Gotta be you (1D)

One Direction er landet i Spanien for en enkelt koncert. De skal bo på et stort hotel, som udadtil ligner et hvilket som helst andet dejligt hotel. Men hvad sker der, når man ikke kan spansk og når man helt tilfældigt møder den attraktive Lia? Hvor galt kan det gå når man glemmer sin nøgle? Kan England nogensinde blive det samme igen? Ja, alt kan ske når man tilbringer tid i et land man aldrig har været i før. En ting er i hvert fald sikker, Spanien sætter sit præg på en af de flotte drenge i One Direction. Men hvem?

54Likes
96Kommentarer
12210Visninger
AA

29. Admit it. Part 2

Lia O’Conners synsvinkel

Jeg smækkede irriteret døren efter mig og havde mest af alt lyst til bare at sætte mig ned og græde.

”Lia,” lød en stille stemme fra stuen. Stemmen tilhørte selvfølgelig personen, der lige havde ødelagt mit og Nialls forhold.

Jeg gik med hurtige skridt ind i stuen og mødte med det samme Harrys øjne. Jeg var sur og vred, og selvom jeg godt, et eller andet sted, vidste at dette kun var sket, fordi han var pisse ked af det, kunne jeg ikke lade være med at skælve ved synet af ham.

”For helvede Harry, hvad tænkte du på?!” råbte jeg og kiggede koldt på ham. Han gengældte mit blik, men lignede ikke en, der havde tænkt sig at svare.

”Er du glad nu?” spurgte jeg hårdt og satte surt mine hænder i hofterne.

”Lia,” svarede Harry og sendte mig et lille skævt smil.

”Svar nu? For som jeg ser det, har du ødelagt mit og dit forhold, samt mit og Nialls!” råbte jeg og kiggede afventende på ham. Harry kiggede ned i jorden. Jeg sukkede og rystede på hovedet.

”For helvede, Harry,” sagde jeg, da han ikke svarede.

Jeg vendte mig hurtigt, gik ind i soveværelset og smed mig på sengen. Tanken om at der ikke længere var et Niall og jeg, gjorde mig rigtig ked af det. De sidste par dage havde været så gode, og så endte det sådan her.

Døren til soveværelset blev åbnet.

”Gå nu bare hjem Harry, hvis du alligevel ikke gider at snakke med mig,” sagde jeg hårdt og håbede inderligt på, at han ville skride hjem til sig selv.

Døren lukkedes, og jeg troede et kort øjeblik, at han var gået, men han var stadig herinde.

”Undskyld Lia, det var jo ikke fordi, jeg ville gøre dig ked af det,” mumlede Harry og fik mig til at kigge opmærksomt op på ham.

”Jeg kan bare ikke få dig ud af hovedet. Lia, jeg er så forelsket i dig,” sagde han og satte sig ned på sengen. Jeg rystede kort på hovedet.

”Ej, Harry, det er du ikke,” svarede jeg. Det var simpelthen for meget lige nu.

”Jo Lia. Jeg har meget stærke følelser for dig,” sagde han og kiggede lidt bedrøvet på mig.

”Du kender mig knap nok. Vi har stort set kun skrevet sammen, og det var mest om dig, så du ved intet om mig.” Han blev stille og kiggede lidt ned i gulvet.

”Harry, vil du ik’ nok bare ta’ hjem. Du har lige ødelagt alt, der er godt i mit liv, så jeg kan faktisk ikke klare at være sammen med dig lige nu. Jeg har brug for noget luft.” Jeg gemte mig under dynen, i håbet om han var forsvundet, når jeg kiggede over dynen igen.

”Lia, jeg håber virkelig ikke du skubber mig helt væk nu. Men jeg skal nok gå og så håber jeg, vi snart kan ses, uden du er alt for sur på mig” svarede Harry, og jeg kunne mærke han rejste sig fra sengen.

”Bare gå,” sagde jeg og hørte døren blive åbnet.

”Vi ses,” svarede han og lukkede døren bag sig.

 

Harry Styles’ synsvinkel

Jeg lukkede forsigtig døren efter mig og smed mine sko i entreen.

”Louis?” råbte jeg, for at høre, om han var hjemme. Et pigegrin lød, hvorefter Louis svarede. ”Herinde i stuen, Haz.”

Jeg tog en dyb indånding, før jeg trådte ind i stuen. Louis kendte mig alt for godt og ville kunne gennemskue, at jeg havde det pisse dårligt.

Et falsk smil var på mine læber. ”Hey Lou og Eleanor.”

De kiggede glad tilbage og svarede med et hej. Eleanor sad og holdte om Louis, mens de sad og så en film. En bølge af misundelse ramte mig. Hvor ville jeg bare ønske, at det var Lia og jeg, som sad og så film sammen.

Det var overhovedet ikke meningen, at Lia skulle blive så ked af det. Jeg havde bare sådan håbet, at hun ville fortælle mig, at hun også var vild med mig, og at hun droppede Niall for mig. Nu var jeg bare skyld i både Nialls og Lias sorg.

”Jeg tror bare, jeg lader jer være,” svarede jeg kort og fortsatte ind på mit værelse.

Louis’ smil falmede hurtigt, og han havde selvfølgelig gennemskuet mig. Hurtigt lukkede jeg øjnene og gennemtænkte det hele. Louis skulle ikke vide, at jeg havde kysset på Lia, og at det var grunden til, at Lia og Niall ikke længere var kærester.

Jeg satte mig ned på sengen og fandt min computer frem, da det bankede på døren.

”Kom ind,” svarede jeg hurtigt og prøvede på at lyde så overbevisende glad, som overhovedet muligt. Louis åbnede stille døren og kiggede opmuntrende på mig.

”Er du okay?” spurgte han simpelt, men dog var det, det mest komplicerede spørgsmål han kunne stille lige nu.

”Ja mand, intet der,” svarede jeg og sendte ham et skævt smil, mens jeg rettede fokus på skærmen. Jeg ville ikke kunne lyve for ham, hvis først jeg kiggede ham i øjnene. Jeg kunne fornemme Louis’ undrende blik hvile på mig, før han slog sig ned i sengen ved siden af mig.

”Tal til mig,” sagde han kort, mens jeg kiggede undrende på ham.

”Hvad mener du?” svarede jeg og valgte nok at spille det dummeste kort jeg havde på hånden. Louis var ikke dum, så selvfølgelig havde han set, hvordan jeg havde kigget på klokken hele dagen i dag, og hvor trist jeg så ud nu. Louis trak på skulderne og kiggede afventende på mig.

”Hvad med Eleanor?” spurgte jeg og fortrød det med det samme. Det var som at skyde sig selv i foden. Nu vidste Louis jo først, at der var noget i vejen, når jeg spurgte til hende. Jeg bandede højlydt af mig selv i mit hoved og overvejede hurtigt, hvilken vej, der var hurtigst ud.

”Hun kan vente. Harry, fortæl mig nu, hvad der går dig på,” svarede Louis, mens han kløede sig i håret.

”Ikke noget,” sagde jeg hurtigt og måske en smule for hårdt, men det så ikke ud til, at Louis tog det så tungt.

”Harry, hvis du ikke snart snakker til mig, får jeg alle drengene herover og så kan du forklare os alle sammen, hvorfor du opfører dig, som du gør lige nu,” svarede Louis hårdt og kiggede intenst på mig.

Jeg rystede bare på hovedet. ”Kan jeg ikke bare få lidt luft?” spurgte jeg forsigtig, men blev mødt af et irettesættende blik.

Der gik lidt tid, hvor ingen af os sagde noget. Lia fyldte mine tanker, hendes smil og hendes sørgmodige ansigt. Hvad havde jeg dog haft gang i? Endnu engang sårede jeg personen jeg elskede.

”Harry, vil du ikke nok?” spurgte han forsigtigt. Mit hoved nikkede kort, selvom jeg på ingen måde havde lyst til at fortælle ham, at jeg var grunden til at hans to bedste venner ikke kunne snakke sammen længere.

Jeg sank klumpen i halsen. ”Louis, jeg er vild med en pige,” begyndte jeg, mens et smil bredtes over mine læber.

”Af hvad er du? Som i forelsket?” spurgte han glad og med et kæmpe smil.

”Jep, godt og grundig forelsket i en helt fantastisk tøs,” svarede jeg og fangede Louis øjne før jeg fortsatte. ”Men jeg er ikke den eneste.” Han kiggede lidt forvirret på mig.

”Hvad fuck har du nu lavet?” spurgte han hårdt. Jeg rykkede mig kort og lod mine hænder køre igennem mit hår.

”Please, lad være med at dømme mig på det, Lou. Jeg er jo bare sindssyg vild med pigen,” sagde jeg og kiggede væk fra Louis.

”Nej, selvfølgelig Harry. Det er da dejligt for dig, at du er blevet forelsket, og jeg vil jo kun det bedste for dig. Du er jo min bedste ven!” svarede han og sendte mig et lille smil.

”Lia og Niall kom jo hjem i dag, og jeg tænkte, jeg lige ville tage derover og sige hej.” Jeg stoppede kort for at tage en dyb indånding.

”Vi satte os til at se en film, og så gik Niall i bad,” sagde jeg, mens Louis bare sad og kiggede på mig, som om han allerede vidste, hvad jeg havde gjort. Det var jo ikke fordi, jeg fortrød det. Langt fra. Lia var fantastisk, og jeg ville så gerne have, hun skulle være min.

”Jeg kunne ikke lade være. Hun er så skøn, og hun kender mig bedre end så mange andre. Louis, jeg kyssede Lia og Niall opdagede det,” fortalte jeg og kiggede med vilje væk.

Jeg vidste, hvad der ventede mig nu. Louis skulle til at fortælle mig, at jeg var en taber, og at jeg overhovedet ikke havde ret til at være så egoistisk. Det var selvfølgelig langt fra okay, det jeg havde haft gang i, men jeg kunne ikke lade være. Der gik et øjeblik, hvor ingen af os sagde noget, hvorefter det bankede på døren.

”Undskyld, jeg forstyrrer, men jeg bliver nødt til at gå nu,” sagde Eleanor lige så forsigtigt, og man kunne tydeligt se, at hun ikke virkede helt glad for situationen.

Louis hoppede hurtigt ud af sengen og gik over for at give hende et kys og sige farvel, samt hviske hende noget i øret.

”Ring til Niall og spørg om han er okay og… eller nej, ring til Liam eller Zayn og sig at Niall har brug for en ven.” Det var ikke meningen, at jeg skulle have hørt det, men det gjorde jeg.

Jeg sukkede og rejste mig op. Eleanor nikkede tavst og gik ud af døren, mens jeg bare blev mere vred på Louis. Hvad skulle han forestille sig at være? Min ven eller Nialls?

”Slap nu af, Harry,” sagde Louis bare, mens han igen satte sig ned i sengen. Jeg stod bare forvirret, inden jeg slog mig ned ved siden af ham igen.

”Hvorfor, Harry?” spurgte Louis kort. Jeg trak på skuldrene.

”Jeg er forelsket, Louis. Det er jeg virkelig,” svarede jeg og søgte efter hans øjne for at bevise, at jeg virkelig mente det.

”Harry, det tror jeg ikke på,” sagde han bare og kiggede igen på mig, som om han var min storebror eller sådan noget.

”Det er sgu da rigtigt!” svarede jeg hårdt og blev en smule vred over hans konstatering.

”Hold nu op Harry. Det er i orden at være ked af det. Liza opførte sig ikke ordentligt, og Lia var der for dig, men det er jo ikke ens betydning med, at du er forelsket,” forklarede Louis.

Påstod han lige, at jeg sad og løj over for ham? Hvorfor skulle jeg dog gøre det?!

”Louis, jeg ved, hvordan mine følelser er. Hvis det bare var et eller andet latterligt, ville jeg nok ikke have kysset hende,” svarede jeg surt, da jeg ikke kunne undgå at skjule, at han skuffede mig.

”Det er jo ikke rigtigt. Jeg vil vædde med, at du om en måned hader dig selv for det her. Du er jo ikke engang ovre Liza endnu, så hvorfor skulle du være forelsket i Lia? Desuden ser du jo bare Niall og Lia sammen, som det her glade par, de nu engang er,” svarede han, før han hurtigt rettede det til “var” og fortsatte, ”du savner det at have en kæreste. De dejlige blikke og de mange smil. Men Harry, hun er jo ikke engang din type. Hun er Nialls type, og hun gør ham glad. Du er ikke vild med hende. Indrøm det nu bare!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...