du da gerne,” svarede jeg og vendte mig om, så det var lettere for ham at rette på slipset.

“Er du også nervøs?” spurgte jeg efter lidt tid. “Ja, meget”, svarede han og kiggede koncentreret på mit slips. Jeg kunne ikke helt forstå det. Der var kun gået 5 år siden at Harry og Eleanor havde stået og holdt om hinanden, mens de så deres bedste ven blive lagt op i en ambulance. “Er I ved at være klar drenge?” spurgte Zayn, der lige var kommet ind i rummet og ubevidst rev mig ud af mine tanker.

“Liam og Lucy er nede i køkkenet. De er ved at være klar, men hun var sulten” fortalte Zayn og rettede sit hår i spejlet, som vi kendte ham bedst. “Er jeg godkendt?” spurgte jeg drengene. Jeg skulle helst se helt godt ud, hvilket jeg egentligt syntes jeg allerede gjorde. Zayn kiggede kort på mig, før han gik hen for at rette mit hår. “Skal vi ikke gå ned til Lucy og Liam,” spurgte Zayn, da han endelig var færdig med at sætte mit hår.

“Er Lucy her?” spurgte Harry nervøst, og kiggede op fra den trance, han ellers lige havde stået i. “Ja, hun er nedenunder med Liam,” grinede Zayn. “Jamen, så lad os da komme ned og sige hej til dem,” sagde han, mens han skubbede mig ud af døren. Hurtigt gik vi ned ad trappen og ind i køkkenet. Lucy sad sødt på skødet af Liam, iført en lille rød kjole. “Bare lige lidt mere brød?” spurgte Liam Lucy, som om han ikke havde opdaget os. Lucy rystede på hovedet, så hendes brune hår ramte ham i hovedet.

“Naaaaayn!” råbte hun, da hun så mig stå i døren. Jeg kunne ikke helt lade være med at grine af det navn. Lucy havde formået at blande mit og Zayns navn, hvilket betød, at vi begge kom løbende hen til hende, når hun råbte på den ene af os. “Hej Lucy,” svarede jeg og gik over mod hende for at tage hende op og give et kram. Liam rejste sig op og gik over til Harry. “Er man lidt nervøs?” spurgte han Harry, men fik ikke andet end et nik tilbage.

“Hvem har egentligt blomsterne?” spurgte Zayn, da han kom hoppende ud i køkkenet. Som udgangspunkt var han enten fuld eller bare overhovedet ikke lige så nervøs, som os andre. “Danielle. Vi skal møde hende og Lia henne ved kirken,” forklarede Liam, mens han stod med julelys i øjnene og betragtede Lucy i mine arme.

Det var slet ikke til at forstå, at han var blevet far. Lucy var godt 3 år nu og havde de sødeste brune øjne, som et eller andet sted mindede mig om Lia. Jeg tror aldrig, jeg har set Liam eller Danielle så glade, som de var, når de var sammen med Lucy. Harry gik over mod hende med et stort smil. “Hvor er du fin,” sagde han til Lucy, mens hun glad åbnede sine arme for at komme over i hans arme. Smilende gav jeg hende til ham, så han kunne snakke lidt med hende.

“Burde vi måske komme afsted mod kirken?” spurgte Liam og gav os et svagt smil. Det var tydeligt, at vi alle var lidt nervøse for dagen i dag på trods af, at vi alle var vant til at stå foran tusinder af mennesker, og at der måske kom omkring 100-150 i dag. “Ja, det må vi nok hellere, “ svarede Zayn, da han havde kigget kort på sit ur. Liam gik over og tog Lucy, mens vi andre fik banet vej ud til bilen.

 

“Kan du ikke lige række mig min telefon?” spurgte Harry mig, og pegede på telefonen, som lå ovre i min side af bilen. “Jo da,” svarede jeg og kastede den forsigtigt over til ham. Hurtigt fik jeg smækket døren og vendt mig om mod den store kirke, som på en gang virkede skræmmende, men på den anden side fantastisk. Alle de minder den bragte om One Direction-familien. Både de gode og ikke mindst de dårlige. Det sjove var dog, at de dårlige virkede mindre betydelige, når man nu stod her i forårsvejret og betragtede en kirke omringet af lysegrønne træer.

“Lucy, kom nu. Vi skal op til mor nu,” prøvede Liam at overtale Lucy, som ellers lige havde fundet noget sjovt i græsset ved siden af sig. Grinende stak jeg hænderne i lommerne og gik op mod indgangen til kirken. Bag mig kunne jeg høre Liam, der fortsatte “Lucy Claire Payne, det er altså nu”. Det er mig en gåde, hvordan Liam på en og samme tid kan lyde både vred og venlig. Jeg kiggede tilbage, for at se om det kunne lykkes ham, for at opdage at hun var kommet op på skuldrene af Zayn.

Jeg vendte mig om igen, for at fortsætte op mod kirken, da jeg gik direkte ind i personen foran mig. “Aargh, Niall altså!” sagde Danielle og tabte nogle af de blomster, hun ellers lige havde gået med i hånden. “Hov undskyld, nu skal jeg, “ svarede jeg og bukkede mig ned for at samle dem op. “Det går nu nok,” svarede hun, da jeg ville aflevere dem til hende igen. “Du kan bare beholde den ene, den er til dit knaphul,” fortalte hun smilende, før hun begav sig videre til mine bedste venner, som også fik en blomst.

Et stykke tid stod jeg og bøvlede med at få blomsten ned i knaphullet. “Skal jeg hjælpe dig?” lød der en stemme bag mig. Smilet bredte sig hurtigt over mine læber. “Ja tak, det må du godt skat,” svarede jeg Lia, som nu stod foran mig. Hun tog kærligt blomsten ud af min hånd, mens hun stadig bevarede vores øjenkontakt. Jeg var mildest talt stadig lige så forelsket i hende, som jeg altid havde været. Stille flyttede hun sine øjne ned til min jakke for at sætte blomsten i. “Sådan der,” sagde hun stille.

Jeg lagde forsigtigt den ene hånd på hendes lænd, for at trække hende en smule tættere på mig, mens jeg lagde den anden hånd under hendes hage, for stille at løfte hendes hoved. “Jeg elsker dig, det ved du godt, ikk?” spurgte jeg, selvom det i bund og grund bare var en konstatering. Nervøst bed hun sig selv i læben, for bagefter at nærme sig mit ansigt. Vores læber mødte kort hinanden, før vi igen bare stod og kiggede på hinanden.

“Hvor er det altså vildt at Eleanor skal giftes,” sagde Lia glad, mens hun tog min hånd i hendes, for derefter at følge mig hen til kirken. Efter alle disse år, var de to blevet rigtig gode venner, for ikke at tale om hende og Danielle. “Ja, det er fantastisk,” svarede jeg med et lille smil på læben. Vi gik roligt hen til Harry, som stod for sig selv ved indgangen.

“Nå Harry, lad os komme op til det alter,” sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder, for at få hans opmærksomhed. “Det må vi nok hellere,” svarede Harry og fulgte efter mig op mod alteret. “Slap nu lidt af, der er ikke noget at være så nervøs over,” sagde jeg, for at få ham til at slappe af. “Ja, jeg ved det godt. Det er dumt,” sagde han og trak på skuldrene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...