the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1471Visninger
AA

8. skjulestedet

Champia stod helt stille omme bag døren, det var ondt, og hun havde det så dårligt. Hun stod stille et øjeblik indtil hun fattede hvad der var sket og vidste hvad hun skulle gøre. Folk var begyndt at kæmpe overalt i spisesalen, nogen var faldet, mens andre havde fældet en af rytterne. Dog tvivlede Champia på om han var død. Hun løb ind midt i kampens hede, og tog fat om hendes mester - James -  og bar ham væk og slæbte ham op på et bord. Han var kun lige ved bevidsthed og det blødte voldsomt fra et sår i siden, han kunne redes, hvis der blev handlet hurtigt, for såret var ikke helt dødbringende.

Han begyndte at stønne og sige noget. Champia lagde øret ned mod hans mund, og han hviskede anstrengt til hende: "Michael .... Sikkerhed ... De må ikke få ham .... udvalgte!" Hans øjne lukkede sig, og han besvimede.

Champia havde ikke tid til at babysitte Michael, hun vidste dog godt at James ville blive virkelig ked af det, og skuffet over hende, hvis Michael døde. På den anden side, ville hun hellere have at Michael døde, end James, for James var blevet som en far for hende, efter at hendes egen blev fanget. Hun sukkede og kiggede sig om efter muligheder, og ikke mindst Michael, da han lige pludselig dukkede op ved siden af hende. Champia blev forbavset, men alligevel glad, for lige meget hvor irriterende hun syntes han var, kunne han vel godt hjælpe hende med at bære James væk, og så hun kunne forbinde hans sår.

Michael tog fat i hans onkel, og hjalp med at løfte ham op, " hvor skal han hen!" spurgte Michael og kiggede på Champia der kiggede forbløffet på ham. "wow jeg troede han ikke havde nogle kræfter, eftersom han er så spinkel og tynd, men måske kan han alligevel bruges!" Hun blev afbrud i sine tanker af Michael som stod og stønnede " Champia, giver du lige en hånd?" sagde han,  og Champia tog fat i den anden side, og begyndte hurtigt at gå af sted, mod døren hvor De Sorte Ryttere var kommet ind af.

"Skynd dig de må ikke se dig!" råbte Champia. " duk dig!" råbte Michael da der kom et sværd flyvene gennem luften. Champia dukkede sig hurtigt, "tak" råbte hun og skyndte sig af sted med Michael hen mod døren. "Der er han!" hørte de en af de sorte riddere råbe. De kiggede sig tilbage, og begyndte at løbe, med onkelen på slæb. " Løb! vi holder dem" råbte en gruppe krigere og begyndte straks at slås med de sorte riddere. Der var ikke til til at takke dem, det var bare med at komme af sted.

Champia satte sig forpustede ned på jorden, de var nået op på bakken med den store bygning. Michael lagde forsigtigt James ned " Har du noget til at forbinde hans sår med?" sagde Michael. "Det ved jeg ikke" sagde Champia. Michael så sig om, efter noget de kunne bruge, men der var ikke rigtigt noget, til sidst rev han noget af sin skjorte af, og begyndte at binde det om hans onkels sår. "  

 James åbnede øjnene lidt, og stønnede: "åhh børn.... i.. er ..så søde .. af bringe mig her...til .og..risikere ...jeres ..eget ...liv" Champia kiggede bekymret på sin mester " Jeg ville gøre alt for dig mester efter alt hvad du har gjort for mig." Michael sad lidt og betragtede dem indtil han sagde " Champia vi må se at komme videre og finde et mere sikkert sted inden de kommer" Champia kiggede op " Ja selvfølelig, jeg kender et godt sted, kom" sagde hun og rejste sig. Michael tog fat i onkelen og Champia tog i den anden ende.

Hun førte ham ind i en sidebygning, til den store bygning. " det er her" sagde hun og gik hen til et stor billede der hang i den lange gang. Hun pustede let på det, og efter lidt tid viste en dør sig. Michael så målløs ud, og Champia smilede for sig selv. Han var vist ikke vandt til sådan noget!

De trådte ind ad døren, og ind i et andet rum, der var fyldt med billeder, af mennesker der lavede nogle forskellige ting.

Der var folk der rumsterede udenfor, og man kunne hører råb, og skrig. Krigen havde bredt sig.

James var helt bevidstløs, og hans forbinding var blødt igennem. Champia var ved at miste modet. Hvordan skulle de kunne rede ham? De havde ingen lægemidler her, og det var ikke til at sige hvor lang tid krigen ville tage. Hun så sig omkring efter ting de kunne bruge, og prøvede at huske hvad hun havde lært i timerne om førstehjælp. Hvordan var det nu...? Jo man kunne bruge mos til at standse blodet, og derfor var alle nød-steder udstyret med lidt mos, og en førstehjælps kasse, og noget vand. Det var bare.... Gemt! Hun gav sig febrilsk til at gennemsøge rummet fra højre til venstre, fra gulv til loft. Hvor var det dog idiotisk at gemme sådanne ting. Michael sad bare ved sin onkel, og tjekkede om han trak været, skiftede forbinding i ny og næ, og gloede underligt på Champia, der løb frem og tilbage, og kiggede. Da livet var ved at sive ud af James, fandt hun det endelig. Nødhjælpskassen, hun flåede den op og skyndte sig at rense hans sår, og putte tørret mos og forbinding på ham. Efter det fik hun ham til at drikke, og lavede en lille hovedpude af resten af moset.hendes hænder var fulde af blod og det sammen med Michaels.  "Champia" sagde Michael forsigtigt " ja.. hvad er der" spurgte hun, fraværende" det er bare.....kommer de sorte riddere ikke her ind" sagde han. " nej! det her er det mest sikreste sted i hele landet og det er kun få medlemmer i byen der kender til det" sagde hun mens hun plejede mesterens sår. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...