the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1450Visninger
AA

10. Pause

Michael var ved at døse hen, og tvang sig selv til at holde sig vågen men det var næsten umuligt. Han vækkede Champia og bad hende om at holde vagt. Da han endelig kunne ligge sig ned og sove, faldt han i søvn på stedet.

Champia ruskede hårdt i Michael, og han åbnede øjnene. Det var stadig mørk, og Michael undrede sig over hvorfor han var blevet vækket. Han skulle lige til at spørge, men Champia sagde bare kort for hovedet. "Du skal op nu, vi skal af sted." Hun havde allerede pakket sammen, og stod klar ved udgangen. Michael rejste sig træt op, og fulgte efter Champia. Han fattede ikke en pind. Hvorfor skulle de af sted så tidligt? Da han havde indhentet Champia - som gik meget hurtigt - Spurgte han hende hvorfor. Hun svarede surt. "Fjenden skulle nødig opdage os, mens vi lå og sov. Tænk dig om!" Væk var alt det de havde haft sammen med onkel, igen var hun den sure pige han havde mødt først. Michael troede at de måske var kommet af med det, men åbenbart ikke. Han overvejede at spørger hvorfor hun var så sur på ham, men endte med at nikke.

De gik ned af en lang landevej, og Champia gik så hurtigt at støvet næsten fløj om ørerne på dem. Michaels mave rumlede, hvor var han dog sulten, men Champia opdagede ikke noget gik og fortsatte bare. Da de havde gået i flere timer var klokken ved at være 12.00, og solen tittede frem bag ved nogle skyer, varmt var det også, så Michael trængte bare til at stoppe, og få hvilet benene, og få noget i maven. Som svar på hans uudtalte bøn sagde Champia: "godt så vi holder pause, og spiser lidt af den mad Carl har givet os med" Hun begyndte at styre hen mod en lille græsmark"det var den bedste ide Champia længe havde fået!" tænkte Michael, og gik glad hen mod marken, sammen med Champia.

De satte dig under et stort egetræ, hvor de  var skjult for forbipasserendes øjne. " åhh, hvor er jeg dog sulten" sagde Champia og begyndte at finde maden frem. " det er jeg også" sagde  Michael og smilede til Champia men hun kiggede bare væk. Michael kunne ikke forstå hun var så dum! han prøvede at være sød og så kiggede hun bare væk

Da de havde spist noget mad, sagde Champia: "måske skulle vi øve lidt, for hvis vi møder fjenden vil du falde om ved det mindste hug". Michael sendte hende et dræber blik, men rejste sig dog alligevel op, for han vidste at Champia på den ene eller den anden måde havde ret. Han var dog ikke meget for at indrømme det.  "Ja jeg siger bare sandheden" sagde hun med et lille drillende smil på læben.De rejste sig og startede med grundslagene, og efter det forslog Champia at de skulle tage en lille dyst for at træne Michael. Den var Michael med på. de stillede sig over for hinanden "okay vi går i gang på 3. 1 2 3" Champia slog ud efter Michael og han blokerede slaget - skævt - men godt. Champia var meget god og det gik ikke specielt godt for Michael. sådan blev de ved et godt stykke tid med Champia foran, indtil hun fik slået sværdet ud af hånden på Michael, og havde vundet. De fortsatte i lang tid og Michael var ved at blive rimelig god, selvom han ikke havde slået Champia endnu. Pludselig slog Michael ud efter Champia, hun blokerede den ikke så godt så Michael fik en  fordel, han ble ved med at slå med sværdet, mens Champia gik baglæns for at beskytte sig, hun kom tilsidst til at træde forkert, faldt og endte nede på jorden. Michael gik helt tæt på hende og holdte sværdet foran hendes hoved, hun stønnede. Michael rakte hende ånden, og hun tog tvært imod den, og han trak hende op at stå igen.

Mens de sad  under det store egetræ og sundede sig, blev de enige om at de hellere måtte se at komme videre, de vidste ikke hvor de skulle hen men lang væk fra byen skulle de!Michael ville gerne finde sin mor og far men han turde ikke sige det til Champia, for det var jo henne hos fjenden, som de flygtede fra. Men Michael behøvede slet ikke at spørge for i det samme sagde Champia" jeg kunne godt tænke mig at prøve at finde min far" hun kiggede spørgende på Michael der blev helt let om hjertet og han nikkede, og sagde at han  også  gerne ville finde sin mor og far,  og så var sagen afgjort, de skulle hen til fjendens domæne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...