the knight

14 årige Michael Smith bor hos sin onkel som sidder i kørestol efter et uheld. en dag hvor michael går lidt rundt på den store herregård, hans onkel bor på, opdager han en dør der fører til en fortryllet verden med krigere, riddere og smukke jomfruer.
Den ridderverden Michael altid har drømt om, da han var lille.
Men han finder hurtigt ud af at det ikke er så nemt som det burde være, og at faren lurer overalt.
Han finder ud af mere om sin familie, og hvorfor han er havnet hos sin onkel.


smid meget gerne en komentar og din menning om det nyeste kapitel:D

7Likes
11Kommentarer
1441Visninger
AA

16. daggry

Champia følte sig træt, og håbløs. En gåde på væggen, det var da helt umuligt. Det kunne godt være at Michael var helt op at køre, og syntes at have fundet svar på det hele, men det syntes Champia ikke. Hun sukkede, og kiggede på Michael. "Så vi skal bare finde den gåde på væggen?" spurgte Champia træt. Michael nikkede. Champia rejste sig op, og gik hen til de små vinduer. Det var jo umuligt. Hvis håbet var vinduet, var håbet meget lille. Men... der var et alligevel et lille et. "søg der hvor håbet kommer fra."  lød teksten. Champia begyndte at kigge og lede omkring vinduet. Der var selvfølelig intet, men hun blev alligevel ved. Michael kom også over til hende, og sammen ledte de efter det umulige: håbet. De ledte i lang tid, uden held. Tilsidst satte Champia sig træt ned, og sukkede. Det var jo umuligt. Hun kiggede på den massive væg, og så noget der fangede hendes blik. En lille firkant, med en rund cirkel inde i. Hun vinkede Michael hen til sig, og sammen undersøgte de den lille firkant, og prøvede at finde ud af hvad den skulle bruges til. Pludselig fik Champia en idé. "Kom lige med papiret, hvor gåden stod på!" sagde hun ivrigt, og Michael rakte hende papiret, som han havde gået med i lommen.

Champia rullede papiret sammen, til et aflangt rør, som hun lige så stille stak ind i cirkelen inde i firkanten.Den gav et ryk, Champia slap papiret, firkanten trak sig ind i væggen.Michael og Champia vekslede blikke, "måske var det udvejen."  tænkte hun. Champia og Michael ventede lidt, men der skete ikke noget. De satte sig ned, det var "håbløst, de havde prøvet alt hvad der var i det lille hul."

Solen var ved at stå op, den var klar og rød, dens skarpe morgen stråler skinnede ind gennem det lille vindue og ramte væggen over dem, de missede med øjnene.I det øjeblik solens stråler ramte væggen kom der nogle små sorte bogstaver frem, nærmest som var de ridset ind i væggen. Champia og Michael rejste sig og kigge nysegerigt på væggen der stod: 

"Fra vinduet kommer håbet,

det halve af 6 giver råbet,

om en udvej fra en fjern galakse

men vær vakse,

for udvejen findes kun,

som solen står i denne stund."

Champia sukkede. Endnu en gåde, som var det hun hadede allermest! "Hvad er der galt?" spurgte Michael som smilede over hele hans ansigt. "Ikke andet end at vi skal til at løse endnu en dum gåde!" svarede Champia gnavent. Hun var træt, og når hun var træt blev hun nemt sur. "Det er da slet ikke så svært. Vi skal bare sige, det halve af 6 giver 3. så det har noget at gøre med 3, og solen står netop som anvist på gåden. Så jeg tænker at det er der hvor solen rammer gennem vinduet. Og så ved nummer tre stang, for den rammer døren. Og så er der 3 stænger længere henne. Forstod du det?" spurgte Michael. Champia kiggede underligt på ham, han havde rablet en masse af sig, som Champia ikke forstod et pip af, men det lød meget rigtigt. Hun rystede på hovedet og sagde: "Jeg forstod ikke et ord af hvad du sagde, men det lød rigtigt." Michael hørte ikke efter, han gik bare hen og rørte ved  den 3 tremme ved døren, og jorden under dem begyndte pludselig at ryste.

Michaels far og mor, og Champias far som havde siddet og kigget på under hele optrinnet, kom nu pludseligt på benene, og det forekom Champia meget utroligt, da hun selv havde svært ved at stå på benene.  Det rystede og rumlede et stykke tid, mens solen kom højere og højere op på himlen. Alle folk i fængslet var oppe og stå, selv de svageste. Det var næsten som om de havde vundet deres styrke tilbage. Pludselig stoppede det med at ryste og rumle, og så var døren sprunget op. Alle var glade og helt parate til at løbe, da de hørte fodtrin på trappen. Det var en hel hær af sorte riddere, der kom dundrende ned ad trappen!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...