Sjælespejlet

Pandora er den trettenårige pige hvis hverdag er plaget af ånder som hjemsøger hendes sind. Det går hende efterhånden på, og hun frygter at hun inden længe vil blive skør hvis hun ikke gør' hvad ånderne bedere hende om. Dog bliver åndernes opgaver svæere og svæere at udføre, men hun ser ikke andre mulighedder end at gøre det de beder hende om. En dag bliver hun bedt om at finde sjælespeglet. Et spejl hvis kraft er større end noget menneske kan forestille sig. Men kan en trettenårig pige styre at have så meget magt?

5Likes
8Kommentarer
610Visninger
AA

1. Aldrig alene

Det løb mig koldt ned af ryggen da jeg med lange og tunge skridt traskede ned langs Arivas snoede brostens belagte gader. Månens blege lys badede byen i et blåligt skær, hvilket gav den om dagen så fredelige by et præg af at der var noget andet der lurede i de mørke gyder end bare små mus og rotter på jagt efter føde.

Der var ingen synlige stjerner på den mørke himmel. Enten var de var alle krøbet bange i skjul bag en af de mange mørke uvejr's skyer, eller også så var de helt forsvundet ud af vores lille verden.

Husenes mørke silhuetter omkring mig, lignede store sorte uhyre som blot ventede på at der kom noget spiseligt forbi de kunne sætte deres lange skarpe halv rådne tænder i. Det var derfor jeg fokuserede på jorden under mig, og kun løftede blikket en enkelt gang eller to for at sikre mig at jeg var gået rigtig, eller ikke var ved at støde ind i noget. Jeg var for bange til at se op i frygt for at min fantasi ville løbe af med mig. Eller i værste fald at en af dém ville dukke op igen og hjemsøge mit skrøbelige sind.

Det var sket adskillige gange før, og jeg fik aldrig fred før jeg havde gjordt det som de ville have mig til at gøre. Det kunne være hvad som helst. Små og store ting. Ting som at give for eksembel at give slagteren en lille pakke med et kort i hvor der med sjuskede bogstaver står en undskyldning for pludselig at være forsvundet.

Ting som at fortælle naboens datter at hendes faster ligger begravet i baghaven omkring fem skridt fra bagdøren lige ved siden af det høje rådne egetræ, som først igen vil blomstre hvis fasteren bliver gravet op og brændt.

Dog er det ikke noget imod hvad jeg ellers er blevet bedt om. Somme tider bliver jeg også bedt om at stjæle.Stjæle en ting som er gået i arv, men er til fare for mennesker der har fat i dem. Ting som at brænde en uskyldig pige som menes at være heks. Ting som at stjæle et nyfødt lille barn og derefter smide det i åen som løber en halv kilometer fra landsbyen. Ting som...

Jeg skubbede tankerne fra mig, da det ikke ligefrem var noget jeg var stolt af. Jeg skammede mig over at jeg havde gjort det. Det var både ondskabsfuldt og egoistisk af mig at slå folk ihjel, også selvom jeg har en grund til at gøre det. Men hvorfor ville de også have mig til at slå folk ihjel? Var det for at teste mig så de senere kunne pege fingre af mig og sige at jeg er et hjerteløst monster? Jeg bed mig fortvivlet i underlæben, og så kort op fra jorden for at sikre mig at jeg ikke var faret vild.

Ikke langt fra hvor jeg stod kunne jeg se det lille hyggelige bindingsværks hus hvor jeg boede. Det var det eneste sted der i byen jeg om natten ikke fandt skræmmende. Men det var måske bare fordi at jeg følte mig tryg i mit hjem, og følte at der kunne intet ondt røre mig.

Jeg var nået hen til døren og tog forsigtigt fat om det kolde metal håndtag, som jeg i en lille forsigtig bevægelse trykkede ned, for derefter at åbne døren. Hængslernes jarmren brød den tavse gade, og af frygt for a tjeg havde vækket en af dem smuttede jeg hurtigt ind af døren og lukkede den efter mig på mindre end fem sekunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...