Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5243Visninger
AA

11. LA Baby!

Hvordan kommer man billigst fra Seattle til LA? Jeg løste personligt det, ved at gemme mig i en af cirkusvognene, som skal til Atlanta, som er cirkussets hjemby. LA og Atlanta ligger i fuldkommen forskellige retninger, men vores chauffører kører vejen sydpå. Det vil sige, at jeg hopper af i Saltlake City Utah uden at nogen ser det.

Det er heromkring min mor ringer. ”CARLEE MAYA MARAVILLAS!” lyder det. Jeg kan høre min far i baggrunden. ”Unge dame, kom med en forklaring,” siger han, da han tager røret. ”Pludseligt var du bare væk og vi blev nødt til at boarde.””Far, jeg vil altså gerne have lidt forståelse her. Jeg vil gerne prøve det her. Jeg holder mig ude af kriminalitet og alt det der, men jeg har vil virkeligt gerne det her,” siger jeg. Der lyder en glædelig latter. ”Jeg tror vi må overgive os Ast,” siger han til min mor. Jeg hører min mor skrige et eller andet, men da hun kommer til telefonen igen, er hun fuldkommen fattet og vel, min mor. ”Normale piger stikker ikke bare af til LA,” siger hun. Jeg griner. ”Normale piger er ikke mig. Normale piger tuder, jeg afreagerer ved hjælp af karate,” siger jeg. Nu griner hun. ”Ok, du beroliger mig,” siger hun. ”Far har bare lige den betingelse, at du klarer dig selv på alle måder. Jeg vil høre fra dig en gang om ugen og Pedro vil gerne have du køber M&M’s til ham.” Jeg løfter øjenbrynene. ”Sig til ham, at han er velkommen til at sende nogen til mig,” siger jeg.

Jeg fortæller hende ikke, at jeg har tænkt mig at blaffe herfra. Jeg vil ikke bringe nogle scenarier frem, da de vi flippe hende. Desuden hvem gør en pige med en kat noget? Ok, jeg kunne nævne flere, men de får ikke lov.

En bil stopper for mig. ”Hvad så? Et lift til Las Vegas,” siger en blærerøv. Jeg kigger uimponeret på ham. ”Ja tak. Ensom lykkejager på drukweekend uden venner? Sørgeligt,” siger jeg. Han kigger chokeret på mig. ”Åh ja… Jeg har det brune bælte med sort snip,” siger jeg og propper min kuffert ind og sætter mig ind med Sin ved siden af mig. Han stiger på mig og jeg griner. ”Er jeg et chok for dig?” spørger jeg i et mindre selvforsvarende tonefald, som om jeg bare har joket med ham.

Han sætter i gang og der går lidt tid før han svarer. ”Er du altid sådan?” spørger han. ”Det kommer an på, hvornår du møder mig,” svarer jeg. ”Men ja, det er normalt, for mig at være sådan.” ”Hvorfor har du en kat med?” spørger han så. ”Min trofaste følgesvend. Den er klogere end de flest hunde, ikke også Sin?” smiler jeg og hun miaver. Jeg giver hende nogle godbidder.

”Har du hørt om Cirkus Maravillas?” spørger jeg. ”Hvem har ikke det?” spørger han. ”Jeg er klovn i det cirkus,” siger jeg så. Han lyser op i et grin. ”Du er klovn?!” ”Si,” nikker jeg. ”Så er du jo på vej til det helt rigtige sted,” udbryder han. Den havde jeg ikke rigtigt tænkt over. Hvis jeg klæder mig ud og optræder, gad vide hvad jeg kan få ud af det?

Da han så sætter mig af aner jeg ikke, hvor jeg er. Jeg bliver hvirvlet rundt mellem folk, til jeg går ind i et bryllupskapel. En tyk dame i 50’erne kigger undrende på mig. ”Undskyld! Kan du sige mig, hvor jeg er?” spørger jeg. ”Min pige dog! Du ser helt vildfaren ud!” udbryder hun. Jeg purrer op i mit i forvejen rodede hår. ”Det er jeg nok også,” indrømmer jeg. Hun finder et kort og viser mig, hvor jeg er. ”Kender du et godt sted at optræde?” spørger jeg. Det gør hun faktisk. ”Jeg er klovn,” siger jeg, da hun spørger om hvad jeg optræder med. ”Du kan bare bruge vores baglokale, til at skifte i,” siger hun. Det gør jeg så. Hun bryder ud i et kæmpe smil, da hun ser mig. ”Du er fra Maravillas?! Jeg havde mine børnebørn med inde og se det, da i var her. Du var deres højdepunkt,” erklærer hun. Jeg smiler bredt. ”Nu får vi se, hvad folk ellers siger til mig,” siger jeg.

Det er eftermiddag, så familier går rundt og ser på spillestaden. Jeg er lige noget for dem og jeg tjener virkeligt godt. Ikke bare godt, men virkeligt godt. Efterhånden som det bliver aften tjener jeg mindre og mindre, men beløbende jeg får bliver større og større, fordi folk er lettere beruset. Jeg beslutter mig for at holde før folk bliver virkeligt berusede. Jeg får noget mad og finder et sted, hvor jeg kan købe kattemad, før jeg går tilbage til bryllupskapellet. Jeg tjener faktisk så godt, at jeg venter nogle dage før jeg tager videre.

Men så er jeg også klar til det. Denne gang finder jeg et ungt kærestepar, som skal til Victorville, godt en times kørsel fra LA. Derfra beslutter jeg mig at tage bussen. Det første jeg gør, er at benytte mig af det gratis WI-FI på stationen. Her går jeg ind og finder nogle værelser, der er til leje. Jeg aftaler, at kigge på en lidt senere den eftermiddag.

Ejeren viser sig, at være en sur gammel kone, der bare vil have pengene, for at have mig boende. Det passer mig virkeligt godt og hun lyder tilfreds, da jeg siger, at mit eneste specielle krav er, at jeg skal have lov til at have kat. Det skal lige siges, at hun selv har en 20 stykker. Jeg bor på en madras der i godt 2 måneder, før hun smider mig ud, fordi Sin ikke kan enes med hendes katte.

Jeg når dog, at få et job på et hotel i mellemtiden. Et 4 stjernet et i Santa Monica. Da min chef hører, at jeg er på vej på gaden, foreslår han at vi slår en aftale af. Jeg må bo på hotellet, hvis han må tage det fra min løn og vil stå til rådighed 24timer i døgnet. Jeg synes det er ret venligt, taget i betragtning af, at jeg har kat med og at han slet ikke kender mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...