the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1507Visninger
AA

7. Negaras helte

Michael trådte ind i en stor sal, efter at havde fulgt vejen som Mike havde vist ham.Salen var fyldt med en masse lange borde, og stole lavet af træ. For enden af alle bordene gik der et bord på tværs- højbordet. - Der sad allerede nogle mennesker rundt om bordene, alle vendte sig om og kiggede på Michael, da han trådte ind ad døren. " når der er du min dreng" sagde onkel der sad oppe ved højbordet.. " Kom og sæt dig" onkel  pegede på stolen ved siden af ham selv. Michael tøvede lidt,men gik så hen og satte sig, på vejen der op var der mennesker over alt  der kiggede på ham, det var faktisk lidt uhyggeligt at blive holdt så meget øje med syntes Michael. Men da han havde sat sig ,fjernede de deres blikke fra ham og begyndte at snakke. 

" Når Michael hvordan var din første trænings time så?" spurgte onkel. " jo den var så men fin nok" sagde Michael, der havde bestemt sig for at lyve, og ikke fortælle hvor forfærdelig den havde været. Han kiggede rundt på alt den  mad der var sat frem,hans mave begyndte at rumle. Der var både kylling, salat og masser af forskellig slags kød lige noget for en ham ."spis endelig min dreng, du må jo sulte!" sagde onkel og pegede på maden. Michael kastede sig over den " jeg har talt med Champia, hun siger at du klarede det fint af en nybegynder at være" sagde onkel og kiggede på Michael   "når sagde hun det" sagde Michael, han kunne ikke lade være med at lyde lidt irriteret. " ja det gjorde hun rent faktisk" sagde onkel. " du er vist ikke for gode venner med hende var?" sagde han. " nej! " sagde Michael.   "når men jeg har aftalt med hende og aftalt at hun træner dig alene indtil du er klar til at rykke op til hendes aldersgruppe" sagde han " der går vist mindst hundrede år inde." sukkede Michael " det er du faktisk ikke den eneste der har sagt, det sagde din far også da han skulle lære det,og se bare han var en af de største krigere her" sagde onkel, Michael smilede, og tænkte på sin far, Han var nu ret sej, af en far at være. Det var lidt en ny følelse at tænke på sine forældre, han havde da spekuleret på hvad der var sket med dem, og hvorfor han var hos sin onkel, men han havde aldrig tænkt over dem personligt, som folk der mindede om ham, som folk der havde født ham, og som folk han havde sine gener fra. Pludselig fik han lyst til at hører om sine forældre, om hvordan de var som personer, og hvordan de så ud. Og han sad lige ved siden af den rette mand, og var lige i det rigtige land til at få ting at vide om dem, og måske redde dem, og møde dem igen! Michael begyndte straks at kaste sig over sin onkel, med et virvar af spørgsmål. "Hey onkel" sagde han med munden fuld af mad, onkel smilede og nikkede "Hvad?" spurgte han. "kan du ikke fortælle lidt om min mor og far?" spurgte han spændt, og kiggede bedende op på ham. "jo det kan jeg da vel egentlig godt. Helena og Stiv Smith hed de, din mor og far. Du ligner en blanding af dem begge, Helena havde mørkt hår ligesom dig, hendes var bare krøllet, og din far havde glat hår. Din far havde også brune øjne og var en høj kraftig mand, din mor var mere lille, og ranglet. Dine forældre var nogle dejlige mennesker, søde og venlige mod alle de mødte, også dem som andre måske ikke brød sig om. Det var et stort tab for landet at de var forsvundet. Jeg tror også at fjenden tog dem fordi  de vidste..." Onkel stoppede pludselig og Michael syntes at det var lidt underligt, lysekronen i loftet dinglede, og det bragede i salen "hvad var det?" Onkel rejste sig fra stolen " STILLE!" råbte han ud over salen, snakke hørte straks op. Alle sad og lyttede, var det jordskælv.. nej der var meget værre. Salens døre sprang op og ind kom en fem store sorte riddere, folk skreg og trak deres sværd til forsvar. Men ridderene ræd bare videre ind i salen " Champia!" råbte onkel. hun kiggede på onkel. " Tag Michael du ved hvor hen jeg skal nok få styr på det her" råbte han og trak sit store guld sværd og løb hen i mod de sorter riddere klar til at slås, alle krigerne løb hen i mod dem og begyndte at slås det var et vildt slag. " kom!" skreg Champia og trak Michael i ærmet " hvad skal vi!" råbte Michael. " kom nu bare!" sagde hun og trak af sted med ham. Michael gik modvilligt med Champia, det virkede som om hun var hans barne passer, og at han ikke kunne tage varer for sig selv. Da de kom væk, stillede de sig i døråbningen, hvor de var skjult bag døren, der var ingen der kæmpede, folk stod bare og stirrede på hinanden, og så tog den største af de sorte krigere til orde. "VI behøves ikke at kæmpe, i ved at vi kan slå jer alle ned med få hug fra vores sværd! Sakimel vil ikke at vi behøves at kæmpe mod jer, det eneste han vil er, han vil ha drengen, Helena og Stiv Smith barn, Michael. " Michael stod ude bag døren som lammet, han kunne hører vært et ord, og kunne ikke lade være med at blive bange, men også trodsig. Hvad ville de med ham? Han var lige kommet, og så skulle de straks komme rendende og vil kidnappe ham uden han havde gjort noget! Rundt i salen var der blevet dødstille, ridderne kiggede sig omkring for at prøve og se om de kunne spotte Michael i forsamlingen. Onkel begyndte at snakke. "Vi udlevere ham ikke, det bliver over vores lig!" De mørke riddere grinede, og en af dem sagde "Hvis det er sådan i vil have det, bliver det sådan!" Og så slog den ene af ridderne ud efter onkel med sit sværd. Onkel var ikke klar, og han blev ramt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...