Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5232Visninger
AA

20. Gallapremiere

”Hun har det sorte bælte i karate, hun kan lide, at gemme sig i et klovne kostume og på torsdag kan du se hende i biografen i filmen Girls have no secrets, mine damer og herre i kender hende ikke endnu, Carlee Maya Maravillas,” siger Ellen. Jeg er blevet sendt på Ellen.”Jeg vidste lige folk den her meget intelligente hund. Har i nogle dyr i cirkus der kan gøre noget lignende?” spørger hun. ”Bunkevis, min egen kat kan faktisk samme trick,” smiler jeg.

Det er aftalt på forhånd, for jeg blev bedt om at tage en video med. ”Den kat er skræmmende!” udbryder hun, efter at folk har grint af, fordi Sin ser så dum ud, da hun kigger vidende op på kameraet. ”Skræmmende er ikke ordet, hun er bare irriterende,” griner jeg. ”Der er ikke noget værre end bedrevidende mennesker, men bedrevidende dyr er det værste.” Ellen nikker. ”Tro mig! Det ved jeg,” siger hun, så folk er sikker på, at hun ikke ved det. ”Har du den med?” ”Ikke denne gang. Lige nu hænger hun over madskålen, hvis ikke så er hun ude at mobbe naboens kat,” svarer jeg. Vi fortsætter sådan. ”Du skal helt sikkert komme igen,” siger hun, da vi skal slutte. ”Jeg ser om, jeg kan få det presset ind i kalenderen,” joker jeg og så er vi ude.

Min uge op til premieren går med interviews og lignende, nogle gange sammen med Jen og Clo eller Gary.

Becs har brugt evigheder på at kreere den perfekte kjole, til den røde løber. En på bunden cremehvid silkekjole med noget gult og forskellige lilla farver print, der mest af alt ligner en over-size T-shirt. Derudover et brunt læderbælte om taljen og et par matchende højhælede ankelstøvler.

Da jeg træder ud af bilen blænder blitzen mig, før jeg kan fortsætte ind. Det er ikke min første gallapremiere, for jeg har været med mor nogle gange, men det er den første hvor jeg selv er med. ”Carlee! Carlee!” Alle siger mit navn, for at få min opmærksomhed. Jeg smiler, poserer og snakker med forskellige journalister.

Så poserer jeg sammen med Jen og Clo. ”Strange rumors, strange rumors,” skriger Jen uden lyd. Jeg kigger undrende på hende. ”Hvilke?” Hun fægter med armene. ”Strange Jen, strange Jen,” siger jeg og gør det samme. Jeg finder dog først ud af det senere, da jeg kommer ned til TMZ. ”Dig og Zayn Malik?!” lyder det. Jeg bryder op i et undrende smil. ”Er han ikke sammen med Perrie Edwards?” spørger jeg. ”Jo, men vi har billeder af jer! Der kysser!” siger hun. Mine øjenbryn ryger op i panden. ”De må være gamle, for jeg har ikke set Zayn siden nytår og der var han 100 % sammen med Perrie Edwards, ikke mig,” påpeger jeg. Den kan hun ikke modbevise. Så jeg går ind i biografen og finder min plads.

Da filmen er færdig og der er takket til alle, kan man mærke, hvor Jen og jeg er steget i agtelse, som var lig 0 før. Folk kommer hen og siger tillykke. ”Tomboy!” er der pludseligt en der siger. Jeg kigger mig rundt og for øje på Brian McCorry fra Poor People, et rockband på toppen af Billboard for tiden. Han står der med de andre bandmedlemmer.

Jeg lyser op og maser mig vej hen til ham. ”Nå Brianna, du gjorde klogt i at forlade cirkus,” smiler jeg. Indtil for nogle år siden var Brian kapelmester i cirkus. Ret komisk at gå fra det og så til kendt rockstjerne. Han ryster på hovedet over det navn. ”Ja, men er der overhovedet en chance for at jeg kan komme tilbage?” spørger han. Jeg kigger undrende på ham. ”Tilbage?” ”Ja, cirkus er nu det bedste, selv efter ’rise to fame’,” siger han og jeg forstår ham godt. Jeg kunne jo sagtens sige, at jeg ikke gad cirkus mere, men det er en alt for stor del af mig. Han må have det på samme måde, for han var kapelmester hos os i 13 år. ”Hvad så med bandet?” spørger jeg. ”Du er stadig Tomboy ikke?” gætter han. Jeg nikker og han behøver ikke sige mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...