Et tilbageblik

Roses mor har lige begået selvmord, og hendes liv er sat på pause. Hendes veninde Frida kommer og besøger hende, men en dag er der noget ved hende, der er anderledes. Rose får muligheden for at lave om på fortiden. Men Rose finder ud af, at alt ikke er som det ser ud til.

1Likes
1Kommentarer
457Visninger
AA

5. Forrådt Af Sandheden

Kapitel 5: Forrådt Af Sandheden

Jeg stoppede op, for jeg følte, at jeg blev iagttaget. Men da jeg kiggede mig omkring kunne jeg ikke se nogen.

”Hey! Kan du ikke huske, hvor du skal hen? Eller…” Sagde Daniel på vej over mod mig. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forskrækket.

”Nej, men det var som om at der var en, der holdte øje med mig.”

”Du er sikkert bare paranoid. Du ser faktisk lidt anspændt ud. Er du okay?”

”Ja, jeg har det fint,” svarede jeg. Han tog min tog, også gik vi ind i gyden. Vi stoppede foran en væg. Han lænede sig ind over mig, og begyndte at kysse mig. Hans ene hånd, var placeret på væggen over hovedet på mig, og den anden var på min hofte. Jeg afbrød kysset, da jeg kunne mærke, at jeg havde fået en sms.

Jeg er virkelig ked af det, det var fra Frida. Hvad er du ked af, skrev jeg tilbage. I samme sekund jeg havde lagt mobilen ned i lommen, kyssede Daniel mig. Pludselig hørte jeg en lyd, der fik mig til at afbryde kysset. Hvad var det? Spurgte jeg mig selv.

”Hvad var det for en lyd?” spurgte jeg Daniel.

”Det ved jeg ikke,” svarede Daniel. Men jeg kunne hører, at han løj. Så kom lyden igen, det kom fra gyden. Da jeg kiggede nærmere, så jeg, at der stod to og sloges inde i gyden. Jeg var på vej ind i gyden, da jeg så et ansigt jeg kendte. Det var min mor, og den hun sloges med var tydeligvis ikke et menneske, det var et uhyre. Jeg skulle til at kalde på min mor, men inden jeg fik et ord ud, tog Daniel sin hånd over min mund. Jeg skulle til at løbe hen for at hjælpe, men så var der en, der tog fat i mig. Så jeg kunne ikke gøre noget, jeg så bare til mens de sloges. Jeg begyndte at ryste på hovedet, i håbet af Daniel ville flytte sin hånd. I sekundet jeg fik rystet hånden væk fra min mund, vendte jeg hovedet. Og så, at det var Frida, der havde fat i mig. Da jeg vendte hovedet lå min mor på jorden. Frida løsnede grebet, og jeg løb over til min mor. Jeg satte mig på huk ved siden af min mor, og prøvede at finde en puls. Men lige meget, hvor jeg prøvede kunne jeg ikke finde pulsen. Hun var død, min mor var død. Min far havde løjet for mig, hun havde ikke begået selvmord, hun blev myrdet.

”Det var aldrig meningen, at jeg skulle redde hende, vel?” spurgte jeg med tåre ned af kinderne. Ingen sagde noget, Frida rystede bare på hovedet.

”Du fik mig til at tro at du kunne lide mig, så du kunne få min tillid. Er du også fra min tid?” spurgte jeg oprevet.     

”ja i starten var det derfor, men så efter vi kyssede første gang, det var som om det startede nogle følelser for dig. Og ja jeg er fra din tid.” Det virkede som om, at han var meget ked af, hvad han havde gjort. Men jeg havde stolet på ham før, og det misbrugte han.

”Hvordan kunne i gøre det mod mig? I vidste, at min mor ville dø her. Også tog i mig med så jeg kunne se det hele fra første række. Og det værste er, at I ikke lød mig redde hende.” jeg skulle til at sige at de havde løjet, men de var ikke de eneste der havde løjet for mig. Det havde min far også.

Jeg stod og råbte af dem i en halv time, og så tilgav jeg dem, for jeg vidste at de bare gjorde, hvad de blev bedt om.

”Jeg vil gerne hjem nu, og med det mener jeg vores egen tid,” sagde jeg mens jeg prøvede ikke at råbe.

”Okay, men jeg skal bruge billederammen,” sagde Frida.

”Men skal vi så ikke bruge et billede fra den dag?” spurgte Daniel.

”Nej, man vender bare billedet om, det vil sende os tilbage” sagde Frida. Mærkeligt nok smilede hun, det var nok fordi, at elsker at folk spørger hende om sådan noget.

 

Det var samme tidspunkt, som da vi rejste, lagde jeg mærke til. Jeg er nødt til at finde ud af, hvorfor min far løj for mig, sagde jeg til mig selv. Frida afbrød min tanke strøm, da hun sagde:

”Hvad har du tænkt dig at gøre?”

”Det ved jeg ikke,” svarede jeg, mens jeg stirrede ud i luften.

Jeg var ved at tage i dørhåndtaget, da min far trådte ind af døren. Jeg besluttede mig for at spørger ham lige ud.

”Hvordan døde mor?” det vidste jeg jo godt, men jeg bare vide om han ville lyve for mig igen.

”Hun tog en overdosis. Det ved du da godt,” sagde han. Det virkede ikke engang som om, at han var ked af det over, at han stod og løj for mig.  

”Hvordan kan du stå og lyve for mig, uden problemer? Jeg ved, at mor blev slået ihjel af et uhyre” sagde jeg med hævet stemme.

”Hvordan ved du det?” spurgte han, med bekymring i stemmen.

”Jeg har set det med mine egne øjne.”

”Hvordan det?” spurgte han. Og han havde endelig opgivet at skjule det fra mig. Jeg kiggede over på Frida for at få tilladelse til at sige sandheden. Vi fik øjenkontakt, og hun nikkede, så det må betyde, at jeg fik min tilladelse.

”Frida er en heks, hun fik os tilbage til dagen før mor begik selvmord. Og vi var der så til bagefter. Så nu er det din tur til at svare. Hvorfor løj du for mig?”

”Jeg prøvede at beskytte dig. Jeg ville ikke have, at du voksede op med den skæbne, som din mor og jeg,” sagde han meget troværdig.

 

 

Vi havde diskuteret, snakket og råbt en del. Og nu sad jeg igen i vindueskarmen. Med viden om, at min familie åbenbart var monstre jæger. Jeg græd ikke, i stedet følte jeg mig stærkere end nogensinde før.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...