επόπτης

Mary er 15 år gammel og en halvblods... Bare det at hun er en halvblod er rimelig mest up, men at der så er spået en profeti om hende, der siger at hun enten vil uradere guderne(græsk mytoligi) eller hendes far familie(Titanerne).

1Likes
0Kommentarer
542Visninger
AA

1. Ens rådne liv bliver om muligt mere rådent

Stanken rystede i mine næsebor, og frygten lå som en tyk tåge over mig. Døren jeg have barrikeret mig bagved skælvede da noget stort prøvede at sparke det op udefra, men trods disse små vigtige detaljer så var jeg faktisk i stand til at tænke rationelt. Jeg vidste at jeg hed Mary Elizabeth Kolt. Jeg var femten. Jeg var ikke menneske. Jeg var… jeg var halvblods. Bare ordet gav mig en klam smag i munden. Mine tanker blev kort afbrudt, da endnu en skælven, og et dybt skrig lød da hængslerne blev flået af. Og der stod jeg. Ansigt til ansigt, med noget af det klammeste jeg har set i mit liv. En stor tryne der var gennemvædet af snot. To horn stak op længere bag uhyrets enorme tryne. Det var en Minotauros. Ja, for jer som ikke ved hvad en Minotauros, vil jeg lige kort forklare det. En Minotauros er en 2 meter høj bøf, ekstrem behåret, ekstrem klam, ekstrem farlig, og endnu være, jeg stod foran den. Tyrenakken brølede højt, mens den stirrede ophidset på mig. Han trængte altså seriøst til at tag en SB12. Jeg trak mit sværd. En meter lang overjordisk bronze, og guld. Uhyret kiggede på mig som om jeg ikke engang jeg var besværet værd, og kastede sig frem mod mig. Jeg slog hjernen fra, og rullede til siden. Den behårede bøf brølede, og gjorde front mod mig. Jeg så mit snit, og krøb tæt mod jorden, mens jeg holdte mit sværd foran mod mig. Bøffen brølede igen, og satte igen frem mod mig. Men lige inden vi kolliderede, kastede jeg mig til siden, på en eller anden besynderlig møde lykkedes det mig at dreje i luften, så jeg kunne bore mit sværd dybt ind i hans behårede side. Den ildelugtende bøf stoppede i kort øjeblik, for han splintrede i en kaskade af gyldent støv. Jeg hostede, mens jeg stønnede ”klamt”

 

Okay der er sikkert nogen der gerne vil ha en foklaring. Hvad dælen er en halvblods? Én halvblods er en person som er et produkt der er kommet ud af en Gud eller Titan, som har været forelsket i en dødelig. Desværre for mig, er jeg ikke den ”normale halvblods”. (hvis altså en halvblods kan betegnes som normal) Jeg er halv Titan. Og nogen kan nok ikke se det forbandet uheldige ved det. Men jo altså Guderne der hersker lige nu, efter de havde onduleret min far Koeus, som var Intelligensens gud indtil hende der Athene kom. Når men tilbage til hvorfor det var så forbandet uheldigt. Ja ser du altså min far Koeus, er uden Guderne ved det, steget op for Tataros, på en eller en bizar måde som han ikke har tænkt at indviede mig i. Og efter pligt har han forelsket sig i en dødelig. Af pligt fordi at der er blevet spået en profeti, for nylig… En profeti der siger at et barn af den gamle intelligens, vil afgøre om verden enten falder eller forbliver. Hyggelig ting at få vide som ti årig. Men altså min far håber på at jeg vil gøre udfald, for at den styrte sammen. Og ja han behøver ikke håbe for længe, for verden som jeg lever i stinker. Min mor kunne ikke passe på mig som lille. Og når jeg mener at hun ikke kunne passe på mig, mener jeg at hun ofte efterlod mig på gaden, for at besøge hendes såkaldte venner. Jeg må indrømme at jeg er glad for at jeg aldrig har mødt dem. Så da det var muligt stak jeg af. Og da jeg stak af så jeg de forfærdeligste ting. Mennesker der råbte og skreg af hinanden, folk der slog deres børn halvt til døde. Jeg skælvede, for lige meget hvor uhyggelig Tyrenakken havde været, vil den aldrig ophøre den skam, og uhygge som da jeg overværede en anden der myrdede en anden. Jeg skælvede da minderne overvælde mig.

 

Himlen var bælgene mørk. Gade lygterne sendte et sparsomt lys, nedover den trængte gade jeg havde slået mig ned, gemt bag papkasser, med et slidt tæppe, som dog ikke kunne holde kulden ude. Men det var bedre end ingenting, og desuden havde jeg for der hvor jeg sad en perfekt udsigt til den endeløse sten belagte gade. Det kunne godt være jeg var lidt paranoid, men prøv du bare at lade vær med det, efter flere år med uhyre. Jeg havde lig lagt mig til rette, da et par klikkende højhælede sko skred ind i mit synsfelt. En ung kvinde, 18-17 år måske, langt blondt hår, blå øjne opstoppernæse, bred mund, som var blevet tegnet op med flammende rød læbestift. Hun var tydeligvis beruset og på vej til fest. Jeg lå musestille, med øjne rettet på hende hele tiden. Som om hun kunne mærke et blik i sin beruset tilstand, vendte hun sig usikkert om tilbage, mens jeg hun spejdede omtåget ud i mørket. ”Johnny?” sagde hun med en skinger stemme, da endnu en skikkelse trådte ind i mit synsfelt. Tingene skete så hurtigt, at jeg aldrig ville kunne beskrive det i detalje. Det eneste jeg husker tydeligt var pigens sidste skrig, og det vil jeg aldrig glemme.

 

Jeg krummede mig sammen, mens en hulken gled over mine læber. Mit liv var et stort rod, og det blev et endnu større rod da jeg havde fået min profeti at høre. Jeg kunne huske ordene tydeligt som om det havde brændt sig fast.

 

Et barn vil blive født af den ældste intelligens,

Og dag vil blive nat,

Urten alle søger vil i hendes hænder falde,

Ét liv vil afgøre hvem der hersker,

Og hvem der bliver tilintetgjort.

 

Og i tænker sikkert, hvem dælen kunne for sig selv til at fortælle et ti årigt barn det? Når svaret er min far Koeus. Det var mit første møde med ham, hvor han havde forklaret mig tingene på en hurtig måde, uden for mange detaljer. Men det var ikke fordi han ville skåne mig, det kunne jeg se i hans skræmmende lyseblå øjne, mine øjne. Det var fordi han ville lade guderne fremstå som nogle usle vandskabninger. Eller det var i hvert fald de jeg gættede på. Men altså siden at jeg er barn af en mand som skulle være intelligensens gud, har jeg det med at jeg gerne vil afprøve tingene før, jeg tror på dem. Så lige nu havde jeg to missioner. Den ene som skulle sørge for gudernes undergang, og den anden var at teste om min far havde snakket sandt.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...