Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12144Visninger
AA

8. Beautiful goodbye

Louis Tomlinsons synsvinkel

”Ej, hende receptionisten er flot,” sagde Harry og lænede sig op af mig, mens han diskret pegede over mod receptionen. Jeg fulgte Harrys blik, og det landede på pigen.

”Harry, det er hende, Liam og Niall var inde hos i forgårs,” sagde jeg og nikkede mod Niall, som rødmede.

”Hende de ikk’ fik nummeret på?” spurgte Harry grinende.

”Hvad sker der for, hun er så hot?!” sagde Zayn og kiggede på pigen.

”Jamen I kan jo selv give it a try og få hendes nummer,” udfordrede Liam.

”Det kan jeg da sagtens,” sagde Harry og smilede stort.

”Okay, så go for it,” svarede Liam og hævede øjenbrynene.

”Jamen, det vil jeg da gøre så,” sagde Harry, mens han gik målrettet mod receptionen og hev mig med som wingman.

”Hej, hvad hedder du?” sagde Harry med et charmerende smil på læben og lænede sig ind over disken. Det var nogle gange helt utroligt, hvordan den dreng altid kunne få pigerne til at falde for sig.

”Lia,” svarede hun kort og fortsatte sit arbejde på computeren. Ikke særlig serviceminded, hvis du spørger mig, så hun havde nok overhørt vores samtale. Stakkels Harry stod bare og måbede, han blev aldrig afvist af piger. Lia havde helt sikkert holdt øje med os over disken og havde set, at det hele var en joke. Jeg besluttede mig derfor for at prøve at rede situationen for Harry.

”Du er da vist ikke fra Spanien?” spurgte jeg, og lagde en arm på disken. Jeg kiggede kort over til drengene, der stod og grinede af Harry, pånær Niall som næsten så bange ud.

”Nej, jeg bor i London,” svarede hun og smilede til mig. Hendes brune øjne fangede mine, og hvis ikke det var for dem, havde jeg nok set Harry stå med åben mund. Harry var ham i bandet, der kunne score, og jeg var den, der havde en kæreste og bare var wingman for ham, når han ville score.

Ud af øjenkrogen kunne jeg skimte en Harry samle sine tanker og tage mod til sig. Jeg stod stadig bare og smilte og kunne igen høre grin fra drengene.

”Kunne jeg så ik’ få dit nummer, så jeg kan invitere dig på en drink i London?” sagde Harry endelig og prøvede igen at charmere sig ind med sit smil og sine grønne øjne, der kiggede flirtende på hende. Hun kiggede op og overvejede hans forslag. Man kunne se, hun overvejede de positive og negative ting ved at give ham sit nummer, eller også overvejede hun bare, hvordan hun skulle sige nej.

”Det synes jeg ik’ du skal,” sagde hun, smilede og fortsatte: ”Den dag du kan spørge mig på flydende spansk, der kunne jeg overveje det, tal vez.” Hun fangede kort mine øjne, hvorefter hun kiggede ned i computeren igen.

Et skævt smil spredtes over mine læber. Jeg havde lige været vidne til, at Harry Styles var blevet ignoreret, nedværdiget og ydmyget offentligt. Harry vendte sig som den første, og lignede en, der havde lyst til at slå sig selv i panden og udbrød for sig selv: ”Ej, hvor var det dumt”.

Jeg kunne ikke holde grinet tilbage, hvilket jeg ikke var ene om. Lia, Liam, Zayn og selv Niall var også flade af grin. Jeg sagde pænt farvel til Lia og gik tilbage til drengene.

”Fik du nummeret?” spurgte Zayn for at hovere en smule. Harrys svar druknede i et latterbrøl, der kom fra Niall, Zayn og mig.

”Nå drenge, skal vi se at komme ud i bilen?” sagde Liam grinende og vendte sig mod døren, men blev afbrudt af Niall.

”Jeg har glemt noget, så jeg går lige tilbage, men I kan bare gå i forvejen drenge.” Han gik tilbage mod receptionen, mens vi andre gik mod døren.

 

Lia O’Conners synsvinkel

Jeg fordybede mig igen i computeren, efter Louis og Harry var gået over til de andre drenge. Vi havde rigtig mange gæster i dag, og det betød rigtig meget arbejde. Jeg kiggede over disken og så drengene stå der. De skulle hjem i dag.

Jeg kom til at tænke på Niall, og det der var sket for knap en time siden. Niall og jeg havde kysset, og jeg måtte indrømme, at for hver gang jeg så på ham, blev jeg gladere for ham. De vendte sig mod døren. De skulle sikkert af sted nu. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at se Niall gå ud af den dør. I hvert fald ikke uden at have en mulighed for at møde ham igen, men på den anden side var jeg måske ikke mere end en pige, Niall Horan havde haft det lidt sjovt med under hans ophold her i Spanien.

Jeg kiggede ned i computeren igen og fokuserede på, at fylde mit hoved med noget andet end Niall.

”Lia?” spurgte en glad stemme, som jeg indtil videre ikke kunne få nok af. Jeg smilte og kiggede op.

”Niall?” Vores øjne fangede hinandens, og i et kort øjeblik kiggede vi bare på hinanden.

”Jeg vil rigtig gerne se dig igen.” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre eller svare, og jeg kunne ikke tage øjnene fra ham eller lade være med at smile.

”Hvis du har lyst, kunne vi måske mødes i London, når du kommer hjem?” fortsatte han forsigtigt og kiggede genert væk.

”Jeg har mere end lyst til at mødes med dig Niall,” svarede jeg. Han lyste helt op og kiggede på mig. Jeg sendte et smil for at vise, at jeg også var glad for, at han havde lyst til at se mig igen.

”Det lyder rigtig godt, men, Lia…” sagde han, mens han læste mit navneskilt, ”… O’Conner, jeg bliver altså nødt til at gå.” Han sendte mig et skævt smil og tog en brochure og kuglepen fra disken og begyndte at skrive hans nummer ned, ”så kan du jo bare skrive en sms, når du har fået fri fra arbejde.” Han rakte mig brochuren og sendte mig et stort smil.

”Tak Niall. Det vil jeg gøre. Kan du have en god tur hjem?” svarede jeg selvsikkert.

Han nikkede, vendte sig om og forsvandt ud af døren til de skrigende, ventende fans. Jeg sukkede for mig selv. Niall havde helt sikkert gjort min dag langt bedre, end jeg havde forventet, men hvor var jeg ked af, at jeg ikke helt vidste, om jeg nogensinde vil se ham igen, og om mine følelser bare var en lille smule gengældt. Niall Horan var trods alt ikke hvem som helst. Hvorimod jeg jo bare var mig. Helt almindelige Lia O’conner, hvis liv bare var blevet en anelse mere spændende på grund af en celebrity.

 

Zayn Maliks synsvinkel

”Er I klar på noget film?” sagde Harry og satte sig i sofaen. Turen hjem med flyet i går var lang, og vi trængte alle til at komme hjem og slappe af. Vi brugte dagen i går på at pakke ud og være sammen med vores familier. Dog havde Niall ikke været hjemme i Irland, men han havde sikkert brugt sin dag på at sove og være ude at spise. Vi havde besluttet os for, at dagen i dag skulle bruges på noget kollektiv afslapning og tog derfor alle hjem til Harry og Louis for at se film.

”YEAH!” råbte Louis for at skabe stemning.

”Hvad vil I se?” spurgte Liam og satte sig på hug foran filmhylden.

”Hvad med The Amitiville Horror?” spurgte jeg, da jeg var i stemning til en gyser. Jeg fik drengene overtalt til at se den med mig, pånær Niall, der bare sad opslugt af sin mobil. Filmen var godt nok ikke særlig uhyggelig, men utrolig god. Da filmen var færdig, var Niall selvfølgelig den første oppe af sofaen og ude i køkkenet.

”Jeg er sulten. Er der andre end mig, der skal have noget at spise?” råbte han derude fra.

Jeg ignorerede ham og spurgte lavt: ”Er der andre end mig, der har lagt mærke til hvor asocial Niall har været i dag?”

Drengene satte sig bedre op i sofaen og kiggede på mig, som om samtalen var blevet mere spændende end før.

”Nu du siger det…” var Harry den første til at sige.

”Han har i hvert fald ikke grint så meget af mine jokes, som han plejer.” tilføjede Louis. Vi sad alle og overvejede kort, hvad der fik Niall til at skrive så meget på sin mobil i forhold til, hvad han plejede at gøre. Niall elskede at være sammen med mennesker, og var egentligt også altid sammen med nogen. Han hadede at skrive med folk, mens han var sammen med andre - medmindre der var noget, der skulle postes på twitter.

”Nogen der ved, hvem han skriver med?” spurgte jeg og smilede skævt.

”Måske skriver han bare med sin familie eller nogle venner,” svarede Liam, som han altid ville gøre i sådan en situation.

”Måske,” sagde Louis og overvejede det lidt.

”Nej, jeg tror det er en pige,” svarede Harry og lød som om han vidste noget, vi andre ikke vidste.

”Hvorfor tror du det?” spurgte Liam og kiggede på Harry, der sad ved siden af ham.

”Tja, han har jo ikke kigget på andet end sin mobil hele dagen, så mon ikke det er en han prøver at score.” Harry troede åbenlyst på, at han havde ret.

”Drenge hvad siger I til pizza, jeg orker ikke at lave mad?” afbrød Niall, mens han gik ind i stuen og satte sig ned ved siden af Louis.

”Er der noget galt?” spurgte Niall, da han opdagede, at vi alle fire sad og stirrede på ham, mens en akavet stilhed begyndte at dominere rummet. Hurtigt flyttede vi alle blikkene og begyndte hver især at klø os i håret, mens vores hjerner kørte på højtryk for at finde på noget klogt at sige.

”Nej, jeg vil gerne have en med skinke,” svarede jeg og sendte ham et smil, mens jeg modtog tre taknemlige blikke.

”Det lyder godt,” svarede Liam og tilføjede, ”jeg tror bare, jeg tager en almindelig med kebab, salat og dressing.” Det var tydeligt at vi alle var blevet forvirret over hans ændrede opførsel, og hvem i alverden det kunne være, han snakkede med. Man skulle jo næsten tro, at Harry havde ret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...