the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1465Visninger
AA

17. Kampen i kælderen

Alle stod helt stille som lammede, hvad skulle de nu gøre? Ridderne kom stadigvæk nærmere og nærmere og de måtte ikke opdage udgangen. "Stod der noget om hvordan man lukkede udgangen igen?" halvt råbte Champia. Hun vidste at det var deres sidste håb, selvom det aldrig tegner godt med sorte riddere, der kommer løbende ned af trapper. Michael rystede på hovedet. Champia tog en hurtig beslutning. "Okay alle sammen!" Råbte hun, og fangede alles opmærksomhed. "De sorte riddere er lige på trapperne, og vi skal have alle ud i en fart. Jeg foreslår at alle der har kræfter nok til at gå kvinder, og børn går bagerst, og dem der kan kæmoe går forrest og forsvare de andre. Dem der er for udmattede bliver her, og lader som om de er ved at dø. Alle prøver at gemme sig når de kommer ud. Jeg bliver her, og forsvare dem der bliver herinde. Michael du skal også skynde dig med, det er dig profetien handler om, det er dig de er efter!" Michael kiggede surt på Champia. Så sagde han: "Ja, men jeg skulle bruge min venner til hjælp. Du kan ikke tvinge mig til ikke at blive her. Jeg hader at flygte, så jeg bliver her sammen med dig!" Champia sukkede, hun havde ikke tid til at diskutere, med Michael om det, så hun lod den sag ligge, og hjalp i stedet folk med at flygte ud af rummet, og finde gode steder at gemme sig. Michael kunne trods alt godt forsvare sig selv.

____                                                        ***                                                                                  ____

Tilbage i fangekælderen stod Michael beslutsomt. Champia var ved at hjælpe de sidste ud, inden de sorte riddere kom, De første var allerede nede, men de var blevet slået ned af alle de kampdygtige folk, som havde fundet hvad de kunne bruge - sten og andet - som våben. De andre sorte riddere var ikke kommet ned endnu. De havde åbenbart aftalt, at de 2, 3 stykker skulle hente de fanger, som skulle hentes, og så kunne de andre komme hvis der blev brug for det.

Michael var irriteret på Champia."Hvordan  kunne hun sige at han skulle gå ud og gemme sig, han var god nok til at kæmpe!"    men hvor var han dog dum, at stå her og være irriteret, når de sorte riddere kunne være her når som helst. Han gik hen til Champia som var ved at hjælpe en lille dreng ud. Michael havde på vejen der hen, fundet en stor sten, som han tænkte ville være god at bruge.

 Der var nu kommet en til sort ridder ned, og han skyndte sig at råbe: "De flygte, alle fangerne flygter. Efter dem!"  Sorte Riddere kom strømende ned ad trappen. Michael tænkte sig om, mens alle de sorte riddere kom stormende ned. Hvad skulle de nu gøre? Det var stort set umuligt! De fleste af deres med fanger var gået af panik, men nogle - man kunne tydeligt se hvem der var krigerne blandt dem - stillede sig parate, tog den med ro og gjorde sig klar, andre prøvede at berolige resten. Da de første riddere kom ned, med trukket sværd, begyndte fangerne at kaste sten på dem, nogle riddere faldt bevistløse om, så kunne fangerne tage deres sværd, og fortsætte med bedre våben. Champia fik også hurtigt erobret sig et sværd, og kastede senere et hen til Michael. De stillede sig sammen, og begyndte at bekæmpe ridderne og beskytte fangerne. Selvom der var mange sorte riddere og de flygtende var i stort undertal, blev ridderne slået hårdt tilbage.

Pludselig så Michael chancen for at få lavet et hul så nogle kunne flygte. Han kastede sig hen til stedet hvor han så udvejen, og begyndte at kæmpe som en gal. Der kom ikke flere sorte riddere ned ad trappen, og næsten alle havde nogle at kæmpe med. Champia så også muligheden, og skyndte sig hen for at hjælpe Michael. Lidt efter var der andre der så muligheden og kastede sig derhen for at hjælpe. De første fanger kunne nu komme igennem for alle de sorte riddere havde nogle at kæmpe mod, så de ikke kunne spærre for udvejen. En stor mand var allerede begyndt at hjælpe folk der hen - mest børnene og de meget sårede og svage - Michael kæmpede mod en sort ridder som var meget svær at slå, de kæmpede hårdt, og Michael var lige ved at give op, så han begyndte at bakke væk fra trappen, og ridderen fulgte efter ham. Michael gik baglæns ind i den åbne celle. Han vidste at han havde problemer, men hvis bare han kunne få ridderen væk fra de andre, ville det måske gå. De kom hurtigt ind i cellen, og Michael prøvede lige så stille at vende rundt, så han lige så stille kunne bakke ud af døren, og gemme sig, og så slå ridderen ned.

Michael var næsten ude af døren, men ridderen var for tæt på  til at Michael kunne nå at udføre sin plan. Pludselig så han sit snit til at slå ud efter ridderen. Michael ramte  ham på hånden og skar et dybt sår i hans arm. Ridderen skreg, og Michael skyndte sig at bakke ud af døren, og stille sig ved siden af døråbningen, så han ikke kunne ses fra fangekælderen. Der lød noget støj derinde fra, og så kom ridderen ud. "Hvor er den lille møgunge henne? Han skal få!" Sagde ridderen surt. Michael var klar til at hugge, men pludselig råbte Champia: "Michael skynd dig, kom nu." Michael kiggede efter hende, og så at hun stod ved siden af trappen, alle de sorte riddere var enten flygtet eller døde. Michael skyndte sig hen til Champia og sammen skyndte de sig op af trappen sammen, med den sorte ridder lige i hælende.

Michael standsede forpustet for enden af trappen,det så ud til at alle var med, så de løb videre. de passerede de mange døde lig, og videre gennem Sakimels slot, indtil de endelig var kommet ud i det fri, den sidste ridder havde Michael hugget ned. Alle standsede forpustet op. " kom folkens, vi må se at komme uden for række vide, der går ikke lang tid før Sakimel finder ud af at han mangler et par fanger, og sender alle sine riddere ud efter os, denne vej!" råbte Champia og løb op af en bakke, og videre ned i en dal. Champia stod stille og skuede  ned over den lille dal, efter et godt gemmested. Alle flygtningene var nu kommet op, det var næsten som om at de havde fået en masse kræfter, efter at de var kommet ud fra fangehullet. "de kommer!" råbte en mand, der stod i flokken af dem. nu måtte de handle hurtigt!. "herhen!" Råbte Champia og løb ned mod den lille skov. Alle løb med, og de nåede lige ind i skoven, før de sorte riddere var kommet af sted. De sorte riddere styrede hen mod vejen, og fortsatte lige forbi dem. De var reddet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...