the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1522Visninger
AA

11. Fjendes Linjer

Champia og Michael gik af sted efter lidt tid. Champia var glad for at de endelig havde fundet noget de var enige om. Hun havde nok også taget rimelig meget fejl af Michael. Han var utrolig god til sværdkamp, og var også meget stærk. Han var ikke en lille svækling. Hun vidste faktisk ikke hvorfor hun havde været sådan over for ham. Måske var det bare svært for hende at møde Michael, fordi at han var let ligesom hende. Måske var hun bange for at han ville overtage hendes plads? Men hun vidste det ikke.

De gik indtil mørket kom frem, og så begyndte de at lede efter et sted at sove. Landskabet her var mørkt og fuld af klipper og gamle rådne træer uden et eneste blad på. Champia så en grotte oppe ved en af klipperne. Et godt sted at skjule sig. De ville på den anden side være fanget som mus i en fælde hvis de blev opdaget. Men med den grotte der, og lidt camouflage for udgangen kunne de godt tage chancen.

De listede stille frem  i mørket på vej mod grotten, da de nåede der hen fandt Michael nogle tæpper frem fra tasken og hængte dem op foran udgangen. " det ser fint ud, men vi mangler lige nogle pinde, og nogle sten og så er det god camouflage!" sagde Champia og kiggede halvt imponeret, og halvt skeptisk på det han havde lavet. Hun vendte rundt og tog to tæpper mere ud at tasken, og lagde dem til rette på det hårde stengulv, det kunne de sove på. " vi må få lavet os et bål til at holde varmen med" sagde Michael og kiggede spørgende på Champia. "Jeg ved ikke helt... Måske er det for risikabelt? Men på den anden side kan vi jo bare lave et lille bål, som nemt kan slukkes hvor røgen ikke er for stor? Ja det gør vi!" Michael nikkede og gik ud sammen med Champia for at finde pinde til indgangen, og  bålet.

De ledte i lang tid, for det var ikke lige pinde man fandt mest ad i disse klippe egne. Til sidst havde de dog fundet en fin mængde brænde, og gik ned mod grotten.

Da de havde lavet bålet, og spist noget mad, dækkede de indgangen, og skulle til at lægge sig til at sove da de pludselig hørte råb. "Ind med dig!" hvæsede Champia og Michael skyndte sig ind i grotten, uden videre diskussion.

Champias hjerte sad helt oppe i halsen på hende, da hun hørte stemmerne komme nærmere. Nu kunne hun hører hvad de sagde. Det var sorte ryttere kunne hun hører på deres barske, kolde og grove stemmer. "Jeg så ild deroppe" råbte den ene, og en anden svarede "Det samme gjorde jeg, lad os undersøge sagen." Man kunne hører at de red gennem skoven. Fanget som mus i en fælde! Hvor dum kunne hun ikke være? Som om hun ikke vidste, at man på lang afstand kunne se selv det mindste bål. Som om hun ikke vidste, at der selvom bålet var slukket ville være røg. Som om hun ikke vidste.... Årh det kunne være lige meget nu. De var fanget, og der var ikke tid til selvbebrejdelser. Dem kunne hun give sig selv når hun var fanget... eller død. Hun ville kæmpe for Michaels og hendes liv, og vise at hun ikke var sådan til at bide skeer med. Stemmerne og råbene kom nærmere. De fulgte lugten af røg, og lyset fra gløderne. Snart ville de være fremme, og de kunne ikke nå at flygte.

De sorte ryttere var nu begyndt at klatre op ad muren. Og nu var de helt oppe hos Champia. Hun holdt sit sværd klar, og stillede sig i kamp possession. Men før hun overhoved nåede at svinge sit sværd blev hun frarøvet det, og bagbundet. En grov stemme sagde til hende: "Og hvem har vi så her? Er det ikke lille Warrior der et på banen? Hvem skulle have troet det om dig? Sådan bare at flygte når din landsby har brug for hjælp! Det kan kun betyde en ting: Du flygter med en, det er din mission. Og den ene du flygte med, og vel ikke Michael Smith?" Champia kunne næsten se smilet for sig, selvom det var skjult inde bag hans "maske" "Tjek inde i grotten" Sagde han henvendt til de andre. Alle de sorte riddere gik ind i grotten. undtagen to. Manden der snakkede og ham der havde bundet hende. Han stod grinene med hendes sværd, og Champia sendte ham dræber blikket. "Uh nu bliver jeg bange" sagde han sarkastisk og de tog riddere grinede. "Ja for mit blik kan nemlig dræbe!" sagde Champia, med en stemme der ligefrem dryppede af had og ironi. Ridderne grinede, men Champia viste at hvis hun ikke kun sårer dem med sværd, kunne hun vel sige noget smart til dem med ord! Der lød tumult og slagsmål inde fra grotten. De havde fundet Michael. Lidt efter kom de slæbende ud med ham, og en anden gik med en kæp. "Den lille slyngel bed mig i fingeren!" sagde en af de sorte riddere, og man kunne se at Michael smilede. "Det kan være lige meget om han bider dig, for du kan få det dobbelt erstattet når først herren ser hvad vi har fanget! Vi ridder mod fjendens borg. Af sted!" Michael og Champia blev sat op på vær sin hest bag ved en rytter, hvor de havde fået deres arme bundet om livet på den rytter, og deres ben surret fast til hestens mave. Nu kunne de i hvert fald ikke stikke af. Den gode ting var at de var på vej mod fjendens linjer. Den dårlige var at det var på den forkerte måde!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...