Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12143Visninger
AA

19. Drunk!

Niall Horans synsvinkel

Lia kunne være her, hvornår det skulle være. De sidste par dage havde hun været hos sin bror i Manchester og det var begrænset, hvor meget vi havde snakket sammen i løbet af dagene. Jeg vidste at det betød meget for hende at have tid til at besøge sin familie, når hun, ligesom mig, ikke så dem så meget.

I aften skulle vi i byen med drengene og Eleanor. Det skulle nok blive rigtig sjovt, selvom jeg havde mest lyst til at hygge alene med Lia. Min dørtelefon afbrød mine tanker, da den ringede. Det var nok Lia. Jeg gik hurtigt hen og tog den.

”Hallo?” spurgte jeg hurtigt.

”Hey Niall, vil du åbne… sådan ret hurtigt?” sagde Lia. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun lød ret ivrig og forpustet. Jeg havde savnet hendes stemme og hun fik mig til at smile.

”Selvfølgelig,” svarede jeg og trykkede på knappen, så hun kunne gå ind. Jeg åbnede døren og ventede på at hun kom op.

”Hej skat! Jeg har brug for din hjælp,” sagde Lia og gav mig et hurtigt kys. Hun lignede ikke en, der havde opdaget at hun lige havde kaldt mig skat. Jeg blev helt varm indeni. Hun havde lige kaldt mig skat!

”Hvad skal jeg hjælpe dig med?” spurgte jeg og sendte hende et smil. Jeg lod hende komme igennem døren og lukkede den bag hende. Stille fjernede hun sin jakke, så jeg kunne se hendes problem.

”Altså, jeg ved godt det er anden gang, jeg spørger dig om det, men vil du ikke være sød og lyne min kjole? Jeg kan bare ikke nå!” sagde hun og sendte mig et uskyldigt blik. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun vendte sig rundt og fjernede hendes hår fra ryggen. Jeg lagde mine hænder om hendes mave og gav hende et kram.

”Hej Niall,” sagde hun, drejede hovedet og kyssede min kind.

”Hej smukke,” sagde jeg smilende og kyssede hendes læber. Jeg lagde mine hænder på hendes hofter og trak mig lidt fra hende. Hun lagde sin ene hånd på min og sommerfuglene fløj rundt i maven. Jeg tog fat i lynlåsen, men holdte den stille, mens jeg gav hendes skulder et kys. Mine læber brændte mod hendes hud og det kildede i min mave. Jeg lynede kjolen og gav hendes skulder endnu et kys.

”Tak for hjælpen skat,” sagde hun og vendte sig rundt. Hun så vildt flot ud i kjolen. Den var mørkeblå, havde ingen stropper, gik hende ca. til knæerne og så viste den hendes dejlige, kvindelige former.

”Du er virkelig smuk Lia,” sagde jeg og gav hende et lille, hurtigt kys.

”Tak. Hvad skal du have på i aften?” spurgte hun og sendte mig et frækt smil.

”Synes du ikke det her, er fint nok?” spurgte jeg halvt grinende, da jeg ikke havde skiftet tøj, siden jeg var ude at løbe for en halv time siden.

”Ikke hvis du ejer andet,” svarede hun smilende, mens jeg smågrinede lidt for mig selv.

”Jeg tager lige et hurtigt bad. Jeg har lige været ude at løbe, så føler jeg er lidt klam.”

”Har du et spejl et andet sted, så jeg kan få noget make-up på imens?” spurgte hun og kiggede rundt i stuen.

”Du kan bare bruge det, der er inde i soveværelset,” forklarede jeg og gik mod badeværelset.

 

Lia O’Conners synsvinkel

Det tog mig ikke lang tid at lægge en make-up, som så okay ud. Vi skulle alligevel på diskotek, så man ville knap nok kunne se det. Nu manglede jeg kun at sætte mit hår.

Niall kom gående ind på værelset, kun iført et håndklæde. Jeg kunne ikke lade være med at kigge. Han havde helt sikkert trænet mere siden sidst. Det fik mig til at tænke på mit lille uheld i Spanien, hvor jeg kom til at gå ind på drengenes hotelværelse og mødte Niall uden tøj på. Jeg smilede for mig selv. Den lækre dreng havde jeg lov til at kysse på, og jeg vidste, at tusinder af piger var ret misundelige på mig.

Jeg rettede fokus på mit spejlbillede igen, men kunne ikke lade være med at kigge mig selv over skulderen, for at se Niall tage tøj på. Han tog hurtigt et par boksershorts og et par beige farvede bukser på. Det var nok ikke gået op for ham, at jeg stod og betragtede ham tage tøj på, da jeg stod med ryggen til ham. Hurtigt så jeg væk og kiggede på mig selv i spejlet, da han vendte sig om for at sige noget til mig.

”Lia, hvad siger du til den her?” spurgte Niall og viste mig den T-shirt, jeg havde givet ham.

”Den synes jeg du skal tage på. Du vil se så godt ud i den,” svarede jeg og sendte ham et stort smil. Han gengældte smilet og trak T-shirten over hovedet. Jeg kunne mærke et sus i min mave. Hvis den dreng overhovedet havde en ide om, hvor tiltrækkende jeg synes han var, ville han tro jeg ikke tænkte på andet end sex. Jeg flettede hurtigt mit lange hår, så jeg havde en lang fletning over den ene skulder.

”Er du ved at være klar?” spurgte Niall, mens jeg nikkede og satte mig ned for at tage mine stiletter på.

”Så synes jeg vi skal til at komme af sted.”

***

”Jeg tror, Harry har brug for at komme hjem,” sagde Liam, mens han kiggede bekymret på Harry. Harry havde ikke lavet andet end at sidde og drikke sig herrestiv. Da Niall og jeg var ankommet, havde Harry allerede drukket nok. Niall havde nævnt at Harry var langt nede, men jeg havde ikke troet, det var så langt nede. Jeg havde selv drukket en smule, men jeg var kun det, jeg ville betegne som småfuld.

”Hvorfor er han så ked af det?” spurgte jeg og kiggede Liam i øjnene.

”Det er vist noget med hans kæreste, men han vil ikke rigtig snakke med os om det,” svarede han bekymret.

”Hm, måske jeg skulle følge ham hjem. Det kan jo være han vil fortælle mig lidt,” sagde jeg og kiggede rundt for at få øje på Niall. Liam nikkede, da det var lettest i den høje musik.

”Jeg finder lige Niall og siger jeg smutter,” halvråbte jeg, mens jeg bevægede mig ud i den efterhånden kæmpe mængde af mennesker.

Jeg anede ikke, hvor han var, og diskoteket var ret stort. Da jeg havde kigget hele diskoteket igennem og kunne konkludere, at det var helt umuligt at finde ham, opgav jeg.

”Fandt du Niall?” spurgte Liam højt, da jeg kom tilbage. Jeg rystede på hovedet. Han havde ikke været til at finde.

”Skal vi få Harry hjem?” Liam nikkede som svar på mit spørgsmål. Jeg gik over for at trække ham med ud af diskoteket. Liam fulgte efter.

”Kom Harry. Vi skal hjem,” sagde jeg, da jeg nåede over til ham. Harry kiggede bare på mig med store øjne, der lignede de kunne trille ud af hovedet. Han var vist RET fuld.

”Nu?” spurgte Harry og virkede helt ked af det. Jeg nikkede og kiggede på Liam.

”Kan du ikke sige til Niall, at jeg er taget med Harry hjem?” spurgte jeg og håbede inderligt, at Niall ikke ville blive sur over, at jeg ikke selv sagde det til ham.

”Lia, jeg er fuld!” råbte Harry og hoppede nu, som et eller andet hyperbarn. Jeg sendte ham bare et stort smil, før jeg tog hans hånd og trak ham mod udgangen. Da vi var kommet ud og kunne høre vores egne tanker igen, ringede jeg efter en taxa. Harry kunne umuligt gå hele vejen hjem, og jeg lystede det desuden heller ikke.

 

”Liza… hov nej, jeg mener Lia, tak for at følge mig hjem,” sagde Harry på vej ind på sit værelse, da jeg endelig havde fået ham overbevist om at tage sit tøj af og gå i seng.

”Hvem er Liza, Harry?” spurgte jeg og sendte ham et smil, som tak for at sige tak. Det store smil, der havde været plastret på Harrys ansigt, siden vi var taget hjem, blev erstattet af et meget trist blik, som lignede han kunne græde, når som helst. Og ganske rigtigt. Tårerne begyndte at samles i Harrys øjne. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Harry var den af drengene, jeg kendte mindst til. Han havde været så optaget af sin mobil, at jeg ikke havde lært ham at kende.

”Oh, din kæreste?” spurgte jeg, da han ikke lignede en, der havde tænkt sig at svare. Harry nikkede bare.

”Hvad er der med hende, som gør dig så ked af det?” spurgte jeg og håbede på, at han ville fortælle mig det. Det hjælper jo stort set altid at snakke om tingene, og det lød ikke som om, Harry havde talt med nogen som helst om Liza. Han satte sig hurtigt op i sengen og fjernede sit hår fra øjnene.

”Det gider du jo ikke høre på, og du har jo Niall,” sagde han og kiggede intenst på mig. Jeg forstod det ikke.

”Hvad har Niall med det her at gøre? Og jo, jeg vil gerne høre om dig og Liza,” svarede jeg og håbede på, at han ville fortælle mig det.

”Liza er bare så skide jaloux!” fortalte Harry meget højt og lignede en, der var utrolig lettet over at få sagt det.

”Hun bliver bare så sur, hvis jeg ikke skriver, snakker eller er sammen med hende hele tiden.”

”Jamen Harry, du skriver da hele tiden med hende,” konstaterede jeg og kunne ærlig talt ikke helt forstå, hvorfor Liza ville være sur på Harry over det.

”JA! Det er jo det jeg siger,” sagde han og smed sig dramatisk i sengen igen.

”Og nu synes hun åbenbart, at jeg har ændret mig helt vildt, og at hun slet ikke kan kende mig mere.” Jeg valgte at nikke forstående, så jeg ikke afbrød ham. Han var virkelig fuld.

”Men det værste af det hele er, at hun bare tror, hun er et eller andet jeg bare har det lidt sjovt med,” forklarede han til sidst, mens tårerne løb ned af hans kinder.

”Harry, er hun det?” spurgte jeg til sidst for at vide, hvad jeg lige skulle sige.

”NEJ LIZA, det er hun ikke,” svarede han og sendte mig et bedrøvet blik.

”Lia,” svarede jeg kort og fortsatte, ”så fortæl hende det. Fortæl at hun er det bedste, der er sket for dig, og at du holder af hende.” Harry kiggede bare på mig og så ret forvirret ud.

”Jamen, jeg… nej… Det kan jeg jo ikke bare,” diskuterede han efter lidt tid med sig selv, hvor han sikkert havde siddet og tænkt over det.

”Selvfølgelig kan du det, Harry. Du er jo så skide charmerende, at det ville være nemt for dig,” forsøgte jeg og modtog et stort smil.

”Tak Liza, hov LIA” rettede han sig selv og lukkede sine øjne.

”Sover du?” spurgte jeg efter lidt tid, mens jeg bare havde siddet og tænkt over, hvad der lige var sket. En lille snorkelyd lød, og jeg tog det som et ja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...