Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12209Visninger
AA

34. Buying presents isn’t that easy

Niall Horans synsvinkel

”Hvad med den her?” spurgte Zayn igen og holdte en T-shirt op.

Zayn og jeg var så heldige, at vi skulle købe gave til Liam, fordi at Louis og Harry havde vundet i FIFA. Denne ene gang de nogensinde havde vundet, havde vi rent faktisk gjort det til et væddemål. Desuden tabte vi kun fordi, at Perrie skulle tage koncentration fra Zayn. Det var så typisk, men et væddemål er et væddemål, så her stod vi så på Oxfordstreet.

Vi havde efterhånden været i samtlige butikker, men Liam var altså lidt sværere at købe gave til end som så. Desuden kunne vi jo også købe lidt tøj til os selv til hans fødselsdagsfest.

”Til dig eller Liam?” spurgte jeg til sidst og kløede mig i håret.

Jeg havde ellers stemt for den letteste løsning, gavekort, men det var lidt som om, jeg var den eneste, der stemte for det.

”Mig,” svarede Zayn smilende og løftede den op for at betragte den.

”Tja,” svarede jeg bare.

Det der med at shoppe var jeg altså ikke så god til. Det var Louis og Zayn, der kunne finde ud af det ikke mig. Endnu en gang søgte mine øjne forgæves rundt i rummet i forsøget på at finde noget fornuftigt, til enten Liam eller jeg.

Jeg havde ikke set Lia i lang tid, og jeg var endelig begyndt at tænke fremad og ikke tænke på hende hele tiden, som jeg jo havde gjort i starten. Ikke at jeg ikke stadig savnede hende. Det gjorde jeg, dog mest, når jeg var alene, og det var jeg ikke så meget længere. Drengene var tit ovre, som om de bevidst prøvede, at få mig til at glemme hende. Det lykkedes også til dels, jeg tænkte ikke så meget på hende længere, kun når jeg lå med lukkede øjne i min seng og manglede hende ved min side.

Mit og Harrys forhold var også blevet bedre. Vi kunne grine og rent faktisk snakke sammen, uden at det endte i akavet stilhed, og jeg havde så småt accepteret, at det var et afsluttet kapitel i mit liv.

Mit blik faldt på en hvid T-shirt med en bowlerhat, som sad over mustacheskæg og en butterfly. Den var enkel, men alligevel ganske sjov og stilfuld. Hurtigt og målrettet gik jeg over for at tage den ned og betragte den en ekstra gang.

”Niall, jeg smutter lige ned og prøver den her,” hørte jeg Zayn sige bag min ryg. Jeg nikkede bare, mens mine øjne endnu gang kørte over T-shirten. Den kunne jeg nemt have på til Liams fødselsdagsfest, og desuden så gik jeg egentligt ikke så meget op i det.

Jeg besluttede mig dog for at følge Zayns eksempel og prøve den. Hurtigt, men smertefrit fik jeg bevæget mig ned i enden af butikken og bagerst i den forholdsvis lange kø til prøverummene. Jeg sukkede. Det var helt klart derfor, vi havde vores stylist til at handle ind for os.

Kort betragtede jeg personerne, der stod foran mig. En ung dreng, der var væsentligt yngre end mig, og en ældre dreng, over de 20 år, stod foran mig med en række trøjer i hænderne. De havde begge lyst hår, men den ene havde langt, og den anden havde kort hår. Foran dem stod en ældre herre, som stod med sin datter ved sin side. Hun havde langt hår, som hang dejligt ned over hendes skuldre, præcis som Lias. Endnu engang bandede jeg højlydt af mig selv. Hvorfor tillod jeg mig selv at tænke på hende? Jeg kunne ikke se Zayn, som nok allerede havde fået lov til at komme ind.

”Jeg fandt også lige det her,” lød en bekendt stemme.

Jeg stivnede. Det havde været omkring 3 ½ uge siden jeg havde hørt den sidst, og ca. en halv uge siden jeg stoppede med at savne den. Selvom jeg på ingen måde havde lyst til at se hende i øjnene igen, overtog min nysgerrighed, og mine øjne flakkede rundt i lokalet for at se personen, som stemmen tilhørte.

Jeg nåede knap nok at vende mig om, før den velkendte parfume omringede mig og gjorde mig forsvarsløs. Uden mulighed for at bevæge mig eller for at kunne sige noget, stod hun der. Foran mig. Glad og smilende. En tung sten lagde sig i min mave. Hun var ovre mig. Niall Horan var officiel stadig vild med en pige, som for længst var ovre ham. Fuldstændig ude af stand til at vide, hvad jeg skulle gøre ved mig selv, fangede mine øjne hendes.

”Hej,” fik jeg fremstammet hæst og bandede endnu engang af mig selv indeni.

Nu havde jeg først bevist overfor hele verden, at jeg ikke var ovre hende, og at jeg stadig var vildt flov. Det store flotte smil, der havde fået hendes ansigt til at stråle falmede, og man kunne se, at hun, ligesom jeg, også ville have været dette møde foruden.

”Hej,” svarede hun og sendte mig et skævt smil, som virkede direkte falskt.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv og var lige ved at dreje om for at kunne forlade butikken, da drengen på de over 20 år brød ind.

”Hvem har vi her, Lia?” spurgte han og hævede øjenbrynene, mens han kiggede indtrængende på Lia med et skævt smil. Det var tydeligt at se, han ikke vidste, hvem jeg var. Lia rømmede sig kort.

”Det er Niall. Niall mød to af mine brødre Noah og Matthew.” Stille rødmede hun en smule og kiggede væk.

”Nå, så det er dig, der er Niall,” svarede, hvad jeg kunne gætte mig til at være, Matthew, mens han rakte mig hånden.

”Dejligt at møde dig,” sagde han, da jeg tog imod hans hånd.

Et akavet smil var at se på de tre O’Conners ansigter, som var foran mig. Det var tydeligt, at de udmærket godt kendte til min og Lias situation.

Lia havde altid elsket sine brødre, og især de to som hun stod med. Hun havde ofte snakket om den ene, den anden eller den tredje, så selvom det lød underligt, følte jeg, at jeg kendte dem. På mange måder lignede de hinanden, men alligevel var de meget forskellige. De var alle lyshåret, men man kunne tydeligt se deres forskellige personligheder og interesser skinne igennem kropssproget, og ikke mindst tøjet.

”I lige måde,” svarede jeg overraskende glad. Jeg var jo egentligt vant til at være udadvendt og smilende, selvom det i princippet var det modsatte jeg følte mig, så det var nok denne facade, jeg fandt frem igen.

”Nå men, Matt, jeg fandt også lige den her, som jeg tror vil se godt ud til de der grå bukser, men hvis jeg kender dig ret, synes du, de der ærmer er vildt grimme, så jeg nævner lige for dig, at jeg jo godt kan klippe dem af og sy dem… som ja, måske ligesom Nialls,” svarede hun og kiggede på min T-shirt. Kort efter kiggede hendes brødre også på mig med et vurderende blik, som man ikke kunne andet end at blive nervøs for.

”Fedt, selve T-shirten er nice, men det kunne sagtens tænkes… altså, at du måtte sy dem om, men nu ser vi lige, hvordan den sidder,” svarede Matthew, der så ud til at synes, det var en god idé.

Køen til prøverummene blev kortere, og jeg glædede mig egentlig til at komme ind. Den her situation føltes rimelig akavet, og selvom det på et eller andet plan var rart at se Lia igen, så ville jeg bare gerne have mødet overstået.

”Så er det os om lidt,” sagde drengen, der måtte være Noah, mens han smilede. Han glædede sig vist også til at få prøvet hans tøj og komme videre.

”Går det ellers godt?” spurgte Lia efter noget tid og kiggede stille på mig.

”Det går vel okay,” svarede jeg lidt trist, og hadede mig selv for at komme til at vise hende, at jeg havde det dårligt. At se hende igen fik mig virkelig til at føle, hvor meget jeg stadig savnede hende og indse, at jeg overhovedet ikke var ovre hende.

”Det var godt” svarede hun, selvom man kunne mærke på hende, at hun havde fanget, at det ikke passede.

”Jeg har det også godt,” konstaterede hun lidt efter, da jeg ikke så ud til at svare. Hun sendte mig et lille smil, som om hun prøvede at gøre stemningen positiv igen.

”Hej Lia,” sagde en stemme, der lød meget overrasket over at møde hende her.

”Hej Zayn,” svarede hun og smilede stort. Hans ankomst gjorde hende åbenbart meget glad.

”Hey… Jeg trænger snart til at få plukket mine øjenbryn, så kunne du ikke lige gøre det for mig inden så længe?” spurgte han og grinede.

Jeg vidste faktisk ikke helt, om han mente det, eller om han sagde det i sjov. Dog kunne hans grin tyde på, at det var en joke.

”Lia, vi skal til nu,” afbrød Noah, og hev Lia i armen.

”Okay Noah, jeg kommer nu,” sagde hun og kiggede hurtigt ned på ham. Noah begyndte at gå mod prøverummet sammen med Matthew.

“Jeg må nok hellere gå med,” sagde hun og pegede mod dem. “Det var godt at se jer igen.”

Hun vendte sig om og skyndte sig hen til sine brødre, der grinende gik ind i prøverummet. Jeg kiggede efter hende og ønskede inderligt, at vi aldrig var gået fra hinanden. Hun var jo skøn og smuk, og jeg elskede hende jo stadig. Mente hun virkelig, at det var rart at se os igen? At se mig igen?

”Hvis du skal prøve den der, så er det din tur nu,” smågrinede Zayn og afbrød mine tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...