The summer of my life ~ 1D

Zendayas ellers kedelige sommer, for pludselig en uventet drejning, da hun møder drengen Patrick. Han er på ferie og de falder hurtigt for hinanden. Zendaya var i den syvende himmel, men hun frygter stadig den dag, hvor Patrick skal af sted.
Patrick virker mystisk. Han lyver om hvor han er og hvem han er sammen med. Zendaya for hurtig mistanke om det er en anden, men stoler på ham.

Men hvad hun ikke ved, er at hans hemmelighed er større end ventet.
(Vil sige fra starten af, at det ikke vil føles som en fan fiction!!!)

0Likes
1Kommentarer
605Visninger

1. Prolog

 

At se tilbage på sommeren giver mig både et smil på læben, men også tårer på min kind. Jeg har altid synes tiden gik for langsomt, men denne sommer måtte aldrig slutte. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før. Jeg vil gerne kalde det for kærlighed, men er det egentligt det, når vi kun kendte hinanden i 3 fantastiske uger? Men den måde du så på mig, holdte om mig og kyssede mig, det skreg kærlighed. Jeg længes efter din varme, den tryghed du gav mig, din beroligende effekt på mig, jeg længes efter dig!

Jeg hader dig. Jeg hader dig, for at efterlade mig i dette tomrum. Når jeg hører folk nævne dit navn, føles det som at få stukket 1000 knive ind i mit hjerte. Utroligt nok, så er jeg ikke død endnu, selvom det føles sådan indeni. Hvorfor er det jeg ikke kan komme videre? Det varede 3 uger, 3 sølle uger! Hvad snakker jeg om? Det var de mest fantastiske 3 uger i hele mit liv, som aldrig kan erstattes.

Nu sidder jeg her. Samme sted som vi sagde farvel for 4 måneder siden. Men det er uden dig og der er næsten 30 grader koldere. Jeg har dit brev i hånden. Tænkt at du faktisk har skrevet til mig? Tænk at du faktisk kan huske mig. Selvom jeg fik brevet for flere timer siden, ville jeg først læse det når jeg kom til det sted, der satte mig i det uendelige tomrum. Jeg ved ikke hvad jeg forventer. At tomrummet bliver helet, eller blot større. Men det vil jeg i hvert fald finde ud af nu.

"Kære Zendaya

Kan du huske mig? Jeg kan i hvert fald huske dig. Eller huske og huske. Du har sat de dybeste spor i mit hjerte og min sjæl. Tænk at der virkelig er gået 4 måneder siden vi sagde farvel. Det føles virkelig som i går, men jeg har jo også haft andet at lave. Mit band optager al min tid, så det er jo der alle mine tanker ligger."

Jeg blinker hurtigt med øjnene, for at stoppe tårerne inden de når at løbe deres vej ned af mine kinder. Hvad er hans budskab med dette? Jeg vil egentligt ikke læse videre, men noget siger mig, at hele sandheden står her. Forsigtigt læser jeg mig videre.

"Men ligeså snart jeg har fri, dukker dit ansigt op. Først det grinende. Så lykkelig, vidste intet om det der ville ske. Men så kommer det sidste ansigt jeg så. Blanke, ulykkelige øjne og et falsk smil, som prøver at overbevise at det er det bedste, mens alt andet siger at det her aldrig måtte ske. Det samme skete for mig. Hvorfor tog vi denne beslutning? Når ja, vi boede for langt fra hinanden, men du skal høre sandheden Zendaya. Jeg løj. Jeg har hele tiden boet i London. Mit navn er ikke Patrick. Jeg har ikke et garageband. Jeg er Niall Horan, et af medlemmerne i boy bandet One Direction. Det undrer mig stadig, at du ikke fandt ud af det. Du bor trods alt i London, her hvor alt sker.

Men jeg vil gerne se dig igen. Kun hvis du vil, håber ikke du er oprevet, sur eller vred til det. Her er mit nummer, så skriv til mig. xx xx xx xx

Håber vi ses.

Niall Horan"

Jeg krøller arrigt  papiret sammen og smider det på jorden, og løber min vej. Men jeg vil se ham igen. Jeg går tilbage, tager papiret og skriver til ham.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...