Tomboy (1D)

Carlee er halv dansk, kvart franskmand, kvart amerikaner og sidst men ikke mindst født ind i en cirkusfamilie. Hendes familie ejer det populære amerikanske Cirkus Maravillas. Når hun altså ikke er frustreret over at sidde hjemme i lille Danmark, hvor der intet sker, turnerer hun USA tyndt med dem. Men Carlee vil mere. Hun vil ikke blive i cirkus hele sit liv. Derfor nægter hun at tage med hjem og gøre skolen færdig. I stedet tager hun til LA og ser hvad hun kan få ud af det. Her møder hun blandt andet 5 drenge, som jeg tror nogle har gæt på hvem er.

18Likes
56Kommentarer
5354Visninger
AA

4. Den søde latter

Cirkuslivets herligheder og hårde slid er i gang. Jeg har det herligt. Når vi bor i Danmark er jeg lidt af en hater, men det er fordi der intet sker. Det gør der altid her. Cirkus er lidt af et mini samfund, eller nærmere en alt for stor familie. Fordi der er folk fra så mange nationaliteter, der gerne vil lære fra sig af deres sprog, kan jeg flydende dansk, engelsk med flere forskellige accenter, tysk, fransk, en smule spansk, italiensk, russisk og kinesisk, altså mundtligt... Mig og skriftligt er no go. Jeg har gået et år om i skolen på grund af det og bliver opfattet som ordblind.

Det hele er som det plejer. Jeg bor til at starter med at bo i min families vogn, men kommer op at skændes med Pedro og rykker over til Francois. Folk plejer at sige, at når jeg er rykket over til Francois er der ingen ende på morskaben og at man nærmest bliver trætte af os. De har måske ret i noget, men Francois er altså hvad man kan kalde min bedste ven, selvom han er 25 år ældre end mig. Vi kan sagtens være alvorlige, men når der er andre er det svært. Nogle gange udfordrer vi hinanden, i ikke at være morsomme. Men der sker altid et eller andet som gør at det ikke holder.

Det er ikke fordi vi er dem der griner højest, tværtimod, kan vi gå og more os over noget helt uden at vise det, bare for at andre kan nyde det. Det giver jo ikke mening at grine over sine egne løjer, selvom man gør det. Det er nok også en af grundene til at det er ret plat når det kun er os. Vi morer os begge groft, men ingen griner.

Derfor var det blev det hele lidt mærkeligt, da jeg en dag kom ind efter nogle skoletimer. Vi har vores egen cirkusskole og lære. Det var dagen efter jeg selv var flyttet ind. ”Engelsk grammatik, bænken, geometri eller sengen?” spørger onkel, da jeg kommer ind. ”Køjen eller biologi,” svarer jeg overvejende. ”Hvordan?” Det udløser en latter jeg ikke har hørt før. Den er virkeligt sød, er min første indskydelse. ”Det var da sjovt?” siger Max, den unge tryllekunstner. Det er første gang jeg rigtigt ser på ham. Han er blond og har dejlige brune øjne og så er han i det hele taget ret lækker. ”Jo, det var sjovt,” siger onkel fornøjet. ”Det er altid dejligt når en forstår hvad man siger.” ”Præcis,” nikker jeg lige så usikkert.

”Hvorfor kan jeg ikke placere dig? Er du akrobat?” spørger Max og rækker hånden frem. ”Nej, jeg er Tomboy,” svarer jeg. ”Åh! Det kan jeg godt se nu,” siger han. Tomboy ligger ret langt fra dagligdagsudseende, specielt fordi jeg ikke ligefrem render rundt med grønt hår og kridhvid maske til hverdag. ”Max Martinez. Tomboy er vel ikke dit rigtige navn?” tilføjer han. ”Nej, det er Carlee eller Maya Maravillas eller hvad du nu vil kalde mig,” siger jeg. ”Men jeg må indrømme at de fleste kalder mig Tomboy.”

Jeg purrer op i mit korte brune hår, som kun har en snært grøn i sig, da det går ud efter en vask, som for at vise hvorfor. Det er faktisk ikke kun derfor jeg bliver kaldt Tomboy, derhjemme også. Jeg har nemlig også en passion, for lad os sige karate og fart. At jeg så også klipper mit hår kort, er noget helt andet. Faktisk ville jeg helst have langt hår, men det nytter jo ikke noget når man alligevel klipper det op, for at få Tomboy looket i cirkus.

Men pointen er nu, at jeg bor i vogn med onkel og en herrelækker fyr, der kun er 2 år ældre end mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...