the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1469Visninger
AA

9. Flugt

Michael vågnede op om natten, Champia havde vækket ham. Det var hans tur til at holde vagt over onkel. Hun så træt på ham, nattens prøvelser havde været hårde for dem begge og de trængte til at sove, men Champia ville tage den første vagt. "Han har det bedre" hviskede hun til Michael. "Men han er endnu ikke ved bevidsthed. Han trækker vejret meget bedre nu end før. Husk at give ham noget vand!" Michael smilede som svar, og Champia lagde sig ned for at sove.Michael fandt vandkrukken frem, Onkel sov tungt, og det gjorde Champia også nu. Han holdt vandkrukken ned mod onkels mund, og hældte en lille smule ned i hans mund. Meget lidt af gangen. Onkel begyndte pludselig besværet at hoste, og Michael blev helt forskrækket, tænk nu hvis han var kommet til at kvæle onkel med vandet? Han kunne jo ikke synke det! Men onkel stoppede lidt efter med sin hosten, og slog så øjnene op. "onkel drik lidt" sagde han til ham og rakte ham krukken. " mange tak" sagde onkel ,man kunne høre i hans stemme at han stadig ikke var rask, og at han havde lidt besvær med at trække vejret. "du er en god dreng Michael" sagde han og hostede. "mange tak onkel, men du skal ligge dig ned og sove, du er ikke rask!" sagde Michael ,og vidste at onkels liv måske kunne afhænge af Michael. " hør min dreng... nede i byen der hvor du mødte Carl. Champia kender vejen, væk ham og få ham til at komme og  uden af blive set af nogle!... så skal dig og Champia stikke af til et sikkert sted hvor ingen kan finde jer" sagde onkel " nej!, jeg bliver her hos dig" sagde Michael " se på mig" sagde onkel, Michael  kiggede på ham " du skal tage af sted til Carl nu! Bekymre dig ikke om mig, jeg finder på noget, det er dig de vil ha!" sagde han. Onkels åndedræt var meget besværet, han var blevet udmattet af at snakke med Michael, så han var ved at glide ud af bevidsthed igen. Michael var ikke meget for at lade ham være alene, men vidste at han var nød til det. Men han vidste også at hvis de lod onkel være alene kunne han dø.

 Han vækkede Champia og satte hende ind i planen, hun var med på den. " her" sagde hun og rakte en lang kappe frem som havde hængt inde i et skab i rummet, og fandt efter det også en til sig selv. " Han tog den på og det samme gjorde Champia. Hun knælede ned og kiggede til onkel, og så det samme som Michael havde set, han kunne ikke overleve uden hjælp. Efter det stak hun hovedet ud ad tæppet, og kaldte på en, som var stoppet med at kæmpe. Han kom ind i rummet til Champia, og hun fortalte ham at han skulle passe på onkel, imens de fandt en der kunne gøre det. Det var han helt med, og Champia og Michael gik stille ud ad døren.

Natten var kold, og der var en masse stjerner på den mørke himmel, månen var fuld, og lyste op, ikke lige vejret til en flugt! Michael var glad for kappen Champia havde fundet til ham. De begyndte at løbe ned ad bakken, og hen mod byen. Når de kunne blive set, krøb de af sted i græsset. når der en gang i mellem gled en sky for månen løb de alt hvad de kunne. Det var en besværet tur, og den tog lang tid, men endelig kom de ned til byen. De løb gennem de mange gader, og endte ved et hyggeligt lille værtshus, der var mørkt. Dem derinde var sikkert gået i seng. "Er det her Carl bor?" Hviskede Michael stille. Champia nikkede og tog i døren. Den gik op og de trådte ind.

Pludselig blev lyset tændt og en mand med langt skæg stod med sværdet rettet mod dem, Champia og Michael hoppede et skridt tilbage af forskrækkelse." åh er det bare jer børn" sagde Carl og trak sværdet til sig, Michael og Champia blev straks meget mere rolige. " hvad bringer jer her til midt om natten" sagde han. " jo det er fordi...." begyndte Michael og fortalte historien og deres plan. " jaså, jamen der er ingen tid af spilde i må af sted kom så børn" sagde han. "Men i kan skam ikke flygte uden noget mad, og en oppakning, og der er James så smart at han sender jer til gamle Carl her, og han ved hvad i skal bruge!" Han begyndte at rumstere rundt i noget der lignede et køkken,og han fandt  mad, tæpper og en masse andet godt. Da han var færdig havde han pakket det ned i to tasker. "Jeg håber det må hjælpe jer på jeres rejse. Der er også nogle våben med, for jeg regner ikke med at i fik nået det" og så skubbede dem blidt ud af døren. Michael, Carl og Champia skyndte sig at tage mørke kapper på, og gemme sig omme bag huset, nogle sorte riddere red forbi, Michaels hjerte sad helt oppe i halsen på ham. Pludselig standsede de alle sammen, og en grov stemme sagde: " hvad var det, jeg synes jeg så noget røre på sig"  "åhh nej hvad hvis de opdager os?" Michael kunne ikke holde ud af tænke på hvad der så ville ske. " ah det var nok bare en prærieulv" sagde en anden en. Den første rystede på hovedet og sagde: " midt inde i byen, helt ærligt. Men glem det, lad os komme videre" De red alle sammen forbi, og  Michael åndende lettet op. Nu måtte de bare se at komme videre.

Carl sagde farvel, og skyndte sig ned ad gaden. Han var god til at skjule sig i skyggen, og han blev hurtigt væk. Michael var Carl dybt taknemmelig, så meget han havde vovet for dem!

Champia trak i Michael, og sagde at de måtte skynde sig af sted. Michael forstod, og de løb af sted.

De løb i de mørksete skygger, så de ikke kunne ses. Engang i mellem var de nød til at stoppe op, fordi nogle sorte riddere engang i mellem red forbi. Bare på denne nat have fjenden invaderet byen fuldstændigt. Det var forfærdeligt.

Da Champia syntes at de var langt nok væk fra byen, fandt de et godt skjulested, hvor de kunne sove. Michael startede med at holde vagt mens Champia sov. Det var koldt, men hun havde sagt at de ikke skulle tænde et bål. Det var for farligt, og kunne både tiltrække fjender og dyr.

Michael kunne ikke lade være med at sidde og fantasere, og komme til at tænke skræmmende tanker, som at der kom prærie ulve, eller sorte riddere, eller et monster. Han sagde en masse gange til sig selv, at han var for stor til den slags fantasier. Men tankerne sneg sig alligevel ind på ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...