the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1447Visninger
AA

4. Manden på tronen

" hvad skal vi her?" spurgte Michael. De var stoppet foran en stor bygning, som lignede noget Michael havde set i en film om riddere engang. Den store bygning var hvid, Michael syntes det lignede kalk,det måtte være kalksten den store bygning var lavet af.

Michael var rimelig forvirret, han var jo bare gået gennem den gang, og pludselig var han åbenbart endt et helt andet middelalder sted. (Michael der var vild med eventyr, var meget tilbøjelig til at tro at han var havnet i en anden tid, en helt anden verden måske.) Det var nok det onkel ikke ville have han skulle se.

Champia svarede ikke på hans spørgsmål, men gik bare videre ind i en stor åben gang hvor der for enden var en dør, som de gik hen til. Den blev bevogtet men Champia viste bare hånden frem hvorpå der sad en skinnende ring, og vagterne flyttede sig straks.

De trådte ind i en stor sal med højt til loftet. For enden var der en stor stol eller nærmest en trone, der sad en på tronen,  Michael synes han havde set det ansigt før. "mester" sagde Champia "denne dreng dukkede op under træningen. Jeg aner ikke hvem det er" hun havde sit svær rettet mod Michael. " det var godt du bragte ham til mig, du kan gå" sagde manden. Champia trak sit svær til dig og traskede ud af den store sal.

Manden vendte sig om, nu kunne Michael se hvem det var, det var hans onkel. Men han havde ingen kørestol han havde normale ben. " Michael hvad laver du dog her" spurgte hans onkel " jeg bad dig om aldrig at gå ind i mit kontor og så gjorde du det".Onkel så vred  ud " Det må du altså meget undskyld je..jeg var bare så nysgerrig" fik Michael fremsetammet  "Lige nu har jeg mest lyst til at give dig en skideballe men nu du er her kan du lige så godt lære stedet at kende" sagde hans onkel, og smilede " kom så skal jeg vise dig noget, det kan godt være du ikke vil bryder dig om at vide det, men jeg syntes tiden er inde" sagde hans onkel og rejste sig fra tronen og gik raskt hen til en stor dør med store guldhåndtag. Michael fulgte med mens han kiggede undrende på onkel mens han gik,det lagde han åbenbart mærke til for han sagde " når ja min dreng i dette land kan jeg gå, der er specielle ting ved dette land".

Han åbnede døren til et stort rum der var kun en stor lampe og en masse billeder på væggene.Michael genkendte personen på et af billederne, det var onkel. " tag plads min dreng" sagde onkel og satte sig på en stor flot træstol med udskæringer. Michael satte sig ned på en stol, ved siden af. " hør min dreng jeg vidste at jeg måtte fortælle dig om dette land en dag" sagde onkel og tog en dyb indånding.

Onkel rømmede sig, og begyndte at tale. "Jeg har altid vidst at du ville finde dette sted en dag, jeg har altid vidst at jeg ikke kunne holde dig herfra. Jeg har altid vidst at du en dag ville begynde at spekulere, over livet, så det er derfor jeg ikke skælder dig ud, og sender dig tilbage. Jeg tror at du vil have godt af dette besøg.

Først og fremmest må vi tale om hvorfor du bor hos mig, for jeg ved at du meget gerne vil vide det!" Michael nikkede ivrigt og Onkel fortsatte: "Da du var helt lille boede du faktisk her i landet, i var en lykkelig familie, og jeg var blevet en lykkelig onkel. Dengang var der fred i landet her, og alle havde det godt, dengang var der ikke sket noget med mit ben, og dengang var pigen som du mødte - hun hedder Champia - forældre stadig ved hende, og der var mange der ikke var døde, og havde lidt store tab. Men pludselig slap den onde Sakimel ud af vores fængsel. Alle ledte efter ham, vores bedste soldater, men desværre Uden held. Vi ledte i flere år, og pludselig var der forsvundet en, det var min kone. Hun havde været en meget dygtig soldat, en af de bedste. Da hun var forsvundet gik der knap og nap 10 dage, og så brød krigen ud. Det var forfærdeligt, ingen var forberedte og fjenden havde en kæmpe hær, de brændte landsbyer og dræbte forsvarsløse familier. Vores tropper hørte på et tidspunkt nys om at de ville fange din mor og far, så jeg skyndte mig af sted for at advare dem. Da jeg kom derhen satte de din redning i første række, og vi nåede kun at få dig af sted før de blev fanget. Da fjenden havde trukket sig tilbage for at forberede et nyt slag fandt vi en seddel i din mor og fars hus "hej. Vi har lige fanget jeres bedste krigere, med håb om at i vil fatte at det bliver langt være næste gang vi slår til. Vi vil bortføre og dræbe flere uskyldige. Bare til info så kan i overlade os kongeriget, og i for alle jeres fanger tilbage, levende så vel som døde. De venligste hilsner, med håb om at i har det elendigt, Sakimel." Alle var måløse efter dette brev, kongen gav befalingen om at alle landsbyer og usikre steder skulle tømmes, og alle skulle flytte op i borgene i de større byer. Alt blev forstærket, krigere fik sværd, og rustinger, og blev udvalgt og blev delt i grupper. Og så slog Sakimel ned. Det var et voldsomt slag,  der var mange der døde, og blev bortført som Sakilmel havde lovet. Vi har ligget i krig med Sakimel længe. Nogen gange er der flere års pauser, nogle gange kun nogle uger. Det er en af grundene til at jeg tit tager væk, og at du blev flyttet hjem til mig."

Michael nikkede. Nu forstod han det hele.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...