Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12140Visninger
AA

5. Being hungry is not that bad!

Harry Styles’ synsvinkel

Jeg slog øjnene op og blinkede flere gange for, at vænne mig til lyset, der skinnede mig i øjnene. Der var larm og støj fra stuen, og jeg kiggede over til Nialls seng for, at opdage at han allerede var stået op. Jeg orkede ikke at rejse mig, men jeg blev nødt til det, da vi havde en travl dag foran os.

Jeg kiggede på min telefon for at se, hvad klokken var og så, at Liza havde haft ringet 7 gange og skrevet 13 sms’er. Mine øjne landede på uret og så at klokken var 7.30, og kunne hurtigt regne ud, at hun havde været utrolig tidligt oppe, for at kunne nå at kontakte mig så mange gange. Jeg vidste godt, hun var min kæreste, og jeg elskede hende, men nogle gange var hun bare for klistrende.

Ude fra stuen kunne jeg høre, Niall var godt i gang med morgenmaden og besluttede mig for at stå op.

”Du ser godt nok frisk ud?” sagde Niall ironisk. Jeg sendte ham et dræbende blik.

”Hvor længe har du været oppe?” spurgte jeg.

”I en time, tror jeg. Det var svært at sove for din telefon i længden.” Jeg skar en grimasse.

”Roomservice?” spurgte jeg træt og hentydede til alt maden.

”Jep” svarede han med munden fuld af mad, mens jeg tog en bolle og drak en slurk af mælken. Jeg satte mig i sofaen ved siden af Liam, der snakkede i telefon.

“Jeg elsker dig,” sagde han og kiggede på mig selvom det var tydeligt at det ikke var henvendt til mig.

Jeg sendte ham et forførende smil og sagde: ”Jeg elsker også dig, dit dejlige handyr.” Et grin lød fra Niall som nok enten syntes, at det var en helt enorm sjov måde, at sige til Liam, at han skulle lægge på nu, eller også synes han bare mit ordvalg var genial. Liam grinede også, men fik hurtigt lagt på.

”Er Louis og Zayn oppe?” spurgte han og tog en halv bolle fra min tallerken. Vi nåede ikke at svare, før Jake stod midt i rummet.

”Er I klar drenge? Vi skal gå om 5 min.” Han kiggede opgivende på os, da han tydeligt kunne se, at dette ikke var tilfældet.

I samme øjeblik kom Zayn ud af døren fra Louis og hans værelse. Hans hår sad perfekt og man kunne se, at det helt klart havde taget mere end 5 minutter at sætte det. Jeg proppede det sidste af min bolle i munden og gik ud på badeværelset for at ta’ et bad. Hvis jeg skyndte mig, kunne jeg nok lige nå det.

 

Liam Paynes synsvinkel

Min puls bankede hurtigt. Vi var alle lidt nervøse, da vi skulle til at gå på scenen. Vi havde nu været der en del gange efterhånden, men det var stadig ikke muligt for os at undgå nervøsiteten.

”Hvad så, er I klar drenge?” spurgte Louis, som igen var den eneste, der kunne føre en normal samtale inden koncerten.

”Så klar som man nu kan blive,” svarede Niall med et meget stort, men nervøst smil.

Dagen havde været proppet med interviews og signings, så det ville være fedt at afslutte dagen med at fyre den af. Harry sad i hjørnet og stirrede på sin telefon. Noget var helt sikkert galt. Om det var nervøsitet eller problemer med Liza, vidste jeg ikke.

”Drenge, så er det nu.” sagde Louis. Jeg kunne høre musikken starte, og det var tid til at gå på scenen. Jeg kunne ikke vente med at komme i gang. Det bedste ved at være i One Direction var netop den følelse man fik, når man gik på scenen. Det sus og den glæde. Det var helt ubeskriveligt.

***

”Fuck, hvor er jeg sulten!” sagde Niall og tog sig til maven.

”Fuck, hvor er jeg træt!” afbrød Harry og lænede sit hoved op ad vinduet og var klar til at falde i søvn.

Turen tilbage til hotellet føltes lang, og vi var alle smadrede. Mit hoved dunkede stadig fra den høje musik, men det havde været en god koncert. Spanierne havde helt sikkert talent, hvad sang angik. Louis grinede for sig selv, så jeg rettede min opmærksomhed mod ham. Han sad med en tusch i hånden og forsøgte at tegne Zayn i hovedet. Det var utroligt som Zayn kunne sove og det var også fint nok, så længe jeg ikke var den, der skulle vække ham.

Der gik ikke lang tid før at Louis, Harry og Zayn sad og snorkede for sig selv. Niall sad stadig med sine arme omkring sin mave.

”Måske du skulle finde noget mad, når vi kommer hjem?” spurgte jeg ham. Niall kiggede opgivende på mig.

”Det siger du ikke…” Han skar en grimasse, da hans mave igen knurrede.

”Ja, det er rigtigt,” sagde Niall og sendte mig et skævt smil, ”vi kan ikke lide Liam.” Jeg grinede, men stoppede hurtigt, da jeg fik et dræbende blik fra Louis.

”Kan I ikke bare være stille?”. Jeg rettede derfor min opmærksomhed på min mobil og tænkte jeg ville skrive til Danielle.

 

Bilen stoppede og skrigene blev større. Jeg sukkede for mig selv. Det var utroligt at fansene stadig stod udenfor vores hotel, klokken var trods alt omkring elleve. Nialls mave knurrede igen, og han modtog det, der lignede dødstrusler fra Harry og Zayn. Døren blev åbnet og heldigvis for os, var fansene ikke mange, så vi kunne gå samlet ind på hotellet.

”Lad os komme i seng,” mumlede Harry, og rettede sin opmærksomhed mod sin mobil, der havde ringet uafbrudt den sidste halve time.

”Jeg bør nok,” sagde han for sig selv og gik i forvejen mod elevatoren. Nialls mave knurrede endnu engang.

”Jeg bør nok finde noget mad i stedet.” Jeg grinede træt, det havde han vist ret i.

”Vi andre går bare i seng, så kan du jo bare komme op,” sagde jeg og gik mod elevatoren.

 

Niall Horans synsvinkel

Aldrig har et måltid været så veltrængt. Det var helt fantastisk ikke at være sulten længere. Jeg rejste mig og gik mod elevatoren. Maden lå så dejlig tungt i maven, og jeg var helt klar på at skulle sove nu.

Elevatordøren åbnede, og jeg gik ind. Jeg skar en grimasse af mig selv, da jeg i spejlet så, hvor træt jeg så ud. Nu skulle jeg bare op og sove, hvilket jeg slet ikke kunne vente med. Det havde efterhånden været en lang dag.

Elevatordøren åbnede, og jeg gik træt ud af elevatoren. Selvom der ikke være særlig langt hen til vores dør, føltes det alligevel som om man tværs over Irland.

Jeg kom hen til værelset og tog forsigtigt i døren. Drengene ville hade mig, hvis jeg vækkede dem. Oveni det var vi jo allesammen mega smadret, så jeg måtte nok heller liste mig ind. Det gik dog hurtigt op for mig, at det ikke var muligt. Døren var låst. Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde været så opsat på at få mad, at jeg helt havde glemt at bede om en nøgle.

Jeg overvejede kort om, jeg skulle banke på eller ringe til Liam, da han helt sikkert var den af drengene, som ville blive mindst sur. Jeg skulle til at finde min mobil, da jeg kom i tanke om, at jeg havde lagt den til opladning, lige inden vi var taget af sted til koncerten.

Nu stod jeg uden foran døren, mæt, men uden mulighed for at kunne komme ind. Det værste ved det hele var dog, at jeg ikke anede hvor vores manager, band eller andre folk fra crewet boede, så jeg var reelt set på bar bund.

Det sidste jeg ville var at vække drengene nu. De ville blive så sure, og jeg ville høre for det hele dagen i morgen. Hvad skulle jeg så gøre? De ville helt sikkert slå hovedet af mig, hvis jeg vækkede dem, de havde været så trætte, og nu havde de endeligt fået lov til at sove. Det var der heller ikke noget at sige til. Det havde været en lang dag med spansktalende folk, som var overbevist om at vi forstod hvad de sagde.

Desuden ville det være umuligt for mig at vække drengene, uden at vække hele gangen. Jeg kunne allerede se avisoverskrifterne for mig: “One Directions Niall Horan låst ude af hans hotelværelse - vækkede hele gangen” eller måske “Niall Horan på coke? - vækkede hele gangen med sin vilde opførsel.”

Til sidst besluttede jeg mig for at gå ned i receptionen for at høre, om de havde en ekstra nøgle. Velvidende at jeg ville være heldig, hvis jeg kunne få en. Det var sikkert ikke det letteste at få en nøgle til One Directions hotelværelse, og hvis ikke man havde noget som bevis for, at man tilhørte One Direction.

Jeg gik hen til elevatoren og kiggede kort på knappen før jeg trykkede. Til min overraskelse gik der ikke mere end få sekunder, før døren åbnede. Endelig var der noget, der lykkes.

”Hej Niall,” sagde en glad men træt stemme. Jeg kiggede op og så Lia på vej ud af elevatoren.

”Åh, hej Lia,” svarede jeg træt. Jeg kunne se hun lige havde været på arbejde, da hun stod i den arbejdsuniform, hun havde haft på tidligere.

”Har du haft en god dag?” spurgte hun og standsede op.

”Tja, koncerten var vild og det var fedt, men det har været en lang dag” svarede jeg og kiggede over på vores dør. Hun smilede, og vendte sig om og gik mod hendes værelse.

”Hey Lia,” sagde jeg halvhøjt, for at være sikker på, at hun hørte det. Vi havde jo mødt hinanden i går inde på mit værelse, så måske havde hun stadig nøglen til værelset.

Hun stoppede op. ”Ja?”

”Du har ikke en nøgle til mit værelse, vel?” spurgte jeg akavet.

”Nej, desværre. Hvorfor skulle jeg dog have det?” svarede hun og smilede, da det gik op for hende, at jeg havde låst mig selv ude.

”Jeg kan ikke engang skaffe en, fordi I har fået alle nøglerne vi har i receptionen, og den eneste ekstra nøgle der er, er låst inde på kontoret,” tilføjede hun.

Jeg kunne næsten ikke dumme mig mere end det. Nu var jeg nødt til at vække drengene, få slået hovedet af og ligne en idiot overfor Lia. Flot Niall. Virkelig flot.

”Det beklager jeg meget,” svarede hun og sendte mig et bedrøvet smil.

”Nej, det skal du ikke. Det er jo ikke dig, der har låst dig selv ude.” sagde jeg stille, men alligevel smilende. Hun skulle ikke overhovedet beklage noget.

”Altså jeg har en ekstra seng, og min chef møder om 5 timer, så kan du hente en nøgle der” sagde hun og fangede mine øjne.

Hun lignede en, der ikke helt vidste, om det var en god ide. Jeg overvejede det hurtigt og besluttede mig for, at det nok trods alt var en bedre idé end at vække drengene. Desuden kunne jeg jo lige prøve hendes guitar engang mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...