the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1525Visninger
AA

14. Den mystiske gåde

Michael snakkede længe med sine forældre om hvordan de havde det, og alt det han havde oplevet i alle de år, men de blev hurtigt trætte, så lidt efter de havde snakket færdig, sov de.

Michael gik rundt i cellen, for at finde en mulig flugtvej, og for at få et overblik. Han fandt ud af at de befandt sig i en kæmpe stor celle, hvor der sad en masse andre håbløse fanger rundt omkring over det hele.De fleste sov en meget urolig søvn, hvor de kastede sig frem og tilbage, eller mumlede noget.

Det var en meget broget forsamling. Der var halvgamle mennesker, voksne i alle mulige forskellige aldre, teenagere, og endda børn helt ned på 6, 7 år! Michael var rystet over det han så, og kunne ikke fatte hvordan Sakimel kunne være så ond? De fleste af børnene bar samme præg som Michael forældre, af at have siddet hernede i en evighed. Alle var lige tynde og udsultede. Dette syn gjorde Michael meget mere opsat end han var i forvejen på at slippe ud, og få dræbt Sakimel så det kunne få en ende!

Michael havde snakket med sin mor og far, og de var blevet enige om at det nok ikke var muligt at få dem med ud fra fængslet i første omgang. Lige nu ville de satse mest på at få Michael og Champia ud, så de kunne få Sakimel ned med nakken. Det ville også være helt umuligt at tømme det store fængsel uden at blive opdaget, selvom det var det Michael havde allermest lyst til. Han var bange for at når han kom tilbage ville alle være døde. Han havde ikke specielt meget lyst til at forlade sin mors trykke favn. Han havde jo lige mødt hende, han havde endelig mødt den mor der havde været væk for ham stort set hele sit liv. Champia syntes vist lige så lidt om beslutningen, som Michael gjorde, men de vidste begge at det var nødvendigt.

Nu var det Michael´s tur til at trave frem og tilbage, ikke for at bebrejde sig selv, men for at undersøge hver en tomme af fængslets fire mure.  hvordan skulle de slippe ud af et fængsel lavet af store tykke metal stænger? Han var tom for ideer. han kiggede rundt i det store rum. Der var nogle små bitte vinduer øverst oppe, selvfølelig med tremmer for. "de kunne måske kravle.... nej det går ikke"Michael lod blikket glide ned over muren, med vinduerne i. Der var intet at se, og så alligevel, Der henne i et af hjørnerne kunne Michael lige ane et stykke snusket ældgammelt papir. Michael skyndte sig derhen, for at kigge nærmere på sagen.Det var et ældgammelt og skrøbeligt papir, og det var næsten som om det kunne smuldre mellem hans fingre, men alligevel kunne han ikke lade være med at føle at det her var udvejen. At det her kunne hjælpe, han mærkede spændingen stige. Michael børstede forsigtigt det værste skidt af, og der midt på papiret stod der... Ingenting. Ikke det mindste. Michael blev så skuffet at han i frustration smed papiret fra sig. Det landede henne ved siden af en sovende mand, lige under et af vinduerne, hvor fuldmånen lyste skarpt ind gennem det. Manden vågnede pludselig og tog fat i papiret. Han spurgte med en træt tyndslidt stemme. "Er det dit?" Michael havde pludselig lagt mærke til, at der var kommet noget frem på papiret. Han nikkede og gik hen og tog det. Der var noget skrift på hvor der stod, med sirlig skrevet skråskrift:

Alle som er fanget i dette hul,

og har søgt fra loft til gulv,

 har søgt om vejen ud,

uden heldets bud.

i har lidt den lidelse her,

at være væk fra dem man har kær.

søg der hvor håbet kommer fra,

så skal i slippe ud her fra.

K.c.s.

Michael kigget forvirret på det gamle papir, "søg der hvor håbet kommer fra, hvad kunne det betyde?."

"hvad har du der?" sagde Champia der var vågnet og kommet hen til Michael. "bare et gammelt stykke papir" sagde Michael henkastet. " lad mig se" sagde hun og tog papiret fra Michael. "søg hvor håbet kommer fra" sagde hun stille, " hvad kan det betyde?". Michael rystede på hovedet. Hun satte sig ned, og Michael fulgte hendes eksempel. " hvem er K.c.S?" spurte Champia undrende.Michael måtte atter ryste på hovedet.

"Jeg tror faktisk at det her er løsningen på hvordan vi skal komme ud!" Sagde Champia efter noget tid. "Prøv lige at tænke over det. Der står: alle fanger i dette hul. Det må jo være skrevet direkte til os, der sidder i Sakimels hul!" Hun smilede som om hun havde fundet hele løsningen, men Michael var nu ikke så optimistisk. Det var helt sikkert at brevet havde betydning, men hjælpe dem ud? Nok ikke. Champia virkede frustreret over Michaels mangel på optimisme. Hun prøvede at forklare ham det igen. Men han svarede bare rent ud, at de ikke skulle gøre sig noget håb. Champia sukkede og gik væk fra Michael med papiret. Michael blev siddende ved siden af den sovende mand, og grublede over gåden, som den mystiske K.c.s havde skrevet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...