the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1468Visninger
AA

12. Sakimel

Champia vågnede op og kunne mærke at de stadig red. Hun havde forfærdeligt ondt over det hele som om hun var blevet gennemtævet. Hun åbnede besværet sine øjne. Det var tidligt om morgnen, og de var nået til fjendens linjer. Champia kiggede op på himlen, det var som om alting var meget mere mørkt, dystert, støvet og gråt. De red gennem en grå trist by, husene - man kunne nærmest kalde dem ruinerne - var sorte og forfaldne  og der hang spindelvæv i vinduerne, det var noget helt andet end i Negara. Der var ingen mennesker at se i denne forladte mørke og uhyggelige by.

De fortsatte stødt fremad. Ridderne viste ingen tegn på træthed, selvom de havde reddet hele natten. Hestene så heller ikke trætte ud, og red i stødt og roligt trav. Champia kiggede efter Michael men han var ikke til at se nogen steder. Hvor havde hun dog været dum og tankeløs da hun satte kursen mod Fjendes Linjer. Tænk at hun havde regnet med at de ikke var blevet opdaget. Hun havde svigtet James ordrer, og ledt Michael i døden!

Hvad skulle hun dog gøre? Hun måtte udtænke en flugtplan. Alle mulige vanvittige planer fløj gennem hovedet på hende, alle lige desperate og vovede. Hun vidste godt at det både var umuligt, og på en måde dumt, men hun ville ikke overgive sig uden kamp! Okay det havde hun allerede gjort.. men ikke en gang til. Champia var søvnig og træt, og lidt efter faldt hun i søvn igen.

Champia mærkede pludselig et ryk i hesten, og var nær faldet af, hvis det ikke var på grund af rebene. Hun åbnede træt øjnene og opdagede så at de var stoppet. Ridderne stod og diskuterede, men Champia nåede ikke at hører hvad de snakkede om, før der kom en af de sorte riddere og bandt hendes reb op, og løftede hende ned fra hesten. I et kort drømmeagtigt øjeblik troede hun at hun var fri, men selvfølgelig var det bare en dum tanke, for de ville jo aldrig bare lade dem slippe væk.En af ridderne tog hårdt i hendes arm, det gjorde forfærdelig ondt da hun allerede var øm i den arm, og hun var lige ved at skrige, men bed tænderne sammen. " kom nu i gang!". Det lod Champia ham ikke sige 2 gange, hun stemte hårdt i mod, og prøvede at blive stående, men selvfølelig var ridderne alt for stærke. De puffede af sted med hende, hen mod en stor sort stentrappe.Michael blev puffede hen ved siden af hende, han kiggede træt på hende, og hun gengældte det trætte blik. De to riddere førte dem op ad stentrappen, og videre gennem en kæmpe dør, der førte ind i Sakimels palads.

De kom ind i et stort sort stenrum, med en lang rød løber der  var rullet ned gennem rummet. Forenden sad en mand i en stor sort stol, den var lavet af knogler, og rundt omkring var faklerne også lavet af kranier. Det løb Champia koldt i ryggen, og hun kunne se at Michael heller ikke ligefrem syntes om stedet.

"Michael, Michael jeg har ventet længe på dette øjeblik, for at se dig" sagde manden, han nikkede til Ridderne og de slap deres tag på Champia og Michael og stillede sig lidt væk. Michael kiggede surt på manden, han så ikke venlig ud, han var klædt i en lang blodrød kappe, som var hæftet med noget der lignede en skelet tå. Resten af hans tøj, og også hans hår har helt sort, men hans hud var næsten mælkehvid. Han havde en brun øjenfarve, som næsten kunne minde om rød,  og Champia kunne nemt genkende ham: det var Sakimel.

"hvorfor så sur  min ven, jeg prøver jo bare at være venlig" sagde manden, Champia fnøs. " når, jeg ser du har taget frøken Warrior  med" sagde han og vendte blikket mod Champia. "hvordan har mor og far det" sagde han drillende, Champia lignede en der kunne rive hovedet af manden, og hendes dræberblik var ætsende, hun førte hendes hånd ned til hendes bælte efter hendes sværd, men det var der selvfølelig ikke. "er det det her du leder efter" spurgte Sakimel ,og vidste et sværd frem. " hvor har du det fra?" sagde Champia hun lød helt skræmmende. " når det er et trick jeg kan" sagde Sakimel "tror du at jeg vil lade mine "gæster" komme bevæbnet ind på besøg hos mig?" han lavede et sving med sværdet, og  kastede det ned langs den lange store sal, og ramte præcist i hjertet, på en af hans sorte riddere der netop var kommet ind af døren. Michael gispede og kiggede bange  på Champia, hun virkede også lidt skræmt, men prøvede dog at holde hendes dræberblik. Ridderen faldt langsomt ned på jorden, og blev liggende med sværdet siddende lige i hjertet." åh,det arme fjols. Tænk at komme ind ad døren på dette tidspunkt." sagde Sakimel " før ham bort" han viftede hånden mod en lille udgang, og 2 sorte riddere bar ham ud. Sakimel så fuldstændig ligeglad ud, selvom han lige havde dræbt en af sine tropper, han ikke engang så meget som viste tegn på sorg, eller dårlig samvittighed. Champia vidste godt at Sakimel var en grusom tyran, men så ond? Det havde hun vist aldrig forestillet sig!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...