the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1467Visninger
AA

6. Træning

" Når Michael vi må hellere få trænet dig så du kan blive en rigtig kriger" sagde onkel og kiggede drillende på Michael, som bare nikkede, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv lige nu, der var så meget at opleve. "Godt følg med mig" sagde onkel og ledte Michael videre ned at en stor stengade.

De kom til den slagmark Michael var landet på da han kom tidligere  i dag. Der var ridderen som han havde set, og som havde fulgt ham hen til hans onkel. Det så ud som om han øvede med nogle små børn. "Champia" råbte onkel, Ridderen vendte sig om og gik hen i mod onkel " mester du kaldte" sagde ridderen. " Ja jeg gjorde, det her er Michael, Michael det her er Champia" sagde onkel, ridderen rakte hånden ud mod Michael, han tog den og de hilste." Michael her er Helena og Stivs barn som du jo nok har hørt om" sagde onkel og kiggede spørgende på Champia " jo" sagde krigeren, og så lidt underlig ud i ansigtet.  "Det er din opgave, at få ham trænet så han senere kan komme på det hold du går på" sagde onkel. Champia nikkede. Ridderen Trak hjelmen af og trak håret ud af elastikken. Michael måbede, det var en pige, den bedste kriger i landsbyen var en pige, det måtte da være deres spøg tænkte Michael   "wow" sagde han. " Hvad?" sagde Champia og så lidt irriteret ud. " Piger kan nemt være bedre end drenge, og mænd til at kæmpe, det er bare mænd der er så dumme at de tror at de er født bedste til alting, bare fordi de er mænd!" Champia, fnøs, og så udfordrende på Michael, som bare stod og så lidt forskrækket ud. Efter lidt tavshed brød onkel ind: " når, det klare i jo fint. Vi ses til aftensmad Michael, Champia kan vise dig vej til spise salen" sagde onkel og klappede Michael på ryggen. "Okay " sagde Michael nervøst.

Onkel gik igen, og Champia kiggede vurderende på ham. "Følg med mig" Sagde hun kort efter, hun vendte sig om og kaldte ungerne sammen. "Godt alle sammen hør her, vi har fået en ny dreng på holdet, han hedder.." Hun kiggede spørgende på ham. Michael blev ret irriteret for han vidste, at hun godt vidste hvad han hed, og det var ret ydmygende at skulle træne med de mindste børn. "Michael" Mumlede han og kiggede ned i jorden, græsset var pludselig blevet meget interessant.  "Godt alle sammen sig hej til Michael"sagde hun og kiggede rundt på børnene der alle sammen mumlede hej. " vi starter ud med noget opvarmning, vi tager grund slagene, stil jer sammen 2 og 2. Og Mike du kan øve med Michael i dag, så kan du lærer ham lidt!"

Der stod en dreng på 5 år og skulle lærer Michael at kæmpe. "vildt underligt tænkte han." " Hej jeg heder Mike" sagde Mike med et smil på læben. " hej jeg heder Michael" sagde Michael. " er du ikke lidt for stor til at træne her?" spurgte Mike og kiggede underligt på Michael. " jo, jeg aner ikke hvorfor jeg er....." Michael blev afbrudt af Champia " han er her bare og sådan er det, find et sværd ovre i den krukke der" sagde hun og pegede på en krukke lidt væk. Michael gik modvilligt hen til krukken og trak et sværd "wow det var tungt"han var lige ved at tabe det. Champia smilte bredt, hun var synes åbenbart det var meget sjovt,men det synes Michael nu ikke.

" godt i træner bare grundslagene" sagde Champia " nårh nej dem kender du jo ikke" sagde hun højt og kiggede drillende på Michael. han kiggede bare surt på hende," igen ydmyget."  " Mike er du sød at vise ham dem?" spurgte Champia, og Mike nikkede.

Mike stod og viste Michael en masse måder at parerer på, og fægte på. Der var kun 10 grundslag, men Michael syntes at det var helt vildt indviklet. Da Champia kom tilbage syntes hun åbenbart ikke at han havde lært noget, for hun sukkede og sagde at hun nok skulle prøve at lærer ham det.

I løbet af den time de øvede blev Michael mere og mere hidsig, fordi det hele var så ydmygende. Han vidste ikke hvad han havde gjort Champia siden hun skulle være så led ved ham, og han var næsten 100% sikker på at det ikke lige var det Onkel havde ment med at Champia skulle træne ham, og det hele var i det hele taget ydmygende,for han kunne jo ingenting.

Da trænings timen endelig var ovre gik Michael som den første. Champia spurgte drillende om hun skulle vise ham vej tilbage, og ad hidsighed takkede han nej. Han ville ikke have hende til det! Han begyndte at gå op mod den store bygning han var kommet fra, eller det var nu nærmere et tempel af en slags, noget af vejen kunne han huske og han kunne vel altid spørger vej hvis han fik nogle problemer. Han begyndte hidsigt at trampe af sted ned ad murstensvejen. Da han kom ind til byen prøvede han at finde markedet, men alle de veje han gik lignede hinanden. Til sidst satte han sig ned på en væltet spand, og måtte erkende at han var faret vild. Han sukkede, nu ville han sikkert ikke nå det, og Champia ville sikkert gøre grin med ham, og ingen vil bekymre sig for ham. Jo måske onkel, men han syntes sikkert at Michael var uduelig og dum, i sær efter at Champia sikkert havde fyldt ham med dumme historier. Han var lige ved at bryde i gråd, da en lille stemme sagde. "Hej Michael, er der noget galt?" Michael kiggede ned og så at den lille Mike stod og kiggede op på ham med store øjne. Michael blev så lettet at han skulle til at kramme Mike, men holdt igen og sagde i stedet for. "Hej Mike. Kunne du måske ikke vise mig vej op til templet, eller bare til der hvor man spiser?" Mike nikkede og begyndte at løbe af sted. Michael skyndte sig efter, og sådan løb de to ud gennem byens mange gader, og kom til sidst til markedet og fandt stien op til templet, og videre ind, hvor Mike vidste Michael hvilken vej han skulle gå,og løb hjem til sin mor for at få sin aftensmad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...