Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5270Visninger
AA

6. Noget i savsmuldet

Onkel har ret i mange ting. Et er at det er ekstremt praktisk for mig. Et andet er at Max faktisk bliver glad. ”Du er nu køn på alle måder,” griner han. ”Det siger du kun fordi du har set mig på mit værste,” svarer jeg. ”Men der er du altså også køn,” siger han. ”Nej, jeg er ej!” udbryder jeg og purrer op i det grønne hår. Han kaster sig over mig, men jeg er hurtigere.

Snart løber vi hele cirkuspladsen igennem og det ender med at jeg begår en fejl, som gør at han fanger mig. Pludseligt står vi for første gang overfor hinanden alene. Vi kender hinanden ind og ud efter de måneder vi har boet sammen, men vi har aldrig været alene. Jeg vil gerne indrømme, at jeg synes han er lækker, men jeg har ikke tænkt på om det er mere, på grund af hans kæreste hjemme. Men i dette sekund føler jeg det sådan. Og det gør han også, for før vi får set os om rammer vores læber hinanden.

Vi bliver revet ud af kysset, ved at cirkusmusikken spiller højt ud over det hele. ”Shit!” udbryder jeg, der stadig har hverdagstøj på, river mig løs og løber direkte tilbage hvor jeg lægger makeup og tager tøj på. Jeg er lige ved at glemme Sinoussi, som pludseligt dukker op og kigger bebrejdende på mig. ”Sin dog! Hvor er du dum! Sinoussi!” siger jeg og lader hende løbe i mine hæle.

Jeg er lige kommet ind i teltet og binder mine snørebånd som er gået op, da Pedro dukker op. ”Der er noget i savsmuldet. Jeg ved ikke hvad,” synger han drillende. ”Du er vidst ikke den eneste der er irriterende Sin, men i det mindste har du den hjerne han mangler,” siger jeg og tager hende op på skuldrene. Jeg ved det er mærkeligt at tale til en kat. Hele forestillingen forløber som den skal og da vi er færdige er der den sædvanlige lettelse.

”Hvad var det vi lavede før?” spørger Max pludselig. ”Hvordan mener du?” spørger jeg. ”Jo, altså, hvor meget betød det for dig?” spørger han. ”Lad mig lige tænke over det,” siger jeg. Og det gør jeg. For nu hvor jeg går og tænker over det føler jeg intet, men da det skete, følte jeg helt sikkert det var det. Men nu er det intet, udover et godt kys. Jeg har kun kysset et par andre, men Max er den bedste. Da jeg så henvender mig ved ham igen fortæller jeg ham det. Jeg kan se han ånder lettet op. ”Jeg har det på samme måde,” siger han. Den næste tid sker det dog igen og igen, men hver gang det er ovre, føler vi intet for hinanden. Hvis folk spørger om jeg er forelsket i ham, kan jeg oprigtigt sige nej. For det er jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...