Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12216Visninger
AA

22. Drive by

Lia O’Conners synsvinkel

”Er der lang tid endnu?” spurgte jeg forsigtigt. Vi sad i toget på vej til Mullingar efter at være fløjet til Irland. Niall havde fortalt mig, at hans far og bror glædede sig til at møde mig, men det gjorde mig i grunden mere nervøs. Jeg havde da prøvet at møde mine tidligere kæresters forældre, så jeg burde slet ikke være så nervøs, som jeg var.

Det var bare anderledes med Niall. Den dreng elskede jeg virkelig, og jeg vidste, at jeg betød mindst lige så meget for ham. Måske var det derfor, jeg var så pokkers nervøs. Niall sendte mig et smil, mens han nikkede søvnigt. Han var iført en hvid T-shirt, et par blå bukser, sin yndlings cap, der i øvrigt så pisse godt ud til ham, og et par solbriller. Det sidste nok mest for ikke at blive genkendt. Niall, der dater mig, var ikke helt offentligt endnu, så et billede af os sammen, ville nok skabe noget postyr.

Stille tog han min hånd i sin og gav den et klem. ”De kan ikke andet end synes om dig, skat. Du skal ikke være nervøs,” sagde han med hans flotte irske accent, som kun var blevet forstærket af at være i sit hjemland. Jeg kunne ikke lade være med at smågrine over den.

”Hvad?!” spurgte han og smilte skævt.

”Hvorfor griner du?”

”Jeg elsker bare, at din accent er blevet endnu mere irsk efter vi landede.” Stille rystede Niall på hovedet.

”Du er skør,” sagde han til sidst, mens jeg rystede på hovedet.

”Nej, jeg er bare nervøs.” Jeg lænede mig tilbage i sædet.

”Jeg elsker dig,” sagde han stille, mens jeg lukkede øjnene og blev roligere af hans hånd i min. Niall var jo en fantastisk dreng, så hvorfor skulle hans familie ikke være det samme?

 

”Lia,” sagde Nialls stemme blidt og vækkede mig.

”Vi er der lige om lidt, og jeg tænkte, du måske gerne vil se lidt frisk ud,” fortalte han forsigtigt og sendte mig et trygt smil.

”Tak Niall. Ser jeg meget træt ud?” spurgte jeg forsigtigt, og vidste ikke helt, om jeg havde lyst til rent faktisk at vide det. Vi fangede hinandens øjne. Stille løftede han sin hånd og tørrede mig under øjnene, for at fjerne min make-up.

”Sådan,” sagde han simpelt, mens han langsomt løsrev sine øjne fra mine.

Han kiggede ned på sin telefon og svarede på en SMS. Jeg sad bare forstenet. Jeg var træt, følte jeg lignede lort og skulle møde Nialls familie lige om lidt. Fedt.

”Næste stop: Mullingar,” sagde stemmen i højtaleren.

”Så er vi her,” sagde Niall og sendte mig et beroligende blik. Han rejste sig for at tage vores tasker ned fra hylden.

”Kom.” Stille tog han min hånd og trak mig ud i gangen, mens toget langsomt kørte ind på perronen.

”Lia, slap af. Du er helt fantastisk, og det vil min familie også synes,” sagde han blidt, mens han kyssede mig i håret. Jeg gav hans hånd et klem, som tak. Døren åbnede sig foran os, mens Niall gik først ud og trak mig med efter ham.

 

”Niall! Endelig tilbage i Irland,” lød en stemme. Niall slap min hånd, mens han tog et par store skridt og gav et hurtigt kram til en mørkhåret fyr.

”Greg, du skal møde min kæreste, Lia, og Lia, du skal møde min bror, Greg,” introducerede han os, mens jeg sendte ham et stort smil.

”Hej Greg,” sagde jeg og modtog et kæmpe smil, der lignede Nialls.

Greg var lidt højere end Niall, og hans øjne var blå, måske lidt lysere end Nialls, mens hans tænder sad væsentligt mere lige. Han var iført en hættetrøje og et par jeans. Jeg rakte min hånd ud og ventede på at han ville tage imod den, men i stedet skubbede han til den og trak mig ind i et stort kram.

”Hej Lia, velkommen til Irland. Kan du lide det indtil videre?” spurgte han med en stemme, der var dybere end Nialls. Jeg trak mig tilbage og sendte Niall et hurtigt smil. Stille lagde han sin hånd på min lænd, så jeg følte mig endnu mere tryg.

”Tja, Irland er da ikke så slem endda...” Jeg sendte dem et stort smil.

”...endnu.” Både Niall og Greg grinede, mens vi gik hen imod en bil.

 

”Hele familien er samlet, Niall. Selv mor er taget til Mullingar for at se dig igen…” fortalte Greg til Niall, mens de sad og snakkede. Niall havde insisteret på at sætte sig med mig på bagsædet, selvom jeg havde fortalt ham, at det var ok at han sætte sig foran. Min mobil vibrerede kort. Jeg trak den stille op af min lomme og så, at det var en besked fra Harry.

 

#Biografturen gik af lort. Uvenner igen.

 

Jeg sukkede for mig selv. Beskeden sagde alt. Liza var blevet sur og Harry var blevet ked af det. Han havde inviteret hende i biografen, for at komme lidt væk, men det lød ikke til at det havde virket. Jeg kunne mærke Nialls øjne ligge på mig, mens jeg svarede Harry.

 

Niall Horans synsvinkel

Jeg sad og betragtede Lia, mens hun skrev på sin mobil. Hun havde sikkert kunne fornemme at jeg sad og iagttog hende, for hurtigt kiggede hun op for at sende mig et smil, som jeg gengældte.

Indtil videre var det gået efter planen. Lia var sig selv og lignede slet ikke en, der udadtil var nervøs. Jeg havde været lidt spændt på at se, hvordan det ville gå. Især nu hvor hun ikke var i sit trygge element. Men hun klarede det over alt forventning. Jeg tror overhovedet ikke, jeg ville klare det lige så flot, når jeg skulle møde hendes forældre. Det var dog også lidt noget andet, da hendes familie ikke virkede som om, den var ligeså afslappet som min, men igen, jeg havde jo aldrig mødt dem, så det var ikke let at sige.

”Hvorfor gør de altid så meget ud af det, når jeg kommer hjem? Jeg mener, jeg kommer jo hjem for at slappe lidt af,” svarede jeg Greg, som grinte lige så stille.

Jeg betragtede kort naturen omkring mig. Endelig var jeg hjemme igen, og jeg havde min fantastiske kæreste med.

”Der bor jeg,” sagde jeg og pegede på det hvide, lille, hyggelige hus, der lå til højre for bilen.

”Det ser hyggeligt ud,” sagde Lia og kiggede spændt ud af vinduet.

”Tak. Jeg håber du kommer til at kunne lide det,” svarede jeg og hoppede ud af bilen.

”Nu skal du møde mine forældre. Dog er de ikke ligeså onde som Greg,” sagde jeg grinende og fik et stort puf i siden af Greg, som smilede stort.

”Jeg er ikk’ ond,” sagde han og kiggede på Lia med et smil.

”Gider du ta’ min taske Greg, så tager jeg Lias?” spurgte jeg Greg, som kiggede på mig med et blik, som sagde det-kan-jeg-godt, mens han smågrinede.

”Tror du selv jeg gider det. Jeg er jo så ond.”

”Jeg kan altså sagtens selv tage min taske,” sagde Lia og kiggede lidt småsurt på mig.

”Nu har jeg altså ved den, så du får den ik’!” svarede jeg og tog hendes hånd.

”Er du klar?” spurgte jeg smilende.

”Jeg er vist så klar, som jeg kan blive,” sagde hun, og vi gik mod døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...