Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5453Visninger
AA

3. Forestillingen

Vi har kun en aftenforestilling i dag, men så har vi til gengæld også en af de få formiddags, før vi skal videre til Lafayette. Vi befinder os lige nu i Louisiana.

Der har ligget en spændt stemning under overfladen hele dagen. Jeg har lige nået at øve med akrobaterne, hvilket nok var ret godt, men ellers har jeg ikke gjort noget. Sinoussi har bare ikke at løbe væk midt i det hele. Sinoussi er min kat, hvis du vil vide det.

Jeg sidder og kigger på at publikum ankommer. Mor er allerede gået i gang med sin makeup. Hun har noget lignende 1000 kjoleskift. Tro mig, jeg har prøvet det. Jeg var engang cirkusprinsesse og skulle rende min mor i hælene, lave kunstner på heste og elefanter og så videre. Der er bare det, at jeg ikke er prinsesse typen. Det var altså mit job, da jeg var 5-9 år. Derefter havde jeg nogle problemer med at finde ud af hvad jeg egentligt ville være. En ting vidste jeg bare, jeg skulle ikke være cirkusprinsesse.

Så kommer mor ud. ”Skal du ikke til at gøre dig klar?” spørger hun. Jeg trækker på skuldrene. Jeg har brugt en time på at gøre mine ting klar, så jeg bare kan hoppe i dem. Jeg går med hende over i bagteltet, hvor alle render og er ved at gøre sig klar. Det er altid spændende, at se de yndige kjoler, specielle dragter og klovnenes mærkelige tøj.

Snart må jeg dog over og gøre mig klar. Jeg starter med at tage den hvide skjorte på, før jeg sminker. Så sprayer jeg mit hår grønt, som jeg har klippet helt kort, sætter det så det stritter, når jeg putter voks i og maler mig kridhvid i hovedet, så lægger jeg rouge på kinderne og laver mine øjne ekstra markerede, så de lige pludselig bliver meget store.

Har du gættet hvad min rolle i det hele er? Hvis ikke så er det forståeligt nok. Jeg er klovn. Folk der ikke ser mig i kostumet fatter det ikke. Normalt bliver jeg nemlig betragtet som smuk og yndefuld. Ynden er noget jeg har kæmpet med og det er derfor jeg er endt som klovn. Måske er jeg yndefuld i forhold til normale mennesker, men i forhold til cirkusfolk der ikke er klovne, er jeg en klods. Jeg er ikke en af de der overdimensionerede klovne, som Ronald McDonald. Mere en parodi på mig selv.

Da jeg er så er tilfreds med mit ansigt tager jeg sorte bukser med sorte seler i på og min røde butterfly. Til sidst er det de alt for store klovnesko på og Sinoussi på skulderen, som en papegøje med en sørøverkaptajn.

Det er ikke uden grund, at Sinoussi er opkaldt efter en fransk videnskabskvinde, der har vundet nobelprisen. Hun er klogere end mig. Oprindeligt skulle hun ikke være cirkuskat, men nu er det sådan, at man i min familie ikke kan lade være, at lege med opdragelse på dyr, så udover at lære hende at bruge kattebakke, lærte min far hende, hendes eget navn og at gøre nogle kunstner som normale katte ikke kan. Det bedste er at hun virker lige så dum som mig. Far gav hende til mig, da hun blev helt syg efter mig og siden da har vi været makkerpar. Sidste år udviklede jeg så Tomboy(min klovnekarakter)og nu er hun Tomboy’ kat.

Jeg har faktisk 3 numre eller hvad man skal kalde dem. Det første er mit eget. Det næste er lidt løbende i løbet af forestillingen. Sidste år var den store joke, at Tomboy vil være akrobat. Den kører vi videre i år, ved at jeg skal komme efter hvert akrobatisk nummer og prøve at lave noget af det de gjorde, mens jeg tror at ingen ser på.

Så er der nummeret som jeg har med Francois og Wolfgang, de to andre klovne. Francois er den der tror han ved alt, mens Wolfgang er en stum klovn, som frustrerer Francois ved ikke at kunne tale. Og så er det mig, som render rundt og laver løjer med de 2 ældre klovne. Da det bliver min tur kaster jeg mig direkte ud i det. Mi sprog i sig selv er komisk, synes folk her. Jeg har brugt LANG tid på, at indlære britisk slangsprog, hvilket de i USA synes er fantastisk. Det er nu noget jeg har tilføjet i år, for sidste år gjorde jeg lidt grin med at jeg er fra Danmark. Jeg snakkede danglish.

”Sid ned,” siger jeg bydende til katten, hvorfra vi kaster os ud i et nummer og jeg slutter af med et forvirret: ”Nogen der har set min kat?” En dame råber mig op og peger på den ellers tomme stol ved siden af hende, hvor Sinoussi sidder og kigger misbilligende ned på mig, på en virkelig menneskelig måde, som alle griner af. Det jeg beder hende komme ned, men hun nægter og til sidst må jeg op og hente hende. Min mission er lykkedes. Folk har gennem mit nummer vredet sig af grin, små børn klappet i hænderne og jublet over Sinoussi. Jeg skynder mig over i vognen med hende og giver hende sine krævede godbidder, før jeg skal ind og snuble over mig selv.

Nummeret med de andre klovne går endnu bedre. Vi ved alle hvad vi skal spille på og gør det glimrende. Francois er den eneste der har forberedt noget, vi andre spiller bare med. Til sidst udgør jeg sammen med Marvillas truppen sidste nummer. Det starter med at de flyver frem og tilbage i vilde serier og så kommer jeg og ødelægger det hele. De synes pludseligt det er synd for mig og hjælper mig så. Det ender med at de får lavet en hel god opvisning, med en afslutning af mig, som kun er de sødeste klovne værdigt. Jeg får lært at lave et kluntet flikflak.

Folk klapper og musikken spiller slutnummer. Artister kommer løbende ind og mor gentager navnene på os alle. Folk klapper helt ekstatisk. ”Nej, nu må i altså holde op. Jeg rødmer helt,” siger Francois, da han rykker frem og lader sig hylde alene. Jeg lister om bag ham med vanddunken fra min bukselomme, som jeg altid har med og over hælder ham med den. ”Han fortjener det ikke,” siger jeg, med Tomboy’ værdighed, bukker og hiver ham med tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...