Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5234Visninger
AA

9. Fødselsdag

Vi er i Minneapolis på min fødselsdag og har 3 forestillinger. Jeg får et en transportkasse til Sin. Ikke sådan et grimt bur, men sådan en taskeagtig ting, som Sinoussi vil elske, fordi hun kan få lov til at ligge blødt og samtidig kigge ud, uden at føle sig buret inde. Sin er en ret fri kat, når hun ikke er med i manegen. Så går hun på opdagelse. Nogle gange ser jeg hende ikke før musikken spiller, fordi at hun har lært at så er det tid. Plejeprodukterne er også til hende, hvilket den lille luksuselsker vil synes godt om. Derudover får jeg også penge, med direkte besked på at bruge dem på en ny mobil.

Jeg kan ikke lade være med at lege lidt med tanken om fødselsdag og forbereder derfor nogle kager, til dagens forestillinger. Jeg siger ikke noget om det til nogen, udover Sinoussi som kigger meget begejstret med. Da vi så kommer til det store, store klovnenummer laver jeg en hel lille fødselsdagsfest, med de andre klovne og den går selvfølgelig fuldkommen galt. ”Du overgår snart mig,” ler onkel Francois, da vi kommer ud, med flødeskum i hele hovedet. Han anede ikke noget om det, hvilket var meningen. Mellem forestillingerne har jeg skole, så der er ikke rigtigt tid til så meget.

Om aftenen laver mor dog min livret og inviterer familien. Jeg låner min brors computer for at tjekke mine mails. Jeg åbner den mail der er fra Becca, min eneste veninde. Hvad sker der lige for dig? Har du glemt mig? Nå, men tillykke med fødselsdagen tumpe. Jeg ved du har det godt og savner dig. Please svar nu! knuz Becca. ”Hvad er klokken i Danmark?” spørger jeg. ”Den er 6 om morgenen,” svarer mor. ”Brormand? Må jeg ikke nok låne din mobil?” spørger jeg så. Der lyder et suk og Pedro kommer ind med sin iPhone til mig. ”Kun fordi du har fødselsdag. Få nu købt en selv,” siger han. ”Jeg vil sgu da hellere ha’ en rød Blackberry,” smiler jeg og taster Beccas nummer ind.

”Det er Rebecca,” lyder det træt. ”Er det ikke ved at være tid, at stå op?” griner jeg. ”Nej!” udbryder hun. ”Det er første skoledag i dag Becs,” bemærker jeg. ”Ja, men det betyder jo ikke, at man skal op klokken 6,” svarer hun surt. ”Jeg står op ved 4tiden for det meste, så du skal ikke klage,” påpeger jeg.

Pludseligt virker det som om hun vågner. ”LEE!” skriger hun. ”Seriøst! Hvorfor har du ikke svaret? Jeg har skrevet og skrevet og skrevet!” ”Undskyld, men en jeg tabte den 2 gange fra en trapez,” undskylder jeg. ”Og det er så den normale måde, at smadre sin mobil på,” siger Becca. ”Når man ikke passer på den, ja,” svarer jeg. ”Men bare rolig jeg har fået penge til en ny.”

”Jeg er rolig. Hvordan går det?” spørger hun. Jeg går ud og over i teltet, fordi jeg kan mærke det her kommer til at tage lang tid. Jongløren er i gang med at træne. Hun fortæller mig alt der er sket for hende, mens jeg fortæller hvad der er sket for mig. Folk finder os et mærkeligt makkerpar. Hendes forældre er businessmennesker og hun går sikkert samme vej, da hun gerne vil være designer og have sit eget tøjmærke. Hun er vant til luksus og arbejde på en anden måde end jeg. Hun flipper fuldkommen, da hun hører jeg har fået håret farvet grønt. Det er virkeligt sjovt.

Da jongløren er færdig, sætter jeg hende på højtaler og går i gang med at lave lidt spring. Jeg kan også høre hun er begyndt at gøre sig klar. Vi snakker kærestesorger, da hun er ved at komme sig over et fuldt ud seriøst forhold.”SHIT! Klokken er 8,” lyder det og så er hun væk. ”Jamen farvel da,” smiler jeg og prøver nu at udvide det hele.

Jeg fik tilbagefald, ved at snakke om Max og skal derfor have det ud på en eller anden måde, så det bliver til mange serier af spring og spark over gulvet. Pludselig står jeg midt på gulvet og kigger op. Jeg føler mig alene, nu hvor hun pludselig ikke er der. Det giver ingen mening, for hele min familie og mange andre gode venner er der.

Det overrasker mig, da jeg finder Maria siddende på en af de bagerste rækker, men overhovedet ikke, at Sin kommer gående hen til mig. Jeg tager hende op og begraver mig i hendes pels. Så kigger jeg op mod Maria, som har fulgt mig nøje. Hun ved ikke, jeg har set hende.

”Hvor lang tid har du været her?” spørger jeg. Hun har grædt kan jeg se. Hun svarer ikke, hvilket er nok for mig. ”Hør her, han gjorde det ikke med vilje og det er dig han elsker. Måske gjorde han det fordi han savnede dig. Jeg kan ikke sige det. Men du må ikke være sur på ham af den grund. Jeg sværger højt og helligt, at jeg aldrig vil prøve at tage ham fra dig,” siger jeg.

Der er stille lidt. ”Jeg var faktisk bange for det, før jeg kom herover, for jeg hørte så meget om dig og om hvor fantastisk du var. Da jeg så, så dig tænkte jeg, at jeg havde været dum, at tro du var en trussel, for med det grønne hår sprang din skønhed mig ikke lige i hovedet. Men det gjorde kun at jeg blev endnu mere betaget af dig efterhånden. Du er så munter og kan så mange ting og hvis man ser bort fra grønt hår er du ret pæn. Hvordan kan man undgå at synes om dig?” siger hun frustreret. Hun rejser sig og kommer ned til mig, som har sat mig på barrieren til manegen. ”Der er mange der ikke synes om mig, netop af de grunde. Havde det været mig der, havde mødt dig med venner omkring dig, var du måske anderledes indstillet. Desuden kan jeg ikke styre mit temperament, når jeg er bare en lille smule nede. Havde jeg vidst du var her før, havde jeg flået hovedet af dig,” mumler jeg.

”Det her sted har lært mig meget. Det er som et lille samfund, der kun lever for at gøre andre glade. Det virker ikke som om i tænker meget på penge,” starter hun, men der må jeg afbryde hende: ”Et stykke hen af vejen har du ret, men alle tænker på penge om de vil det eller ej. Når sæsonen er slut handler det her om penge, indtil Francois minder de andre 3 om, at cirkus ikke just er masser af penge, selvom det hele faktisk går ret godt.”

Jeg griner, fordi Sin er klatret op på mine skuldre og nu undersøger mit hår. Så kommer jeg i tanke om noget. ”Gider du lige holde hende her?” spørger jeg og rejser mig op og løber ind og henter nogle skilte med tal på. Jeg stiller dem op. ”Nu skal du se vores seneste kunst,” siger jeg og lægger godbidder ud. ”Sinoussi ,” kalder jeg katten til mig. ”Hvad er 2+2?” spørger jeg. Som jeg har arbejdet med hende går hun hen til 8 og begynder at spise godbidderne der. ”Nej, nej, nej!” siger jeg med klovnestemme. Katten kigger irriteret på mig og går så hen til gange tegnet og skubber til det, hvorefter hun går hen til 2 og så tilbage til 8 og spiser de godbidder der. Maria griner. ”Det bliver en del af næste års nummer, men det skal udvides lidt. Jeg får virkeligt travlt,” siger jeg vurderende. ”Hvordan lære du den det?” spørger Maria. ”Mad,” svarer jeg. ”Den eneste grund til at hun gider og yde noget, er ekstra mad.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...