Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5272Visninger
AA

16. Første dag på Girls have no secrets

Jeg fik en lille rolle i en anden film… Det gav mig ikke lige det bedste indtryk, for jeg foretrækker at kunne lave replikkerne om, så de ligger bedre i munden og det ikke lyder så falsk. Det måtte jeg ikke der. Det har jeg dog allerede spurgt om jeg gerne må og svaret var: ”Selvfølgeligt! Så længe du holder nogenlunde til manusset er det kun det rigtige, ellers bliver det falsk.”

Jeg møder en af de første rigtige sommermorgener i Washington DC, hvor filmen foregår og skal filmes til cirkustid, altså urimeligt tidligt om morgenen.

Filmen handler om 3 piger, der overhovedet ikke kender hinanden, men har en fælles veninde, som bliver fundet myrdet. Der er bare det, at det ikke lader til at være det eneste drab på en teenagepige og at nogen har hemmeligheder. Derpå sætter pigerne deres egen eftersøgning i gang og prøver at rede hele ud, hvorefter det til sidst går op for pigerne, at en af dem ikke er, den da andre troede.

Min rolle er geniet Amelie, mens en anden uerfaren, ved navn Jennifer Cohen, spiller den engleagtige Lucy og Chloë Grace Moretz, som er en del mere erfaren, spiller badgirl Jessica.

En makeupartist hiver fat i mig og får mig placeret i en stol ved siden af Jennifer. ”Jeg er så nervøs!” hviner hun. ”Hvorfor det?” smiler jeg. ”Det værste der kan ske, er at du flopper fuldkommen og ydmyger dig selv for evigt.” ”Tusind tak for opmuntringen. Burde du ikke også være nervøs?” ”Jen... Vi er begge skuespillere. Du sidder foran mig og er måske nervøs, men langtfra så nervøs som du påstår,” smiler jeg. Hun lyser op i et smil. ”Ok, du har måske ret. Jeg er ikke nervøs, men spændt,” siger hun.

Der går ikke ret lang tid før jeg er færdig. Jeg får overrakt en hvid skjorte, en grå kashmir sweater, armygrønne bukser, et par Converse og et par briller. Det eneste der var at gøre med mit hår var, at sætte en hårnål i pandehåret.

Der går lidt tid, før alle andre er klar og vi kan køre ud til sættet, hvor vi møder Gary, som er instruktøren. Vi løber scenen igennem, så vi ved, hvad vi skal gøre. Så går vi ellers i gang.

Chloë ser ret meget ned på os andre 2 i starten, men der går ikke lang tid, før hun dropper det. Jeg er i godt humør, så selvom min rolle er alvorlig, sørger jeg alligevel for at klovne rundt, når vi ikke er på. Jeg tror det er det der gør det. Godt jeg ikke havde været i dårligt humør, for så var det blevet til bitchfight.

Der går ikke lang tid, før hele castet bliver som cirkus, en alt for stor familie.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...